Regnskabsprognose for 2002

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. oktober 2002

 

 

4.      Regnskabsprognose for 2002

 MFU 223/2002

INDSTILLING[pj1] 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at  Miljø- og Forsyningsudvalget godkender regnskabsprognosen pr. 30. september 2002,

at udvalget tilkendegiver, at man i forbindelse med regnskabsafslutningen forventer at måtte anmode om et internt lån til dækning af mindreindtægter ved varmesalg på grund af mildere vejr end forudsat, og at lånet p.t. forventes at skulle være på 22,9 mio. kr., og

at udvalget noterer sig, at arbejdet med revurdering af KE's finansposter endnu ikke er fuldført, og forvaltningen derfor tager forbehold for, om prognosen for udviklingen i finansposterne er retvisende.

 

 

RESUME[pj2] 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet prognose for det forventede regnskab for 2002 og regnskab efter 3. kvartal 2002.

Miljø- og Forsyningsudvalget	Korrig. Budget (1)	Forventet Regnskab	Forventet afvigelse (2)	Budget 3. kvartal	Regnskab 3. kvartal
Skattefinansieret drift	112,4	95,0	17,4	59,3	60,6
Skattefinansieret anlæg	37,7	37,7		19,9	12,5
Skattefinansieret i alt	150,1	132,7	17,4	79,2	73,1
Takstfinansieret område drift	-884,4	-822,5	-61,9	-842,2	-805,0
Takstfinansieret område anlæg	722,8	670,8	52,0	406,8	346,7
Takstfinansieret områder i alt	-161,6	-151,7	-9,9	-435,4	-458,3
Rammebelagte områder i alt	-11,5	-19,0	7,5	-356,2	-385,2
Lovbundne og finansposter	-15,0	-160,3	145,3	106,0	-134,6
Total i alt	-26,6	-179,4	152,8	-250,2	-519,8

(1) Det vedtagne budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. september 2002.

(2) negativt fortegn  = merforbrug/mindreindtægt)

Der forventes mindreudgifter på 17,4 mio. kr. på de skattefinansierede områder og en nettomindreindtægt på det takstfinansierede område på 9,9 mio. kr. Der forventes herudover en forbedring på 145,3 mio. kr. på finansposterne, hvilket indebærer, at der i alt forventes en samlet kasseforbedring på 152,8 mio. kr.

I beløbene indgår mindreindtægter på varmesalget på 46,3 mio. kr., hvilket fraregnet øvrige mindreudgifter i KE giver behov for et internt lån på 22,9 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tilkendegiver, at der i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2002 vil blive anmodet om et sådant internt lån til tilbagebetaling senest i 2004.

I forbindelse med sidste regnskabsprognose blev det besluttet, at arbejdet med revurdering af KE's finansposter skulle følges af en gruppe, hvor KE, Sekretariatet og Økonomiforvaltningen var repræsenteret. Arbejdet er endnu ikke er fuldført, og forvaltningens direktion vil særskilt vurdere, hvorledes arbejdet kan styrkes yderligere, og om der kan skabes grundlag for en ekstraordinær afrapportering af forventningerne til finansposterne ultimo november 2002.

Da der fortsat mangler afklaring af en række konkrete finansposter, må forvaltningen tage forbehold for, om prognosen for udviklingen i finansposterne er retvisende. Den ventede forbedring på 145,3 mio. kr. vurderes dog at være udtryk for et forsigtigt skøn.

Finansposterne vil herudover kunne forbedres med 407 mio., såfremt E2 – som noget tyder på - indfrier sine lån allerede i 2002, hvilket vil være tidligere end forudsat. Virkningen af en sådan indfrielse er ikke indarbejdet i regnskabsprognosen.

Det fremgår af gennemgangen af udvalgets mål og resultater for 2002, at udvalgets resultatkrav for 2002 i det store og hele forventes opfyldt, idet KE dog ved årsskiftet forventer at have 2000 gaskunder færre end forudsat. Resultatkravet vedrørende husholdningernes vandforbrug har vist sig mindre egnet som styringsredskab i budgetopfølgningen, da forbruget kun kan opgøres én gang årligt, og i øvrigt efter årets udgang.

 

SAGSBESKRIVELSE[pj3] 

Regnskabsprognose for 2002

Udvalgene er af Økonomiforvaltningen den 30. september 2002 blevet bedt om at indberette forventet regnskab for 2002 samt kvartalsregnskab efter 3. kvartal 2002.

Prognosen med det forventede regnskab for 2002 tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2002 med tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. september 2002.

 

Forventet regnskab for 2002:

På det skattefinansierede område forventes der mindreudgifter på 17,4 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt mellem Sekretariatet og Miljøkontrollen med henholdsvis 6,6 mio. kr. og 10,8 mio. kr. Sekretariatets mindreforbrug vedrører mindre personaleforbrug samt en del af Agenda 21-puljen, der først forventes udmøntet i 2003.

Af mindreforbruget i Miljøkontrollen er 6,3 mio. kr. afsat til flytning af Miljøkontrollen, som ikke kan gennemføres som oprindeligt planlagt, idet der ikke p.t. er fundet nye lokaler. Det er dog muligt, at Miljøkontrollen bliver nødt til at anvende dele af beløbet, da situationen vedrørende skimmelsvamp nu er så alvorlig, at Miljøkontrollen bliver nødt til at flytte midlertidigt. Dette kan indebære, at mindreforbruget i 2002 bliver mindre end forudsat.

Herudover forventes et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i forbindelse med projekter om økologiske fødevarer samt puljen til miljøcertificering:            

·        Mindreforbruget til projektet om økologiske fødevarer skyldes forskydninger i tids- og projektplaner i øvrige forvaltninger tilknyttet projektet. Forskydningerne forsøges indhentet i 2003                                           

·        Mindreforbruget vedrørende puljen til miljøcertificering skyldes, at interessen for at arbejde med Miljøcertificering i øvrige forvaltninger ikke har været som forventet. Det overvejes forskellige muligheder for at skabe øget interesse for anvendelsen af puljemidlerne.

Mindreforbruget på det skattefinansierede område vil i forbindelse med opgørelsen af regnskabet for 2002 blive søgt overført til 2003.

På de takstfinansierede områder forventes en samlet nettomindreindtægt på 9,9 mio. kr., der fordeler sig med en merindtægt i Miljøkontrollen på 4 mio. kr. og en nettomindreindtægt i KE på 13,9 mio. kr.

Merindtægten i Miljøkontrollen vedrører bidrag til forbrændingsanlæg, hvor der i 2002 er opkrævet for meget. Dette tilbagebetales grundejere over 4 år. Beløbet vil bliver søgt overført til 2003.                       

Afvigelserne under Københavns Energi er sammensat således:

På den takstfinansierede drift forventes mindreindtægter/merudgifter på 65,9 mio. kr., der omfatter

-         nettomindreudgifter på en række driftsposter på 12,9 mio. kr. I dette beløb er indeholdt såvel merudgiften på 11,0 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af en dobbeltfakturering til KE Transmission i 2001 som de kompenserende besparelser på ligeledes 11,0 mio. kr., som KE i forbindelse med regnskabsprognosen pr. 20. juli 2002 tilkendegav at ville finde på budgettet for indeværende års budget.

-         merudgifter til renter på samlet 19,9 mio. kr.

-         mindreindtægter vedrørende salg af gas og vand på 21,6 mio. kr.

-         merindtægter vedrørende underdækning på elnettet med 9,0 mio. kr. og

-         mindreindtægter på varmesalget på netto 46,3 mio. kr.

KE forventer merudgifter på 4,6 mio. kr. til ekstraordinær retablering af opgravninger, som følge af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med EU´s  formandskab. Der forventes en tilsvarende mindreudgift, som følge af tilsagn om refusion af udgiften.

På det takstfinansierede anlægsområde forventes en mindreudgift på 52 mio. kr. vedrørende en transformerstation i Ørestaden. Hvorvidt der er tale om en besparelse på projektet, eller om der er tale om forskydninger i udgiften, kan p.t. ikke præcis vurderes.

I alt forventes derfor for Københavns Energi mindreindtægter og merudgifter på det rammebelagte område på i alt 13,9 mio. kr.

I den ovennævnte merudgift indgår en forventet merindtægt på 9,0 mio. kr. som følge af underdækning på elnettet. Som bekendt har Indenrigsministeriet fastsat, at netselskaberne skal indtægtsføre indtægtsrammen og ikke de faktiske indtægter fra nettarifferne. Merindtægten skyldes således, at indtægtsrammen for 2002 på nuværende tidspunkt forventes fastsat højere end de nuværende takster. Miljø- og Forsyningsudvalget har ikke overførselsadgang for en merindtægt som følge af underdækning. Det skyldes, at en underdækning nok er bogført som indtægt, men at der er tale om et tilgodehavende hos kunderne, som ikke er kommet i kommunekassen og som således ikke kan finansiere nye eller andre aktiviteter.

Det skal i denne forbindelse særligt bemærkes, at forventningerne til indtægtsrammen og dermed til over-/underdækningens størrelse er ændret med 19,0 mio. kr. siden sidste regnskabsprognose, hvor der var forventet en overdækning på 10,0 mio. kr. Da udvalget ikke har overførselsadgang for merindtægter som følge af underdækning – ligesom mindreindtægter som følge af overdækning modsat ikke påvirker størrelsen af udvalgets øvrige muligheder for overførsel af mindreforbrug – har de skiftende forventninger til indtægtsrammen ikke indflydelse på udvalgets muligheder for økonomistyring og budgetopfølgning for det enkelte år.

 

Tiltag med henblik på at sikre overholdelse af budgettet

Der har hen over året været forudsagt mindreindtægter for varmeforsyningen på grund af den milde vinter og det milde forår. Regnskabsprognosen efter 1. kvartal forudsagde en mindreindtægt på netto 18,7 mio. kr., prognosen efter 2. kvartal forudsagde en mindreindtægt på netto 27,7 mio. kr., mens nærværende prognose forudsiger en mindreindtægt på varmesalget på netto 46,3 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i forbindelse med de to seneste regnskabsprognoser anført, at mindreindtægten på varmesalget forventedes modsvaret af et mersalg senere på året.

Som følge af, at mindresalget på nuværende tidspunkt, hvor der kun er ét kvartal tilbage af året, er opgjort til 46,3 mio. kr., forventes det imidlertid ikke længere at være realistisk at indhente mindresalget i 2002.

Det er imidlertid fortsat Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at mindreindtægter som følge af en mild fyringssæson med rimelighed vil kunne forventes modsvaret af merindtægter på et senere tidspunkt, og at det derfor ikke er formålstjenligt at iværksætte kompenserende besparelser eller takstforhøjelser på denne baggrund.

I den aktuelle situation vil det således være nødvendigt at tilvejebringe muligheden for at videreføre mindresalget til det kommende budgetår med henblik på, at et mersalg af varme i 2003 eller eventuelt 2004 kan opveje mindreindtægten i 2002.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil foreslå, at Miljø- og Forsyningsudvalget tilkendegiver, at der i forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2002 vil blive anmodet om et internt lån til tilbagebetaling senest i 2004 vedrørende mindresalg af varme i 2002.

Lånets størrelse foreslås fastsat svarende til det endeligt opgjorte mindresalg i 2002, der pr. dags dato vurderes til 46,3 mio. kr., reduceret med KE's øvrige nettomindreforbrug og –merindtægter, således at KE ikke får selvstændig overførselsadgang for disse beløb.

Ved opgørelsen af, hvor stort et internt lån, der vil blive behov for til dækning af de manglende indtægter fra varmesalget, skal mindreindtægterne/merudgifterne på det rammebelagte område på i alt 13,9 mio. kr. (65,9-52,0) korrigeres med underdækningen på 9,0 mio. kr. Der forventes derfor på denne baggrund at blive behov for et internt lån til KE på 22,9 mio. kr.

Når mindreindtægter ved salg af varme forklares med henvisning til vejrliget og skal kunne antages modsvaret af merindtægter på et senere tidspunkt, er forudsætningen naturligvis, at det budgetterede varmesalg faktisk modsvarer salget i et normalår. KE har i fremsendelsesskrivelsen anført, at der arbejdes på at etablere systemer og forretningsgange, der skal sikre, at KE's prognosearbejder for salget af energi vil balancere over en årrække.

Også Miljø- og Forsyningsforvaltningen har opmærksomheden rettet mod forholdet, og vil forvente, at der fra og med 2003 i regnskabsprognoserne gives en nærmere redegørelse for sammenhængen mellem varmesalget og vejrliget, f.eks. ved hjælp af opgørelsen af graddage. Miljø- og Forsyningsforvaltningen ønsker, at KE herigennem sandsynliggør, at eventuelle mindresalg skyldes mildere vejr i fyringssæsonen.

 

Analyse af grundlaget for vurdering af finansforskydninger i KE

I forbindelse med afgivelsen af regnskabsprognosen pr. 31. marts 2002 oplyste KE, at man i forbindelse med fremlæggelse af regnskabsprognosen pr. 30. juni 2002 ville have foretaget en gennemarbejdet revurdering af forventningerne til finansforskydningerne.

Da arbejdet ikke var gennemført inden for den angivne frist, tog forvaltningens direktion i august måned initiativ til, at der blev nedsat en gruppe med repræsentation fra KE, Sekretariatet og Økonomiforvaltningen, som gennem regelmæssige møder skulle følge gennemførelsen af analysen, således at der kunne skabes grundlag for en mere kvalificeret vurdering af finansposterne i regnskabsprognoserne pr. 30. september 2002 – altså nærværende regnskabsprognose – og fremover.

KE har i følgeskrivelsen til regnskabsprognosen omtalt arbejdet i gruppen, og anfører, at arbejdet skrider fremad, men at der endnu udestår opklaring af en række differencer mellem KE's bogføring i Axapta og KØR, hvilket vil kunne påvirke finansposterne.

Sekretariatet er enig i, at gruppens arbejde endnu ikke er fuldført. Sekretariatet har gennem drøftelserne på gruppens møder fået det indtryk, at KE var nået længere i retning af at opklare sammensætningen af statusposter m.v. og herigennem skabe grundlag for en revurdering af forventningerne til finansforskydningerne, end det i forbindelse med nærværende regnskabsprognose har vist sig at være tilfældet. Det må derfor konstateres, at arbejdet må fortsætte.

Forvaltningens direktion vil særskilt vurdere, hvorledes arbejdet kan styrkes yderligere, og herunder, om der vil kunne skabes grundlag for en ekstraordinær afrapportering af forventningerne til finansposterne ultimo november 2002.

 

Forventninger til udviklingen i finansposterne i 2002

Det foreløbige regnskab for 2001, der blev fremlagt  på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 25. februar 2002 (MFU 36/2002), viste mindreindtægter og merudgifter på i alt 393 mio. kr. i forhold til det forventede regnskab for 2001.

De betydelige forskelle blev tilskrevet en række poster vedrørende Københavns Energi, bl.a.:

-         at KE's tilgodehavende vedrørende refusionsarbejder var 89 mio. kr. større end forventet i oktober 2001,

-         at KE's mellemværende med aktieselskaberne var 133 mio. kr. større end forventet i oktober 2001 og

-         et tilgodehavende på 134 mio. kr. hos KE Marked A/S vedrørende opkrævning af nettariffen fra de frie kunder,

og det blev anført, at merudgifterne på finansposterne forventedes modsvaret af tilsvarende merindtægter i 2002, idet KE var blevet bedt om at udarbejde en model til nedbringelse af de store tilgodehavender i forhold til selskaberne.

De pågældende forventninger til merindtægter i 2002 var i sagens natur ikke indarbejdet i budgettet for 2002, og ville derfor vise sig som forbedringer på finansposterne.

I regnskabsprognosen pr. 30. juni 2002 forventedes en forbedring af finansposterne på 186,4 mio. kr., hvoraf 178,7 mio. kr. vedrørte KE. Til grund for denne forventning lå en vurdering af, at den ovennævnte forværring af finansposterne i 2001 var indhentet – nemlig med mindreudgifter på 392,2 mio. kr. – mens øgede tilgodehavender og gæld tegnede sig for nye merudgifter på i alt 205,8 mio. kr.

Sidste regnskabsprognose indebar altså ikke den samlede forbedring af finansposterne, som man kunne forvente efter aflæggelsen af det foreløbige regnskab for 2001.

KE tilkendegiver i følgeskrivelsen til bidraget til nærværende regnskabsprognose, at det forhold, at indbetalingerne fra elkunderne ikke længere i første omgang tilgår KE Marked A/S, men KE Forsyning, ikke – som det tidligere har været antaget – vil indebære en forbedring af finansposterne med 134 mio. kr.

Tilsvarende er det KE's opfattelse, at et langfristet lån til Energi E2 på 107,2 mio. kr. har været talt med i det forøgede mellemværende med aktieselskaberne på 133,0 mio. kr., som ville kunne nedbringes i 2002, og at man derfor – når man i sin regnskabsprognose særskilt anfører, at man forventer forværringen af finansposterne ultimo 2001 indhentet i 2002 – nødvendigvis må indarbejde dette beløb som en forværring af finansposterne i 2002.

På denne baggrund forventer KE nu, at regnskabet for 2002 vil vise en forbedring af finansposterne på 135,5 mio. kr. i forhold til budgettet. Dette resultat er således 43,2 mio. kr. ringere end forventet i sidste regnskabsprognose. Med de indarbejdede finansforskydninger er den nærværende regnskabsprognose imidlertid efter forvaltningens vurdering udtryk for et forsigtigt skøn for så vidt angår finansposterne.

Der har ikke kunnet opnås en afklaring vedrørende rigtigheden af de ovennævnte finansforskydninger i den tidligere omtalte gruppe, hvor KE, Sekretariatet og Økonomiforvaltningen er repræsenteret, og Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat har modtaget bidraget til regnskabsprognosen så sent, at man ikke har kunnet gå ind i en nærmere vurdering af de nævnte enkeltposter.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen må derfor tage forbehold for, om prognosen for udviklingen i finansposterne i 2002 er retvisende.

 

Der vil i det fortsatte arbejde i gruppen blive sat fokus på baggrunden for de tidligere udmeldte forventninger til finansforskydningerne i 2002. Det vurderes i den forbindelse, at der vil blive behov for en nærmere revurdering af regnskabsforklaringerne vedrørende 2001.

 

Mulig indfrielse af lån til Energi E2

KE har modtaget en foreløbig, uformel forespørgsel fra Energi E2 om den mulige tilbagebetaling af lån hos Københavns Energi på i alt 407 mio. kr. allerede i indeværende år.

En sådan tilbagebetaling vil forbedre finansposterne med det nævnte beløb, 407 mio. kr., idet der ikke er budgetteret med en indfrielse af lånet i år.

Da anmodningen ikke er fremsat formelt, er beløbet imidlertid ikke indarbejdet i nærværende regnskabsprognose.

 

Kvartalsregnskab efter 3. kvartal 2002

Regnskabet efter 3. kvartal 2002 viser på de skattefinansierede områder et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. På det takstfinansierede område er der en nettomindreindtægt  på 22,9 mio. kr., der hovedsagelig er sammensat af mindre anlægsudgifter på elforsyningen samt mindreindtægter pga. lavere vand- og energisalg.

På finansposterne er der merindtægter på 240,6 mio. kr. Kvartalsregnskabet udviser således en kasseforbedring på 269,6 mio. kr.

 

Mål og resultatkrav

Udvalgene skal i forbindelse med regnskabsprognosen redegøre for målopfyldelsen for de i budgettet fastlagte mål og resultatkrav.

Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med indkaldelsesskrivelsen for budget 2002, at udvalgene skulle formulere 5-8 konkrete målsætninger med tilhørende resultatkrav.

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte forvaltningens forslag til udvælgelse og kvantificering af målsætninger i budgetforslaget på mødet den 25. juni 2001 (MFU 165/2001).

Institutionernes mål, resultatkrav og det forventede resultat for året fremgår af vedlagte oversigt.

Det skal bemærkes, at KE i forbindelse med regnskabsprognoserne pr. 20. april og 20. juli var ude af stand til at rapportere om graden af målopfyldelse for flere af målene, fordi man afventede etableringen af et nyt registreringssystem. Udvalget har derfor ikke tidligere i år fået fyldestgørende resultatopgørelser fra KE.

Forvaltningen har bemærkninger til enkelte af de vedlagte resultatopgørelser:

Forurenet jord:  Der forventes foretaget oprydning på 56 lokaliteter, hvilket svarer til en målopfyldelse på 160 %, i forhold til resultatkravet på 35 lokaliteter. Forbedringen skyldes dels, at bevillingen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2002 blev forhøjet med 6 mio. kr. til 34,3 mio. kr. – hvilket forklarer i størrelsesordenen 20 % af forbedringen – dels lavere priser på de enkelte arbejder. Resultatkravet for budget 2003 er fastsat til 37 lokaliteter, herunder på én lokalitet, hvor oprydning gennemføres af hensyn til særlige grundvandsinteresser.

Gasforsyning: Målsætningen om at fastholde 177.000 kunder ultimo 2002 blev fastsat på baggrund af, at gasforsyningen havde 181.000 kunder i 1999, 179.000 kunder i 2000 og havde budgetteret med 178.000 kunder i 2001. Det faktiske antal kunder i 2001 blev imidlertid 177.000. Antallet af kunder ultimo 2002 forventes nu at være 175.000 kunder. Der er i budget 2003 indarbejdet et resultatkrav om at sikre antallet af kunder på 174.000.

Vandforsyning: Målsætningen om at vandforbruget i husholdningerne falder fra 128 l/person/døgn i 2000 til 126 l/person/døgn i 2002 har vist sig mindre hensigtsmæssigt som styringsredskab i den løbende budgetopfølgning, idet vandforbruget i husholdningerne efter det oplyste kun kan opgøres én gang årligt, efter aflæsning hos kunderne. KE oplyser, at vandforbruget i husholdningerne i 2002 kan opgøres i februar 2003. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har anmodet KE om at fremskaffe tal for vandforbruget i husholdningerne i 2001 i afrapporteringen, hvilket imidlertid ikke har ladet sig gøre til nærværende indstilling.

Målsætningen i budget 2003 er fastsat til 128 l/person/dag, dog uden angivelse af, om resultatkravet vedrører opgørelsen for 2002 i februar 2003 eller opgørelsen for 2003, der må forventes at foreligge i februar 2004. Det kan overvejes at skærpe målsætningen, når resultatet for 2002 foreligger.

Kloakforsyning: Målsætningen om renovering af 25 km hovedkloakker er fastsat med baggrund i spildevandsplanens krav om, at der skal renoveres 20-25 km af kloakledningsnettet om året. Omkostningerne er i planen vurderet til 2 mio. kr. pr. km, og der er bevilget 55 mio. kr. til renovering af kloakker og pumpestationer. Den forventede målopfyldelse på 88 % med renovering af 22 km kloak vurderes at være tilfredsstillende, når det tages i betragtning, at bevillingen også omfatter renovering af pumpestationer, og når resultatet ligger inden for spildevandsplanens krav for året. Målsætningen i budget 2003 er uændret.

Regnskabsprognosen pr. 20. juli 2002 omfattede afrapportering af yderligere en række af de målsætninger for Miljøkontrollen, som er anført i forslag til budget 2002. Da de pågældende målsætninger ikke har været udvalgt til særskilt afrapportering, jf. MFU 165/2001, er de udeladt i nærværende regnskabsprognose. Det skal dog for god ordens skyld oplyses, at der forventes 100 % målopfyldelse for de pågældende mål, der vedrører antallet af miljøtilsyn, miljøgodkendelser og affaldstilsyn og –kampagner.

 

ØKONOMI

Afgivelsen af en regnskabsprognose har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Regnskabsprognoserne sikrer imidlertid, at fagudvalgene har mulighed for at følge op på budgettet og at Økonomiudvalget kan få et samlet overblik over kommunens økonomiske situation.

 

MILJØVURDERING

Regnskabsprognosen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

BILAG

1.      Miljø- og Forsyningsforvaltningens forventede regnskab for 2002 pr. 30. september 2002

2.      Miljø- og Forsyningsforvaltningens regnskab efter 3. kvartal 2002 pr. 30. september 2002

3.      Mål og Resultatopfølgning

4.      KE's følgeskrivelse til regnskabsprognosen.

 

 

Peter Elsman /

                                            Jens Balslev