Takstregulativ - 2003 for husholdningsaffald
Takstregulativ - 2003 for husholdningsaffald
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 28. oktober 2002
13. Takstregulativ - 2003 for husholdningsaffald
MFU 232/2002
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune", gældende fra 1. januar 2003 godkendes, og
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender "Betaling for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune", jf. § 9 i takstregulativet.
Med det foreliggende forslag til regulering af taksterne for afhentning af husholdningsaffald foreslås taksterne forhøjet således, at R 98´s samlede takstprovenu stiger med 4%.
Behovet for en takstprovenustigning på 4 % kan specificeres således:
omkostningsforøgelse ved nye affaldsplaninitiativer + 4,8%
overskud på primær drift til sikring af selvfinansiering + 2,4%
fald i affaldsmængderne - 0,3%
besparelse i affaldsbehandlingen - 0,4%
besparelse i basisaktiviteterne -.2,5%
Forslaget indeholder endvidere forslag til en udligning af de skævheder, der er mellem forskellige boligtypers bidrag til dækning af omkostningerne ved genanvendelsesordninger og fællesomkostninger i øvrigt.
Baggrund
Forslag til takster for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Forslag til takster for 2003 er fremsendt af R98 med brev af 11. september 2002.
I henhold til § 9 i "Takstregulativet for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" fastsætter Miljø- og Forsyningsudvalget afgifter for særlige ydelser i en særskilt prisliste: "Betaling for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune". Godkendelsen af disse priser er uddelegeret fra Borgerrepræsentationen til Miljø- og Forsyningsudvalget.
R98's bestyrelse nedsatte i efteråret 1999 et takstudvalg med repræsentanter fra R98, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalget havde bl.a. til opgave at finde det bedst mulige grundlag for en modernisering af takstsystemet. Et udkast til rapport fra takstudvalget blev behandlet af Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 8. januar 2001.
Som et resultat af udvalgets arbejde blev der med takstregulativet for 2002 gennemført en yderligere udligning af skævhederne mellem de forskellige ejendomstyper, og det var forudsat, at de sidste skævheder skulle udlignes med takstregulativet for 2003.
For at afbøde belastningen for villaboliger ved en udligning
af skævhederne i renovationsgebyret, har det været overvejet samtidig at ændre
opkrævningsformen for bidraget til forbrændingsanlæggene. I dag opkræves dette
som en promillesats af grundværdierne, hvilket betyder, at villaer betaler
forholdsmæssigt mere end etageboliger. Overvejelserne i forbindelse med
omlægningen gik på at opkræve bidraget efter ejendommenes størrelse, ligesom det er tilfældet for det kommunale affaldsgebyr.
En sådan omlægning er imidlertid ikke gennemført, bl.a. på grund af den betydning
en omlægning vil få for erhvervsvirksomhedernes gebyrbetaling.
I R98's oprindelige forslag til takstregulativ for husholdningsaffald 2002 var der indført en bestemmelse om et minimumsvolumen på 0,8 hl pr. bolig pr. uge. Efter forslag fra Miljø- og Forsyningsudvalget blev denne bestemmelse udtaget ved Borgerrepræsentationens godkendelse af takstregulativet på mødet den 6. december 2001. Miljø- og Forsyningsudvalgets forslag om at bestemmelsen skulle udgå, var suppleret af en anmodning til R98, om at der med takstregulativet 2003 skulle medtages en bestemmelse om en minimumsgrænse, som forebygger misbrug af takstsystemet, men som samtidig bevarer et økonomisk incitament til øget affaldssortering.
En sådan bestemmelse er ikke medtaget i forslag til takstregulativ for 2003. En nærmere analyse har vist, at flere beboelsesejendomme allerede har et lavere volumen, uden at dette er udtryk for et misbrug. Dertil kommer, at det må forventes, at arbejdet med den videre udvikling af takstsystemet sandsynligvis vil indebære, at der pr. 1. januar 2004 vil kunne indføres et takstsystem med et fast grundgebyr. Et fast grundgebyr vil på samme måde som en bestemmelse om et minimumsvolumen kunne hindre, at renovationsafgiften kan reduceres til et ubetydeligt beløb gennem en intens udnyttelse af de "gratis" ordninger.
Uddybning af
indstilling
R 98 foreslår taksterne forhøjet således, at det samlede provenu forhøjes med 4 % i forhold til de gældende takster for 2002.
Behovet for en stigning i provenuet for 2003 er begrundet med følgende:
- omkostningsforøgelse ved nye affaldsplaninitiativer + 4,8%
- overskud på primær drift til sikring af selvfinansiering + 2,4%
- fald i affaldsmængderne - 0,3%
- besparelse i affaldsbehandlingen - 0,4%
- besparelse i basisaktiviteterne - 2,5%
Dette betyder samlet en takstændring fra 2002 til 2003 på + 4 %.
Omkostningsforøgelsen ved nye affaldsplaninitiativer, som er opgjort til 4,8 %, vedrører de nye initiativer, som er besluttet med Affaldsplan 2004. Det er bl.a. implementeringen af papordningen, hvor omkostningen for R 98 beløber sig til ca. 7,2 mio. kr., papirordningen med ca. 3,6 mio. kr., farligt affald (udvidelse af viceværtordningen) med 2,7 mio. kr. og Agenda 21-aktiviteterne med 5,1 mio. kr. Den samlede omkostning ved affaldsplaninitiativerne er i alt ca. 23 mio. kr. Heri er indregnet den forøgelse af indtægterne, der følger af en større mængde af genanvendelige materialer.
Med henblik på at sikre selvfinansiering af nødvendige investeringer i nyt materiel, som f.eks. nye biler samt nødvendige investeringer i forbindelse med udbygning af ordningerne er det nødvendigt, at den primære drift giver et overskud. Der budgetteres med et overskud på 10 mio. kr. på den primære drift. Hertil kommer en mindre forskydning i forventningerne til driftsresultatet for 2002.
På baggrund af forventningerne til et fald i affaldsmængderne i Affaldsplan 2004 og det registrerede fald i mængderne fra 2000 til 2001 forudsættes et fald i omkostningerne på 0,3 %.
Besparelsen i affaldsbehandlingen på 0,4 % skyldes, at taksten for affaldsbehandling af dagrenovation hos I/S Vestforbrænding i 2003 falder med 30 kr. pr. tons.
Det skal
bemærkes, at besparelsen i basisaktiviteterne, der svarer til 2,5 % af takstprovenuet,
dækker over væsentligt større besparelser og effektiviseringer end procentsatsen
umiddelbart giver indtryk af. Dels skal besparelserne og effektiviseringerne på
basisaktiviteterne være større end 2,5 % for at kunne svare til 2,5 % af det
samlede takstprovenu (som også skal dække f.eks. behandlingsomkostninger), dels
er løn- og prisstigninger i størrelsesordenen 3 % dækket inden for budgettet.
Som et flerårigt projekt gennemføres en omlægning i organiseringen af affaldsindsamlingen med etablering af selvfungerende grupper. R 98 regner med, at der allerede i 2003 vil være en effekt af denne omorganisering. Endvidere udliciteres ca. halvdelen af de dagrenovationstømninger, der for nærværende udføres af RenoFlex. Den samlede udliciteringsplan fører til, at alle containertømninger af storskrald og dagrenovation er udliciteret med virkning fra 1. januar 2005. Storskraldsindsamlingen effektiviseres. De senere års væsentlige ændringer i sammensætningen af storskraldsfraktionen gennem den separate indsamling af kølemøbler, elektronikskrot, pap, pvc og imprægneret træ har skabt mulighed for en forventet større besparelse i omkostningerne til indsamling af "reststorskraldet". Som et sidste eksempel kan nævnes, at der forventes en besparelse på behandling af storskrald. Primo 2003 sendes behandlingen af storskrald i udbud. Der forventes derved en besparelse i behandlingsomkostningerne.
R 98´s bestyrelse indstiller, at forøgelsen af det samlede afgiftsprovenu med 4 % søges opnået ved en forhøjelse af standpladsafgiften med 65 kr. pr. år, hvilket er en stigning på 8,2 % og ved en forhøjelse af betaling for "særlige ydelser" med 4 % på alle elementer. Resten fordeles ligeligt på alle takstelementer, også standpladsafgiften. Dette giver en stigning på 3,6%.
Ved en forhøjelse af standpladsafgiften opnås, at bidraget fra enfamiliehuse m.v. til dækning af omkostningerne ved genanvendelsesordninger og fællesomkostninger kommer tæt på gennemsnittet for andre boligformer. Herved er der tilnærmelsesvis sket en udligning af skævhederne mellem de forskellige boligtypers bidrag til basisomkostningerne.
Standplads- og volumenafgift for afhentning af let fordærveligt affald fra rene erhvervsejendomme ændres ikke. Disse ejendomme får ikke afhentet storskrald, haveaffald, papir etc., og bør derfor betale en lavere renovationsafgift end ejendomme med beboelse.
R 98´s repræsentantskab har på sit møde den 22. maj 2002 godkendt, at takstprovenuet forhøjes med 4 % i forhold til 2002. Bestyrelsen har på møde den 21. august 2002 godkendt takstregulativet, som indebærer en fordeling af provenustigningen mellem standpladsafgift og de øvrige takstelementer, som beskrevet ovenfor.
Takstudvalg
Bestyrelsen for R98 besluttede i efteråret 1999 at nedsætte et takstudvalg med deltagelse fra R98 samt forvaltningerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalget havde til opgave at udarbejde et forslag til fremtidig udvikling af takstsystemet, at sikre kvalificeret benchmarking, at analysere de enkelte ordninger og deres økonomi m.v. Udvalget afgav i september 2000 en foreløbig rapport, som blev behandlet på mødet i Miljø- og Forsyningsudvalget den 8. januar 2001.
Rapportens væsentligste krav til et nyt takstsystem kan sammenfattes således:
- Erhvervsvirksomheder, der ikke har adgang til supplerende ordninger, skal ikke betale til disse ordninger.
- Det skal ikke være muligt ved reduktion af dagrenovationsmængden at nedbringe sit bidrag til finansiering af de samlede ordninger til et urimeligt lavt niveau.
- Der skal være et økonomisk incitament til at sortere sit affald med henblik på at øge genanvendelsen.
- De enkelte brugergrupper skal, uanset hvilken ordning de vælger eller tilbydes, bidrage nogenlunde ligeligt til de fælles omkostninger.
Hovedelementet i gennemførelsen af disse fire krav skulle være en modernisering af takststrukturen, således at renovationsafgiften, ud over en betaling i forhold til mængden af dagrenovation, skulle bestå af et grundgebyr svarende til omkostningerne ved genbrugsordninger, storskralds- og haveaffaldsindsamling og alle øvrige "gratisordninger". Indførelsen af et grundgebyr skulle være med til at forhindre, at man ved meget intensiv udnyttelse af gratisordningerne kunne nedbringe sin renovationsafgift så meget, at det blev urimeligt i forhold til omkostningerne ved disse supplerende ordninger. Desuden kunne man ved ikke at kræve grundgebyr fra de erhvervsvirksomheder, som ikke har adgang til de supplerende ordninger, løse det problem, at visse erhvervsvirksomheder i det nuværende system betaler for ordninger, som de ikke har til rådighed i fuldt omfang.
De store problemer der har været med at identificere de virksomheder/etagearealer, der skulle fritages for grundafgiften under et moderniseret takstsystem, ser nu ud til at kunne løses. Ved at sammenholde BBR-registret, ejendomsskatteregistre, CVR-registret og R 98´s egen registrering i kunderegistret ser det ud til, at der kan etableres det nødvendige datagrundlag for, at der vil kunne forelægges et forslag til takstregulativ for 2004, der er baseret på et fast grundgebyr og et volumenafhængigt tillægsgebyr.
Med Affaldsplan 2004 er det forudsat, at der på baggrund af erfaringerne med det nuværende betalingssystem og de foreløbige resultater af bl.a. forsøgene på Indre Nørrebro og i Kongens Enghave skal udarbejdes et nyt affaldssystem. Fremtidens affaldssystem skal udformes på en måde, så det på én gang er robust, serviceorienteret, fleksibelt, fremtidssikret og tilrettelagt ud fra en samlet plan for byen som helhed. Affaldssystemet skal bygge på to moduler. Et obligatorisk grundmodul, som er fælles for alle borgere og et frivilligt tilvalgsmodul, som kan vælges til supplering af grundmodulet.
Forslaget til takstregulativ for 2004 forventes indrettet i overensstemmelse med denne nye struktur i affaldssystemet, således at der bliver et økonomisk incitament til at tilvælge muligheden for mere omfattende affaldssortering.
Udligning mellem forskellige boligtyper
R 98 har siden 1995 hvert år gennemført en såkaldt dækningsbidragsanalyse med det formål at vurdere, om den renovationsafgift, der betales af de enkelte kundekategorier, svarer til omkostningerne ved at betjene disse kategorier. Med baggrund i bl.a. disse analyser er der i forbindelse med den årlige vedtagelse af takstregulativet gennemført en udligning af skævhederne/ulighederne mellem de forskellige ordningstyper, specielt ordningerne for henholdsvis haveboliger og etageboliger.
Med den nu foreslåede stigning på standpladsafgiften på 65 kr. er der tilnærmelsesvis sket en udligning mellem villa/rækkehuse og etageboliger.
Tekstmæssige ændringer i regulativet
Der er i forslaget til takstregulativ 2003 foretaget visse redaktionelle og grafiske ændringer med det formål at øge klarheden og overskueligheden. F.eks. er den hidtidige § 6 om afhentning af storskrald og bygningsaffald flyttet over i afsnit 3 i prislisten for særlige ydelser.
For at sikre en grundig og overskuelig information til borgerne om renovationstaksterne er teksten vedrørende renovationsafgifterne på ejendomsskattebilletten forenklet, ligesom der sammen med ejendomsskattebilletten udsendes en pjece, som forklarer, hvad borgeren får for pengene og hvilke tilbud der er (jf. bilag 3).
MILJØVURDERING
Forslaget antages ikke at have miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
R 98' takster opkræves direkte hos kunderne over ejendomsskattebilletten og indgår ikke i det kommunale budget. Takstforhøjelsen har således ikke umiddelbart konsekvenser for kommunens økonomi. Stigningen i taksterne vil dog få betydning for de kommunale institutioner, som er tilsluttet dagrenovationsordningen.
HØRING
Ingen
BILAG
1. Forslag til "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune"
2. Forslag til "Betaling for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune"
3. R 98´s udkast til pjece "Hvad går pengene til"
Peter Elsman
/Hjalte Aaberg