Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse samt administration af de afsatte midler
Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse samt administration af de afsatte midler
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 28. februar 2005
12. Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse samt administration af de afsatte midler
MFU 48/2005
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for
Økonomiudvalget anbefaler
,
at Økonomiudvalget anmoder de stående udvalg, dog undtaget Miljø- og Forsyningsudvalget, om senest i juni 2005 at indgive et ændringsforslag til det pågældende udvalgs budgetbidrag for 2006, der indeholder en revision af udvalgets grønne budgetmål på baggrund af forslaget om konverteringen af Energipuljen til indførelse af miljø- og energiledelse som anført i økonomiafsnittet.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at konvertere Energipuljen fra 1. januar 2005 således, at midlerne anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne,
at der i budget 2005 omplaceres i alt 3,0 mio. kr. fra konto
6.51 Energipulje under Miljø- og Forsyningsudvalget til Miljøkontrollen og de
seks øvrige forvaltninger, som anført i økonomiafsnittet, og
at forslaget til administration af midlerne til indførelse og drift af miljø- og energiledelse følges.
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på sit møde den 22.
november 2004 at sende et forslag om konvertering af Energipuljen til en pulje
til at indføre og drive miljø- og energiledelse i høring hos Økonomiudvalget og
de stående udvalg. Energipuljen blev første gang indarbejdet i budget 2000 og
placeret under Miljø- og Forsyningsudvalgets område. Anvendelsen af midlerne i
puljen foreslås ændret fra energibesparende foranstaltninger til indførelse af
miljø- og energiledelse ved at overføre en del af puljens midler til de øvrige
udvalgs områder.
Puljen skal finansiere en ankerperson i hver forvaltning til at indføre og drive et miljø- og energiledelsessystem, ansættelse af en ressourceperson i Miljøkontrollen, afholdes af centrale undervisningsaktiviteter samt dækning af omkostningerne til at opretholde et miljøledelsescertifikat i hver af de 7 forvaltninger.
Udvalgene har svaret positivt på ønsket om at konvertere Energipuljen men har også en række konkrete kommentarer hertil samt til forslaget om fordeling og administration af midlerne.
Ifølge Agenda 21 planen skal alle forvaltninger og institutioner under Københavns Kommune været miljøcertificeret inden udgangen af 2008, og konverteringen af Energipuljen skal medvirke til finansiering af dette.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på sit møde den 22. november 2004 en indstilling om konvertering af Energipuljen med henblik på, at midlerne anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne.
Indstillingen har efterfølgende været sendt i høring i Økonomiudvalget og i de stående udvalg frem til den 11. februar 2005. Udvalgene har svaret positivt på ønsket om at konvertere med en række konkrete kommentarer, der i det efterfølgende kort skal behandles.
Økonomiudvalget
Økonomiudvalget behandlede indstillingen om konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse på sit møde den 1. februar 2005, og høringsvaret er vedlagt som bilag.
Økonomiudvalget anfører blandt andet, at Økonomiforvaltningen er primært lejer af bygninger og lokaler fra Kultur og Fritidsforvaltningen og derfor har meget begrænset indflydelse på miljøforhold i forbindelse med driften af bygninger, lokaler og energiforbrug.
Endvidere anføres, at som
konsekvens af kommunalreformen overgår store del af forvaltningen til staten,
hvorfor Økonomiforvaltningen finder det uhensigtsmæssigt at afsætte særlige
ressourcer med henblik på at udføre miljøledelse i Økonomiforvaltningen og
tilhørende kontraktenheder, og at forvaltningen i øvrigt ønsker at benytte
eksisterende viden og ekspertise fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen som konsulent bistand.
Kultur- og Fritidsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede
indstillingen om konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse på
sit møde den 27. januar 2005 og høringsvaret er vedlagt som bilag.
Kultur- og Fritidsudvalget anfører blandt
andet, at udvalget generelt er enig i behovet for at konvertere Energipuljen
med henblik på at anvende midlerne til at indføre og drive miljø- og
energiledelse i forvaltningerne, men udvalget efterlyser dog også muligheder for
i fremtiden at finansiere større flerårige energispareprojekter, der ikke kan
holdes inden for et budgetår.
Endvidere anføres, at det for enkelte
institutioner i en overgangsperiode kan være problematisk at indføre miljø- og
energiledelse, da det har den umiddelbare konsekvens, at energiforbruget
udpeges som et væsentligt indsatsområde. Dette vil for enkelte institutioner
være et mindre oplagt emne, selv om det på forvaltningsniveau vil være væsentligt.
Endeligt anføres, at det er vigtigt, at der er
en sammenhæng mellem finansieringen og det tempo, forvaltningen får
certificeret sine institutioner i, samt at alle forvaltninger efter udgangen af
2008 vil have en relativ stor årlig udgift til opretholdelse af
miljøcertifikatet, som der på nuværende tidspunkt ikke er budgetteret med.
Uddannelses-
og Ungdomsudvalget
Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede
indstillingen om konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse på
sit møde den 9. februar 2005, og høringssvaret er vedlagt som bilag.
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen er grundlæggende enig i, at Energipuljen med fordel kan
konverteres, idet det vil sikre fortsat fremdrift på energi- og miljøledelsesområdet,
men Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag er, at puljen helt nedlægges, og
at midlerne i stedet bibeholdes i de enkelte udvalg. Dette også i forhold til
afholdelsen af kurser i samarbejde med Københavns Kommunes Kursuscenter, idet
det findes væsentligt, at der er mulighed for at anvende konsulenter e.l., der
har kendskab til de specifikke kulturer, der findes på nogle arbejdspladser, og
som det er nødvendigt at kende, når miljøledelse skal indføres.
En række områder bør imidlertid
tages i betragtning, idet udvalget mener, at det bør diskuteres, hvordan
midlerne i Energipuljen fremover fordeles mellem forvaltningerne. Den hidtidige
praksis har betydet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har været en af de
største bidragsydere, men ikke nødvendigvis fået mest tilbage.
Udvalget finder, at med den foreslåede ligelige fordeling af
midlerne vil forvaltninger med mange institutioner have langt dårligere
mulighed for at opnå målet i Agenda 21 planen om certificering af alle
institutioner inden 2008 end forvaltninger med få institutioner. Det anføres i
denne forbindelse, at udgifterne til indførelse og drift af miljøledelse rent
økonomisk hænger næsten proportionalt sammen med antallet af institutioner.
Sundheds-
og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede indstillingen om konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse på sit møde den 13. januar 2005, og høringsvaret er vedlagt som bilag.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vurderer, at
konverteringsmodellen på kortere og længere sigt vil gavne miljø- og
energimæssige tiltag inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.
Sundheds- og Omsorgsudvalget anfører dog
også, at der i forbindelse med de tiltag der foreslås, mangler en
konkretisering af den organisatoriske ramme, hvori koordinering og
erfaringsudveksling kan foregå. Derudover skal Sundheds- og Omsorgsudvalget
gøre opmærksom på, at tiltagene til konvertering af Energipuljen ikke nødvendigvis
kan dækkes af den medfølgende finansiering i en forvaltning, som Sundhedsforvaltningen,
hvor der er mange decentrale enheder. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal derfor
henstille, at der ved kravspecifikation til. miljøledelse og energitiltag ses
på antallet af udførerenheder samt tidligere erfaring med miljø- og energiledelse.
Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede
indstillingen om konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse på
sit møde den 9. februar 2005, og høringsvaret er vedlagt som bilag.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er enig i, at det vil
være formålstjenligt at konvertere Energipuljen til at blive anvendt til
indførelse og drift af miljø- og energiledelse samt i 2005 og 2006 fortsat
afsætte henholdsvis 2 og 1 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger.
Desuden er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget enig i, at anvendelsen
af puljen til miljø- og energiledelse på sigt vil sikre en bedre anvendelse af
pulje midler til gavn for miljøet. Udvalget finder dog, at en fordeling af
puljens midler bør følge samme fordeling som bidragene til puljen.
Familie og Arbejdsmarkedsudvalget anfører desuden, at forvaltningens ejendoms- og institutionsgrundlag er relativt stort, hvilket der må tages højde for i fordelingen af midler til indførelse af miljø- og energiledelse.
Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget behandlede
indstillingen om konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse på
sit møde den 2. februar 2005, og høringsvaret er vedlagt som bilag.
Bygge- og Teknikudvalget finder det beklageligt, at det er nødvendigt at konverterer midlerne fra energipuljen over til miljøledelse. En ideel løsning ville være at opretholde Energipuljen samtidig med, at der gives støtte til at indføre og drive miljøledelse i forvaltningerne.
Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig dog konverteringen af Energipuljen til miljø- og energiledelse i forvaltningerne, da det er vurderingen, at støttemidlerne på længere sigt - ud fra et miljømæssigt synspunkt - vil være bedst anvendt her.
Miljø- og forsyningsforvaltningen bemærkninger til
høringssvarene
Modellen for det fremtidige miljøledelsesarbejde bygger på, at det er den enkelte forvaltning, der har største indsigt i eget arbejdsområde og kultur og dermed den største kompetence til at indføre miljøledelse. Dette arbejde kan støttes af Miljøkontrollen og Københavns Kommunes Kursuscenter i det omfang, forvaltningen måtte ønske.
Det er forudsat, at der arbejdes med miljøledelsessystemer, der kan opnå certificering efter den internationale miljøledelsesstandard ISO 14.001 eller registrering efter den europæiske EMAS-forordning (Eco-Management and Audit Scheme). Dette er valgt ud fra et ønske om at kunne opnå størst mulig gennemsigtighed i forhold til, hvordan der arbejdes med miljøledelse, og størst mulig troværdighed ved at der er en uafhængig ekstern evaluering af arbejdet.
Modellen med at placere ressourcepersoner i hver forvaltning medfører, at det er den enkelte forvaltning selv, der koordinere gennemførelsen af miljøcertificeringerne af egne institutioner i et samarbejde med Miljøkontrollen.
Miljøkontrollens opgave er at tilvejebringe og vedligeholde et standard miljøledelsessystem samt at indgå aftale med et certificerende organ om gennemførelse af certificeringer. Årsagen til at anvende et standard miljøledelsessystem er at sikre en rimelig økonomi i gennemførelsen af miljøcertificeringerne. Endvidere vil anvendelsen af et standard miljøledelsessystem medvirke til færre problemer i forbindelse med indførelse af miljøledelse, hvis der skulle ske en ændring i forvaltningsstrukturen.
Anvendelsen af et standard miljøledelsessystem medfører desuden, at det vil være muligt at gennemføre puljecertificeringer, således at hver forvaltning vil få sit eget miljøledelsescertifikat. Ved at indgå én aftale om certificering af samtlige forvaltninger vil der sikres rimelig økonomi ved indførelse af miljøle delse og gennemførelsen af miljøcertificeringerne.
Kursus- og
undervisningsaktiviteter i øvrigt forventes planlagt i et samarbejde mellem
forvaltningerne, Københavns Kommunes Kursuscenter og Miljøkontrollen. Dette forventes
at ske, når det er endeligt besluttet, hvordan det fremtidige miljøledelsesarbejde
skal finansieres og koordineres. I denne planlægning indgår desuden indgåelse
af aftaler med forvaltningerne om brug af forvaltningsinterne undervisere og
forvaltningsinterne kursusforløb. Dette medfører dog, at der bibeholdes en
central puljeordning i stedet for at tilbageføre midlerne i Energipuljen til
forvaltningerne. Herved sikres, at den foreslåede model for indførelse af
miljøledelse i Københavns Kommune kan holdes inden for den skitserede ramme.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal til det rejste spørgsmål vedrørende størrelsen af de tilførte ressourcer og fordelingen heraf bemærke følgende:
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår en model for det videre arbejde med indførelse af miljøledelse i Københavns Kommune med en fælles skabelon for et miljøledelsessystem, en ressourceperson i hver forvaltning samt en fælles betaling af certificeringsomkostningerne. Denne model bygger på de positive erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med puljen til indførelse af miljøledelse i perioden 2001 til og med 2004.
Specielt har erfaringerne med indførelse af miljøledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen dannet udgangspunkt for den nye model. Det er således lykkedes Kultur- og Fritidsforvaltningen med anvendelse af en ressourceperson betalt via puljemidler at få indført miljøledelse og certificering af indtil videre 2 institutioner.
Baggrunden for at tilføre hver forvaltning en ressourceperson uanset forvaltningens størrelse er at sikre tilstedeværelse af en ressourceperson, der blandt andet skal medvirke til koordinere, udvikle og indføre miljøledelse i forvaltningen. Erfaringerne viser, at det via en ressourceperson er muligt at tilvejebringe en langsigtet planlægning og prioritering, og dermed medvirke til at skabe en intern finansiering af miljøledelsesarbejdet. Endvidere er det erfaringen, at en sådan ressourceperson kan sikre et fortsat moment i arbejdet og være med til at skabe en fælles forpligtelse.
Konvertering af Energipuljen
til pulje for miljø- og energiledelse
Det foreslås, at Energipuljen konverteres til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne. Dette vil blandt andet medføre:
· At der skal gennemføres årlige kortlægninger af elektricitets-, vand og varmeforbrug for derved at sikre opdaterede forbrugsdata
· At der årligt skal opstilles nye mål for miljø- og energiforbedringer på baggrund af kortlægningen og forbedringstiltagene
· At institutionen/forvaltningen må argumentere for, hvorfor eksempelvis energibesparende projekter med korte tilbagebetalingstider på 1-3 år ikke gennemføres umiddelbart
· At der er fuld synlighed omkring prioriteringsprocessen mellem de forskellige mulige miljø- og energitiltag.
Ved at indføre miljø- og energiledelse vil det desuden være muligt at sikre større sammenhæng mellem de forskellige miljø- og energitiltag i institutioner og forvaltninger, da forvaltningerne i ledelsessystemet får kortlagt deres miljø- og energiforhold og skal udpege indsatsområder, hvor det er fornuftigt at gennemføre besparelser. Desuden skal forvaltningerne lave mål og handlingsprogrammer for de områder, hvor de vil gennemføre en indsats.
Erfaringer med miljø- og energiledelse viser, at dette ikke kun fører til, at miljø- og energibesparelser gennemføres, men at den systematiske kortlægning og målfastsættelse vil sikre, at forvaltningerne vil indføre energibesparelser og andre miljøtiltag bredt. Derfor vil indførelse af miljø- og energiledelse i forvaltningerne få en tilsvarende effekt på andre miljøområder, eksempelvis på miljørigtige indkøb og affaldssortering.
Formålet med konverteringen er derfor at anvende Energipuljens midler mere rationelt ved at indføre en mere systematisk energi- og ressourceledelse i forvaltningerne, som erfaringer viser.
Rent praktisk vil forvaltninger og institutioner bliver certificeret efter miljøledelsesstandarderne ISO 14.001 eller EMAS-registreret, men ikke certificeret efter energiledelsesstandarden DS/INF 136. Dette skyldes, at kravet om energiledelse kan indsættes som en bestemmelse i miljøledelseshåndbogen og derved blive medtaget ved vurderingen i forbindelse med miljøcertificeringen, hvorfor den merudgift, en energiledelsescertificering vil medføre, ikke skønnes at kunne retfærdiggøres.
Endelig vil det betyde, at forvaltningerne kan fortsætte
arbejdet med at leve op til Borgerrepræsentationens beslutning om at indføre
miljøledelse i alle forvaltninger og
institutioner, som følger af tilslutningen til Dogme 2000 og godkendelsen af
Agenda 21 planen.
Tidsplan
Det foreslås, at Energipuljen konverteres til en miljø- og energipulje, som skal anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne, dog således at der i de første to år efter konverteringen fortsat kan søges om støtte til energibesparende tiltag. Dette skal ske ved, at der i 2005 afsættes 2 mio. kr. til at gennemføre energibesparende projekter på baggrund af de hidtidige energikortlægninger og 3 mio. kr. til at indføre og drive miljø- og energiledelse. I 2006 afsættes 4 mio. kr. til at indføre og drive miljø- og energiled else samt 1 mio. kr. til at gennemføre energibesparende projekter i institutioner, der har gennemført en certificering efter ISO 14.001 eller EMAS.
Administration af midlerne til indførelse og
drift af miljø- og energiledelse
Fra Energipuljen
omplaceres i 2005 og de følgende år et beløb til hver af de øvrige seks
forvaltninger til aflønning af et årsværk for en ankerperson, som blandt andet
har til opgave at koordinere indførelsen af miljø- og energiledelse i den pågældende
forvaltning. Herunder ligger rådgivnings- og undervisningsaktiviteter samt
koordinering af henholdsvis gennemførelsen af certificeringer af institutioner
og opretholdelsen af forvaltningens certifikat i et samarbejde med Miljøkontrollen.
For at sikre at
disse ankerpersoner får tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne gennemføre
miljø- og energikortlægninger, begynde indførelse af miljø- og energiledelse,
planlægge og koordinere interne revisioner samt sikre en fortsat drift af
miljø- og energiarbejdet, tager Miljøkontrollen kontakt til forvaltningerne med
henblik på at kunne yde hjælp med rekrutteringen, såfremt det måtte ønskes.
Miljøkontrollen
koordinerer og gennemfører i et samarbejde med Københavns Kommunes Kursuscenter
tværforvaltningsmæssige kursusforløb med undervisningsaktiviteter inden for
miljø- og energiledelse.
Af hensyn til de
økonomiske rammer for certificeringen af Københavns Kommune indgås der aftale
med et certificerende organ, der gennemfører certificeringsaktiviteterne i alle
syv forvaltninger.
Miljøkontrollen
indgår aftale med et certificerende organ med henblik på certificering af
forvaltninger og institutioner under Københavns Kommune med ét certifikat pr.
forvaltning samt forestår i et samarbejde med forvaltningerne koordineringen af
certificeringsaktiviteterne. Endvidere forestår Miljøkontrollen opstilling af
et fælles miljø- og energiledelsessystem for alle forvaltninger og
institutioner under Københavns kommune samt det centrale vedligeholdelsesarbejde
i forbindelse hermed.
I forbindelse med
dette arbejde tilføres Miljøkontrollen et årsværk til ansættelse af en
ressourceperson. Ressourcepersonen vil desuden medvirke til tværgående koordinering
og afholdelse af tværgående aktiviteter såsom inspirationsmøder, fælleskommunalt
miljø- og energinetværk mv. samt konsulentassistance til ankerpersonerne. Ud
over de tværgående aktiviteter vil Miljøkontrollen forestå kursusledelsen på
kurserne på Københavns Kommunes Kursuscenter.
Udmøntningskriterier for energibesparende
projekter i 2005 og 2006
For at sikre
hensigtsmæssige administrationsforhold i overgangsperioden 2005 og 2006 hvor
det foreslås, at der stadigvæk vil være muligt at søge om tilskud til energibesparende
projekter, foreslås det, at der kun udmøntes støtte til projekter, der opfylder
følgende kriterier:
·
Tilbagebetalingstiden
for projektet er mere end fire år
·
Projektet
og det ansøgte beløb er større end 100.000 kr.
For 2006 vil der ud
over ovenstående kriterier desuden gælde, at projektet skal være afledt af
miljø og energiledelsesarbejdet og institutionen skal være certificeret efter
ISO 14.001 eller EMAS-registreret.
Baggrunden for at
fastsætte et mindstebeløb for ansøgningerne er at mindske antallet af
ansøgninger, der skal vurderes, og at kommunen kan koncentrere indsatsen om
større projekter. Disse kriterier vil være med til at mindske misforholdet
mellem det administrative arbejde, og de penge der deles ud.
En ansøgning kan
imidlertid omfatte flere sammenhængende projekter, som f.eks. en række
energibesparende tiltag i samme ejendom eller samme type tiltag i mange institutioner
på én gang. Eksempelvis udskiftning af gamle toiletter til nye to-skyls
toiletter på alle skoler i et givent skoledistrikt.
Administrationen vil
i øvrigt følge det hidtidige forløb.
Relationer mellem
grønne budgetter og miljø- og energiledelse
I forbindelse med
udarbejdelsen af grønne budgetter for Københavns Kommune for 2006 er indførelse
af miljøledelse foreslået som et af de prioriterede indsatsområder. Det andet
indsatsområde er indførelse af økologi.
De to områder
(grønne budgetter og miljø- og energiledelse) har derfor flere berøringsflader,
og gennemførelsen af begge forslag vil derfor give en stor synergieffekt.
Omvendt vil det være fuldt ud muligt at gennemføre de to forslag uafhængigt af
hinanden.
Evaluering af miljø-
og energiledelsespuljen
Med henblik på at
evaluere fremdriften i indførelse af miljøledelse i forvaltninger og
institutioner samt udviklingen i energi- og ressourcebesparelser foretages der
primo 2007 en evaluering af miljø- og energiledelsespuljen. Evalueringen vil
blandt andet omfatte ankerpersonernes rolle og funktion ude i forvaltningerne
samt resultaterne af de igangsatte initiativer.
Konsekvenser for
borgerne
Indførelse af miljøledelse i forvaltningerne i kommunen vil betyde en øget fokus på miljø og på energibesparelser, og det vil på sigt blive synligt for borgerne at kommunen fejer for egen dør på miljøområdet.
ØKONOMI
Omlægningen af Energipuljen til en pulje til at indføre og
drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne vil have følgende økonomiske
konsekvenser:
|
Alle tal i kr. |
2005 |
2006 |
2007 og frem |
|
Energibesparende |
2.000.000 |
1.000.000 |
0 |
|
Ansættelse af ankerpersoner |
1.800.000 |
2.400.000 |
2.400.000 |
|
Ansættelse af ressourceperson |
400.000 |
400.000 |
400.000 |
|
Uddannelses-aktiviteter mv. |
100.000 |
200.000 |
200.000 |
|
Certificerings-omkostninger |
700.000 |
1.000.000 |
2.000.000 |
Som følge af
konverteringen af budgetmidlerne foretages i 2005 omplacering af 3,0 mio. kr.
fra konto 6.51 Energipulje under MFU:
- med 1.200.000 kr. til
Miljøkontrollen, funktion 0.80.1 Fælles formål,
- med 300.000 kr. til Økonomiforvaltningen,
funktion 6.51.1 Forvaltning,
- med 300.000 kr. til
Kultur- og Fritidsforvaltningen, funktion 6.51.1 Forvaltning,
- med 300.000 kr. til
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, funktion 3.01.1 Folkeskoler,
- med 300.000 kr. til Sundhedsforvaltningen,
funktion 6.51 Administration,
- med 300.000 kr. til Familie-
og Arbejdsforvaltningen, funktion 6.51.1 Forvaltning,
- med 300.000 kr. til Bygge-
og Teknikforvaltningen, funktion 6.51.1 Forvaltning.
For 2006 foreslås Økonomiudvalget
at anmode de stående udvalg, dog undtaget Miljø- og Forsyningsudvalget, om senest
i juni 2005 at indgive et ændringsforslag til det pågældende udvalgs
budgetbidrag for 2006, der indeholder en revision af udvalgets grønne budgetmål
for 2006. Dette ønske begrundes i ønsket om at indføre miljø- og energiledelse
som følge af konverteringen af energipuljen til miljø- og energiledelsesformål.
Med ændringsforslaget kan udvalget forhøje budgetrammen for udvalget med 0,4
mio. kr., der finansieres ved en samtidig reduktion af Miljø- og Forsyningsudvalgets
ramme og konto 6.51 Energipulje (puljen til miljø- og energiledelse) under
Miljø- og Forsyningsudvalget med et tilsvarende beløb. Der udarbejdes på tilsvarende
vis et forslag til ændring af Økonomiudvalgets eget budgetbidrag.
MILJØVURDERING
Sagen er miljøvurderet da den er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste. Sagstypen er koblet til målet om at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008.
Indstillingen har en positiv påvirkning på opfyldelsen af dette mål.
Af konkrete miljøeffekter kan nævnes at Energipuljen gennem sin levetid har ført til, at CO2-udslippet fra Københavns Kommunes aktiviteter er blevet reduceret via de gennemførte energibesparende tiltag, ligesom forbruget af grundvand er blevet reduceret ved gennemførelse af vandbesparende aktiviteter.
Det er vurderingen, at en konvertering af Energipuljen til
en miljø- og energiledelsespulje vil forstærke denne effekt. Dette vil ske dels
som direkte effekter af gennemførte
energi- og ressourcebesparende aktiviteter og dels som indirekte effekter via
formidling af kendskab og bevidsthed omkring energi- og ressourcebesparelser.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger
HØRING
Forslaget om konvertering af Energipuljen til en pulje for indførelse af miljø- og energiledelse har været sendt i høring i Økonomiudvalget og de stående udvalg ved brev af 30. november 2004.
Høringssvarene er vedlagt som bilag.
BILAG
Høringssvar fra:
Økonomiudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og
Bygge- og Teknikudvalget