Regnskabsprognose for 2003 pr. 30. september 2003

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. oktober 2003

 

 

2.      Regnskabsprognose for 2003 pr. 30. september 2003

 MFU 225/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at  Miljø- og Forsyningsudvalget godkender regnskabsprognosen pr. 30. september 2003.

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet prognose for det forventede regnskab for 2003 og regnskab efter 3. kvartal 2003.

Miljø- og Forsyningsudvalget	Korrig. Budget (1)	Forventet Regnskab	Forventet afvigelse	Budget 3. kvt	Regnskab efter 3. kvt.	Afvigelse
(mio. kr.)			- = merforbrug/ mindreindtægt)			- = merforbrug/ mindreindtægt)
Skattefinansieret drift *)	120,5	114,8	5,7	70,7	74,7	-4,0
Skattefinansieret anlæg	35,6	30,3	5,3	10,9	18,1	-7,2
Skattefinansierede i alt	156,2	145,2	11,0	81,6	92,8	-11,2
Takstfinansieret område drift	-922,0	-969,3	47,3	-721,2	-611,6	-109,6
Takstfinansieret område anlæg	725,4	721,9	3,5	404,6	359,4	45,2
Takstfinansierede områder i alt	-196,6	-247,4	50,8	-316,6	-252,2	-64,4
heraf Miljøkontrollen	14,7	-2,5	17,2	-24,5	-21,9	-2,6
heraf  Københavns Energi**)	-211,3	-244,9	33,6	-292,1	-230,3	-61,8
Rammebelagte områder i alt	-40,4	-102,2	61,8	-235,0	-159,4	-75,6
Finansposter	-78,0	-114,7	36,7	62,7	-36,4	99,1
Kassebevægelser	-118,4	-216,9	98,5	-172,3	-195,8	23,5

((1) Det vedtagne budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. september 2003)

*) ekskl. KE's puljemidler til energiværksted

**) inkl. KE's puljemidler til energiværksted

På de rammebelagte områder forventes samlet en forbedring på 61,8 mio. kr.

På finansposterne forventes en nettomindreudgift på 36,7 mio. kr. som hovedsageligt vedrører afvigelser på finansposterne under KE.

Der forventes således et samlet kassemæssigt mindreforbrug på 98,5 mio. kr. på Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetområder i 2003.

 

Kvartalsregnskabet efter 3. kvartal 2003

Regnskabet efter 3. kvartal udviser et samlet nettomindreforbrug på 23,5 mio. kr.

På de rammebelagte områder er der et merforbrug på 75,6 mio. kr. modsvaret af et mindreforbrug på finansposterne på 99,1 mio. kr.

 

Udviklingen i forbrugsdebitorerne

KE vurderer fortsat, at den ekstraordinære forøgelse af restancerne hos forbrugsdebitorerne i 2002 på 105 mio. kr. vil blive nedbragt i 2003.

KE har dog samtidig på baggrund af en fornyet vurdering af forbrugsdebitorerne indarbejdet en forværring af finansposterne på 60 mio. kr. grundet risici vedrørende faktureringen og kundernes faktiske betalingsmønstre ultimo året. Forværringen er indarbejdet på baggrund af, at KE finder det sandsynligt, at saldoen for forbrugsdebitorerne ultimo året vil være 60 mio. kr. højere end de øvrige afvigelsesforklaringer tilsiger.

 

Handlingsplanen

KE har i forbindelse med regnskabsprognosen afgivet en redegørelse om fremdriften i arbejdet med handlingsplanen til forbedring af KE's økonomirapportering og –styring. Det fremgår af redegørelsen, at der har været forsinkelse på enkelte opgaver, herunder et delprojekt, der har til formål at udarbejde instrukser for periodeafslutninger, og at det har voldt vanskeligheder at få data til den forenklede model til vurdering af KE's finansforskydninger. Modellen vurderes ikke i den foreløbige form at være i stand til i væsentlig grad at underbygge og kvalificere regnskabsprognosen og kvartalsregnskabet. Der arbejdes imidlertid videre med modellen med henblik på, at modellen i sin endelige form danner grundlag for en månedsopdeling af KE's budget for 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Regnskabsprognose for 2003

Udvalgene er af Økonomiforvaltningen den 30. september 2003 blevet bedt om at indberette forventet regnskab for 2003, kvartalsregnskab efter 3. kvartal 2003 samt opfølgning på aktiviteter og udarbejdelse af en oversigt over enhedsomkostninger. Derudover har Økonomiforvaltningen bedt samtlige udvalg om en redegørelse for udviklingen i finansposterne. Prognosen med det forventede regnskab for 2003 tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2003 med tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. september 2003.

 

Forventet regnskab for 2003:

På de rammebelagte områder forventes samlet en forbedring på 61,8 mio. kr.

På finansposterne forventes en nettomindreudgift på 36,7 mio. kr. Dette betyder samlet et nettomindreforbrug på 98,5 mio. kr. på Miljø- og Forsyningsudvalgets område.

 Afvigelserne fordeler sig på institutionerne og bevillingsområderne som angivet i nedenstående tabel.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget (mio. kr.)	Korrig. Budget	Forventet Regnskab	Forventet afvigelse (1)	Budget 3. kvt	Regnskab 3. kvt	Afvigelse (1)
Sekretariatet
Skattefinansieret drift	16,7	15,2	1,5	10,7	9,4	1,3
Puljer – Sekretariatet	10,0	8,3	1,7		0,1	-0,1
Lovbundne og finansposter					0,1	-0,1
Sekretariatet i alt	26,7	23,5	3,2	10,7	9,6	1,1
Miljøkontrollen
Skattefinansieret drift	93,8	91,3	2,5	60,0	65,2	-5,2
Skattefinansieret anlæg	35,6	30,3	5,3	10,9	18,1	-7,2
Takstfinansieret drift	11,2	-2,5	13,7	-24,5	-21,9	-2,6
Takstfinansieret anlæg	3,5		3,5
Lovbundne og finansposter	7,7	9,4	-1,7	-1,6	12,7	-14,3
Miljøkontrollen i alt	151,9	128,6	23,3	44,8	74,1	-29,3
Københavns Energi
Skattefinansieret drift (pulje)	6,5	3,0	3,5	3,1	0	3,1
Takstfinansieret  drift	-939,7	-969,8	30,1	-699,8	-589,7	-110,1
Takstfinansieret  anlæg	721,9	721,9		404,6	359,4	45,2
Lovbundne og finansposter	-85,7	-124,1	38,4	64,3	-49,2	113,5
KE i alt	-297,0	-369,0	72,0	-227,8	-279,5	51,7
Kassebevægelser i alt	-118,4	-216,9	98,5	-172,3	-195,8	23,5

(1) negativt fortegn = merforbrug / mindreindtægt

 

 

Det skattefinansierede område,  Sekretariatet og Miljøkontrollen.

På det skattefinansierede driftsområde forventes et mindreforbrug på 5,7 mio. kr.

Sekretariatet forventer et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. Heraf vedrører 1,7 mio. kr. et mindreforbrug af puljemidlerne til Agenda 21, som er reserveret til anvendelse i 2004 og 2005. 

 

Miljøkontrollen

 

Skattefinansierede områder

Miljøkontrollen forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på  projekter vedr. økologisk omstilling samt projekt vedr. etnisk information. På Miljøkontrollens skattefinansierede område forventes et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. vedrørende udgifter til jordoprensning.

 

Takstfinansierede områder

Der forventes et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. på Miljøkontrollens takstfinansierede driftsområder. Mindreforbruget skyldes fortrinsvis mindreforbrug af de overførte midler fra 2002, heri modregnet et mindrenettoprovenu på 5 mio. kr., der skyldes et fald på 270 t. tons i de modtagne jordmængder på KMC og Prøvestenen. Der forventes derudover mindreindtægt på 3,0 mio. kr. vedr. affaldsgebyret. Denne mindreindtægt modsvares på det takstfinansierede anlægsområde af mindreudgifter til etablering af genbrugsstation. Der er forhandlinger i gang om en egnet plads, men det forvente s ikke, at der kan træffes endelig beslutning herom i 2003.

 

Finansposterne

På Miljøkontrollens finansposter  forventes en mindreindtægt vedrørende renter pga. lavere udlæg. Trods faldende jordmodtagelse på KMC og Prøvestenen vurderer Miljøkontrollen ikke, at der vil være yderligere forskydninger i tilgodehavender og gæld end det budgetlagte. Det skyldes, at faldet i jordmodtagelsen er sket i de første kvartaler, og der forventes samme aktiviteter i 4. kvartal som sidste år.  

 

Københavns Energi:

KE har i deres følgeskrivelse til regnskabsprognosen, der er vedlagt som bilag 3, redegjort for afvigelserne, som tillige er sammenfattet i selve regnskabsprognosen, bilag 1.

 

Skattefinansieret drift ( pulje) ( posten er udskilt fra bevilling Administration)

KE forventer et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. vedrørende de puljemidler, der er bevilget til etableringen af energiværkstedet. Projektet forventes færdiggjort i 2004. Ansøgning om overførsel af mindreforbruget til 2004 er forelagt i indstillingen om tillægsbevillinger og omplaceringer. 

 

Takstfinansieret drift:

På den takstfinansierede drift forventes samlet en forbedring på 30,1 mio. kr.

 

Gasforsyningen: samlet forventet netto mindreudgift 21,9 mio. kr.

Forbedringen skyldes væsentligst mindreudgifter til drift og vedligeholdelse af ledningsnettet, idet det ved en revurdering af budgettet har vist sig, at en række udgifter er optaget på både drifts- og anlægsbudgettet. Hertil kommer mindreudgifter  til drift og vedligeholdelse af produktionsanlæg. Øgede udgifter til køb af gas modsvares i det væsentlige af et øget gassalg på 1,0 mio. m3 som følge af, at januar og februar 2003 var koldere end forventet, og et større salg til Frederiksberg på 0,9 mio. m3.

 

Elforsyningen: samlet mindreindtægt 8,9 mio. kr.

Mindreindtægten er sammensat af flere større modsatrettede bevægelser, hvoraf flere udligner hinanden. Dette gælder f.eks. en mindreudgift som følge af lavere enhedspriser på transmission, system og PSO, der modsvares af en tilsvarende mindreindtægt, idet omkostningerne afregnes over for forbrugerne i forholdet 1:1. Ligeledes gælder dette merudgifter til nettab som følge af øgede udgifter til køb af el, der modsvares af en merindtægt i form af underdækning, idet nettabet er en del af indtægtsrammen. Sidstnævnte merindtægt modsvares atter af en mindreindtægt på finansposterne under kortfristet gæld.

Mindreindtægten kan således især tilskrives tab på forbrugsdebitorer, der ventes at blive 18,2 mio. kr. større end budgetteret, samt en forventet merindtægt på 9,1 mio. kr. vedrørende reservekabel og kabelomlægning vedr. Metro.

 

Varmeforsyningen: samlet mindreindtægt 39,8 mio. kr.

Mindreindtægten skyldes bl.a. en nedjustering af forventningerne til salget i 2003 til   budget 2004-niveau. I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2004 konstaterede KE, at forventningerne til stigningerne i varmesalget havde været for optimistiske. Der forventes herudover mindreindtægter som følge af vejret i fyringssæsonen. Hvor der efter 1. kvartal ventedes en merindtægt, fordi januar og februar 2003 var koldere end normalåret (graddagstallet for disse måneder lå 2,2 % over normalåret), har foråret været væsentligt mildere end normalt. Teknologisk Institut har opgjort graddagstallet for perioden januar til august til 4 % under normalåret. Der forventes på denne baggrund i alt en mindreindtægt på 123,8 mio. kr.

Mindreindtægterne ved lavere varmesalg vil delvis blive modsvaret af mindreudgifter til varmekøb på 89,6 mio. kr. Øvrige budgetafvigelser tegner sig for samlede merudgifter og mindreindtægter på 5,6 mio. kr.

 

Vandforsyningsvirksomhed: samlet merindtægt 33,9 mio. kr.

KE har den 26. maj 2003 sendt kontrakter om levering af vand for perioden 2003 til 2012 til de 19 aftagerkommuner, og har for de 3 kvartaler fremsendt regninger med en pris på 6,23 kr./m3 svarende til prisen i kontrakterne. Med undtagelse af en enkelt kommune har alle meddelt, at de ikke ønsker at underskrive kontrakten, hvorfor spørgsmålet om fastsættelse af prisen nu er indbragt for Miljøstyrelsen.

Vandsalget til aftagerkommunerne forventes at give en merindtægt på 32,8 mio. kr., og er sammensat af en mindreindtægt på 7,9 mio. kr. pga. fald i aftag på 1,7 mio. m3 og en merindtægt på 40,7 mio. kr. som følge af forhøjelsen af prisen.

Da aftagerkommunerne fortsat foretager delvis tilbageholdelse af betalingen for vand fra KE, modsvares merindtægten af øgede tilgodehavender på finansposterne.

Øvrige budgetafvigelser vedrører i det væsentlige en mindre merindtægt som følge af et øget vandsalg i København, samt en merudgift som følge af renter af et øget mellemværende.

 

Spildevand: samlet merindtægt 23,6 mio. kr.

Merindtægten vedrører væsentligst mindreudgifter til anlægsbidrag til Lynettefællesskabet og merindtægter som følge af større vandsalg i København samt merop- pumpning fra afværgeboringer.

 

Takstfinansieret anlæg:

Københ avns Energi forventer i forhold til den samlede anlægsramme ingen ændringer, men det dækker over afvigelser på de enkelte forsyningsgrene. For elforsyningen forventes merudgifter på 13,6 mio. kr. Merudgiften er sammensat af afvigelser på flere bevillinger, og størstedelen kan henføres til tilbageførsel af  merindtægter i 2001 vedr. etablering af vindmøller på 34,5 mio. kr. jf. notat til udvalget den 20. oktober 2003. På varmeforsyningen forventes mindreudgifter på i alt 15 mio. kr., som i det væsentligste stammer fra projekterne for anlæg af varmeledninger i  Ørestad Nord og Sundkrogsgade.

Der vil desuden ved særskilt indstilling til udvalget blive søgt om tillægsbevilling til en kapitalbevilling og omplacering af rådighedsbeløb til projektet om renovering af varmeledninger.

 

Finansposter:                  

På finansposterne forventer KE en forbedring på i alt 38,4 mio. kr.

Afvigelserne på finansposterne er sammensat af flere modsatrettede bevægelser. KE har i forbindelse med denne prognose gennemgået samtlige balanceposter og foretaget beregning og vurdering af, hvorledes balancen vil være sammensat ved udgangen af 2003. Forskellene er indrapporteret som finansforskydninger. I det nedenstående er der redegjort for de væsentligste poster.

 

Renter – merindtægter på 16,7 mio. kr.

E2 har på generalforsamlingen i april besluttet at foretage udbyttebetaling, hvilket vil indebære en merindtægt for KE Elforsyningen på 34 mio. kr.

Indfrielsen af E2 lånet på 407,2 mio. kr. i 2002 betyder mindre renteindtægter på 22,0 mio. kr. i 2003. Omvendt forventes der merindtægter på 4,7 mio. kr. på renter af forsyningsvirksomhedernes mellemværende. 

 

Forskydning i tilgodehavender: merudgifter på 46,8 mio. kr.      

Øgede tilgodehavender vedrørende aftagerkommunerne er på 43,3 mio. kr. På baggrund af de nye kontrakter har KE udsendt regninger til aftagerkommunerne med en pris på 6,23 kr./m3. Kommunerne har meddelt, at de betaler 4,12 kr./m3.

Hurtigere fakturering af refusionsarbejder ventes at føre til en reduktion af tilgodehavendet på igangværende refusionsprojekter med 10,0 mio. kr., hvortil kommer, at det som følge af bedre opfølgning forventes, at tilgodehavendet yderligere nedbringes med 18,7 mio. kr.

Hurtigere fakturering af stabsomkostninger til datterselskaberne forventes at betyde øget tilgodehavender på 20,4 mio. kr.

KE har overtaget faktureringen af vandkunder, og har ud fra et forsigtighedsprincip anført merudgifter til øgede tilgodehavender på 2,0 mio. kr. KE Forsyning har fortsat mulighed for at foretage inkassation via Skatteforvaltningen.

Der forventes nu merudgifter på i alt 29,1 mio. kr. til øgede forbrugsdebitorer som følge af mangle de budgettering af prisstigninger m.v. på finansposterne i budget 2003. Stigningen svarer til ca. 0,3% af den forventede omsætning i KE Forsyningen inkl. moms og afgifter. Merudgiften modsvares delvis af en mindreudgift på 28,4 mio. kr. som følge af bl.a. faldende varmesalg og faldende elpris, som indarbejdet i denne prognose.

Der forventes en mindreudgift på 105 mio. kr. på forbrugsdebitorerne, der modsvarer en tilsvarende merudgift i regnskabet for 2002. Endvidere forventes en merudgift på 60 mio. kr. på grund af skønnet usikkerhed om kundernes betalingsmønster ultimo 2003. Der er nærmere redegjort for udviklingen i forbrugsdebitorerne på side 10.

Øvrige forskydninger indebærer en mindreudgift på 10,7 mio. kr.

 

Forskydninger i kortfristet gæld mindreindtægt på 16,7 mio. kr.

KE forventer mindreindtægt på 51,6 mio. kr. pga. fald i gælden til E2. Faldet skyldes, at E2 i efteråret 2002 havde problemer med at få fremsendt fakturaer til KE, hvilket betød, at gælden til E2 pr. 31. december 2002 var unormal stor. Den forventes at ligge på et normalt niveau 31. december 2003. Mindreindtægten forventes nu modsvaret af en merindtægt på 49,3 mio. kr. pga. højere enhedspriser til E2.

Den øgede udgift til nettab under elforsyningen medfører at underdækningen stiger, hvilket indebærer merindtægter på driften og en modsvarende mindreindtægt på i alt 19 mio. kr. under finansposterne. Efterposteringer af underdækningen for 2001 og 2002, der i sidste prognose indebar merudgifter på 16,2 mio. kr., er stort set udlignet i forbindelse med resultatet af reguleringsregnskabet for 2002.

Den under driften forventede lavere omsætning ved salg af el og varme betyder, at der forventes mindreudgifter i afregning  til Told og Skat for moms og afgifter på 24,3 mio. kr.

Øvrige forskydninger indebærer merindtægter på i alt 3 mio. kr.

 

Specielle forhold under KE:

KE oplyser, at vurderingen af det forventede regnskab for 2003 er baseret på bogføringen i Axapta for otte måneder og ikke tre fulde kvartaler. Forholdet henføres til de fastlagte tidsfrister for fremsendelse af det forventede regnskab. 

KE omtaler i følgeskrivelsen – bilag 4 - under specielle forhold, at Told og Skat har truffet afgørelse i afgiftssagen for så vidt angår perioden sept. 1998 – juni 1999, og at kravet for perioden er reduceret fra 40 mio. kr. til 31.100 kr. Der er ikke varslet afgørelse for perioden 2003, hvor brændselstillægget har været forhøjet med 60 mio. kr. med henblik på at imødegå enforhøjelse af afgifterne. Miljø- og Forsyningsudvalget vil få forelagt en særskilt indstilling, når der foreligger en afgørelse for 2003.

 

Udviklingen i forbrugsdebitorerne

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i årets løb haft særlig fokus på forbrugsdebitorerne som følge af, at regnskabsresultatet for 2002 indebar en forøgelse af forbrugsdebitorerne med 105 mio. kr. som følge af standsningen af rykkerprocedurerne i efteråret 2002. Det har i regnskabsprognoserne for 2003 hidtil været antaget, at KE ville nedbringe forbrugsdebitorerne tilsvarende, når KE atter blev i stand til at gennemføre rykkerprocedurerne i fuldt omfang.

Udvalget har fulgt udviklingen i forbrugsdebitorer v ed hjælp af en månedlig rapportering af blandt andet den samlede debitormasse og antallet af udsendte rykkere. I forbindelse med sidste regnskabsprognose tiltrådte udvalget, at rapporteringen skulle fortsætte i en forbedret form, således at rapporteringen havde fokus på de overforfaldne debitorer og ikke på regninger, som ikke havde overskredet datoen for sidste, rettidige betaling. Den forbedrede rapportering har vist, at de overforfaldne debitorer kun falder langsomt, men også at der alene i september 2003 er udsendt 60.000 rykkerskrivelser for et samlet beløb på 140 mio. kr., hvilket er mellem to og tre gange mere end i hver af forårs- og sommermånederne. Senest er der i afrapporteringen indarbejdet en særskilt opgørelse af det samlede beløb, der er indgået betalingsordninger for mellem KE og kunderne. Det må antages, at der i de kommende måneder vil blive indbetalt en væsentlig del af de 55 mio. kr., som i september måned er omfattet af betalingsordninger. Af dette beløb vurderes i størrelsesordenen 30 mio. kr. at vedrøre tilgodehavender, som har været over 12 måneder gamle.

KE vurderer med nærværende regnskabsprognose fortsat, at den ekstraordinære forøgelse af restancerne hos forbrugsdebitorer i 2002 på 105 mio. kr. atter vil være nedbragt i 2003, og at 30 mio. kr. af denne nedbringelse sker som tab på debitorer.

KE har dog som en ny post i regnskabsprognosen indarbejdet en forværring af finansposterne på 60,0 mio. kr. (post nr. 69) som følge af risici vedrørende faktureringen og kundernes faktiske betalingsmønstre ultimo 2003. Posten indarbejdes på baggrund af, at KE har foretaget en fornyet vurdering af forbrugsdebitorerne. KE vurderer på denne baggrund, at det er sandsynligt, at saldo for forbrugsdebitorerne vil ende 60 mio. kr. højere, end primosaldoen korrigeret for øvrige afvigelsesforklaringer tilsiger. KPMG har medvirket i forbindelse med udarbejdelsen af prognosen for finansforskydningerne, og har ikke haft bemærkninger til finansposterne. KE oplyser, at man frem til årsskiftet vil fortsætte processen med hensyn til optimering af faktureringen m.v.

 

Vurdering af budgetoverholdelse

Med merindtægter/mindreforbrug på 61,8 mio. kr. på det rammebelagte område for Miljø- og Forsyningsudvalget under ét vurderes der ikke at være behov for særlige tiltag for at sikre budgetoverholdelsen. Det bemærkes, at  19 mio. kr. af de forventede merindtægter/mindreforbrug udgøres af underdækning på elforsyningen, som ikke vil kunne modsvare eventuelt merforbrug på andre konti eller overføres til 2004.

 

Kvartalsregnskab efter 3. kvartal 2003

Regnskabet efter 3. kvartal udviser et nettomindreforbrug på 23,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et merforbrug på 75,6 mio. kr. på de rammebelagte områder og et mindreforbrug på finansposterne på 99,1 mio. kr.

 

Mål og resultatkrav

Udvalgene skal i forbindelse med regnskabsprognosen efter 3. kvartal kun redegøre for målopfyldelsen for de i budgettet fastlagte mål og resultatkrav såfremt de afviger fra forventningerne ved sidste prognose. Der vurderes ikke at være væsentlige ændringer i forventningerne til målopfyldelsen.

 

Aktivitetsopfølgning

I forbindelse med regnskabsprognosen har Økonomiforvaltningen bedt udvalgene om en opfølgning på en række aktivitetstal og om at beregne enhedsomkostninger for de pågældende aktiviteter. En oversigt over aktiviteter og enhedsomkostningerne fra KE og Miljøkontrollen er vedlagt som bilag 4.

Københavns Energi har opgjort enhedsdriftsomkostningerne på alle forsyningsarter i lighed med opgørelsen i den effektiviseringsredegørelse, der blev fremlagt ved 1. behandlingen af budget 2004. Miljøkontrollen har udarbejdet en række aktivitetstal, der dækker såvel det skatte- som det takstfinansierede område.

På Miljøkontrollens område viser oversigten kun et enkelt aktivitetstal med en mindre afvigelse i forhold til budgettet, nemlig enhedsomkostningen ved modtagelse af forurenet jord. Dette skyldes primært, at der forventes mindre jordmængder end budgetteret.

På Københavns Energis område er der mindre ændringer i aktiviteterne. Således forventes et svagt stigende gas- og vandsalg. Dette medfører faldende enhedsomkostninger. Varmesalget forventes at blive lavere end budgetteret, og giver således anledning til svagt stigende enhedsomkostninger. Udviklingen i enhedsomkostninger skal sammenholdes med de øvrige forklaringer i regnskabsprognosen.

 

Opfølgning på udviklingen i finansposterne

Økonomiforvaltningen har til denne regnskabsprognose bedt om redegørelse om udviklingen i udvalgets finansposter.

 

Udviklingen i udvalgets finansposter 2001-2003.

Der har i forbindelse med udarbejdelse af regnskabsprognoser og i forbindelse med udarbejdelse af specielle bemærkninger til regnskaberne i 2001 og 2002 været redegjort for udviklingen i udvalgets finansposter.

 

Regnskabspraksis

Der fortages i hele forvaltningen ankomstregistrering af leverandørfakturaer og betaling på sidste forfaldsdato. I KE er der indført et system til optimering af processen omkring fakturabehandlingen. KE har under finansposterne indarbejdet en forventning om fald i leverandørgælden. 

Med hensyn til opkrævning af tilgodehavender af forbrugsdebitorer henvises til ovenstående afsnit.

Med hensyn til øvrige tilgodehavender har Miljøkontrollen har oplyst, at man har forbedret rykkerprocedurerne, hvilket påvirker kvartalsregnskabet.

KE har indarbejdet virkningen af en hurtigere fakturering og bedre rykkerprocedure. Desuden har KE indregnet virkningen af en optimering af afregningen mellem selskaberne.

 

Vurdering af køb/salg

Der er i denne prognose indarbejdet ændringer med hensyn til køb og salg af energi og vand samt jordmodtagelse. Virkningen af disse ændringer på finansposterne er indarbejdet i afvigelserne på finansposterne. Herunder også den manglende budgettering af ændring i debitor-/kreditormassen pga. mængede og takstændringer i budget 2003. Forvaltningen blev allerede inden budgetlægningen for 2004 opmærksom på disse forhold, hvilket er indarbejdet i budgettet for 2004.

 

Ændri ng af budget for 2004

Miljø- og Forsyningsforvaltningen samlede vurdering er at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en ændret budgettering af udvalgets finansposter for 2004, men dette vil blive vurderet nærmere, når KE har færdiggjort sin model til vurdering af finansforskydningerne.

 

Handlingsplan til forbedring af KE's økonomirapportering og -styring

Miljø- og Forsyningsudvalget fik på udvalgsmødet den 11. august 2003, samtidig med sidste regnskabsprognose, forelagt et forslag til handlingsplan for forbedring af KE's arbejde med regnskabsprognoser, budgetter og regnskaber.

Handlingsplanens formål er at forbedre kvaliteten og effektiviteten i KE's arbejde med økonomirapportering og økonomistyring ved - blandt meget andet - at udarbejde faste instrukser for månedsafslutninger, sikre månedsopdelingen af KE's budgetter, foretage systematisk opfølgning på revisionsprotokollater og udarbejde og implementere forretningsgange.

Det er et led i handlingsplanen, at udvalget løbende holdes orienteret om udviklingen i arbejdet med at forbedre økonomirapporteringen. Denne opfølgning sker ved, at KE månedligt afrapporterer implementeringen af handlingsplanen til forvaltningens sekretariat, og at udvalget kvartalsvis – sammen med regnskabsprognoserne – får forelagt en redegørelse om fremdriften i arbejdet, bekræftet af KE's interne revisorer. Redegørelsen bliver efter forelæggelsen for udvalget desuden sendt til Økonomiforvaltningen.

Vedlagt denne indstilling er KE's redegørelse af 15. oktober 2003, der indeholder et notat om fremdriften af handlingsplanen, en oversigt over milepæle for de enkelte delprojekter og selve handlingsplanen af 5. august 2003. Herudover indeholder redegørelsen et notat om arbejdet med KE's model for finansforskydninger.

Det fremgår af redegørelsen, at der har været forsinkelser på enkelte opgaver, fordi de mange sideløbende opgaver i KE (herunder blandt andet strategi- og partnerskabsprocesserne) stiller store krav til organisationen og medarbejderne. Særligt et delprojekt, der vedrører udarbejdelsen af instrukser for månedsafslutninger, vurderes på nuværende tidspunkt at være mindst tre uger forsinket i forhold til planen, som sigtede mod, at instruksen kunne afprøves ved månedsafslutningen pr. 31. oktober. 

Redegørelsen berører herudover på arbejdet med modellen for finansforskydninger, og det fremgår, at det har voldt vanskeligheder at få data til en forenklet model til afrapporteringen pr. 30. september 2003, hvor modellen skulle bruges til at vurdere kvartalsregnskabet og regnskabsprognosen. Den foreløbige model bygger derfor på en række foreløbige antagelser om f.eks. faktureringsmønsteret, hvorfor KE vurderer, at modellen ikke på nuværende tidspunkt kan af- eller bekræfte estimatet for blandt andet forbrugsdebitorer. Der skal ske en yderligere udvikling og detaljering af modellen, før modellen er driftsklar, hvilket handlingsplanen fastsætter skal ske inden årets udgang.

KPMG, som løbende og stikprøvevis følger KE's arbejde med handlingsplanen, har i sin rapportering af fremdriften i handlingsplanen vurderet, at KE's redegørelse giver en passende beskrivelse af status på og fremdrift i handlingsplanens enkeltopgaver, herunder på de centrale og ressourcekrævende opgaver, som er omfattet af forsinkelser. KMPG anfører, at der for disse opgavers vedkommende er tale om en meget stram tidsplan, og at KE's direktion har oplyst, at man følger disse opgaver meget tæt med henblik på at sikre, at opgaverne bliver løst som forudsat i handlingsplanen.

Sekretariatet vil følge KE's arbejde med handlingsplanen tæt gennem de månedlige afrapporteringer, og vil som nævnt i indstillingen om handlingsplanen tage initiativ til, at Miljø- og Forsyningsudvalget orienteres særskilt, hvis der bliver tvivl om, hvorvidt implementeringen skrider frem som planlagt. Sekretariatet vil særligt følge arbejdet med periodeafslutningsinstruksen, der vurderes at være af væsentlig betydning for afslutningen af regnskabet for 2003, og arbejdet med modellen til vurdering af finansforskydninger.

Sekretariatet er enig med KE i, at modellen ikke i den foreløbige form og med den nuværende anvendelse og præsentation er i stand til i væsentlig grad at underbygge og kvalificere regnskabsprognosen og kvartalsregnskabet.

KE har ved hjælp af den foreløbige model udarbejdet nye skøn for, hvorledes de månedsopdelte drifts- og anlægsbudgetter kan antages at ville påvirke KE's finansposter måned for måned, og sammenholder disse med de realiserede regnskabstal for finansposterne. Idet modellen herved giver et bud på, hvordan KE's månedsvise drifts- og anlægsbudget for 2003 burde have været omsat i et månedsvis opdelt budget for finansposterne, viser de vedlagte grafer, hvor godt det herved reviderede budget stemmer overens med de realiserede regnskabstal. Modellens egenskaber kan imidlertid i sagens natur ikke vurderes ud fra, hvor godt budget- og regnskabstal stemmer overens, uden at der samtidig tages højde for de afvigelser mellem regnskab og budget, der skyldes andre, udefra kommende forhold.

Der er heller ikke i præsentationen af den foreløbige model udarbejdet en sammenligning mellem den faktisk foretagne budgettering af finansposterne, og den budgettering, som den foreløbige model viser, at der burde være foretaget. En sådan sammenligning kunne både have været brugt til at underbygge forklaringerne til afvigelserne på kvartalsregnskabet og til at kvalificere regnskabsprognosen for 2003.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat vil derfor videreføre dialogen med KE om modellen, med henblik på, at modellen i sin endelige form danner grundlaget for, at der lægges et månedsopdelt budget for KE's finansposter for 2004 ind i KØR.

 

ØKONOMI

Afgivelsen af en regnskabsprognose har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regnskabsprognoserne sikrer imidlertid, at fagudvalgene har mulighed for at følge op på budgettet, og at Økonomiudvalget kan få et samlet overblik over kommunens økonomiske situation.

 

MILJØVURDERING

Regnskabsprognosen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

BILAG

1.      Miljø- og Forsyningsforvaltningens forventede regnskab for 2003

2.      Miljø- og Forsyningsforvaltningens regnskab efter 3. kvartal 2003

3.      KE's følgeskrivelse til regnskabsprognosen.

4.      Oversigter over enhedsomkostninger på serviceområder

5.      KE's redegørelse af 15. oktober om fremdrift i arbejdet med handlingsplanen

6.      KMPG's rapportering af 16. oktober om fremdriften i handlingsplanen

 

 

 

 

Peter Elsman 

                                            / Jens Balslev