Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 28. februar 2005
11. Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004
MFU 47/2005
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen
indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og
Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at vedlagte
resume og vurdering af den offentlige høring af Trafik- og Miljøplan 2004 tages
til efterretning.
at vedlagte
forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 vedtages med de ændringer, som fremgår af
sagsbeskrivelsen.
RESUME
Borgerrepræsentationen
igangsatte i 2002 arbejdet med en ny trafik- og miljøplan. Planen skulle
udarbejdes i samspil med borgerne og andre brugere af byen. Tredje fase af
denne borgerdialog blev gennemført i efteråret 2004 og er nu afrapporteret.
Dialogen indeholdt en holdningsundersøgelse (1.000 interviews), et borgermøde
(103 deltagere) og en offentlig høring (83 svar).
Et hovedresultat af
holdningsundersøgelsen er udpegning af de forslag man fandt vigtigst at få
gennemført. Her topper "Flere cykelstier" efterfulgt af "Mere Metro", "Begrænsning
af luftforurening" samt "Bedre trafiksikkerhed". Letbaner som alternativ til
Metroen er det forslag som færrest vurderer vigtigt.
På borgermødet var der stor
tilslutning til flere cykelstier, bedre kollektiv trafik, mindre luftforurening
samt kørselsafgifter. En del tilsluttede sig udbygning af Metroen, mens en
anden del gik ind for letbaner. Der var også blandede holdninger til nye vejanlæg.
Generelt støtter
høringssvarene forbedringer for cyklisterne, bedre kollektiv trafik samt
begrænsning af miljøproblemer. Holdningen til nye vejanlæg samt restriktioner
for biltrafikken og parkering er blandet.
På grundlag af borgerdialogen
samt forvaltningernes analyser og vurderinger af de trafikale, miljømæssige og
økonomiske muligheder, problemer og effekter foreslår forvaltningerne en række
ændringer i forhold til høringsudgaven af Trafik- og Miljøplan 2004.
Den væsentligste ændring er,
at der ud fra planens bruttoliste over tiltag er udarbejdet følgende
handlingsplan med 20 konkrete indsatser, som kommunen vil søge at gennemføre i
de kommende år (de enkelte punkter er opstillet i uprioriteret rækkefølge):
1. Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de
mest belastede
2. Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle
mest cykeltrafik
3. Arbejde for etableringen af en Metroring i samarbejde
med Staten og Frederiksberg Kommune
4. Planlægning af kollektiv trafikforsyning af
byudviklingsområderne
5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de
vigtigste strækninger (Nørrebrogade og Amagerbrogade) samt forbedring af
stations- og terminalforhold
6. Forbedring af trafiksikkerheden gennem ombygning af
kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem kampagner
7. Arbejde for at påvirke københavnernes transportvaner,
særligt valg af transportmiddel
8. Sikring af at trafikafviklingen på det overordnede
vejnet sker på den mest hensigtsmæssige måde, herunder at gennemfartstrafik
ikke siver ud på lokalgader
9. Etablering af 40 km/t hastighedszoner på lokalgader i
alle boligområder
10. Arbejde for at der anlægges en forbedret
vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten
11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre Indre By og
bilbetjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye vejforbindelser på tværs
eller langs af havneløbet
12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal sikre
tilstrækkelig parkeringskapacitet, fredeliggøre byens rum og medvirke til at
mindske biltrafikken
13. Udarbejdelse af lokale støjhandlingsplaner til
nedsættelse støjen langs de stærkest støjbelastede strækninger
14. Udlægning af støjdæmpende asfalt i byudviklingsområder
og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede strækninger, samt
støjisolering af boliger
15. Etablering af en Miljøzone i den inderste halvdel af
kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer
16. Aktiv støtte til afprøvningen og udviklingen af
miljøvenlige teknologier
17. Udarbejdelse af en strategi for den tunge trafik, der
skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst miljøfølsomme vejstrækninger
18. Tilvejebringelse af ny viden om fodgængernes
rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som grundlag for, at
fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre transportformer i en samlet
prioritering af gaderummenes indretning
19. Offentliggørelse af et årligt overblik over
udviklingen indenfor trafik- og miljøområdet, for løbende at kunne vurdere, om
udviklingen går i den ønskede retning
20. Bidrage til udvikling og afklaring af de tekniske,
administrative, lovgivningsmæssige og politiske forudsætninger for indførelse
af kørselsafgifter - i samarbejde med de øvrige relevante parter i
hovedstadsregionen - således at virkemidlet kan iværksættes, når det måtte
blive aktuelt.
Formålet med ovenstående
handlingsplan er, at tydeliggøre kommunens prioritering indenfor den økonomi,
der er til rådighed på trafik- og miljøområdet. Det foreslås endvidere, at der
i forbindelse med de tre forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og
Miljøplanen stilles forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede
indsatser.
Handlingsplanen skal
gennemføres indenfor Vej & Parks anlægsramme, suppleret med eventuelle
ekstrabevillinger til trafik- og miljøområdet. Anlægsrammen er disponeret
indtil 2007, og i årene derefter skal Trafik- og Miljøplanens indsatser
prioriteres i forhold til andre projekter, f.eks. fra Byrumshandlingsplanen og
lokale trafik- og bymiljøplaner. Endvidere vil områdefornyelsen i
Mimersgadekvarteret og Øresundsvejskvarteret lægge beslag på dele af budgettet.
Samlet kan det konkluderes, at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej &
Parks årlige anlægsramme, der skal prioriteres mellem mange forskellige
projektønsker, herunder Trafik- og Miljøplanens.
Der er således ikke mange
frie midler til gennemførelse af Trafik- og Miljøplanens handlingsplan i de
kommende år. En markant satsning på området afhænger af, at der findes ekstra
midler i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Af de store projekter prioriteres Metroringen og
vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen højest. Disse to
projekter er af national betydning. Det forventes, at den generelle aftale om
statslig medfinansiering af nationale infrastrukturprojekter i forlængelse af
strukturreformen, vil indebære en statslig medfinansiering af både Metro og
vejforbindelse.
SAGSBESKRIVELSE
Sagsbeskrivelsen opdelt i tre
hovedafsnit: Baggrund, Offentlig høring og Forslag til ændringer i Trafik- og
Miljøplan 2004.
Baggrund
Borgerrepræsentationen besluttede
på mødet den 11. april 2002, at der skulle udarbejdes en ny Trafik- og
Miljøplan for Københavns Kommune. Planen er blevet udarbejdet af en projektgruppe
med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø-
og Forsyningsforvaltningen. Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at
planen skulle udarbejdes i samspil med borgere og andre brugere af byen. Denne proces
tilstræbte en fælles forståelsesramme med hensyn til den trafikale og miljømæssige
situation og med hensyn til løsningsmuligheder.
Første fase af borgerdialogen
blev gennemført i første halvår af 2002. Her var der fokus på problemerne på
trafik- og miljøområdet. Resultaterne blev drøftet i Økonomiudvalget den 11.
juni, i Bygge- og Teknikudvalget den 19. juni og i Miljø- og Forsyningsudvalget
den 12. august 2002.
Anden fase af borgerdialogen
blev gennemført i efteråret 2002 og omhandlede løsningsmuligheder. På baggrund
af dialogen foreslog projektgruppen en hovedmålsætning og et oplæg til
hovedindsatser for den endelige plan. Resultaterne af borgerdialogen blev
drøftet i Bygge- og Teknikudvalget den 29. januar, i Miljø- og
Forsyningsudvalget den 3. februar og i Økonomiudvalget den 4. februar 2003.
Udvalgene vedtog ved samme lejlighed hovedmålsætning og oplæg til hovedindsatser.
Tredje fase af borgerdialogen
blev gennemført i efteråret 2004. Den blev igangsat den 9. juni 2004, da
Borgerrepræsentationen vedtog at sende forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 i
offentlig høring i perioden 15. august – 31. oktober 2004.
Offentlig høring
Den
væsentligste aktivitet i den offentlige høring af Forslag til Trafik- og
Miljøplan 2004 var en holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere.
Den offentlige høring omfattede endvidere et borgermøde, og det har været
muligt at indsende høringssvar til kommunen. Disse tre elementer beskrives hver
for sig i det efterfølgende.
Holdningsanalyse
Holdningsundersøgelsen blev
gennemført ved telefoninterview af 1.002 repræsentativt udvalgte beboere i
Københavns Kommune. Et kort notat om holdningsanalysens hovedresultater er
vedlagt som bilag, hovedrapporten er fremlagt til gennemsyn. Hovedkonklusionerne
var:
-
84 % vurderer Trafik-
og Miljøplanen som "god" eller "meget god."
-
96 % synes "forbedring
af trafiksikkerheden" er en god ide.
-
Øvrige populære
forslag er: Krav til lastbiler og busser for at begrænse luftforureningen,
nye
cykelstier og udvidelse af de mest belastede, bedre vedligeholdelse af
cykelstier og indsatser for at modvirke støjgener.
-
Forslag om en ny
vej mellem Nordhavn og Helsingørmotorvejen ligger midt i listen over indsatser.
Det samme gør forslag om en østlig havnetunnel. En sydlig havnetunnel er blandt
de mindst populære forslag.
-
Metroringen
bliver overvejende positivt modtaget, og et forslag om at udbygge Metroen
yderligere er også populært. Forslag om letbaner som alternativ til Metroudbygningen
vinder ikke stor opbakning. Det er det eneste punkt, som et flertal af de
adspurgte vurderer som en dårlig ide.
-
Når københavnerne
bliver bedt om at nævne tre forslag, der er vigtigst at få gennemført, kommer
cykelstier ind på en klar førsteplads. 59% nævner dette. På andenpladsen kommer
udbygning af Metroen (39%), efterfulgt af begrænsning af luftforureningen (25%)
og bedre trafiksikkerhed (23%).
Borgermøde
Borgermødet blev afholdt den
27. september 2004. Der deltog 103 personer i borgermødet. Deltagerne blev bedt
om i fællesskab at finde de fem vigtigste indsatser i Trafik og Miljøplanen, og
eventuelle mangler ved planen. Mødet blev afsluttet med en plenumdebat.
Hovedkonklusionerne fra borgermødet var:
-
Der var generelt
meget stor tilslutning til forbedring af forhold for cyklister. Endvidere var
den generelle vurdering, at det i første omgang er vigtigst at gennemføre
forslagene om nye cykelstier og udvidelse af eksisterende cykelstier. Grønne
cykelruter blev mere anset som en luksus og ikke absolut nødvendige.
-
Der var også stor
enighed om nødvendigheden af forbedret kollektiv trafik. Bedre
busfremkommelighed vinder stor opbakning og et flertal tilsluttede sig udbygning
af Metroen. En del mente dog, at letbaner ville være et bedre og billigere
alternativ. Samtidig blev der givet udtryk for at det generelt bør være væsentligt
billigere at benytte den kollektive trafik.
-
Et flertal af
deltagerne gik ind for at reducere biltrafikken, og især forslag om
kørselsafgifter var populært. 9 ud af 11 grupper anså det for en god måde at begrænse
biltrafikken i Indre By.
-
Holdningerne til
nye vejanlæg var blandede. En del deltagere var positive og mente, at det er en
god måde at lede trafikken uden om byen, mens andre mente, at nye veje blot
ville medføre en forøgelse af biltrafikken.
-
Der var bred
enighed om at hastighedsbegrænsninger og forbedring af farlige vejkryds er
vigtige tiltag. Forslag om kampagner for øget hensyn i trafikken blev godt
modtaget, men der blev dog efterlyst alternative kampagnemetoder og øget
politikontrol.
-
Der var bred
opbakning til skrappere krav til lastbilers og bussers forurening. Den
generelle holdning var dog, trafikkens luftforurening bør løses på nationalt niveau.
-
Endelig var der
en del deltagere, der efterlyste flere analyser og beregninger af effekterne af
de forskellige forslag. Og der blev udtalt skuffelse over, at få politikere og
ingen borgmestre havde valgt at overvære debatten.
Hørings
svar
I høringsperioden indkom 83
høringssvar. Høringssvarene fordeler sig med 10 fra offentlige myndigheder, 17
fra offentlige organisationer, 18 fra interesseorganisationer samt 38 fra
privatpersoner.
Ud over ovennævnte
høringssvar har kommunen modtaget 165 underskrifter imod en af de grønne
cykelruters linieføring gennem Christiania (Christianshavnsruten).
De offentlige myndigheder har
typisk ingen kommentarer, eller udtrykker støtte til og interesse for planens
indhold. De øvrige høringssvar indeholder mange forskellige kritikpunkter,
forslag og ideer til planen. I bilag er vedlagt et notat med resume af samtlige
høringssvar og forvaltningens kommentarer hertil. Alle høringssvar er fremlagt
til gennemsyn på Rådhuset.
Den generelle vurdering af de
indkomne høringssvar støtter de hovedkonklusioner, som kan uddrages af
borgermødet og holdningsanalysen. Forbedringer for cyklister og bedre kollektiv
trafik er vigtige indsatser, ligesom bekæmpelse af miljøproblemer pointeres i
mange høringssvar. Nye vejanlæg modtages blandet – en del ønsker bedre forhold
for bilister, mens andre frygter mere biltrafik. Det samme gør sig gældende for
restriktioner for biltrafikken og bilparkeringen. En del frygter forværringer
af fremkommelighed og mobilitet, mens andre ser det som mulighed for at
begrænse trafikken og derigennem forbedre miljøet.
Forslag til ændringer i Trafik- og Miljøplan 2004
På grundlag af den samlede
borgerdialog samt forvaltningernes analyser og vurderinger af de trafikale,
miljømæssige og økonomiske muligheder, problemer og effekter foreslår
forvaltningerne en række ændringer i forhold til høringsudgaven af Forslag til
Trafik- og Miljøplan 2004.
Den væsentligste ændring er,
at Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 tilføjes en konkret handlingsplan
bestående af 20 indsatser. Formålet er at præsentere konkrete aktiviteter, som
Københavns Kommune vil søge at gennemføre indenfor det budget, der er til rådighed.
Den samlede Trafik- og Miljøplan kan derfor opfattes som en bruttoliste af trafik-
og miljøindsatser, hvor handlingsplanen indeholder de højest prioriterede.
I det følgende beskrives og
begrundes handlingsplanens 20 indsatser, opdelt efter Trafik- og Miljøplanens
kapitler. Listen er således ikke i prioriteret rækkefølge.
Forbedring
af forhold for cyklisterne
Målet er at øge cyklismens
andel af den samlede transport. En væsentlig del af den samlede transport i
København foregår på cykel, og cykeltrafikken er stigende. Cykling er en sund
og forureningsfri transportform, og bedre forhold for cyklister vinder stor opbakning
blandt så godt som alle københavnere og øvrige interessenter, der har deltaget
i borgerdialogen. Københavns Kommune vil fortsat fokusere på at forbedre
forholdene for cyklister:
1. Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af
de mest belastede: Cykelstier langs
veje er det bærende element i cykeltrafikken, og forbedring (herunder udvidelse
af de mest belastede cykelstier) og udbygning af cykelstinettet er det
vigtigste element i forbedring af forholdene for cyklisterne. Manglende
cykelstier (i alt ca.
2. Etablering af de cykelruter, der forventes at
afvikle mest cykeltrafik: Nogle
grønne cykelruter kan løse væsentlige transportopgaver, mens andre ruter er af
mere rekreativ karakter. Der satses i første omgang på cykleruter, hvor der
forventes stor cykeltrafik. Dette gælder i særlig grad ruter, der giver nye
forbindelser og genveje i byen, som f.eks. Christianshavnsruten, der via en bro
over havneløbet ved Operaen forbinder Frederiksstaden med Holmen. Det gælder
også Amagerruten, hvor der er mulighed for at skabe et samlet forløb, med en ny
forbindelse mellem Amager og Indre By. Ruten foreslås gennemført uanset den
endelige linieføring gennem eller udenom Svinget. Endelig vil en færdiggørelse
af Nørrebroruten, i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes cykelrute, skabe en
ny regional cykelforbindelse i København.
God vedligeholdelse og
renholdelse vurderes også at være vigtigt for at fastholde cyklisterne, mens
mere cykelparkering kun vurderes at påvirke omfanget af cykeltrafikken
marginalt, uagtet, at det lokalt kan løse byrumsmæssige problemer.
Forbedret kollektiv trafik
Målet er at forøge den
kollektive trafiks andel af den samlede trafik i Københavns Kommune. Den
kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til individuel biltrafik
og derigennem medvirke til forbedring af miljøet. Forbedring af den kollektive
trafik vinder også opbakning blandt stort set alle københavnere og
interessenter. Københavns Kommune vil fortsat fokusere på, at forbedre den
kollektive trafik:
3. Arbejde for etableringen af en Metroring i
samarbejde med Staten og Frederiksberg Kommune: Den vigtigste forbedring af den kollektive trafik er
en udbygning af Metroen med en Metroring. De hidtidige erfaringer med Metroens
første etaper viser, at Metroen har medført en stor stigning i den samlede
kollektive trafik og et mindre fald i biltrafikken langs de strækninger, den
betjener. På den baggrund vil Københavns Kommune arbejde for udbygningen af Metroringen.
4. Planlægning af kollektiv trafikforsyning af
byudviklingsområderne: For at sikre
en effektiv trafikbetjening af de nye byudviklingsområder må en planlægning af
den kollektive trafikforsyning prioriteres højt. Det er vigtigt at have de
grundlæggende trafikstrukturer på plads før områderne udbygges.
5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de
vigtigste strækninger (f.eks. Nørrebrogade og Amagerbrogade) samt forbedring af
stations- og terminalforhold: På kort
sigt er den vigtigste indsats at forbedre bussernes fremkommelighed på centrale
strækninger med mange passagerer og stor trafikintensitet. Busfremkommelighed
kan samtidig være løftestang for en generel forbedring af forholdene på
konkrete strækninger, som f.eks.
Nørrebrogade og Amagerbrogade, som er prioriteret
i Busstrategi 2003. Forbedring af stations- og terminalforhold er væsentlig for
at tiltrække så mange passagerer som muligt, og passagerernes forhold må tænkes
ind i alle byrumsprojekter.
Adfærd, trafiksikkerhed og valg af
transportmiddel
Forbedret adfærd handler både
om opførsel i trafikken og om valg af transportmiddel. Målet er at forbedre
sikkerheden og trygheden i trafikken og at mindske miljøbelastningen uden at forringe
mobiliteten.
6. Forbedring af trafiksikkerheden gennem ombygning af
kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem kampagner: Forbedring af trafiksikkerheden er den indsats, der
vinder størst opbakning i holdningsanalysen blandt københavnerne. Samtidig er
det vigtigt også at fokusere på tryghed i trafikken, idet manglende tryghed vil
medføre færre cyklister og fodgængere og øget brug af bil. På den baggrund vil
Københavns Kommune fastholde og styrke trafiksikkerhedsindsatsen gennem fysiske
tiltag, sikre skoleveje og gennem information og kampagner.
7. Arbejde for at påvirke københavnernes transportvaner,
særligt valg af transportmiddel:
Trafikkens miljøpåvirkning kan nedbringes ved kampagner om holdnings- og adfærdspåvirkning.
Målet er at få flere bilister til at vælge mere miljøvenlige transportmidler,
samt at skabe opmærksomhed om måder at nedbringe transportforbruget. Den
umiddelbare effekt af denne slags tiltag er indtil videre begrænset, men
Københavns Kommune vil arbejde for at fastholde fokus på adfærdspåvirkning.
Miljøprioriteret trafikfordeling og nye
vejanlæg
Målet er, at lede den
gennemkørende trafik udenom boligområderne, og derved forbedre det lokale
miljø. Afviklingen af den nødvendige biltrafik skal foregå på de mindst miljøfølsomme
veje, således at trafikkens miljøkonsekvenser berører så få københavnere som
muligt.
8. Sikring af at trafikafviklingen på det overordnede
vejnet sker på den mest hensigtsmæssige måde, herunder at gennemfartstrafik
ikke siver ud på lokalgader. Mange københavnere
støtter fredeliggørelse af boligområderne, men der udtrykkes fra flere sider
bekymring for, om fremkommeligheden på det overordnede vejnet kan sikres,
således at trængslen ikke bliver for stor.
9. Etablering af
10. Arbejde for at der anlægges en forbedret vejforbindelse
mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten: Københavns Kommune hverken kan eller vil bygge sig
ud af trængselsproblemerne, men den store byudvikling i København i disse år
giver anledning til at overveje enkelte større vejanlæg. Den højest prioriterede
indsats er at etablere en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen
for at sikre at Østerbro og Indre By belastes mindst muligt af trafik fra
byudviklingen i Nordhavn.
11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre Indre By
og bil-betjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye vejforbindelser
på tværs eller langs af havneløbet. En
yderligere fredeliggørelse af Indre By vil nødvendiggøre, at den gennemkørende
trafik (herunder på Ring 2) tilbydes alternative ruter. Endvidere planlægges i
disse år en stor byudvikling i Havnestaden, Sydhavnen, Nordhavnen og på
Nordøstamager. Denne byudvikling forventes at generere en biltrafik, der ikke
kan afvikles på det eksisterende vejnet uden at give miljømæssige og trafikale
problemer. Den overordnede trafikafvikling i hele kommunen må derfor revurderes
som grundlag for overvejelse af nye konkrete vejanlæg.
Parkeringsstrategi
Målet er, at det (eventuelt
mod betaling) skal være muligt for beboerne i Københavns Kommune at have bilen
parkeret i nærheden af boligen. Det skal også være muligt at besøge byen i bil,
men kun i et omfang der ikke skaber væsentlige miljømæssige problemer. Mange
steder i Københavns brokvarterer er det svært at finde en parkeringsplads,
særligt i aften- og nattetimerne. Samtidig er regulering af parkeringen et
muligt virkemiddel til dæmpning af trafikken.
12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal sikre
tilstrækkelig parkeringskapacitet, fredeliggøre byens rum og medvirke til at
mindske biltrafikken. Københavns
Kommune vil udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal bidrage til fredeliggørelse
og kvalitet i byens rum gennem prissætning og flytning af parkering fra
overfladen til konstruktion, samt sikre gode parkeringsmuligheder i de tætte
boligområder for beboere, lokale erhverv og besøgende gennem prissætning og
planlægning af parkeringsudbuddet. I sammenhæng med kommuneplanlægningen vil de
gældende parkeringsnormer for nybyggeriet blive revurderet, og mulighederne for
gennem parkeringsfonde at sikre en aktiv parkeringsplanlægning i de enkelte
delområder vil blive overvejet.
Bekæmpelse af støj- og luftforurening
Det langsigtede mål er, at
støjniveauet i områder til boliger, institutioner og rekreative områder ikke
overstiger 55 dB. På kortere sigt skal antallet af stærkt støjbelastede boliger
(over 65 dB) halveres. Endvidere skal luftkvaliteten i gaderne forbedres og
trafikkens CO2 emission begrænses. Alle Trafik- og Miljøplanens
indsatser sigter på at begrænse trafikkens miljøkonsekvenser. Det er dog
vigtigt at supplere med en række indsatser, der retter sig direkte mod
begrænsning af støj- og luftforureningen. På den baggrund prioriterer Københavns
Kommune en indsats mod støj- og
luftforurening.
13. Udarbejdelse af lokale støjhandlingsplaner til
nedsættelse støjen langs de mest støjbelastede strækninger: Der udarbejdes lokale støjhandlingsplaner, der skal
sikre lokal forankring og medindflydelse på de anvendte virkemidler.
14. Udlægning af støjdæmpende asfalt i
byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede
strækninger samt støjisolering af boliger: Kommunen vil vurdere mulighederne for at udlægge støjdæmpende asfalt
ved belægningsudskiftning på de stærkt støjbelastede strækninger, samt ved
nyanlæg af veje i byudviklingsområder. Der skal endvidere findes finansiering
til en tilskudsordning til støjisolering af boliger.
15. Etablering af en Miljøzone i den centrale halvdel
af kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer: Luftforureningen søges i første omgang bekæmpet ved
indførelse af en miljøzone, der retter sig mod partikelforureningen. I Miljøzonen
stilles krav om partikelfilter for tunge dieselkøretøjer, og zonen begrænses
til det mest miljøfølsomme område, brokvartererne og det centrale byområde.
Københavns Kommune har ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at gennemføre
et tre-årigt forsøg med miljøzone, men har pr. februar 2005 endnu ikke modtaget
svar.
16. Aktiv støtte til afprøvningen og udviklingen af
miljøvenlige teknologier: Kommunen
vil oprette en pulje til at støtte udvikling og afprøvning af renere
teknologier, f.eks. i kommunens egen vognpark.
17. Udarbejdelse af en strategi for den tunge trafik,
der skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst miljøfølsomme vejstrækninger: For både luft- og støjforureningen spiller den tunge
trafik en stor rolle. Københavns Kommune vil derfor lave en særlig strategi for
den tunge trafik, der skal vurdere mulige virkemidler til at sikre afviklingen
af den tunge trafik med så få miljøkonsekvenser som muligt.
Bedre forhold for fodgængere
At gå er en forureningsfri
transportform, men fodgængere er en overset gruppe trafikanter i
trafikplanlægningen i København.
18. Tilvejebringelse af ny viden om fodgængernes
rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som grundlag for, at
fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre transportformer i en samlet
prioritering af gaderummenes indretning.
Københavns Kommune vil tilstræbe at inddrage det at gå som transportform i
trafikplanlægningen og udformningen af konkrete byrum.
Når vi målet?
Gennemførelsen af ovenstående
handlingsplan vil medføre, at miljøpåvirkningen fra biltrafikken mindskes.
Realiseringen af de forskellige indsatser vil også bidrage til at dæmpe en
eventuel fremtidig stigning i biltrafikken. Udviklingen i bilejerskabet og biltrafikken
afhænger imidlertid i høj grad af andre faktorer. Hvis den økonomiske udvikling
i samfundet generelt fortsætter forventes biltrafikken fortsat at stige på
trods af de 20 prioriterede indsatser.
19. Københavns Kommune vil offentliggøre et årligt
overblik over trafik- og miljøområdet, for løbende at kunne vurdere, om
udviklingen går i den ønskede retning:
Det er nødvendigt at følge trafikudviklingen nøje og løbende vurdere, om det af
miljøhensyn eller andre årsager er nødvendigt at regulere biltrafikken direkte,
f.eks. med kørselsafgifter. På den baggrund vil Københavns Kommune udgive en
årlig oversigt over status og udvikling inden for alle transportformer og
miljøindikatorer samt for handlingsplanens 20 prioriterede indsatser.
Denne status skal danne
baggrund for en evaluering af Trafik- og Miljøplanens hovedmålsætning og delmål
for de enkelte områder samt fremdriften på indsatserne i handlingsplanen. Det
foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers årlige
samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den nærmere
prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Hvis vi ikke når målet
Hvis Trafik- og Miljøplanens målsætninger ikke nås med
de foreslåede indsatser kan det blive nødvendigt at tage andre virkemidler i
brug. På den baggrund vil kommunen fortsat arbejde på at udvikle og vurdere
kørselsafgifter.
20. Kommunen vil - i samarbejde med de øvrige
relevante parter i hovedstadsregionen – bidrage til udvikling og afklaring af
de tekniske, administrative, lovgivningsmæssige og politiske forudsætninger for
indførelse af kørselsafgifter, således at virkemidlet kan iværksættes, når det
måtte blive aktuelt.
Øvrige ændringer
I vedlagte forslag til
Trafik- og Miljøplan 2004 er foretaget følgende ændringer i forhold til
høringsudgaven:
- En handlingsplan med 20 konkrete indsatser
indsættes i stedet for sammenfatningen.
- I kapitel 1: "Ny Trafik- og Milljøplan –
hvorfor?" er tilføjet en tydeligere beskrivelse af planens sammenhæng med
f.eks. Forslag til Kommuneplan 2005 og de lokale trafik- og bymiljøplaner.
- Kapitel 3: "Hvad mener borgerne?" er suppleret
med resultaterne af tredje fase af borgerdialogen.
- I kapitel 6: "Nye Baner" er afsnittet "Moderne
sporvogne?" erstattet med en beskrivelse af den igangværende
planredegørelse for den kollektive trafik i København.
- I kapitel 11: "Nye vejanlæg" er tilføjet et
afsnit om den langsgående havnetunnel, som der er indledt forundersøgelser
af.
- I kapitel 17: "Samlet strategi" er afsnittet om
den samlede effekt taget ud. Afsnittet om kørselsafgifter er flyttet til
det nye kapitel 19.
- Kapitel 18 er ændret, så det nu indeholder en
oversigt over alle indsatsers effekter
for miljø, sundhed og trafikafvikling, samt en oversigt over borgernes holdninger
til de enkelte tiltag.
- Kapitel 19 er taget ud og indholdet er skrevet
ind i de relevante kapitler. En konsekvens heraf er, at kapitel 20 i
høringsudgaven bliver til kapitel 19 i denne udgave.
- Kapitel 19: "Når vi målet" er det tidligere kapitel
20 og er suppleret med den beskrivelse af kørselsafgifter, der tidligere
var en del af kapitel 17.
- De politiske mindretalsudtalelser, der blev afgivet
i forbindelse med udsendelse i offentlig høring er taget ud af planen.
Eventuelle nye mindretalsudtalelser i forbindelse med den endelige
vedtagelse af Trafik- og Miljøplanen vil blive medtaget i den endelige
plan.
Trafik- og Miljøplanen vil
endvidere få et nyt forord, der skrives på baggrund af den politiske behandling
af denne indstilling.
Endelig er der foretaget en
række opdateringer og konsekvensrettelser i den øvrige tekst, og layoutet er
tilpasset Københavns Kommunes nye designretningslinier.
Økonomi
Trafik- og Miljøplan 2004
indeholder en lang række indsatser. En række store projekter (Metro og forskellige
vejforbindelser) beløber sig til adskillige milliarder kroner, og hertil må
skabes særlig finansiering, bl.a. ved medfinansiering fra staten. De højest prioriterede
store projekter er Metroringen og vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen,
begge projekter af regional og national betydning. Det forventes, at den
generelle aftale om statslig medvirken ved nationale infrastrukturprojekter i
hele landet (i forlængelse af strukturreformen) vil medføre en statslig
medfinansiering af Metro og vejforbindelse.
Handlingsplanen på 20
konkrete indsatser skal finansieres via kommunens almindelige budgetter,
særligt Vej & Parks årlige anlægsramme med mindre der gives ekstrabevillinger
til gennemførelse af planen. Vej & Parks årlige anlægsramme er på ca. 70
mio. kr. Heraf bruges ca. 30 mio. kr. på renovering, omdannelse og forskønnelse
af byen rum, hovedsageligt pladserne og parkerne. Der er således årligt ca. 40
mio. kr. til rådighed til trafik- og miljøprojekter.
Forskellige ekstrabevillinger
medfører dog, at der visse år er flere midler til rådighed. F.eks. er
anlægsrammen for 2005 på 142 mio. kr. og for 2006 109 mio. kr., men samtlige
midler er i henhold til Vej & Parks investeringsplan disponeret for begge
år.
Den vedtagne investeringsplan
indeholder en række projekter (hastighedszoner, trafiksikkerhedsplan,
cykelstier og -ruter, busfremkommelighed mm.), der understøtter Trafik- og
Miljøplanens målsætning. I 2005 forventes brugt ca. 16 mio. kr. (11%) på projekter,
der også er højt prioriterede i Trafik- og Miljøplanen. For 2006 er tallet ca.
55 mio. kr. (50 %), inkl. 31 mio. kr. til en bro over Ågade på
Nørrebrocykelruten.
For 2007-08 foreligger også
en investeringsplan med en lang række projektønsker, men i forbindelse med
vedtagelsen af investeringsplan 2005-06 anbefalede forvaltningen, at en
revision af investeringsplanen på længere sigt afventer den politiske
behandling af Byrumshandlingsplanen i foråret 2005.
Byrumshandlingsplanen
indeholder en lang række projektforslag, hvor nogle vil være sammenfaldende med
Trafik- og Miljøplanens forslag, mens andre er af mere byrumsmæssig og
rekreativ karakter.
Endvidere skal Vej &
Parks anlægsramme også dække en del af omkostningerne til områderfornyelsen i
Øresundsvejskvarteret og Mimersgadekvarteret. Områdefornyelserne har en samlet
økonomisk ramme på 60 mio. kr. hvoraf de kommunale forvaltninger skal dække en
tredjedel. Afhængig af disponeringen af områdefornyelsesmidlerne skal Vej &
Parks anlægsramme dække en udgift på op til 20 mio. kr. plus eventuelle ekstra
midler, der tildeles de to kvarterer.
Endelig er der en række
lokale Trafik- og Bymiljøplaner (for Amager, Vesterbro og Østerbro), der
indeholder en lang række konkrete projektideer, til forbedring af de trafikale
og miljømæssige forhold i lokalområderne. Også for disse projekter gælder, at
nogle vil understøtte Trafik- og Miljøplanens målsætninger, mens andre er af
mere byrumsmæssig og rekreativ karakter.
Samlet kan det konkluderes,
at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej & Parks årlige anlægsramme, der
skal prioriteres mellem Trafik- og Miljøplanen, Byrumshandlingsplanen, de
lokale trafikplaner, områdefornyelsen og de mange eksisterende projektønsker i
Vej & Parks investeringsplan.
Prioriteringen af den
fremtidige indsats bør tage udgangspunkt i de projekter, der understøtter
målsætningerne i flere forskellige planer. Der findes mange projektforslag, der
vil understøtte målsætningerne i både Trafik- og Miljøplan, Byrumshandlingsplan
og lokale trafikplaner. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre
forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles
forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Miljøvurdering
Trafik- og Miljøplanen søger i vid udstrækning at dæmpe biltrafikken og
reducere biltrafikkens miljømæssige konsekvenser. Attraktive alternativer i
form af forbedret kollektiv trafik og bedre forhold for cyklisterne vil dæmpe
den forventede stigning i biltrafikken, men udviklingen afhænger i langt større
grad af andre faktorer, herunder i særligt grad den økonomiske udvikling i
samfundet generelt.
Det vil være nødvendigt at følge udviklingen nøje, for at vurdere, om
det bliver nødvendigt at regulere biltrafikken direkte, f.eks. gennem kørselsafgifter.
Høring
I forbindelse med offentliggørelsen
af forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 har kommunen gennemført en
borgerdialog bestående af en holdningsundersøgelse, et borgermøde samt en
offentlig høring i perioden 15. august til 31. oktober 2004. Denne indstilling
beskriver resultatet af høringen.
Andre
konsekvenser
Trafikindholdet i Forslag til
Kommuneplan 2005, som planlægges i offentlig høring inden sommerferien, er i
vid udstrækning baseret på målsætningerne beskrevet i høringsudgaven af Trafik-
og Miljøplan 2004. Efter vedtagelse af Trafik- og Miljøplan 2004 vil
kommuneplanen blive opdateret i henhold til eventuelle ændringer i Trafik- og
Miljøplanen.
BILAG VEDLAGT
- Udkast til Trafik- og Miljøplan 2004, og
- 3 notater med resultater og vurderinger af
borgerdialogen:
-
Københavnernes
holdning til Trafik- og Miljøplan 2004 (sammenfatning), IFKA 22. oktober 2004
-
Arbejdsnotat:
Borgerhøring om "Forslag til trafik- og Miljøplan 2004", IFKA, 26. november
2004
-
Notat: Resume af
indkomne høringssvar til Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004, Københavns
Kommune, januar 2005
BILAG VEDLAGT TIL
GENNEMSYN I DE TRE BORGMESTRES FORKONTORER
- Borgerdialog om trafik- og miljøplan, Holdninger
til Trafik- og Miljøplan 2004 blandt borgere i Københavns Kommune, IFKA, oktober
2004
- Samtlige høringssvar