Mødedato: 27.10.2003, kl. 15:00

Fremlæggelse af kvartalsredegørelse nr. 10 for KE Forsyning og de 100% ejede selskaber samt Elektra og Energi E2

Fremlæggelse af kvartalsredegørelse nr. 10 for KE Forsyning og de 100% ejede selskaber samt Elektra og Energi E2

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. oktober 2003

 

 

5.      Fremlæggelse af kvartalsredegørelse nr. 10 for KE Forsyning og de 100% ejede selskaber samt Elektra og Energi E2

 MFU 228/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter kvartalsredegørelsen og tager redegørelsen til efterretning.

 

 

RESUME

På udvalgets møde den 19. marts 2001 tiltrådte udvalget en indstilling om dets kompetence i relation til aktieselskaberne i Københavns Energi, herunder at udvalget vil få en kvartalsredegørelse med status for arbejdet i selskaberne for løbende at kunne følge selskabernes virke. Redegørelse nr. 10 for 3. kvartal 2003 foreligger nu.

 


SAGSBESKRIVELSE

På udvalgets møde den 19. marts 2001 tiltrådte udvalget en indstilling om dets kompetence i relation til aktieselskaberne i Københavns Energi, herunder at udvalget vil få en kvartalsredegørelse med status for arbejdet i selskaberne for løbende at kunne følge selskabernes virke. Redegørelse nr. 10 fra 3. kvartal 2003 foreligger nu.

Af redegørelsen fremgår det bl.a. at hele Østdanmark, inkl. Bornholm samt Sy dsverige tirsdag den 23. september kl. 12.37 blev ramt af en omfattende strømafbrydelse som følge af en serie af fejl i Sverige. I redegørelsen er hændelsesforløbet og de foreløbige konklusioner beskrevet udfra Elkrafts foreløbige rapport af 2. oktober 2003, som udvalget tidligere har fået tilsendt. I hovedstaden blev 132 kV systemet spændingssat fra Sverige igen kl. 13.46, hvorefter indkoblingen af forbrugere blev indledt. Som følge af mangel på produktionskapacitet blev de sidste forbrugere først indkoblet kl. 19.08. Udredning af de nærmere detaljer i driftsforstyrrelsen foretages af Elkraft System i samarbejde med danske og svenske elselskaber. Den endelige rapport fra Elkraft forventes omkring 1. november 2003.

Forsyningsområdets arbejdsmængde er fortsat præget af den store byggeaktivitet i København og den deraf følgende store mængde af nye kundetilslutningssager, ændring af tilslutninger til eksisterende kunder eller omlægning af kabler.

Roskilde Amt har godkendt rammeaftalen om fordeling af den regionale vandindvinding, og på den baggrund har KE forberedt møder med Roskilde, Vestsjællands og Københavns Amter om indgåelse af rammeaftaler for indvindingsområderne Thorsbro, Marbjerg, Lejre og Regnemark.

Miljøstyrelsen har i brev den 8. september rettet henvendelse i sagen om fastsættelse af prisen på vand mellem Københavns Energi og 19 aftagerkommuner. Miljøstyrelsen oplyser, at styrelsen den 28. august fra Herlev Kommune har modtaget en svarskrivelse. Københavns Kommune har fredagen d. 3. oktober fremsendt yderligere bemærkninger i sagen til Miljøstyrelsen, hvorefter Miljøstyrelsen vil påbegynde behandlingen af sagen.

Københavns Energi arbejder på nedsættelse af belastningen fra overløb af opblandet spildevand til Svanemøllebugten med henblik på opnåelse af badevandskvalitet og undersøger i den forbindelse alternative muligheder.

KE Kundes bestyrelse har godkendt en revideret risikopolitik for selskabet på baggrund af Energitilsynets nye vejledning til forsyningspligtselskaber.

KE Kunde har hævet forsyningspligtsprisen til 26,0 øre/kWh pr. 1. september 2003. Prisen på 26,0 øre/kWh er ligeledes fastholdt for oktober. Flere af de øvrige forsyningspligtselskaber har med virkning fra den 1. oktober hævet prisen tilsvarende eller til et højere niveau end KE Kunde.

Primo august blev der konstateret olielækage på 132 kV kablet mellem Amagerværket og Glentegårdens transformerstation. Kablet er blevet repareret og der er foretaget jordrensning.

KE's reklamespot med de to unge der kysser hinanden under vandhanen modtog 2. pris i kategori Instruktørprisen ved årets Arnold-uddeling. Prisen uddeltes for blændende instruktion og præcis og troværdig fortælling.

Kundeservice nåede i august måned en svarprocent på 68,06%, hvilket er 22% lavere end juli. Faldet i svarprocenten skal sammenholdes med en stigning i kald på i alt 8.522 stk. over måneden. Ventetiden var i august på 4 minutter og det udmeldte budgetterede mål var 5 min. Stigningen i kald i august skyldtes udsendelsen af de mange rykkerskrivelser. I september var svarprocenten 71,8% med en ventetid på 3,40 minutter. Der var i september en stigning i kald på 4.850 i forhold til august.

I KE Partner arbejdes der med implementering af omstruktureringen af personale og chefer, og alle områder er besøgt, hvor der er blevet informeret omkring de kommende ændringer i organiseringen. På nuværende tidspunkt arbejdes der ihærdigt med selve planerne for effektueringen af den fysiske flytning af medarbejdere. Denne proces forventes afsluttet pr. 1 januar 2004, hvor de nye afdelinger forventes at fungere. Sideløbende er der afholdt såvel ordinære som ekstraordinære ASU møder, hvor der er informeret om alle væsentlige forhold i forbindelse med forretningsudviklingen.

KE Tele har formået både at levere mere til eksisterende kunder samt udvide kundeporteføljen.

 

MILJØVURDERING

-

 

ØKONOMI

-

 

BILAG

Kvartalsredegørelse nr. 10 for aktiviteterne i KE Forsyning og i de 100% ejede selskaber samt Elektra

Kvartalsredegørelse nr. 10 Energi E2

 

 

Peter Elsman

                                            / Niels Juul Jensen


 


Til top