Affaldsplan 2004

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. november 2000

2. Affaldsplan 2004

MFU 254/2000 J.nr. A 1310-3/00

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til Affaldsplan 2004 uden ændringer og fremsender forslaget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Forslag til affaldsplan 2004 blev godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 4. september 2000 og sendt i høring fra den 11. september til den 6. november 2000.

Forslaget til affaldsplan 2004 lægger op til følgende overordnede mål for den kommende affaldsplanperiode 2001 - 2004:

• Stigningen i affaldsmængderne skal mindskes

• Affaldets indhold af miljøbelastende stoffer skal reduceres

• Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre
• Affaldsmængderne til forbrænding skal mindskes
• Deponering af affald skal nedbringes til et minimum

Det betyder blandt andet, at genanvendelsen skal øges og deponeringsbehovet minimeres.

Affaldsplanen behandler tillige et samarbejde mellem Københavns kommune og Malmø kommune

Affaldsplan 2004 skitserer rammerne for et mere fleksibelt system for husholdningsaffald.

Gennemførelse af Affaldsplan 2004's initiativer har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

Eventuel gennemførelse af affaldsplanens oplæg til nye initiativer indenfor husholdningsaffaldsområdet skønnes at kunne medføre en stigning på ca. 8,5 pct. i renovationsomkostningerne.

For nye initiativer på erhvervsaffaldsområdet er det ikke muligt at skønne størrelsen af eventuelle omkostningsændringer, da omkostningerne til affaldsbortskaffelse og -behandling afregnes direkte mellem virksomheden og affaldstransportøren eller behandleren.

For yderligere beskrivelse af indholdet i Affaldsplan 2004 henvises til vedlagte indstilling om udsendelse af forslag til affaldsplan 2004 i høring, tiltrådt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 4. september 2000.

Borgerrepræsentationen vedtog den 23. april 1998 Affaldsplan 2000 med planperiode frem til udgangen af 1999. Planperioden er efterfølgende blevet forlænget frem til udgangen af 2000.

Ifgl. den gældende affaldsbekendtgørelse skal Københavns kommune vedtage en ny affaldsplan senest 1. januar 2001.

Forslaget til Affaldsplan 2004 tager udgangspunkt i den gældende Affaldsplan 2000 og det eksisterende affaldssystem. Formålet med Affaldsplan 2004 er at videreudvikle og løbende opdatere det københavnske affaldssystem.

Affaldsplanen er et planlægningsværktøj, der skal redegøre for de initiativer på affaldsområdet, som kommunen planlægger i de kommende 4. år. Der kan i planperioden ske en løbende prioritering og videreudvikling af de beskrevne initiativer, ligesom nye initiativer kan igangsættes.

I forbindelse med høringen af forslaget til Affaldsplan 2004 er der indkommet 34 høringssvar fra borgere, institutioner og virksomheder samt 18 bemærkninger via internetspørgeskema. Der har desuden været afholdt 8 workshops med repræsentanter for borgere, institutioner, brancheforeninger, virksomheder og samarbejdspartnere.

Høringssvarene er nærmere gennemgået i et høringsnotat, der er vedlagt som bilag.

En række af høringssvarene har peget på følgende problemstillinger:

• Målsætningerne bør skærpes
• Der bør opstilles flere konkrete initiativer i forbindelse med affaldsforebyggelse
• Det skal være gratis eller medføre reducerede renovationsomkostninger at udsortere mere affald

Derudover er der fra Bygge og Teknikudvalget fremsendt høringssvar, der blandt andet berører problemstillingerne med opstilling af renovationsmateriel på offentligt areal og lokal nedknusning.

Det er Miljøkontrollens vurdering, at der i høringssvarene er mange gode tanker og idéer, som kan anvendes i den daglige administration og som man kan arbejde videre med i løbet af planperioden. Overordnet set er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ændre i forslaget til Affaldsplan 2004. Der vil blive foretaget mindre justeringer af faktuel karakter.

Der skal her gives en kort gennemgang af de mere principielle høringssvar. Alle høringssvar er fremlagt i kopi i sekretariatet til gennemsyn.

Danske Entreprenører har fremsendt et notat om Københavns Kommunes udkast til affaldsplan 2004, udarbejdet af prof. Dr. Jur. Peter Pagh, som høringssvar.

Det vurderes i notatet på side 2, at " affaldsplan 2004 i hovedsagen opfylder affaldsbekendtgørelsens krav til indhold"

Der rejses i notatet en række problemstillinger i forhold til den københavnske affaldsmodel, som blandt andet er kendt fra to verserende retssager, som Danske Entreprenører har medvirket til rejsning af. Miljøkontrollen vurderer ikke umiddelbart, at der i notatet er fremkommet væsentlige nye argumenter der bør føre til ændringer i affaldsplanen.

Endvidere rejses en række indsigelser mod Samordningsplanen med Malmø Kommune, som blandt andet drejer sig om det udvidede myndighedssamarbejde med udveksling af oplysninger, begrænsning af eksport og import af affald samt samordning af de miljømæssige krav til affaldsbehandling på begge sider af Øresund. Det nævnes i notatet, at det ikke umiddelbart vil være muligt for Københavns kommune at indgå retligt bindende aftaler med andre staters myndigheder om samarbejde.

Det skal hertil bemærkes, at der ikke er planlagt et nærmere samarbejde på tværs af Øresund med henblik på efterforskning og håndhævelse, uden en nødvendig statslig involvering. I øvrigt er man opmærksom på de rejste problemstillinger, og de vil blive nærmere vurderet i løbet af planperioden.

Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace støtter begge op om affaldsplanens intentioner men rejser samtidigt spørgsmålet om hvorvidt en øget udsortering kan medføre øgede udgifter til renovationen. I høringssvarene fremføres blandt andet, at der gerne skulle være et økonomisk incitament til en øget udsortering, eller at der i det mindste ikke skal være en økonomisk hindring for øget udsortering.

Dette forhold behandles blandt andet i det af Renholdningsselskabet af 1898's bestyrelse nedsatte Takstudvalg. De forsøg, der i dag gennemføres i Københavns Kommune med øget udsortering af affaldsfraktioner, medfører i alle tilfælde øgede udgifter til indsamling, transport og behandling af det indsamlede affald, en udgift der i dag dækkes af Renholdningsselskabet af 1898´s samlede budget. Dette har medført, at der kun er givet tilladelse til at gennemføre et begrænset antal forsøg af hensyn til den samlede økonomi i Renholdningsselskabet af 1898, ligesom der kun i begrænset omfang gives tilladelse til lokale særordninger for affaldshåndtering.

Ved det foreslåede nye takstsystem med et obligatorisk grundmodul og et frivilligt, ikke nærmere defineret tilvalgsmodul åbnes der op for, at gårdlaug, grundejerforeninger mv., der ønsker at foretage udsorteringer af flere affaldsfraktioner end de ni i grundmodulet krævede, kan få tilladelse hertil, uden at det giver anledning til urimelige forhøjelser af renovationsgebyret i dele af byen, hvor drift af tilvalgsmodulet ikke er mulig eller ønsket.

Bygge- og Teknikudvalget er enig i affaldsplanens overordnede sigte som en del af Københavns kommunes strategi for en bæredygtig udvikling men tager i høringssvaret to forbehold over for forslaget til Affaldsplan 2004. Udvalget kan ikke tilslutte sig muligheden for at etablere indsamling af husholdningsaffald mv. via "affaldsøer" på offentlige arealer og ønsker muligheden for lokal nedknusning via mobile knuseanlæg fremmet. Endvidere rejser BTU spørgsmålene vedrørende gebyrstrukturens betydning for genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald samt håndtering af forurenet jord.

BTU finder, at håndteringen af husholdningsaffald mv. bør ske på ejendommenes egne arealer, da "affaldsøer" dels vil kunne betyde henkastning af andet affald omkring disse affaldsinstallationer og dels vil kunne virke skæmmende på byrummet.

Miljøkontrollens er enig i , at der kun undtagelsesvist bør etableres sådanne "affaldsøer" med den samme argumentation som fremføres fra BTU. I en række tilfælde vil det dog - eksempelvis ved gårdsaneringer - være hensigtsmæssigt at kunne etablere sådanne affaldsøer. I forbindelse med indsamlingsordningerne for glas- og papiraffald i Middelalderbyen vil det også være hensigtsmæssigt at opstille indsamlingsmateriel på offentlige arealer.

Arbejdet med lokalisering af mulige opstillingssteder for indsamlingsmateriel er hidtil sket i en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra såvel Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljøkontrollen og Renholdningsselskabet af 1898 i et positivt samarbejde.

Der er selvfølgelig fra Miljøkontrollens side en forståelse for, at der er særlige problemer med placering af renovationsmateriel i Middelalderbyen og også i fremtiden vil placering af materiel ske efter opnået enighed i arbejdsgruppen.

Vedrørende BTU's bemærkninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald skal Miljøkontrollen bemærke, at den hidtidige praksis med kun i begrænset omfang at tillade lokal nedknusning med mobile knuseanlæg skyldes, at der ved nedknusning af bygge- og anlægsaffald dels opstår væsentlige støvproblemer og dels væsentlige støjproblemer. Den restriktive praksis har således været begrundet i hensynet til naboer til byggeområdet. Det vurderes, at de miljømæssige problemer fra transporten af bygge- og anlægsaffaldet og eventuel tilkørsel af nye byggematerialer er mindre end generne fra selve nedknusningen.

Det skal bemærkes, at der ofte er afvist ansøgninger om tilladelse til nedknusning på én lokalitet med efterfølgende bortkørsel til en anden lokalitet. Et væsentligt argument har været at beboerne omkring nedknusningsanlægget vil blive udsat for væsentlige miljøbelastninger i form af støv og støj uden, at de opnår fordele ved en mindre trafik i forbindelse med bortkørsel og tilkørsel af materialer til byggepladsen.

Vedrørende gebyrspørgsmålet skal Miljøkontrollen henvise til, at økonomien i forbindelse med bygge- og anlægsaffald alene er et mellemværende mellem affaldsproducenten, transportøren og modtageanlægget og at Miljøkontrollen ikke er inddraget heri.

Miljøkontrollen kan i øvrigt tilslutte sig BTU's ønske om drøftelser vedrørende langsigtede strategier for håndtering af bygge- og anlægsaffald samt forurenet jord.

Rådet for bæredygtig udvikling, Greenpeace, Agendaforeningen Nordvest, Fællesgruppen for de københavnske affaldsprojekter, Holmbladsgade Kvartersløft, Københavns Miljø- og Energikontor med flere bemærker i høringssvarene, at de i affaldsplan 2004 opstillede målsætninger bør skærpes og at der bør opstilles flere konkrete initiativer, specielt for at modvirke affaldsdannelsen.

Miljøkontrollen skal hertil bemærke, at de opstillede målsætninger er fastsat ud fra realistiske vurderinger af, hvad der vil være muligt at opnå af forbedringer og effektiviseringer i det københavnske affaldssystem uden, at det vil medføre meget store stigninger i indsamlings- transport- og behandlingsomkostningerne.

Det er derfor Miljøkontrollens opfattelse, at de opstillede målsætninger bør beholdes.

Affaldsplanen er en arbejdsplan for de kommende 4 år og det forventes, at arbejdet i den kommende 4 års periode vil initiere en række konkrete initiativer overfor affaldsdannelsen. Ligeledes forventes en række initiativer over for de forskellige affaldsfraktioner, som vil sikre bedre udsortering af farlige stoffer og materialer fra det indsamlede affald, sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og reducere behovet for deponering, at blive iværksat. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at komme med yderligere konkrete initiativer.

Miljøkontrollen findes såleder heller ikke på dette område anledning til at ændre beskrivelserne i Affaldsplan 2004.

Der er af Københavns Miljø- og Energikontor rejst spørgsmål vedrørende brugen af begrænsede økonomiske rammer til det affaldsforebyggende arbejde, mens der i Affaldsplan 2004 skulle være afsat op mod 2 mia. kr. til udbygning af forbrændingskapaciteten på I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding.

Miljøkontrollen skal hertil bemærke, at det i affaldsplanen oplyste investeringsbehov på ca. 1.865 mill. kr. i perioden 2001 – 2004 for en stor dels vedkommende skyldes pålæg om ombygning til kraft/varme samt behov for kapacitetsudvidelser og anlægsrenoveringer, herunder forbedrede miljøforanstaltninger. Ombygningerne på I/S Amagerforbrænding medfører dels en udvidelse af kapaciteten og dels en bedre energiudnyttelse på forbrændingslinierne. På I/S Vestforbrænding er det besluttet at bygge en ny forbrændingslinie med mulighed for at udnytte energiindholdet i det forbrændingsegnede affald til både kraft- og varmeproduktion og samtidigt opnå en højere kapacitet.

Med de opnåede kapacitetsudvidelser på baggrund af ombygningen/nybygningen vil det samtidigt være muligt at tilbageføre det midlertidigt deponerede forbrændingsegnede affald fra AV-Miljø til forbrænding, og dermed udnytte energiindholdet i affaldet.

Vedrørende problemstillingen med manglende økonomiske midler til affaldsforebyggelse er kommunens muligheder for at påvirke affaldsdannelsen begrænset, men det er planlagt, at der i affaldsplanperioden tages kontakt til Miljøstyrelsen og miljøministeren angående initiativer for at nedbringe affaldsdannelsen. Samtidigt er der planlagt en række initiativer i kommunens regi for at håndtere det dannede affald og lede affaldsstrømmene til genanvendelse frem for forbrænding og deponering. Finansieringen af disse initiativer fremgår af oversigten Planlagte initiativer 2001 – 2004 forslag til tidsplan og finansiering i bilagshæftet.

Offentliggørelsen af Affaldsplan 2004 vil ske på Miljøkontrollens hjemmeside samt hjemmesiden Affaldsplan2004.

Herudover optrykkes der 500 eksemplarer af affaldsplanen i farvetryk.

Gennemførelse af Affaldsplan 2004´s initiativer har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, fordi omkostninger til affaldsområdet er gebyrfinansierede. Takstændringer som følge af initiativerne vil dog påvirke omkostningerne for kommunens virksomheder og institutioner på linie med andre affaldsproducenter.

Der er i Affaldsplan 2004 foretaget foreløbige vurderinger af de økonomiske konsekvenser af planbeskrivelserne med overslag over budgetterede anlægsinvesteringer og overslag over udviklingen i omkostninger til de gebyrfinansierede dele af affaldsområdet. Der er endvidere foretaget et skøn over udviklingen i renovationsgebyr mv.

Det skønnes, at der i perioden 2001-2004 skal investeres ca. 1.865 mio. kr. i affaldsbehandlingsanlæg, hvoraf ca. 1.600 mio. kr. er en følge af pålæg om ombygning til kraft/varme og en følge af behovet for kapacitetsudvidelser og anlægsrenoveringer, herunder miljøforanstaltninger. Som hovedregel foretages investeringerne af de enkelte driftsselskaber, som dækker anlægsomkostningerne ind gennem driftsindtægterne.

Omkostningerne til ordninger for husholdningsaffald skønnes at stige med ca. 8,5 pct. i forhold til udgifterne i 1999, opgjort i faste 2000-priser, hvis de planlagte initiativer i Affaldsplan 2004 gennemføres. Priserne skal justeres med den løbende prisudvikling.

Det af Renholdningsselskabet af 1898 nedsatte takstudvalg vil vurdere takststrukturen nærmere og der forventes primo 2001 at blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget et forslag til ny takststruktur.

Forbrændingsgebyret (A-afgiften til forbrændingsanlæggene) forventes ikke at stige i planperioden udover den planlagte stigning i 2001, selv om der planlægges etableret nye genbrugsstationer og at de indsamlede mængder forøges væsentligt. Der er i efteråret 2000 blevet nedsat et takstudvalg med deltagelse af I/S Vestforbrænding, I/S Amagerforbrænding og Københavns Kommune for at vurdere den fremtidige takststruktur for betaling for genbrugsstationer nærmere ligesom omfanget og finansieringen af andre udbudte ydelser fra I/S Vestforbrænding vurderes nærmere.

Affaldsgebyret forventes at ville stige med 2,5 pct. pr. år i 2002, 2003 og 2004, svarende til et merprovenu på ca. 1,6 mio. kr. i 2004, for dels at finansiere ansættelse af 3 nye medarbejdere i Miljøkontrollen og dels at gennemføre nye forsøg, forøgede informationsaktiviteter mv. på affaldsområdet. Disse ansættelser, forsøg m.v. sker på grund af nye initiativer i Affaldsplan 2004, som blandt andet følger af krav i Affald 21 og Affaldsbekendtgørelsen.

Der lægges i Affaldsplan 2004 op til en løbende rationalisering af affaldsordningerne, så driften af affaldssystemet til stadighed kan ske bedst og billigst. Muligheden for at finansiere dele af meromkostningerne gennem øgede besparelser vil blive inddraget i forbindelse med indstillinger om iværksættelse af konkrete initiativer.

Indstilling tiltrådt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 4. september 2000

Høringsnotat

Kopi af indkomne høringssvar og referater af afholdte workshops er fremlagt til gennemsyn på Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat

Niels Juul Jensen

/Jørgen Høg