Miljø- ogForsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. januar 2003

15.      Statusfor Ørestads blå struktur

 MFU 22/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller

at Miljø- ogForsyningsudvalget tager redegørelsen om Ørestadsvandelementer og dertil knyttede renseforanstaltninger til efterretning.

RESUME

På mødet den 15. december 1998 tilkendegav Miljø- ogForsyningsudvalget, at udvalget var positivt indstillet over for, at kanaler ogvandflader i Ørestad blev oprettet som private vandløb, samt at udvalget var positivt indstillet over for, atØrestadsselskabet i anlægsperioden ville operere med en generelarbejdsmålsætning for vandkvaliteten i kanalerne. Dette indebærer, at Ørestadsselskabetog Københavns Kommune løbende arbejder for at opnå en god og æstetiskvandkvalitet. Endelig tilkendegav Miljø- og Forsyningsudvalget, at KøbenhavnsKommune ikke forpligtigede sig økonomisk i forhold til driften afvandelementerne.

Miljøkontrollen harefterfølgende udstedt tre tilladelser til oprettelse af to egentlige kanalersamt et større anlæg med vandkaskader. I 2003 vil Ørestadsselskabet ansøge omat etablere to nye kanaler. Udbygningen af Ørestad er planlagt til at strækkesig over 20- 30 år, og vandelementerne får en afgørende betydning vedbortledning af regnvand fra tage og veje. Realiseringen af helhedsplanen forØrestad indebærer en permanent energitilførsel og indsats til drift ogvedligeholdelse af vandelementerne i Ørestad. Denne indsats vil givebyplanmæssige og rekreative gevinster.

Der er en række uafklarede forhold i tilknytningtil Ørestads blå struktur. Det drejer sig om, hvem der skal eje og drivekanalsystemet, mulighed for at nå målsætning for vandkvalitet og mulighed forat sikre tilstrækkelig vandforsyning i anlægsfasen. Der forhandles fortsatmellem Ørestadsselskabet og Københavns Kommune om ejer- og driftsforhold medhenblik på en løsning, der kan danne grundlag for en senere indstilling tilpolitisk beslutning.

Vandelementerneog den øvrige struktur vil påvirke Grønjordssøområdet og de fredede områder påAmager og Kalvebod Fælleder ved nye udledninger fra bydelene og ved ændretvandafledning. Gennem reguleringer af disse miljøeffekter skal der tagessærlige hensyn, idet områdernes planmæssige status betinger, at gældende naturforholdskal opretholdes og beskyttes.

SAGSBESKRIVELSE

I november 1997 ansøgte Ørestadsselskabet  Kø­ben­havns Kommune, Miljøkontrollen om god­kendelseaf en overordnet plan for etablering og vandforsyning af kanaler og vandfladeri Ørestad.

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på mødet den 15.december 1998

(MFU j. nr.: 1691-1 /98) følgende:

·     at Miljø- ogForsyningsudvalget overfor Ørestadsselskabet tilkendegiver, at man er positivoverfor etableringen af kanaler og vandflader i Ørestad,

·       at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler, at kanalernemålsættes efterfølgende, og at Ørestadsselskabet som arbejdsgrundlag tilstræberen generel målsætning i Ørestads kanalsystem, og

·       at Miljø- og Forsyningsudvalget med tilkendegivelsen ikkeforpligtiger sig økonomisk.

Baggrund for nærværende indstilling

Miljøkontrollen har fundet det relevant at give Miljø- ogForsyningsudvalget en orientering om status for opbygningen af Ørestads blåstruktur, idet der er tale om et meget omfattende og levende projekt, som delsløbende undergår forandringer, og dels vil få varig betydning for København.

Status for vandelementer ogsystemer til vandforsyning og –rensning

Siden 1998 har Ørestadsområdet undergåetmarkante forandringer. Udbygningen af vandelementerne i Ørestad kan følges frametroens højbane, hvorfra der er et godt udsyn henover størstedelen af de nyebydele på Vestamager. Imidlertid indgår der også anlæg, som er mindreiøjefaldende. Hertil hører det komplekse ledningssystem, som skal forbindekanaler og vandflader, samt de anlæg, der skal rense vandet til disse vandelementer.

Plangrundlag

Vand kommer til at indgå som et overordnet ogstrukturgivende træk for Ørestad som helhed og i form af forskellige kanaler ide enkelte bydele. Disse vandelementer indgik meget iøjnefaldende i det finskevinderprojekt for Ørestad samt i de efterfølgende helhedsplaner fra 1995 og1998, som nu er optaget i Københavns kommuneplan samt regionplan. Projektet erplanlagt til at strække sig over en tidsperiode på 30 år. Oprettelsen af deenkelte vandelementer vil ske indenfor rammerne i de relevante lokalplaner.

Opbygning af vandelementer

Med udgangspunkt i Miljø- ogForsyningsudvalgets principielle stil­ling­ta­gen til det overordnede grundlagfor Ørestads kanaler og vandflader har Miljøkontrollen i perioden 1998 –2002foretaget administrativ behandling af Ørestadsselskabets ansøgninger omoprettelse af de enkelte kanalafsnit, idet vilkår for oprettelse af vandelementerneer sket på grundlag af Vandløb­sloven. Fremgangsmåden har været, atØrestadsselska­bet har forelagt projekter til godkendelse i den rækkefølge, somde blev udarbejdet af Ørestadsselskabets rådgiver.

Indenfor de sidste fire år erder givet tilladelse til at oprette tre vandelementer som private vandløb. Somden første kanal blev Bydelskanalen etableret i den centrale del af Ørestad nærved Ørestad Station. Dernæst blev Universitetskanalen påbegyndt i den nordligedel af Ørestad. Senest er der bygget et større anlæg med vandkaskader i dencentrale del af Ørestad.

I 2003 påbegyndes to nyekanaler: Den gennemgående "Hovedkanal" i området syd for Bella Center samt denmarkante og slyngede "Landskabelige kanal" i området mellem Vejlands Allé oguniversitetsbydelen syd for Njalsgade.

Tilsammen forventesvandelementerne på linie med den trafikale infrastruktur og de grønnebyelementer at skulle fastholde struktur og kvalitet i Ørestad. Dissevandelementer forventes at få både arkitektonisk og rekreativ betydning.  I det tætte og koncentrerede byområde skalvandelementerne virke som friarealer, der kan skabe afstand til byensintensitet.

Lednings- og recirkuleringsanlæg

Vandelementerne i Ørestadopbygges som tre separate vandsystemer, men visuelt vil de virkesammenhængende. Indenfor hvert vandsystem vil vandet kunne løbe fra den enekanal og videre til den næste. Desuden vil vandsystemerne kunne aflede vand tilNordre Landkanal og de omliggende grøftesystemer på Amager og KalvebodFælleder. Lednings- og cirkuleringsanlæg bliver oprettet efter byggelovgivning.

Status for indsats for opnåelse af god og æstetiskacceptabel vandkvalitet

Det indgår i Ørestadsselskabets miljøvision, atregnvand skal anvendes positivt til at skabe et blåt element i form af kanalerog andre vandelementer. Det er således en hjørnesten i Ørestads blå struktur, at vandelementerne fremstår klare ogrene, svarende til at vandkvaliteten kan leve op til niveauet for indfrielse afen generel målsætning. Ørestadsselskabet har udformet et omfattende måleprogrammed henblik på i en periode at undersøge den kommende vandkvalitet iUniversitetskanalen og Bydelskanalen.

Udledninger til Ørestadsvandelementer

Et redskab til at regulere kvaliteten aftilledningen af overfladevand  tilØrestads vandelementer er de vilkår, som Miljøkontrollen stiller i depermanente udledningstilladelser. Med udgangspunkt i Københavns Kommunespositive holdning til Ørestadsselskabets arbejdsmålsætning for vandkvaliteten iØrestads vandelementer er det nødvendigt at stille skærpede vilkår forudledning af overfladevand. Dette er relevant i Ørestad, hvor  regnvandet anvendes lokalt, i modsætning tilde eksisterende afvandingssystemer i Københavns andre bydele, hvor spildevandog alt overfladevand som regel bortledes i et fælles system til Lynetten ellerDamhusåens renseanlæg.

Trestrenget princip for afvanding og grønne renseanlæg

Københavns Energi er ansvarlig for vandafledningsamt de tilknyttede anlæg i form af pumpestationer, lokalerenseforanstaltninger m.m. Ørestadsselskabet og Københavns Energi har isamarbejde revideret det oprindelige afvandingssystem til et trestrengetafvandingsprincip, der i august 1998 blev fastlagt i det overordnede dispositionsforslagfor afvanding af regn – og spildevand i Ørestad. Dette afvandingsprincip er nuoptaget som en del af "Spildevandsplan 2000" i opslaget om Vestamager ogØrestad.

Det trestrengede system indebærer, atoverfladevand afledes via to separate afvandingssystemer fra henholdsvistrafikbelastede henholdsvis  ikketrafikbelastede arealer til Ørestads kanaler, imens egentligt spildevanduændret ledes til renseanlæg Lynetten.

Vand fra ikke trafikbelastede arealer, som forstørstedelen udgøres af tagarealer, ledes direkte til vandelementerne. Det eraftalt mellem de kommunale myndigheder at stille særlige krav i forbindelse medbyggesagsbehandlingen om dokumentation for, at der ikke afgives miljøskadeligestoffer fra de anvendte materialer til tagdækning mv. Der er tale om en typedokumentation, som der endnu ikke er udbredt tradition for at stille til byggematerialer.

Vandet fra trafikbelastede arealer skal gennemgå andenrensning end standardiseret sandfang og olieudskillere før udledning.Københavns Energi har planlagt, at regnvandet ledes via såkaldte grønnerenseanlæg, der skal opbygges, således at størstedelen af det afledte vejvandkan renses. Dette svarer til, at kun de mere intense og forholdsvis sjældneregnhændelser planlægges udledt uden rensning.

Permanent ekstern vandtilførsel og rensning heraf

Det indgår i Ørestadsselskabets overordnede plan for kanalerog vandflader, at der skal  ske eksternvandtilførsel til kompensation for vandtab ved udsivning gennem kanalbund,eventuel nettofordampning m.m. Efter etableringen af forsyningssystemet skalder således tilføres renset regn- og drænvand fra Pumpekanalen, som er beliggendei Tårnby Kommune.

Det tilknyttede forsynings- og rensesystem var planlagtidriftsat medio 2002. Heri indgår kemisk vandrensning i et minirenseanlæg aftypen Actiflo. Imidlertid er oprettelsen af den eksterne vandtilførsel blevetforsinket som følge af en klagesag, der endte hos den højeste klageinstans: Miljøklagenævnet.Efter sagen nu er stadfæstet bliver ledningsanlæg og minirenseanlægbygget. 

Ørestadsselskabet forventer, at det står klar tilibrugtagning ved udgangen af  2003.

Det er indgår i plangrundlaget samt i Miljøklagenævnetsafgørelse, at de grønne renseanlæg på sigt skal rense det vand som tilføres fraPumpekanalen i Tårnby Kommune.

Økonomiske forhold i fremtidig driftssituation samt andreudestående forhold

På nuværende tidspunkt udestårdet fortsat at få afklaret en række forhold i tilknytning til Ørestads blåstruktur. Nedenstående forhold er særligt vigtige.

Drøftelser om ejerskab ogdriftsforhold

I Styregruppen vedrørende principielle forhold iudviklingen af Ørestad har Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningenog Miljø- og Forsyningsforvaltningen sammen med Ørestadsselskabet drøftetejerskab, fremtidige driftsforhold og udgifter dertil for vandelementerne iØrestad. Der pågår fortsat drøftelser om en aftale, som kan danne grundlag foren senere indstilling til politisk beslutning.

Ørestadsselskabet har fremført det synspunkt, atkanalerne skulle overgå til at være offentlige vandløb, idet de har envæsentlig almen interesse og specifik funktion som regnmagasiner foroverfladevand. Hos de kommunale parter er holdningen, at der bør etableresprivate vandlaug for grundejerne langs kanalerne.

Overslagover udgifter i driftsfasen

Iforbindelse med drøftelserne omkring fremtidig driftsform fik Ørestadsselskabetudarbejdet et overslag over den årlige samlede pris ved drift og vedligehold afØrestads fuldt udbyggede system af vandelementer, som det for daværende forventedesat blive udformet. Den samlede årlige drifts- og vedligeholdelsesudgift blev iprisniveau for år 2000 beregnet til 15,8 mio. kr. Udgifterne er fordelt på ca. 10mio. kr. til kanaler og vandflader, 1,8 mio. kr. til forsyningssystem, 1 mio.kr. til måling og overvågning af vandkvalitet i kanalerne samt 2,6 mio. kr. tiladministration, tilsyn mv.

Grønneanlæg til rensning af trafikbelastet overfladevand

Bygningen af de grønne renseanlæg er blevetforsinket. Det betyder, at vejvandet udledes direkte til Amager og KalvebodFælleder, og at der udelukkende er udstedt midlertidige udledningstilladelser.Miljømæssigt har det været en fordel, at biltrafikken har været forholdsvisbeskeden.

Fremtidigvandkvalitet og målsætning

Det er Miljøkontrollens vurdering, atØrestadsselskabets arbejdsmålsætning er ambitiøs. Opfyldelse forudsætter fortsatomhu og nytænkning i anlægsfasen samt en vedvarende og betydelig indsats tildrift og pleje af det opbyggede kanalsystem. Det er desværre set i andre urbanevandsystemer, at der kan opstå problemer med bl.a. den æstetiske vandkvalitet.Erfaring viser, at en vigtig forudsætning for at opnå den ønskede vandkvaliteti kunstige vandsystemer er, at vandtilførsel mht. vandmængder og vandkvalitetreelt bliver forenelig med den planlagte vandkvalitet.

Vandbalance og forsyningssikkerhed

Det er Miljøkontrollens vurdering,at større vandtab end forud beregnet vil have væsentlig negativ betydning forvandelementerne. I forbindelse med de første kanalbyggerier har det ikke væretmuligt at opnå den ønskede tæthed af kanalbunden. Ørestadsselskabet hariværksat flere tiltag for at opnå bedre sikring mod utætheder ved de kommendekanalbyggerier.

Til midlertidig erstatning fordet planlagte forsynings- og rensesystem er der foretaget vandfiltrering afvandet i Bydelskanalen og vandkaskaderne, som begge er beliggende i dencentrale del af Ørestad. Ved filtrering og recirkulering er det forsøgt atopretholde en acceptabel sigtdybde og vandkvalitet med nedsat behov for tilledningaf vandværksvand, indtil den eksterne vandtilførsel er oprettet. Imidlertid vilder også i 2003 blive behov for at finde midlertidige forsyningskilder til deetablerede vandelementer.

MILJØVURDERING

Realiseringen af helhedsplanen for Ørestad indebærer en permanentenergitilførsel og indsats til drift og vedligeholdelse af vandelementerne iØrestad. Denne indsats kan give byplanmæssige og rekreative gevinster.Anvendelsen af  kemisk vandrensning i etminirenseanlæg af typen Actiflo gør det muligt at udnytte en vandressource afsekundavand, med et betydeligt bidrag til realisering af helhedsplanen for Ørestad. På sigt forventesbetydningen af denne renseproces at blive reduceret.

I Ørestad udnyttesregnvandet rekreativt – frem for blot at blive afledt til renseanlæg Lynetten. Den permanente indsats til pleje afvandsystemet medfører dog, at Ørestads blå struktur ikke kan betragtes sombæredygtig byøkologi. Til sammenligning kan det oplyses, at det københavnskesø- og vandløbssystem heller ikke kan opretholdes i sin nuværende form, uden atder løbende oppumpes vand fra Harrestrup Å.  

Påvirkninger af Amager og Kalvebod Fælleder samt Grønjordssøområdet

Indtil et kanalsystem eropbygget i en givet bydel er det forudsat, at afvanding fra veje og metroforegår til Nordre Landkanal eller grøftesystemerne på Amager og KalvebodFælleder. Desuden er der løbende behov for midlertidige udledninger oggrundvandssænkninger ved bygge- og anlægsarbejderne i Ørestad. Herfra sker derudledninger til fællederne. Ved grundvandssænkninger stilles vilkår tilimødegåelse af påvirkninger af grundvandsforhold samt for at undgå negativepåvirkninger af vådområderne i Grønjordssøområdet. Ved vurdering afudledningerne sikres det, at der ikke opstår oversvømmelses-problemer vedVestamagers grøftesystemer, ligesom det er stillet vilkår til  den afledte vandkvalitet.

Det fremgår af Kommuneplantillægom Ørestad, at vandstanden i området ikke må påvirkes udover de naturligtforekommende variationer. Ørestadsselskabet er i henhold til lovgrundlagetforpligtiget til at udarbejde en plejeplan for Grønjordssøområdet, som skalbevare sit naturpræg. Denne plan er fortsat under udarbejdelse.

Hydrauliske konsekvenser

Ørestadsselskabet og Københavns Energi har efterMiljøkontrollens anmodning fået foretaget samlede beregninger for voldsommeregnhændelser og risikovurdering for oversvømmelse i Ørestad City.Beregningerne påviste generelt, at der i forbindelse med nedbør vil ske enbetydelig stigning i kanalernes vandspejl. Påvirkningen på omgivelserne vilblive mindre markante, idet betydelige udledninger fra Ørestad vil bliveudlignet internt i Ørestads kanaler. Miljøkontrollen har tilsluttet sig dennekonklusion, som dog forudsætter, at driftsstyring og vedligehold for NordreLandkanal m.m. efterlever beregningsforudsætningerne. Aftaler og ansvarsfordelingfor drift af vandsystemerne udenfor Ørestad forventes fremover at blive varetagetaf et privat pumpelag for Vestamager.

ØKONOMI

Med nærværende indstilling binder KøbenhavnsKommune sig ikke økonomisk.

HØRING

Nærværende indstilling er ikke forbundet med nogen særskilthøring. Det kan oplyses, at Miljøkontrollen i sommeren 1998 udførte enfrivillig offentlig høring -  forud forMiljø- og Forsyningsudvalget tilkendegivelse om Ørestads vandelementer den 15.december 1998.

ANDREKONSEKVENSER

Ingenbemærkninger

BILAG

Kortover Ørestads blå struktur.

Peter Elsman                                                                                                                                                        /Hjalte Aaberg