Forslag til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S
Forslag til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 28. november 2005
16. Forslag til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S
MFU 284/2005
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslaget til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S
RESUME
Bestyrelsen i Vestegnens Vandsamarbejde I/S har i en årrække drøftet principperne for bæredygtig vandforsyning. På bestyrelsesmødet d. 16. marts 2005 vedtog bestyrelsen forslaget til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S. Vestegnens Vandsamarbejde I/S har efterfølgende fremsendt den godkendte politik til medlemskommunerne med opfordring til, at kommunerne godkender forslaget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Vestegnens Vandsamarbejde I/S består af kommunerne, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk og Københavns Kommune (repræsenteret i samarbejdet ved Københavns Energi). Bestyrelsen har i en årrække drøftet principperne for bæredygtig vandforsyning. Formålet har bl.a. været at finde en fælles holdning til indvindingen og beskyttelsen af grundvandet i vestegnskommunerne. På bestyrelsens møde den 16. marts 2005 blev forslaget til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S vedtaget af bestyrelsen.
Uddybning af indstilling
Det fremgår af forslaget til politik for bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S, at medlemskommunerne vil arbejde for fortsat at bevare og beskytte grundvandsressourcen, så der sikres en fremtidig vandindvinding. Ligeledes ønsker medlemskommunerne at sikre en bæredygtig vandforsyning, der både på kort og på længere sigt levere godt drik kevand til borgerne. Hensigtserklæringer er i overensstemmelse med Københavns Kommune Miljøpolitik, og med de mål der i øvrigt er sat for området i Københavns Agenda 21-plan, 2004-2007.
Bæredygtig vandforsyning for Vestegnens Vandsamarbejde I/S skal ifølge politikken tage udgangspunkt i de lokale forhold, som bl.a. er:
· Mange mennesker på et lille areal
· Grundvandsressourcen er fuldt udnyttet
· Betydelig import af drikkevand
· Mange forureninger
· Områder med naturbetingede kvalitetsproblemer
· Få våd- og naturområder
Det fremgår af politikken, at mål og virkemidler for en bæredygtig vandforsyning for Vestegnes Vandsamarbejde I/S skal kunne håndtere denne komplekse situation.
Politikken indeholder følgende mål til sikring af en bæredygtig vandforsyning:
· Som udgangspunkt skal drikkevandet indvindes lokalt
· Drikkevandet skal indvindes lokalt for ikke at eksportere omkostningerne til grundvandsbeskyttelse og problemerne med at bevare våd- og naturområder.
· Den lokale indvinding skal tilrettelægges, så forringelser af grundvandskvaliteten undgås.
· Den lokale indvinding skal tilrettelægges, så påvirkningen af vådområder minimeres.
· Forbruget af drikkevand skal minimeres. I den forbindelse skal der skabes forståelse hos borgerne for at passe på grundvandet, fordi "Du bor oven på dit grundvand".
· Forsyningssikkerheden skal øges. Den spredte lokale indvinding giver en bedre forsyningssikkerhed, fordi jo flere strenge vandforsyningerne har at spille på, jo mere robuste vil de være overfor uforudsete hændelser.
Politikken indeholder følgende virkemidler, som skal sikre, at grundvandsressourcen ikke forringes yderligere og på længere sigt forbedres:
· Vandindvindingen skal spredes og tilpasses den aktuelle grundvandskvalitet .
· Oppumpningen skal styres efter et fast vandspejl.
· På kort sigt skal yderligere forringelser af grundvandskvaliteten undgås – på langt sigt skal grundvandskvaliteten forbedres.
· I nye indvindingsboringer skal ilttilførsel i den øverste del undgås.
· Gamle boringer skal så vidt muligt indrettes, så ilttilførsel i den øverste del undgås.
· Vandkvalitet og vandspejl skal overvåges intensivt. Overvågningen skal tilpasses de lokale forhold.
· Der skal foretages en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen.
· Den samlede oppumpning skal til stadighed være mindre end grundvandsdannelsen.
· Til at bestemme grundvandsdannelsen skal der anvendes en grundvandsmodel i kombination med overvågning af vandspejl og vandkvalitet.
· Der skal føres en aktiv grundvandsbeskyttelse i form af lokalisering og fjernelse af forureningskilder.
· Der skal løbende iværksættes kampagner for stop for brugen af sprøjtemidler.
· Afværgepumpninger skal løbende optimeres.
· Der skal foretages kontrolleret opblanding med vand af forskellig kvalitet, så forbrugerne er sikret vand af en ensartet kvalitet, som overholder kvalitetskravene.
· Midlertidig rensning i form af f.eks. anvendelse af et aktivt kulfilter kan i enkelte tilfælde komme på tale, indtil virkningen af den aktive grundvandsbeskyttelse slår igennem med hensyn til vandkvaliteten.
· Fjernelse af naturligt forekomm ende stoffer, som f.eks. nikkel, kan i helt særlige tilfælde være en midlertidig løsning i et område, hvor vandkvaliteten i øvrigt er tilfredsstillende.
· Unødigt vandforbrug samt ledningstab skal reduceres.
· Der skal regelmæssigt iværksættes vandsparekampagner.
Det fremgår af politikken, at det er afgørende, at virkemidlerne bygges op om et effektivt overvågningssystem. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af virkemidlerne skal ske i et samarbejde mellem vandværker, kommuner og regionale myndigheder.
Konsekvenser for
borgerne
Indstillingen har ingen konsekvenser for borgerne.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
MILJØVURDERING
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste. Til sagen er knyttet følgende miljømål, der gælder i Københavns Kommune:
1) Grundvandsressourcen søges øget fx via nedsivning for at bevare og udvide udnyttelsesmulighederne og for at opnå en positiv effekt på overfladevand i kommunen. Forringelse af grundvandets kvalitet forebygges.
2) Grundvandsressourcen kan udnyttes til drikkevand og sekundavand samt til andre formål som fx grundvandskøling. Anvendelser, der kan reducere behovet for import af drikkevand, søges fremmet af hensyn til naturen i de omegnskommuner, hvor størstedelen af vandet til København indvindes.
3)
Vandforbruget i husholdninger skal reduceres til
4) Det skal på sigt være muligt at indvinde drikkevand i København.
11 af de 17 virkemidler i forslaget til politik for bæredygtig vandindvinding for Vestegnens Vandsamarbejde I/S vil medføre en positiv miljøeffekt i forhold til et eller flere af ovenstående miljømål, da de omhandler aktiviteter til gavn for grundvandsressourcen, de tilknyttede våd- og naturområder eller omhandler forebyggende foranstaltninger i den forbindelse.
De tre virkemidler, 1) Vandkvalitet og vandspejl skal overvåges intensivt. Overvågningen skal tilpasses de lokale forhold, 2) Der skal foretages en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og 3) Til at bestemme grundvandsdannelsen skal der anvendes en grundvandsmodel i kombination med overvågning af vandspejl og vandkvalitet, vil medføre en neutral miljøeffekt, da de alle omhandler overvågningsaktiviteter, der i sig selv ikke medfører en effekt på miljøet.
Ligeledes vil følgende tre virkemidler medføre en neutral miljøeffekt men en positiv sundhedseffekt, da de omhandler aktiviteter der igangsættes for at kunne overholde de lovpligtige kvalitetskrav for drikkevand. Disse virkemidler er:
·
Der skal foretages
kontrolleret opblanding med vand af forskellig kvalitet, så forbrugerne er
sikret vand af en ensartet kvalitet, som overholder kvalitetskravene.
·
Midlertidig
rensning i form af f.eks. anvendelse af et aktivt kulfilter kan i enkelte tilfælde
komme på tale, indtil virkningen af den aktive grundvandsbeskyttelse slår
igennem med hensyn til vandkvaliteten.
·
Fjernelse
af naturligt forekommende stoffer, som f.eks. nikkel, kan i helt særlige
tilfælde være en midlertidig løsning i et område, hvor vandkvaliteten i øvrigt
er tilfredsstillende.
Ingen af de 17 virkemidler vil medføre en negativ miljøeffe kt.
HØRING
Ingen bemærkninger.
BILAG
Følgebrev af 4. maj 2005 fra Vestegnens Vandsamarbejde I/S med tilhørende forslag til politik "Bæredygtig vandforsyning".
/