Mødedato: 28.11.2005, kl. 14:30

Redegørelse om mulighederne for deregulering på udvalgte områder i København

Redegørelse om mulighederne for deregulering på udvalgte områder i København

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. november 2005

 

 

15.      Redegørelse om mulighederne for deregulering på udvalgte områder i København

      MFU 283/2005

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

at Borgerrepræsentationen tager nærværende redegørelse (bilag 1) til efterretning

at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen inden udgangen af 2006 udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen om konkrete forslag til deregulering jf. redegørelsen (bilag 1)

at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen undersøger mulighederne for etablering af én indgang til indhentning af tilladelse til udendørs arrangementer i Københavns Kommune

at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen undersøger mulighederne for konkrete tiltag til facilitering af udendørs arrangementer jf. redegørelsen (bilag 1)

 

 

RESUME

I Københavns Kommunes budgetforlig for 2005 fremgår det, at parterne er enige om at anmode Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen om en redegørelse om mulighederne for at gennemføre deregulering i udvalgte områder af byen.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de fire forvaltninger har på den baggrund udarbejdet en redegørelse om mulighederne for deregulering i og på udvalgte områder i København. Redegørelsen danner baggrund for arbejdsgruppens anbefalinger.

Økonomiforv altningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen tager nærliggende redegørelse (bilag 1) til efterretning.

Det indstilles, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen inden udgangen af 2006 udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen om konkrete forslag til deregulering jf. redegørelsen (bilag 1)

Endvidere indstilles det, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen undersøger mulighederne for etablering af én indgang til indhentning af tilladelse til udendørs arrangementer i Københavns Kommune

Slutteligt indstilles det, at de fire forvaltninger undersøger mulighederne for konkrete tiltag til facilitering af udendørs arrangementer jf. redegørelsen (bilag 1)

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I Københavns Kommunes budgetforlig for 2005 fremgår det:

"Herudover er parterne indstillet på at iværksætte en dereguleringsstrategi der gælder udvalgte områder af byen. Endvidere er parterne enige om at fortsætte arbejde med at udvikle nye internationale satsninger, samt at sikre at der sker en styrkelse af udviklingen af nye talenter indenfor de kreative brancher".

"Parterne er derfor enige om at anmode Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og forsyningsudvalget samt Bygge- og Teknikudvalget om at undersøge mulighederne for at gennemføre deregulering i udvalgte områder af byen. Redegørelsen forelægges Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2005".

"I arbejdet skal indgå ideerne fra redegørelsen om København som kreativ by samt muligheden for at sikre f.eks. kultur- og erhvervslivets ansøgning om afholdelse af musikarrangementer, udeservering en indgang til kommunen".

 

Redegørelsen

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen har på den baggrund udarbejdet nærværende redegørelse om mulighederne for deregulering i og på udvalgte områder i København. Redegørelsen gennemgår de forskellige barrierer og mulige dereguleringsområder - især i forbindelse med udendørs arrangementer. I forbindelse med overvejelserne om deregulering i og på udvalgte områder må Københavns Kommune forholde sig til nationale love, politisk vedtagne retningslinier for udnyttelse af byens rum, skiltning, støjniveau og renhold, samt til kommunens vedtagne miljøpolitik.

På baggrund af gennemgangen heraf indeholder redegørelsen forslag til områder, hvor der kan arbejdes videre med deregulering. Derudover indeholder redegørelsen konkrete forslag til tiltag, der kan gøre det lettere at afholde arrangementer uafhængigt af reguleringen. Afslutningsvis peger redegørelsen på en række potentielle dereguleringstiltag, som Borgerrepræsentationen kan beslutte, at forvaltningerne arbejder videre med.

Der er i de seneste år udarbejdet en række rapporter, strategier og handlingsplaner, som omhandler København og kreativitetens plads i bybilledet. Som eksempler herpå kan nævnes Københavns Erhvervsråds "København som kreativ by", Københavns Kommunes "Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008", "Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005-2008" samt "Forslag til Københavns Kommuneplan 2005".

København er allerede i dag en levende by med mange arrangementer af høj kvalitet i det offentlige rum, men der er hård konkurrence fra kreative metropoler som Berlin, Stockholm og Amsterdam, hvor der fortsat investeres i byernes kreative potentiale og faciliteringen af arrangementer for at gøre byerne mere attraktive. Det fremgår af ovennævnte rapporter, strategier og handlingsplaner, at der er behov for nye tiltag på området for at styrke Københavns position og for at facilitere udviklingen i byen.

For at imødekomme visionen om at København skal være en oplevelsesmetropol kan Københavns Kommune igangsætte en dereguleringsproces med henblik på at etablere:

·        Mere fleksible retningslinier og vilkår for udendørs arrangementer

·        Én indgang til indhentning af tilladelse til udendørs arrangementer

·        Mulighed for at afholde udendørs arrangementer i attraktive områder

·        Mere fleksible vilkår for udendørsservering

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Borgerrepræsentationen på baggrund af nærværende redegørelse beslutter:

·        At en arbejdsgruppe arbejder videre med forslag til at ændre "Retningslinier for miljømæssige forholdsregler ved udendørs musikarrangementer" og "Bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune" samt tilknyttede politiske beslutninger med henblik på at udarbejde indstilling til Borgerrepræsentationen om deregulering

·        At en arbejdsgruppe undersøger mulighederne for at etablere et mobilt beredskab af toiletvogne, skraldespande, containere mv. til brug ved udendørs arrangementer

·        At en arbejdsgruppe undersøger mulighederne for etablering af én indgang til indhentning af tilladelse til udendørs arrangementer i Københavns Kommune

Arbejdsgruppen foreslår derudover, at Københavns Politi inddrages i arbejdsgruppens arbejde for at sikre, at de kommunale retningslinier for udendørsområdet indgår i og bliver vejledende for politiets afgørelser på området.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det undersøges, om der er nationale love eller regler, der i særlig grad besværliggør deregulering af byens rum. Derefter kan det vurderes, om der bør søges dispensation eller forsøgsordninger i forhold til nævnte love eller regler.

 

Indstillingen

Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen tager nærliggende redegørelse (bilag 1) til efterretning.

Det indstilles, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen inden udgangen af 2006 udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen om konkrete forslag til deregulering jf. redegørelsen (bilag 1).

Endvidere indstilles det, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen undersøger mulighederne for etablering af én indgang til indhentning af tilladelse til udendørs arrangementer i Københavns Kommune

Slutteligt indstilles det, at de fire forvaltninger undersøger mulighederne for konkrete tiltag til facilitering af udendørs arrangementer jf. redegørelsen (bilag 1).

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens, Bygge- og Teknikforvaltningens, Kultur- og Fritidsforvaltningens eller Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

En senere indstilling om konkrete forslag til deregulering skal derimod miljøvurderes.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indstillingen har ingen andre konsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

 

BILAG

1. Redegørelse om mulighederne for deregulering i udvalgte områder i København

 

 

 

 

 

Bjarne Winge         Mette Lis Andersen         Carsten Haurum         Peter Elsman

 


 

Til top