Mødedato: 27.01.2003, kl. 14:00

Projektgodkendelse og kapitalbevilling til ændring af fjernvarmeforsyning fra damp til vand i området Ryparken

Projektgodkendelse og kapitalbevilling til ændring af fjernvarmeforsyning fra damp til vand i området Ryparken

Miljø- ogForsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. januar 2003

 

 

4.      Projektgodkendelseog kapitalbevilling til ændring af fjernvarmeforsyning fra damp til vand iområdet Ryparken

 MFU 11/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender et projekttil etablering af fjernvarmeledninger og ændring af kundeanlæg, såfjernvarmeforsyningen i området Ryparken kan konverteres fra damp til vandgivet, at projektet ikke forudsætter Energistyrelsens samtykke.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- ogForsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på17,0 mio. kr. til  projektet.

 

RESUME

Fjernvarmeledningerne for damp i et område ved Ryparken haren alder, hvor det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt at udskifte dem. Detforeslås, at der etableres fordelings- og stikledninger og ændres kundeanlæg,så ejendommene kan tilsluttes forsyning med varmt vand.  Ved at gennemføre projektet sikresforsyningssikkerheden, og der spares driftsudgifter, da ældre dampledningernedlægges.

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordelved fjernvarmeforsyning med vand frem for en forsyning med damp.

Selskabsøkonomisk må investeringen betragtes som ennødvendig fornyelse af fjernvarmesystemet.

Der er ingen investeringer for forbrugerne.

 


SAGSBESKRIVELSE

Området ved Ryparken er ejendomme langs Ryparken, ogafgrænsningen er vist på kortet, bilag 1.

Projektet for Ryparken omfatter etablering af fordelings- ogstikledninger samt ændringer af kundeanlæg således, at disse dampforsynedeejendomme vil kunne tilsluttes ledningsnettet for fjernvarmevand. Vedgennemførelse af projektet opnås, at udtjente dampledninger (udlagt i1962-1965) i området nedlægges og erstattes med nye vandledninger, så udgiftertil drift og vedligeholdelse af ledningerne nedsættes og forsyningssikkerhedenøges. De nye ledninger lægges ikke i samme trace somdampledningerne, da forsyningen med damp til kunderne skal opretholdes indtilde nye ledninger er etableret. Ejendommene har en tilslutningsværdi på16,3 MJ/s (Mega –Joule/sekund)  svarendetil et årligt varmesalg på 77 TJ (Tera –Joule).

På Borgerrepræsentationens møde den 16. og 17. juni 1993(B.F. 1993, s. 2961-67) blev der vedtaget et projekt om tilslutningspligt tilfjernvarme, der også omfatter en forblivelsespligt til fjernvarmeforsyning iKøbenhavns Kommune. Området Ryparken er desuden i Københavns Varmeplan og Kommuneplanudlagt som fjernvarmeområde. De ejendomme, der berøres af projektet, skalderfor fortsat forsynes med fjernvarme.

Da projektet omhandler ændring af energiform i et kollektivtvarmeforsyningsanlæg og bortfald af anvendelsen af fordelingsledninger, skalMiljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold tilVarmeforsyningsloven og Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter forkollektive varmeforsyningsanlæg ("projektbekendtgørelsen"). Heraf fremgår atder skal udføres en række økonomiske og miljømæssige vurderinger. I disse erfjernvarmeprojekterne sammenlignet med en fortsat forsyning af ejendommene meddamp ved etablering af nye dampledninger, da de nuværende som nævnt er udtjente. 

Københavns Energi ejer, financierer, etablerer og vilvaretage driften af fjernvarmeledningerne.

Anlægsarbejdet for ledningerne forventes påbegyndt i foråret2003 og afsluttet i 2004.  

Indstilling og begrundelse for projektforslaget skal ihenhold til "projektbekendtgørelsen" fremsendes til Energistyrelsen tilorientering. Energistyrelsen kan inden for en nærmere fastsat frist meddele, atgodkendelse af projektforslaget forudsætter Energistyrelsens forudgåendesamtykke. Projektforslaget forelægges derfor udvalget med forbehold forEnergistyrelsens stillingtagen.

 

ØKONOMI

I forhold til KøbenhavnsKommune.

Den samlede udgift på 17 mio. kr. påregnes afholdt med 12,9mio. kr. i 2003 og 4,1 mio. kr. i 2004.

Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2003 påinvesteringsplanens konto 01.22.03.3.16 Konvertering af dampsystemet i.h.t.plan. Udgiften i 2004 søges optaget på investeringsplanen for dette år.

 

Samfundsøkonomi.

I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmeforsyningmed vand med en fortsat dampforsyning gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssigebrændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen.

De årlige driftsudgifter fra varmekøb og vedligeholdelsesamt kapitaludgifter beregnes. 

Fjernvarmevand regnes produceret som kraftvarme fraAmagerværkets blok 3, hvor brændslet er kul. 20% af varmen kommer fraAmagerforbrænding. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktionmedregnes. 

Fjernvarmedamp produceres på basis af naturgas påSvanemølleværket.

Der regnes med en investering på 17,0 mio. kr. til forsyningmed varmt vand og en investering på 27,0 mio. kr. til fornyelse af ledningerved en fortsat dampforsyning.

Som resultat af beregningerne ses, at der over en 20 årsperiode vil være en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning med vandpå 45 mio. kr. (nutidsværdi) i forhold til dampforsyning.

 

Selskabsøkonomi.

Investeringen i enten nye vand- eller dampledninger måbetragtes som en nødvendig fornyelse af fjernvarmesystemet.   

Investeringen er lavest ved løsningen med fjernvarmevand,fordi de præisolerede rør for fjernvarmevand er billigere end betonkanaler fordamp. Der er desuden et mindre varmetab ved vandledningerne på grund af bedreisolering.    

Investeringsudgiften er baseret på pris- og lønniveauet pr.1. oktober 2002.

 

Brugerøkonomi.

Der foreslås ikke pålagt bidragspligt i forbindelse medetableringen af ledningerne.

Samtlige kunder vil fortsat blive afregnet for fjernvarmen ihenhold til de af Borgerrepræsentationen besluttede "Leveringsbestemmelser forfjernvarme" samt i henhold til de af Borgerrepræsentationen til enhver tidbesluttede takster.

Der er ikke investeringsudgifter for brugerne, da denødvendige ændringer af kundeanlæg betales af Københavns Energi.

 

ENERGI- OG MILJØVURDERING.

Energi- og miljøvurderingen er i det følgende udført på 2forskellige måder, dels iht. Energistyrelsens forudsætninger, dels iht.Københavns Energis miljødeklaration.

 

Energi- ogmiljøvurdering iht. Energistyrelsens forudsætninger

Energi- og miljøvirkningen ved projektet kan vurderes efterØkonomi-  og Erhvervsministerietsbekendtgørelse nr. 582 og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen somden tilhørende elproduktion medregnes. 

For at kunne sammenligne kraftvarmen ved produktion afhenholdsvis fjernvarmevand og damp medregnes den manglende elproduktion vedvand. Denne produktion skal regnes produceret på et kondens elværk. 

Beregningen gennemføres for en 20 års periode.

Energiforbruget er beregnet til:

§              2761 TJ ved kraftvarme vand/kondens el.

§              2772 TJ ved kraftvarme damp

Der er således et lidt større energiforbrug ved kraftvarmedamp på  11 TJ.

Af beregningen fremgår desuden, at hvis der kun ses påenergiforbruget til fjernvarme vil der være en energibesparelse vedfjernvarmevand på 496 TJ i forhold til dampopvarmning. 

En miljøberegning i henhold til Energistyrelsensforudsætninger viser, at der vil være en større udledning af CO2  ved kraftvarme vand på ca. 49.000 ton i løbet af de 20 år iforhold til kraftvarme damp. Den større udledning skyldes beregningsforudsætningerne,hvor det kulfyrede Amagerværk sammenlignes med det naturgasfyredeSvanemølleværk. I det sammenhængende fjernvarmesystem i København er der enlang række muligheder for varmeproduktion. Hvis produktionen eksempelvis kommerfra det naturgasfyrede Avedøreværk 2 viser den tilsvarende beregning, at der nuer en fordel på 41.000 ton ved at anvende kraftvarme vand. Da naturgas erdyrere end kul, vil den samfundsøkonomiske fordel blive nedsat ved denneproduktionsform. Der er desuden ledningsmæssige begrænsninger, således atvarmen ikke altid kan komme fra Avedøreværket. Amagerværkets udledningforventes i øvrigt nedsat i løbet af få år i forbindelse med anvendelse afbiomassefyring på værket.

Alt i alt vurderes det, at løsningen med kraftvarme vand medden hidtidig anvendte produktionsfordeling i København forureningsmæssigt erligeværdig med kraftvarme damp, når den tilhørende elproduktion medregnes. 

Der er beregnet en CO2 skyggepris (den investering, der skaltil for at opnå den mindste CO2 udledning), når produktionen kommer fra henholdsvisAmager- og Svanemølleværket. Prisen er 929 kr./ton CO2 og høj iforhold til at overveje en fortsættelse af dampforsyningen. Energistyrelsenvurderer, at en skyggepris på 600 kr./ton er rimelig.                       

 

Energi- og miljøvurdering iht. Københavns Energis miljødeklaration

Miljøvirkningen kan også vurderes alene ud frafjernvarmetilslutningen, idet luftforureningen fra de to former for fjernvarmefremgår af Københavns Energis miljødeklaration. Denne deklaration angiverforureningen under forudsætning af, at fjernvarmen tillægges hele fordelen vedden kombinerede el- og varmeproduktion.

Denne beregning viser en CO2besparelse i løbet af de 20 år på 13.500 tons ved fjernvarme vand. Der er ikkeberegnet en skyggepris, hvis KE´s miljødeklaration benyttes som grundlag, bl.a.fordi der i følge varmeforsyningsloven kun er krav om denne beregning ved desamfundsøkonomiske beregninger, hvor Energistyrelsen har fastsat forudsætningerne,og en skyggepris med KE forudsætninger ikke kan sammenlignes med  en pris, beregnet efter Energistyrelsens metode.Desuden er det ikke relevant at beregne en negativ skyggepris. Med KEforudsætningerne er der både en besparelse i investering og i CO2 udledning,derfor intet problem.

Ved udførelsen af ledningsarbejdet stilles der miljøkrav tilde private entreprenører, der udfører arbejdet for Københavns Energi, herunder,at der skal ske brug af materialer og materiel, som belaster miljøet mindst muligtved brug og bortskaffelse.

Den opgravede jord håndteres i henhold til lov om forurenetjord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt medMiljøkontrollen.

 

HØRING

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henholdtil anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden.

Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal.Ledningerne i privat areal og ændringerne af kundeanlæg etableres ikke, før derer givet tilladelse hertil af ejendommenes ejere.

Den varmemængde, der skal anvendes til forsyning afområderne efter ændring til fjernvarme vand, købes af Københavns Energi fraCTR. Det forventede varmekøb er medtaget i den årlige prognose for varmekøb,der anvendes ved aftaler med CTR, og som er CTR bekendt. CTR´s ledningsnetberøres ikke af projektet. Der anses derfor ikke at være en høringsforpligtelsei henhold til varmeforsyningsloven i forhold til CTR.

Der er ikke andre høringsforpligtelser.

 

BILAG

1. Tegning nr. 51-0318.  Kort over området Ryparken.

Udskrift af de samfundsmæssige beregninger for området samtenergi- og miljøberegninger vil være fremlagt på mødet.

 

 

 

Peter Elsman

 

                                            /Niels Juul Jensen

 


 


Til top