Mødedato: 26.10.1999, kl. 14:30
25-10-99 Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden
25-10-99 Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden
25-10-99 Miljø- og Forsyningsudvalgets Dagsorden
for ordinært møde mandag den 25. oktober 1999 kl. 14.15 - 16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, Rådhuset, 1. sal, vær. 57
1. MFU 132/1999 Godkendelse af dagsorden
2. MFU 136/1999 Indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen[#2]
3. MFU 131/1999 Vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt[#3]
4. MFU 122/1999 Offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger i Københavns Kommune[#4]
5. MFU 137/1999 Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune[#5]
6. MFU 138/1999 Mødeplan for Miljø- og Forsyningsudvalget i kalenderåret 2000[#6]
7. MFU 139/1999 Projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for 12 større ejensomme[#7]
8. MFU 135/1999 Orientering om:[#8]
a. Gennemførelse af aktuelle afværgeforanstaltninger i børnehave på Håbets Alle 12.
b. Henvendelse fra Poul Nielsen (O) af 6. oktober 1999 om aktieselskabsform.
c. Ansøgning vedr. bioforgasning
9. MFU 128/1999 Drøftelse af Miljø- og Forsyningsudvalgets studietur[#9]
10. MFU 133/1999 Meddelelser fra borgmesteren
11. MFU 134/1999 Eventuelt
1. MFU 132/1999Godkendelse af dagsorden
2. MFU 136/1999 (M&FFs j.nr. L 3800-3/99) Indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelse og notat vedr. initiativer til indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen til efterretning, samt at sagen videresendes til Økonomiudvalget til orientering. RESUME Borgerrepræsentationen besluttede i december 1998, at de stående udvalg skal fastsætte konkrete mål for en overgang til økologiske fødevarer i udvalgenes køkkener og kantiner. Udvalgene skal senest i oktober 1999 overfor Økonomiudvalget redegøre for indførelsen af økologiske fødevarer i forvaltningens køkkener og kantiner. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet et notat om initiativer til indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Endvidere har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet en redegørelse for, hvor langt forvaltningen er kommet med at implementere initiativerne. Redegørelsen indeholder bl.a. følgende konkrete mål: · At der er indført delvis økologisk kost inden 1. juli 2000. Med delvis økologisk kost menes, at mere end 30 % af mad, frugt og grønt er omlagt til økologiske varer. Der er ikke medtaget øl, vand, vin og slik. · At der er indført fuld økologisk kost inden 1. marts 2001. Med fuld økologisk kost menes, at mere end 70 % af fødevarerne er økologiske. Endvidere indeholder redegørelsen en beskrivelse af eksisterende og kommende aktiviteter vedrørende uddannelse, konsulenttjeneste, netværksdannelse, leverandøraftaler og holdningsbearbejdning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede i december 1998, at de stående udvalg skal fastsætte konkrete mål for en overgang til økologiske fødevarer i udvalgenes køkkener og kantiner. Udvalgene skal senest i oktober 1999 overfor Økonomiudvalget redegøre for indførelsen af økologiske fødevarer i forvaltningens køkkener og kantiner. Indførelse af økologiske fødevarer skal ses som et supplement til den tidligere besluttede handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen, jf. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning den 7. september 1998. Endvidere er indførelsen af økologisk kost med til yderligere at styrke initiativerne i kommunens arbejde med "at feje for egen dør". Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Der er i alt 7 kantiner i Miljø- og Forsyningsforvaltningens institutioner, som fordeler sig med 5 kantiner i Københavns Belysningsvæsen, én kantine i Københavns Vand og én kantine i Miljøkontrollen. Levnedsmiddelkontrollen har ingen kantiner. Der er i alt 18 ansatte i kantinerne. Det er anslået, at der er ca. 1.500 brugere af kantinerne. Københavns Vand driver selv kantinen. Kantinerne i Københavns Belysningsvæsen og Miljøkontrollen er drevet af medarbejderne gennem kantineforeninger. Det er derfor den pågældende institutions ansvar at arbejde for at kantineforeningen implementerer initiativerne. Mål Der er opstillet følgende mål for indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen: · At indføre delvis økologisk kost inden 1. juli 2000. Med delvis økologisk kost menes, at mere end 30 % af mad, frugt og grønt er omlagt til økologiske varer, jf. definitionen i "Økologiske fødevarer i Københavns Kommune – katalog over muligheder og økonomiske konsekvenser", oktober 1998. Der er ikke medtaget øl, vand, vin og slik. · At indføre fuld økologisk kost inden 1. marts 2001. Med fuld økologisk kost menes, at mere end 70 % af fødevarerne er økologiske, jf. definitionen i "Økologiske fødevarer i Københavns Kommune – katalog over muligheder og økonomiske konsekvenser", oktober 1998. · At der ved omlægning til økologiske fødevarer inddrages kvalitet, samt kost- og ernæringsmæssige hensyn. · At omlægningen til økologiske fødevarer sker med mindst mulig omkostningsforøgelse. · At der er det samme antal kantiner efter omlægningen til økologiske fødevarer. Indsatsområder Det må forventes, at en overgang til økologiske fødevarer betyder en meromkostning til kantinedriften. Den forventede merpris søges reduceret ved en omlægning af kosten, og kan eventuelt yderligere reduceres, såfremt en større del af kommunen går sammen om indkøbene. Der er igangsat en gradvis overgang til økologiske fødevarer, og der sættes fokus på et område ad gangen. Der er i første periode udvalgt følgende områder: Mælkeprodukter (mælk, surmælksprodukter, smør, ost), æg, mel, pasta, brød, grønsager (overvejende danske sæson grønsager), kaffe og te. Det vurderes, at det er realistisk at nå målet om delvis økologisk kost, såfremt førnævnte produktgrupper udskiftes. Der skal efterfølgende i perioden fra 1. juli 2000 inddrages de øvrige dele af fødevarerne, som f.eks. kød, kødpålæg, grønsager generelt, frugt og konserves. Det tilstræbes, at overgangen til økologiske fødevarer ledsages af et generelt kvalitetsløft, således at brugernes positive holdning til projektet sikres. Der skal frem til marts 2001 iværksættes initiativer indenfor følgende områder: · Uddannelse og konsulenttjeneste · Netværksdannelse · Leverandøraftaler · Holdningsbearbejdning Uddannelse Der er indgået aftale med en konsulent om at etablere et uddannelsesforløb, som giver kantinepersonalet forudsætninger for at omlægge til økologiske fødevarer på en for kantinerne hensigtsmæssig måde, samt at sikre, at kantinerne får indarbejdet de nødvendige styringsredskaber, som skal være med til at sikre den fortsatte fremdrift i projektet. Der er indgået en aftale med en konsulent, som skal stå for rådgivningen til kantinepersonalet i omlægningsfasen. Konsulenten har været på besøg i alle kantiner for at vurdere, hvilke fysiske muligheder, der er for at forarbejde råvarerne i køkkenerne. Køkkenernes fysiske indretning har stor betydning for, hvordan kosten kan omlægges. Netværksdannelse For at hjælpe kantinepersonalet i dagligdagen, samt skabe mulighed for at projektet også på længere sigt kan fortsætte, skal der etableres et netværk mellem kantinepersonalet i institutionerne. Leverandøraftaler Der anvendes indledningsvis Belysningsvæsnets leverandører, som kan levere økologiske fødevarer indenfor følgende områder: Mælkeprodukter (mælk, surmælksprodukter, smør, ost), æg, mel, pasta, brød, grønsager (overvejende danske sæson grønsager), kaffe og te. Der skal i samarbejde med konsulenten opstillet krav til leverandørerne af økologiske fødevarer for at sikre en god kvalitet og en rimelig pris. Holdningsbearbejdning Der er givet information til brugerne af kantinerne om projektets opstart og indhold. Der er endvidere behov for løbende at informere om projektet og dets fremdrift. Der skal endvidere foretages en rundspørge blandt kantinernes brugere om positive og negative sider ved projektet, samt forslag til, hvad der bør gøres anderledes. Evaluering Der skal foretages en evaluering af projektet pr. 1. juli 2000, for at vurdere om målene er opfyldt. Endvidere skal evalueringen anvendes til at vurdere, hvilke yderligere initiativer, der er behov for at igangsætte. Økonomi Implementering af initiativerne til indførelse af økologiske fødevarer betyder omkostninger til uddannelse og konsulenthjælp. Oversigt over samlede udgifter fordelt på institutionerne. Miljøkontrollen Københavns Vand Københavns Belysningsvæsen · Uddannelse · Vikardækning · Konsulent 9.000 10.000 31.500 18.000 - 31.500 135.000 - 157.000 I alt 50.500 49.000 292.000 Der kan endvidere forventes meromkostninger til indkøb af fødevarer. Dækning af meromkostningerne skal afklares individuelt i hver institution. Omkostningerne afholdes indenfor institutionernes eksisterende budgetter. BILAG Der vedlægges: "Redegørelse for indførelse af økologiske fødevarer i Miljø- og Forsyningsforvaltningen", samt "Initiativer til indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen" . Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
3. MFU 131/1999 (M&FFs j.nr. F 2600-2/99) Vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender og sender nedenstående vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt, til Økonomiudvalget. RESUME Overborgmesteren har anmodet Miljø- og Forsyningsudvalget om en vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der bør løses centralt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at de opgaver, der løses af forvaltningen, løses bedst og mest hensigtsmæssigt centralt i forvaltningen, og at dette gælder såvel egentlige myndighedsopgaver som forsyningsopgaver. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer endvidere, at opgaver der forudsætter borgerinddragelse i lokalområderne, såsom Agenda 21-aktiviteter, lokale affaldsløsninger, alternative energiformer og vandbesparelser, i højere grad kan løses decentralt og i et tæt samarbejde med forvaltningens institutioner. Med hensyn til forsyningsopgaverne er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at forsyningen til Københavns Kommune, af gas, vand, varme, vand og kloaker, samt rådgivning om energi, vandbesparelser m.v. løses bedst centralt og samlet for hele kommunen. Denne opfattelse støttes af, at der er en klar tendens til at de forsyningsopgaver, som løses under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, i stadig højere grad løses i et regionalt samarbejde. De myndighedsopgaver, der løses af Miljøkontrollen, kræver som helhed en central opgaveløsning. Mange af Miljøkontrollens opgaver kræver specialiseret viden og høj faglig kompetence, og det vil være vanskeligt at opretholde og udbygge denne kompetence decentralt i bydelene. Desuden er mange af opgaverne karakteriseret ved et behov for overordnet planlægning og koordinering. For flere af opgaverne gælder det desuden, at de bør løses i et tættere regionalt samarbejde. Det kunne overvejes, om enkelte af Miljøkontrollens opgaver er egnet til en udlægning til bydelene, da flere forhold taler for, at de i et vist omfang ville kunne løses decentralt. Det gælder skadedyrskontrol, ikke erhvervsmæssigt dyrehold og støj fra musikarrangementer og fritidsaktiviteter. Men da der ikke er opgaver nok til et helt årsværk i de enkelte bydele, er det et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at opretholde og udvikle den faglige kompetence på disse områder. Hertil kommer, at en opsplitning af opgaverne på forskellige myndighedsniveauer ikke vil være særligt brugervenligt i forhold til kommunens borgere og virksomheder. SAGSBESKRIVELSE Overborgmesteren har anmodet Miljø- og Forsyningsforvaltningen om en vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der bør løses centralt. I Overborgmesterens brev af 25. juni 1999 hedder det: "I udvalgets vurdering bør indgå en vurdering af: 1. hvilke opgaver, der skal løses af bydelene, og hvilke der fortsat bør løses samlet for hele kommunen – der tages i vurderingen udgangspunkt i bydelenes nuværende opgaveportefølje 2. hvilken opgaveplacering, der giver de bedste muligheder for at opnå en høj kvalitet i opgaveløsningen 3. hvilken opgaveplacering, der giver de bedste muligheder for prioritering imellem forskellige opgaver. Udvalgene anmodes om at inddrage brugerne i deres vurdering." Udvalgenes vurdering skal indgå i beslutningsgrundlaget for de væsentligste beslutninger omkring bydelsforsøget. Der er i dag ikke udlagt opgaver fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen i bydelenes nuværende opgaveportefølje, hvorfor udvalgets besvarelse ikke kan tage udgangspunkt heri. I forbindelse med udlægning af opgaver til forsøgsbydelene blev det vurderet, at de opgaver der blev varetaget af den daværende Magistratens 5. afdeling, ikke var egnet til decentral udlægning, dels fordi der med hensyn til forsyningsopgaverne er tale om opgaver, der bedst løses centralt, dels fordi de myndighedsopgaver, der løses af Miljøkontrollen og Levnedsmiddelkontrollen kræver en samlet høj ekspertise og en ensartet myndighedsbehandling. Hertil kommer, at en del af myndighedsopgaverne har deres udspring i, at Københavns Kommune også har status som en amtslig enhed, og at der derfor for flere opgavers vedkommende er tale om regionale opgaver. Institutionernes besvarelser. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har anmodet Københavns Belysningsvæsen, Københavns Vand og Miljøkontrollen om at besvare de af Overborgmesteren stillede spørgsmål. Da Levnedsmiddelkontrollen pr. 1. januar 2000 overgår til staten, er denne institution ikke hørt i sagen. De enkelte institutioners besvarelser er vedlagt som bilag. Københavns Belysningsvæsen finder, at forsyningen af gas, el og fjernvarme samt energirådgivning bedst løses centralt og samlet for hele kommunen. Dog gør man opmærksom på, at der er mulighed for at inddrage bydelene i projekter med vedvarende energi. Københavns Vand bemærker, at kloakforsyning og vandforsyning, bygger på hvert sit sammenhængende ledningsnet, der sikrer en ensartet kvalitet og forsyningssikkerhed over hele byen. Hertil kommer, at både kloak- og vandforsyning er bygget sammen med omegnskommunernes og Frederiksberg Kommunes forsyning, fysisk og driftsmæssigt. Københavns Vand peger endvidere på, at der med den truende forureningen af grundvandet, er behov for en flerstrenget vandindvindingsstruktur med stor reservekapacitet, således man altid kan sikre den regionale vandforsyning til de til enhver tid gældende kvalitetskrav. På den baggrund finder Københavns Vand ikke, at der er mulighed for at lade forsyningsvirksomheden indgå som en mulig ny opgave for bydelene. Københavns Vand peger på, at man har opbygget en stor ekspertise med hensyn til vandsparerådgivning, brug af regnvand og andre Agenda 21 projekter. Det er i dette arbejde vigtigt at have en tæt kontakt med lokalområderne. Københavns Vand indgår derfor gerne i et tæt samarbejde med bydelsrådene. Miljøkontrollen finder, at det med hensyn til at sikre klarhed i opgavefordelingen for borgere og virksomheder, ikke er hensigtsmæssigt at udlægge dele af Miljøkontrollens opgaver til bydelene. De fleste af Miljøkontrollens opgaver kræver specialiseret viden. For eksempel om virksomhedsforhold, økologi, kemi, geologi og støjgener. Dertil kommer, at mange af Miljøkontrollens opgaver er karakteriseret ved et behov for overordnet planlægning og koordinering. Det gælder f.eks. opgaver indenfor jordforurening, affaldsbehandling og overvågningsopgaver. Miljøkontrollen finder, at det vil være svært at sikre en høj specialviden og få koordineret opgavevaretagelsen så optimalt som muligt, hvis opgaverne udlægges. I det omfang, specialviden og opgavekoordinering ikke opretholdes, vil det have både økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser for opgavevaretagelsen. Miljøkontrollen mener dog, at man kan diskutere, om enkelte opgaver er egnet til udlægning til bydelene, da behovet for specialviden og opgavekoordinering varierer fra opgave til opgave. Det gælder skadedyrskontrol, ikke erhvervsmæssigt dyrehold og støj fra musikarrangementer og fritidsaktiviteter. Selv om de miljøfaglige og økonomiske argumenter er mindre afgørende, er det samlet set dog en fordel at opgaverne løses centralt. En opsplitning af opgaverne på forskellige myndighedsniveauer er ikke særlig brugervenligt i forhold til kommunens borgere og virksomheder. Med de nuværende størrelser af forsøgsbydelene, er der desuden ikke arbejdsopgaver nok til et helt årsværk i de enkelte bydele. Derfor påpeger Miljøkontrollen også, at det styrker det faglige miljø at have flere ansat inden for samme område. Ud fra en nærhedsbetragtning kan man således argumentere for, at de nævnte opgaver skal løses af bydelene. Og ud fra et fagligt synspunkt og en gennemskuelighedsbetragtning, kan man argumentere for, at opgaverne løses af Miljøkontrollen, som i forvejen er den myndighed, man skal henvende sig til i andre miljø- og ulempesager. Miljøkontrollen samarbejder i dag med bydelene om forskellige opgaver, f.eks. om nye affaldsordninger og Agenda 21 aktiviteter. Som led i Agenda 21 aktiviteterne drøftes miljøtiltag f.eks. i forbindelse med kvartersløftsprojekter, ligesom Miljøkontrollen støtter områderne med at udarbejde grønne regnskaber lokalt. Miljøkontrollen forventer, at der vil blive tale om samarbejde på flere områder. Til Miljøkontrollens udtalelse kan tilføjes, at Miljøkontrollen udfører både kommunale og amtskommunale opgaver, idet Københavns Kommune også er en amtslig enhed med regionale opgaver. I forbindelse med diskussionen om hovedstadsreformen i 1996, gennemførte Danmarks Teknologiske Institut en interviewundersøgelse for Miljøkontrollen. Formålet med undersøgelsen var at få belyst virksomhedernes syn på den nuværende og eventuelt fremtidige miljøadministration. Der blev interviewet 10 større virksomheder, og af undersøgelsens sammenfatning fremgår det, at der var generel ros til Miljøkontrollens høje faglige niveau, ligesom alle de interviewede udtrykker, at de finder det meget effektivt med kun en miljømyndighed, samt det er af meget stor betydning for sagsbehandlingen, at én og kun én myndighed har det samlede overblik over deres virksomhed. Inddragelse af brugerne i vurderingen. I Overborgmesterens brev anmodes udvalgene om at inddrage brugerne i deres vurdering. Med hensyn til forsyningsvirksomhederne, har forvaltningen fundet det vanskeligt at formulere et tema for en brugerundersøgelse, af hvorvidt forsyningsopgaverne skal løses samlet for hele kommunen eller af bydelene. Som det fremgår af overstående, betyder forsyningsvirksomhedernes sammenhængende infrastruktur, at en sådan undersøgelse ikke vil være meningsfyldt. Miljøkontrollen oplyser i vedlagte notat af 30. august 1999, at det ikke har været muligt at tilrettelægge og gennemføre en dækkende brugerundersøgelse, da de fleste af Miljøkontrollens opgaver er meget omfattende og henvender sig til mange borgere og virksomheder. Men Miljøkontrollen planlægger i 2000 at gennemføre en større brugerundersøgelse på områderne for ulempesager, bevillinger og skadedyrsbekæmpelse. Konklusion. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at de opgaver der løses af forvaltningen, løses bedst og mest hensigtsmæssigt centralt i forvaltningen, og at dette gælder såvel egentlige myndighedsopgaver som forsyningsopgaver. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer endvidere, at opgaver der forudsætter borgerinddragelse i lokalområderne, såsom Agenda 21-aktiviteter, lokale affaldsløsninger, alternative energiformer og vandbesparelser, i højere grad kan løses decentralt og i et tæt samarbejde med forvaltningens institutioner. Med hensyn til forsyningsopgaverne er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at forsyningen til Københavns Kommune af gas, vand, varme, vand og kloaker, samt rådgivning om energi, vandbesparelser m.v. løses bedst centralt og samlet for hele kommunen. Denne opfattelse støttes af, at der er en klar tendens til, at de forsyningsopgaver, som løses under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, i stadig højere grad løses i et regionalt samarbejde. De myndighedsopgaver der løses af Miljøkontrollen, kræver som helhed en central opgaveløsning. Mange af Miljøkontrollens opgaver kræver specialiseret viden og høj faglig kompetence, og det vil være vanskeligt at opretholde og udbygge denne kompetence decentralt i bydelene. Desuden er mange af opgaverne karakteriseret ved et behov for overordnet planlægning og koordinering. For flere af opgaverne gælder det desuden, at de bør løses i et tættere regionalt samarbejde. Økonomi Ingen. Høring ingen BILAG VEDLAGT Notat fra Københavns Belysningsvæsen af 9. august 1999. Notat fra Københavns Vand af 2. september 1999. Notat fra Miljøkontrollen af 30. august 1999 Niels Juul Jensen /Jens Purup
4. MFU 122/1999 (M&FFs j.nr. L 3510-6/99) Offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget ikke ændrer opfattelse af, at der iværksættes et projekt om offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger m.m. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 31. maj 1999 at iværksætte et projekt om offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger. Levnedmiddelkontrollen har gennemført projektet og er parat til at offentliggøre kontrolresultaterne ultimo oktober 1999. Bager- og Konditormestrene i Danmark har henvendt sig til miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og anmodet om at man genoverveje iværksættelse af offentliggørelse af tilsynsresultaterne, og i stedet indgå i et udvidet samarbejde med bager – og konditormestrene i Danmark. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at udvalget ikke ændrer opfattelse af sin hidtidige beslutning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 31. maj 1999 at iværksætte et projekt om offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger. På baggrund af Levnedsmiddelkontrollens erfaringer med offentliggørelse af kontrolresultater vedrørende hygiejnen på spisesteder, vurderede Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der med fordel kunne iværksættes et tilsvarende projekt omfattende bagerforretninger og bagerafdelinger i supermarkeder. Levnedmiddelkontrollen har gennemført projektet og er parat til at offentliggøre kontrolresultaterne ultimo oktober 1999. Bager- og Konditormestrene i Danmark har henvendt sig til miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og anmodet om, at man genovervejer iværksættelse af offentliggørelse af tilsynsresultaterne, og i stedet indgår i et udvidet samarbejde med Bager – og Konditormestrene i Danmark. Levnedsmiddelkontrollen har afholdt 2 møder med organisationen, og en af organisationens jurister har deltaget i flere tilsyn sammen med Levnedsmiddelkontrollen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at det er fornuftigt at offentliggøre resultaterne af hensyn til borgerne og at samarbejde med Bager- og Konditormestre i Danmark. BILAG VEDLAGT Henvendelse fra Bager- og Konditormestre i Danmark af 7. oktober 1999. Henvendelse fra Bager- og Konditormestre i Danmark af 12. oktober 1999. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
5. MFU 137/1999 (M&FFs j.nr. M 1820-3/99) Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager vedlagte redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune til efterretning og at Miljø- og Forsyningsudvalget videresender sagen til Økonomiudvalget med anmodning om, at der tages initiativ til at udarbejde en handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune, med deltagelse af forvaltningerne. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på mødet den 7. september 1998 "Handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen". Handlingsplanen evalueres en gang om året – første gang den 1. januar 2000. Miljø- og Forsyningsudvalget tog til efterretning, at Miljøkontrollen udarbejder en redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i hele kommunen. I forbindelse med budgetforhandlingerne den 8. oktober 1998 vedtog Borgerrepræsentationen, at der i løbet af 1999 skulle udarbejdes et forslag til en grøn indkøbspolitik for Københavns Kommune. Til dette formål er der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne med Økonomiforvaltningen som formand. Endvidere indgik Københavns Kommune den 3. november 1998 sammen med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune en aftale med Miljø- og Energiministeren om at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet vedlagte redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune. Redegørelsen gør status over forvaltningernes tiltag indenfor miljøbevidste indkøb og giver i den forbindelse forslag til udpegning af indsatsområder for fremtidige miljøbevidste indkøb. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af skriftlige svar fra forvaltningerne og deres institutioner. Redegørelsen viser, at der i visse tilfælde stilles miljøkrav ved indkøb af varer og tjenesteydelser, men at miljøkrav ikke indgår systematisk i indkøbsbeslut-ningerne. Derfor anbefales det, at der i samarbejde med alle forvaltningerne udarbejdes en handlingsplan for miljøbevidste indkøb indenfor rammerne af den kommende indkøbspolitik og den statslige aftale om miljø- og energihensyn ved indkøb. I forbindelse med udmøntningen af den statslige aftale vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen sikre sig, at de økonomiske konsekvenser af at tage højde for miljø- og energihensyn ved indkøb bliver belyst i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det anbefales, at Miljø- og Forsyningsforvaltningens redegørelse anvendes i fobindelse med forvaltninegernes udarbejdelse af en handlingsplan for miljøbevidste indkøb. I redegørelsen anbefales det bl.a., at der udvælges få og lettilgængelige indsatsområder, at den centrale indkøbsafdelings rammeaftaler forsynes med miljøvurderinger og at indkøbspersonalet efteruddannes. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på mødet den 7. september 1998 "Handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen". Handlingsplanen evalueres en gang om året. Den kommer første gang den 1. januar 2000. Miljø- og Forsyningsudvalget tog til efterretning, at Miljøkontrollen udarbejder en redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i hele kommunen. I forbindelse med budgetforhandlingerne den 8. oktober 1998 vedtog Borgerrepræsentationen, at der i løbet af 1999 skulle udarbejdes et forslag til en grøn indkøbspolitik for Københavns Kommune. Til dette formål er der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne med Økonomiforvaltningen som formand. Endvidere indgik Københavns Kommune den 3. november 1998 sammen med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune en aftale med Miljø- og Energiministeren om at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Vedlagte redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb skal ses i forlængelse af den kommende indkøbspolitik og den statslige aftale om miljø- og energihensyn ved indkøb. Borgerrepræsentationen har tidligere truffet beslutninger, som knytter sig til miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune for eksempel brug af ubleget 100 procent genbrugspapir, anvendelse af miljøvenlige drivmidler til Københavns Kommunes bil- og lastbilpark samt indførelse af økologiske fødevarer. Formål Formålet med den vedlagte redegørelse er at give en status for miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune, som kan bruges til at udarbejde en handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb. Udførelse af undersøgelsen I forbindelse med dataindsamling til redegørelsen drøftede Miljøkontrollen indledningsvist med kommunens indkøbsafdeling, hvordan miljøbevidste indkøb kunne gennemføres generelt i kommunen og hvordan en redegørelse kunne udarbejdes mest hensigtsmæssigt. Efterfølgende rettede Miljøkontrollen ultimo 1998 skriftlig henvendelse til forvaltningerne, og anmodede om en skriftlig besvarelse af fem spørgsmål. Spørgsmålene omfattede forvaltningens og de respektive institutioners indkøb i forhold til organisering, varegrupper, miljøhensyn, antal medarbejdere samt den økonomiske og størrelsesmæssige betydning af de enkelte indkøb. Resultater og anbefalinger Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de indkomne svar fra forvaltningerne og deres institutioner og giver et overordnet billede af miljøbevidste indkøb i hver forvaltning og Københavns Kommune som helhed. Centrale indkøb Den centrale indkøbsafdeling organiserer centrale indkøb for forvaltningerne via rammeaftaler, der foreligger som bindende eller vejledende aftaler. Ved valg af leverandører lægger indkøbsafdelingen vægt på pris, leveringsdygtighed, service og miljøforhold. Miljøoplysninger indgår ved vurdering af produkterne sammen med de øvrige parametre som pris og kvalitet. Indkøbsafdelingen indgik eller fornyede 33 rammeaftaler i 1998. Omkring halvdelen af aftalerne omfattede miljø- og arbejdsmiljøkrav. Økonomiforvaltningen har foretaget en undersøgelse af i hvor stor udstrækning forvaltningerne anvender rammeaftalerne. Undersøgelsen dækker ca. 45% af Københavns Kommunes budget. Resultatet var, at 45% af undersøgelsens indkøb var foretaget uden indkøbsaftaler, 33% var indkøbt gennem den centrale indkøbsafdelings aftaler og de resterende 22% var gået igennem forvaltningens og bydelenes egne aftaler. Decentrale indkøb Redegørelsen viser, at de færreste forvaltninger har retningslinier for miljøbevidste indkøb og derfor stilles der ikke systematiske miljøkrav ved indkøb udenfor rammeaftalerne. Der inddrages dog spredte miljømæssige betragtninger på forskellige områder. Generelt foretages indkøbene typisk decentralt af institutionerne. Ofte har forvaltningerne et mindre antal medarbejdere, der varetager indkøb som deres primære opgave (decentrale hovedindkøbere) og et stort antal medarbejdere, hvor indkøb udgør en mindre del af arbejdsopgaverne (decentrale indkøbere). Anbefalinger På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der udarbejdes en handlingsplan for hele kommunen, hvor alle forvaltningerne samarbejder om at udpege indsatsområder for de miljøbeviste indkøb. Disse indsatsområder skal være relativt få og lettilgængelige for at sikre, at tankegangen vedrørende miljøbevidste indkøb bliver godt indarbejdet i indkøbsfunktionerne. Der kan opstilles følgende udvælgelseskriterier: · Der eksisterer viden om produktets miljøpåvirkning. · Der eksisterer mindre miljøbelastende produkter. · Der opnås en relativ stor miljøeffekt. · Mængderne er store og har derved indflydelse på markedet. · Indsatsen er synlig for borgere, virksomheder og/eller medarbejdere. · Indsatsen kan måles. Ud fra redegørelsens status og ovenstående udvælgelseskriterier kunne det være relevant, at følgende syv varegrupper prioriteres som indsatsområder i forbindelse med gennemførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune. Tiltag indenfor indsatsområderne bør dække indkøb indenfor rammeaftaler (centrale indkøb) såvel som indkøb udenfor rammeaftalerne (decentrale indkøb). De syv varegrupper indkøbes af alle institutioner, og opfylder desuden et eller flere af de ovennævnte kriterier: · Bygningsvedligeholdelse · Elektroniske produkter · Kontorartikler · Fødevarer · Transport · Papir · Rengøring Det foreslås, at der udvælges nogle produkter indenfor hver varegruppe. For hvert produkt bør der opstilles målsætninger samt tidsplan for opfyldelse heraf. De decentrale indkøberes indsats på dette område kan lettes ved, at rammeaftaler forsynes med en miljøvurdering. I så fald kan de decentrale indkøbere sikre sig miljørigtige indkøb ved at gøre større brug af rammeaftalerne. På grund af det meget store antal af decentrale indkøbere er dette en hensigtsmæssig løsning set i forhold til uddannelsesbehov. En stor del af Københavns Kommunes indkøb foregår udenfor rammeaftalerne. Derfor er der også behov for at foretage en systematisk inddragelse af miljøhensyn ved de decentrale indkøb af varer og tjenesteydelser. Det kan imidlertid være både svært og tidskrævende at vurdere miljøaspekterne, hvis produkterne ikke er miljømærkede, eller hvis der ikke foreligger miljøoplysninger. Det bør sikres, at indkøbspersonalet får en mere specifik information om f.eks. produkters miljøbelastning samt værktøjer til at vurdere og træffe valg udfra produkternes miljømæssige egenskaber. Der vil derfor være behov for at efteruddanne en lang række medarbejdere i forvaltningerne. Endvidere bør der etableres netværksgrupper med det formål at fremme viden- og erfaringsudveksling på tværs af institutionerne. Økonomi Nærværende indstilling vil ikke få økonomiske konsekvenser. Ved implementering af handlingsplan for miljøbevidste produkter må der forventes udgifter til f.eks. efteruddannelse samt øgede udgifter til indkøb, idet mindre miljøbelastende produkter kan være dyrere end traditionelle produkter. Høring Redegørelsen for indførelsen af miljøbevidste indkøb har ikke været til høring i Københavns Kommunes forvaltninger. BILAG VEDLAGT 1: Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
6. MFU 138/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Mødeplan for Miljø- og Forsyningsudvalget i kalenderåret 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslaget til mødeplan og at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, såfremt der ikke foreligger tilstrækkeligt med sager. RESUME Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt afholdes møde hver 14. dag i Miljø- og Forsyningsudvalget. Undtaget er de større ferieperioder. Mandag kl. 14.15 - 16.15 vælges som fast mødetidspunkt. SAGSBESKRIVELSE I medfør af § 20, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, skal Miljø- og Forsyningsudvalget for hvert regnskabsår træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes. Det skal på denne baggrund foreslås, at der for kalenderåret 2000 berammes følgende 20 ordinære mødedage: mandag den 10. januar mandag den 24. januar mandag den 7. februar mandag den 28. februar + evt. budgetseminar fra kl. 9.30 til 13.30 mandag den 6. marts mandag den 20. marts mandag den 3. april mandag den 17. april mandag den 15. maj mandag den 22. maj mandag den 19. juni mandag den 7. august mandag den 21. august mandag den 4. september mandag den 25 september mandag den 9. oktober mandag den 30. oktober mandag den 13. november mandag den 27. november mandag den 11. december Møderne afholdes på Rådhuset, 1 sal indgang vær. 57, Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal. Som det fremgår indebærer forslaget, at der som udgangspunkt afholdes møde hver 14. dag. Undtagelsen fra denne hovedregel er ferieperioderne samt perioderne omkring påske og jul/nytår. Møderne berammes for tidsrummet kl. 14.15 – 16.15. Det foreslås, at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, såfremt der ikke foreligger tilstrækkeligt med sager. Niels Juul Jensen /Pia Jacobsen
7. MFU 139/1999 (M&FFs j.nr. B 3720-1/99) Projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for 12 større ejendomme INDSTILLING Miljø- og Forsyningsudvalget foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for 12 større ejendomme, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME Ejendomme med en blokvarmecentral på over 0,25MJ/s (Mega Joule/sekund) skal ifølge en forudsætningsskrivelse fra Energiministeriet overgå til fjernvarme senest 2 år efter, at de har fået orientering herom. Københavns Kommune er ansvarlig for, at ejendommene bliver tilsluttet, og kommunen fastlægger tilslutningsbetingelserne på grundlag af forudsætningsskrivelsen. Projektet er Belysningsvæsnets forslag til tilslutningsbetingelser for 12 større ejendomme, og der redegøres for virkningen af projektet. SAGSBESKRIVELSE Varmeforsyningsloven af 13. juni 1990 og Energiministeriets forudsætningsskrivelse af 13. september 1990 præciserer, at blokvarmecentraler i Københavns Kommune over 0,25 MJ/s skal tilsluttes fjernvarmenettet. Indtil videre har Borgerrepræsentationen vedtaget tilslutningspligt for 304 større ejendomme i kommunen. Som følge af den løbende udbygning af fjernvarmenettet kan nu yderligere 26 ejendomme med en blokvarmecentral over 0,25 MJ/s påbydes tilslutning og forsynes med fjernvarmevand i 1999/2000. Indstillingen omfatter 12 af disse ejendomme, hvor sagsbehandlingen er afsluttet. 10 af ejendommene anvendes til boligformål og 2 til erhvervsformål. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har orienteret ejerne af de 12 ejendomme om, at de kan forvente at blive pålagt at overgå til fjernvarmeopvarmning, og at de i den forbindelse skal udarbejde den del af fjernvarmeprojektet, der vedrører ejendommens egne installationer. Belysningsvæsnet har efterfølgende besøgt ejendommene for at kontrollere, at de kan pålægges tilslutningspligt. Belysningsvæsnet finansierer og udfører fjernvarmestikledninger til ejendommene, medens ejerne finansierer og forestår udførelsen af ejendommenes egne installationer. Tilslutningen skal være etableret senest et år efter, at der er givet påbud om tilslutning. ØKONOMI Selskabsøkonomi Et års fjernvarmeforsyning til ejendommene giver et dækningsbidrag på 1,5 mill.kr under forudsætning af et dækningsbidrag ved marginalproduktion på 65 kr./GJ (kroner /Giga Joule) Udgifterne til stikledninger til forsyning af ejendommene skønnes at udgøre ca 1,8 mill.kr., og disse udgifter vil således være tilbagebetalt på lidt over et år. I henhold til reglerne for udbygningsområder vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 1989 (B.F. 1989 s. 879-86) foreslås der ikke opkrævet tilslutningsafgift for ejendommene. Brugerøkonomi uden kapitalomkostninger Brugerøkonomien er beregnet for alle ejendommene efter et cirkulære fra Gas- og varmeprisudvalget. Ejerne er endvidere orienteret om den forventede udgift til fjernvarmeinstallationen og om den godtgørelse, der ydes af Belysningsvæsnet for restværdien af det eksisterende fyringsanlæg. Godtgørelserne udgør i alt 1,2 mill.kr. for de 12 ejendomme. I henhold til en kendelse fra Konkurrenceankenævnet skal kapitalomkostningerne til det nye fjernvarmeanlæg holdes uden for beregningen af brugerens økonomi, når der gives økonomisk kompensation i form af godtgørelse for det hidtidige fyringsanlæg. Hvis der ses bort fra kapitaludgifterne, vil 2 ejendomme få en besparelse i udgiften til opvarmning, medens de resterende 10 ejendomme vil få uændret udgift i 5 år. Det skyldes, at de afregnes efter en særlig indslusningspris. Gas- og varmeprisudvalget har besluttet, at tvangstilsluttede ejendomme, for hvem fjernvarme medfører en omkostningsforøgelse, i de første 5 år skal afregnes efter en såkaldt indslusningspris, som medfører, at ejerne ikke kommer til at mærke fordyrelsen i denne periode. Herved får ejendommene 5 år til at tilpasse sig den påtvunge merudgift. Brugerøkonomi med kapitalomkostninger Godtgørelsen for restværdien i det hidtidige oliekedelanlæg dækker ikke hele udgiften til det nye fjernvarmeanlæg. Ejendommene pålægges derfor en investering i størrelsesorden 150.000 – 500.000 kr. Men denne investering medfører en forbedring af ejendommen i form af et helt nyt fjernvarmeanlæg, der har en levetid, som er væsentligt længere end for et kedelanlæg. Medtages den årlige ydelse på et lån til investeringen, vil der for en enkelt ejendoms vedkommende være tale om en merudgift under 5%. For 7 ejendomme er merprisen mellem 5 og 10% og for de resterende 4 ejendomme 11 – 27%. Ved beregningen af de anførte stigninger er den ovennævnte indslusningspris anvendt. Det skal bemærkes, at de nævnte beregninger er udført i takt med, at projekterne til de enkelte ejendomme er færdiggjort. Hvis beregningerne udføres med dagens oliepriser, vil kun een af ejendommene få en merudgift – på 13%. Kassemæssig dækning for udgiften til stikledninger på 1,8 mill.kr. og til tilbagekøb af kedelanlæg på 1,2 mill.kr. kan anvises på investeringsoversigten for 1999-2002, konto 01.22.03.3.07, Fjernvarmestikledninger. ANDRE KONSEKVENSER. Projektet er af betydning for udbygningsplanen i henhold til aftalerne mellem Københavns Kommune og Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR). Den samlede tilslutningsværdi for ejendommene anslås til ca 4,9 MJ/s, svarende til en årlig varmelevering på 23 TJ (Tera Joule). Et forbrug på ca. 680 tons olie årligt vil derved blive erstattet med fjernvarmelevering og give en årlig besparelse på ca. 450 tons olie, idet de sidste ca. 230 tons olie konverteres til fyring på kraftvarmeværkerne. Fjernvarmeopvarmningen giver en miljøforbedring ved reduktion af udledningen af svovloxid med ca. 4,0 tons pr. år og af kuldioxid med ca. 1400 tons pr år. HØRING De berørte grundejere er orienteret om projektet, og deres bemærkninger er medtaget i forslaget. I henhold til Energiministeriets regler for projektgodkendelse skal de berørte grundejere have skriftlig meddelelse om projektgodkendelsen og påbudet om tilslutningspligt, og de har herefter inden for 4 uger mulighed for at klage til Energistyrelsen. Niels Juul Jensen / Vibeke Østergaard
8. MFU 135/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Gennemførelse af aktuelle afværgeforanstaltninger i børnehave på Håbets Alle 12. b. Henvendelse fra Poul Nielsen (O) af 6. oktober 1999 om aktieselskabsform. c. Ansøgning vedr. bioforgasning INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Til punktet vedlægges følgende notater: a. Notat af 18. oktober 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat om gennemførelse af akutte afværgeforanstaltninger i børnehave på Håbets Alle 12. b. Henvendelse fra Poul Nielsen (O) af 6. oktober 1999 om aktieselskabsform. c. Notat af 18. oktober 1999 fra Miljøkontrollen om ansøgning vedrørende bioforgasning. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen
9. MFU 128/1999 (M&FFs j.nr. F 1510-32/99) Drøftelse af Miljø- og Forsyningsudvalgets studietur INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter forslag til studietur.
10. MFU 133/1999 Meddelelser fra borgmesteren
11. MFU 134/1999 Eventuelt
1. MFU 132/1999Godkendelse af dagsorden
2. MFU 136/1999 (M&FFs j.nr. L 3800-3/99) Indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelse og notat vedr. initiativer til indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen til efterretning, samt at sagen videresendes til Økonomiudvalget til orientering. RESUME Borgerrepræsentationen besluttede i december 1998, at de stående udvalg skal fastsætte konkrete mål for en overgang til økologiske fødevarer i udvalgenes køkkener og kantiner. Udvalgene skal senest i oktober 1999 overfor Økonomiudvalget redegøre for indførelsen af økologiske fødevarer i forvaltningens køkkener og kantiner. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet et notat om initiativer til indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Endvidere har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet en redegørelse for, hvor langt forvaltningen er kommet med at implementere initiativerne. Redegørelsen indeholder bl.a. følgende konkrete mål: · At der er indført delvis økologisk kost inden 1. juli 2000. Med delvis økologisk kost menes, at mere end 30 % af mad, frugt og grønt er omlagt til økologiske varer. Der er ikke medtaget øl, vand, vin og slik. · At der er indført fuld økologisk kost inden 1. marts 2001. Med fuld økologisk kost menes, at mere end 70 % af fødevarerne er økologiske. Endvidere indeholder redegørelsen en beskrivelse af eksisterende og kommende aktiviteter vedrørende uddannelse, konsulenttjeneste, netværksdannelse, leverandøraftaler og holdningsbearbejdning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede i december 1998, at de stående udvalg skal fastsætte konkrete mål for en overgang til økologiske fødevarer i udvalgenes køkkener og kantiner. Udvalgene skal senest i oktober 1999 overfor Økonomiudvalget redegøre for indførelsen af økologiske fødevarer i forvaltningens køkkener og kantiner. Indførelse af økologiske fødevarer skal ses som et supplement til den tidligere besluttede handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen, jf. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning den 7. september 1998. Endvidere er indførelsen af økologisk kost med til yderligere at styrke initiativerne i kommunens arbejde med "at feje for egen dør". Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Der er i alt 7 kantiner i Miljø- og Forsyningsforvaltningens institutioner, som fordeler sig med 5 kantiner i Københavns Belysningsvæsen, én kantine i Københavns Vand og én kantine i Miljøkontrollen. Levnedsmiddelkontrollen har ingen kantiner. Der er i alt 18 ansatte i kantinerne. Det er anslået, at der er ca. 1.500 brugere af kantinerne. Københavns Vand driver selv kantinen. Kantinerne i Københavns Belysningsvæsen og Miljøkontrollen er drevet af medarbejderne gennem kantineforeninger. Det er derfor den pågældende institutions ansvar at arbejde for at kantineforeningen implementerer initiativerne. Mål Der er opstillet følgende mål for indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen: · At indføre delvis økologisk kost inden 1. juli 2000. Med delvis økologisk kost menes, at mere end 30 % af mad, frugt og grønt er omlagt til økologiske varer, jf. definitionen i "Økologiske fødevarer i Københavns Kommune – katalog over muligheder og økonomiske konsekvenser", oktober 1998. Der er ikke medtaget øl, vand, vin og slik. · At indføre fuld økologisk kost inden 1. marts 2001. Med fuld økologisk kost menes, at mere end 70 % af fødevarerne er økologiske, jf. definitionen i "Økologiske fødevarer i Københavns Kommune – katalog over muligheder og økonomiske konsekvenser", oktober 1998. · At der ved omlægning til økologiske fødevarer inddrages kvalitet, samt kost- og ernæringsmæssige hensyn. · At omlægningen til økologiske fødevarer sker med mindst mulig omkostningsforøgelse. · At der er det samme antal kantiner efter omlægningen til økologiske fødevarer. Indsatsområder Det må forventes, at en overgang til økologiske fødevarer betyder en meromkostning til kantinedriften. Den forventede merpris søges reduceret ved en omlægning af kosten, og kan eventuelt yderligere reduceres, såfremt en større del af kommunen går sammen om indkøbene. Der er igangsat en gradvis overgang til økologiske fødevarer, og der sættes fokus på et område ad gangen. Der er i første periode udvalgt følgende områder: Mælkeprodukter (mælk, surmælksprodukter, smør, ost), æg, mel, pasta, brød, grønsager (overvejende danske sæson grønsager), kaffe og te. Det vurderes, at det er realistisk at nå målet om delvis økologisk kost, såfremt førnævnte produktgrupper udskiftes. Der skal efterfølgende i perioden fra 1. juli 2000 inddrages de øvrige dele af fødevarerne, som f.eks. kød, kødpålæg, grønsager generelt, frugt og konserves. Det tilstræbes, at overgangen til økologiske fødevarer ledsages af et generelt kvalitetsløft, således at brugernes positive holdning til projektet sikres. Der skal frem til marts 2001 iværksættes initiativer indenfor følgende områder: · Uddannelse og konsulenttjeneste · Netværksdannelse · Leverandøraftaler · Holdningsbearbejdning Uddannelse Der er indgået aftale med en konsulent om at etablere et uddannelsesforløb, som giver kantinepersonalet forudsætninger for at omlægge til økologiske fødevarer på en for kantinerne hensigtsmæssig måde, samt at sikre, at kantinerne får indarbejdet de nødvendige styringsredskaber, som skal være med til at sikre den fortsatte fremdrift i projektet. Der er indgået en aftale med en konsulent, som skal stå for rådgivningen til kantinepersonalet i omlægningsfasen. Konsulenten har været på besøg i alle kantiner for at vurdere, hvilke fysiske muligheder, der er for at forarbejde råvarerne i køkkenerne. Køkkenernes fysiske indretning har stor betydning for, hvordan kosten kan omlægges. Netværksdannelse For at hjælpe kantinepersonalet i dagligdagen, samt skabe mulighed for at projektet også på længere sigt kan fortsætte, skal der etableres et netværk mellem kantinepersonalet i institutionerne. Leverandøraftaler Der anvendes indledningsvis Belysningsvæsnets leverandører, som kan levere økologiske fødevarer indenfor følgende områder: Mælkeprodukter (mælk, surmælksprodukter, smør, ost), æg, mel, pasta, brød, grønsager (overvejende danske sæson grønsager), kaffe og te. Der skal i samarbejde med konsulenten opstillet krav til leverandørerne af økologiske fødevarer for at sikre en god kvalitet og en rimelig pris. Holdningsbearbejdning Der er givet information til brugerne af kantinerne om projektets opstart og indhold. Der er endvidere behov for løbende at informere om projektet og dets fremdrift. Der skal endvidere foretages en rundspørge blandt kantinernes brugere om positive og negative sider ved projektet, samt forslag til, hvad der bør gøres anderledes. Evaluering Der skal foretages en evaluering af projektet pr. 1. juli 2000, for at vurdere om målene er opfyldt. Endvidere skal evalueringen anvendes til at vurdere, hvilke yderligere initiativer, der er behov for at igangsætte. Økonomi Implementering af initiativerne til indførelse af økologiske fødevarer betyder omkostninger til uddannelse og konsulenthjælp. Oversigt over samlede udgifter fordelt på institutionerne. Miljøkontrollen Københavns Vand Københavns Belysningsvæsen · Uddannelse · Vikardækning · Konsulent 9.000 10.000 31.500 18.000 - 31.500 135.000 - 157.000 I alt 50.500 49.000 292.000 Der kan endvidere forventes meromkostninger til indkøb af fødevarer. Dækning af meromkostningerne skal afklares individuelt i hver institution. Omkostningerne afholdes indenfor institutionernes eksisterende budgetter. BILAG Der vedlægges: "Redegørelse for indførelse af økologiske fødevarer i Miljø- og Forsyningsforvaltningen", samt "Initiativer til indførelse af økologiske fødevarer i kantinerne i Miljø- og Forsyningsforvaltningen" . Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
3. MFU 131/1999 (M&FFs j.nr. F 2600-2/99) Vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender og sender nedenstående vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der skal løses centralt, til Økonomiudvalget. RESUME Overborgmesteren har anmodet Miljø- og Forsyningsudvalget om en vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der bør løses centralt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at de opgaver, der løses af forvaltningen, løses bedst og mest hensigtsmæssigt centralt i forvaltningen, og at dette gælder såvel egentlige myndighedsopgaver som forsyningsopgaver. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer endvidere, at opgaver der forudsætter borgerinddragelse i lokalområderne, såsom Agenda 21-aktiviteter, lokale affaldsløsninger, alternative energiformer og vandbesparelser, i højere grad kan løses decentralt og i et tæt samarbejde med forvaltningens institutioner. Med hensyn til forsyningsopgaverne er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at forsyningen til Københavns Kommune, af gas, vand, varme, vand og kloaker, samt rådgivning om energi, vandbesparelser m.v. løses bedst centralt og samlet for hele kommunen. Denne opfattelse støttes af, at der er en klar tendens til at de forsyningsopgaver, som løses under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, i stadig højere grad løses i et regionalt samarbejde. De myndighedsopgaver, der løses af Miljøkontrollen, kræver som helhed en central opgaveløsning. Mange af Miljøkontrollens opgaver kræver specialiseret viden og høj faglig kompetence, og det vil være vanskeligt at opretholde og udbygge denne kompetence decentralt i bydelene. Desuden er mange af opgaverne karakteriseret ved et behov for overordnet planlægning og koordinering. For flere af opgaverne gælder det desuden, at de bør løses i et tættere regionalt samarbejde. Det kunne overvejes, om enkelte af Miljøkontrollens opgaver er egnet til en udlægning til bydelene, da flere forhold taler for, at de i et vist omfang ville kunne løses decentralt. Det gælder skadedyrskontrol, ikke erhvervsmæssigt dyrehold og støj fra musikarrangementer og fritidsaktiviteter. Men da der ikke er opgaver nok til et helt årsværk i de enkelte bydele, er det et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at opretholde og udvikle den faglige kompetence på disse områder. Hertil kommer, at en opsplitning af opgaverne på forskellige myndighedsniveauer ikke vil være særligt brugervenligt i forhold til kommunens borgere og virksomheder. SAGSBESKRIVELSE Overborgmesteren har anmodet Miljø- og Forsyningsforvaltningen om en vurdering af hvilke opgaver, der er egnet til udlægning til bydelene, og hvilke opgaver der bør løses centralt. I Overborgmesterens brev af 25. juni 1999 hedder det: "I udvalgets vurdering bør indgå en vurdering af: 1. hvilke opgaver, der skal løses af bydelene, og hvilke der fortsat bør løses samlet for hele kommunen – der tages i vurderingen udgangspunkt i bydelenes nuværende opgaveportefølje 2. hvilken opgaveplacering, der giver de bedste muligheder for at opnå en høj kvalitet i opgaveløsningen 3. hvilken opgaveplacering, der giver de bedste muligheder for prioritering imellem forskellige opgaver. Udvalgene anmodes om at inddrage brugerne i deres vurdering." Udvalgenes vurdering skal indgå i beslutningsgrundlaget for de væsentligste beslutninger omkring bydelsforsøget. Der er i dag ikke udlagt opgaver fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen i bydelenes nuværende opgaveportefølje, hvorfor udvalgets besvarelse ikke kan tage udgangspunkt heri. I forbindelse med udlægning af opgaver til forsøgsbydelene blev det vurderet, at de opgaver der blev varetaget af den daværende Magistratens 5. afdeling, ikke var egnet til decentral udlægning, dels fordi der med hensyn til forsyningsopgaverne er tale om opgaver, der bedst løses centralt, dels fordi de myndighedsopgaver, der løses af Miljøkontrollen og Levnedsmiddelkontrollen kræver en samlet høj ekspertise og en ensartet myndighedsbehandling. Hertil kommer, at en del af myndighedsopgaverne har deres udspring i, at Københavns Kommune også har status som en amtslig enhed, og at der derfor for flere opgavers vedkommende er tale om regionale opgaver. Institutionernes besvarelser. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har anmodet Københavns Belysningsvæsen, Københavns Vand og Miljøkontrollen om at besvare de af Overborgmesteren stillede spørgsmål. Da Levnedsmiddelkontrollen pr. 1. januar 2000 overgår til staten, er denne institution ikke hørt i sagen. De enkelte institutioners besvarelser er vedlagt som bilag. Københavns Belysningsvæsen finder, at forsyningen af gas, el og fjernvarme samt energirådgivning bedst løses centralt og samlet for hele kommunen. Dog gør man opmærksom på, at der er mulighed for at inddrage bydelene i projekter med vedvarende energi. Københavns Vand bemærker, at kloakforsyning og vandforsyning, bygger på hvert sit sammenhængende ledningsnet, der sikrer en ensartet kvalitet og forsyningssikkerhed over hele byen. Hertil kommer, at både kloak- og vandforsyning er bygget sammen med omegnskommunernes og Frederiksberg Kommunes forsyning, fysisk og driftsmæssigt. Københavns Vand peger endvidere på, at der med den truende forureningen af grundvandet, er behov for en flerstrenget vandindvindingsstruktur med stor reservekapacitet, således man altid kan sikre den regionale vandforsyning til de til enhver tid gældende kvalitetskrav. På den baggrund finder Københavns Vand ikke, at der er mulighed for at lade forsyningsvirksomheden indgå som en mulig ny opgave for bydelene. Københavns Vand peger på, at man har opbygget en stor ekspertise med hensyn til vandsparerådgivning, brug af regnvand og andre Agenda 21 projekter. Det er i dette arbejde vigtigt at have en tæt kontakt med lokalområderne. Københavns Vand indgår derfor gerne i et tæt samarbejde med bydelsrådene. Miljøkontrollen finder, at det med hensyn til at sikre klarhed i opgavefordelingen for borgere og virksomheder, ikke er hensigtsmæssigt at udlægge dele af Miljøkontrollens opgaver til bydelene. De fleste af Miljøkontrollens opgaver kræver specialiseret viden. For eksempel om virksomhedsforhold, økologi, kemi, geologi og støjgener. Dertil kommer, at mange af Miljøkontrollens opgaver er karakteriseret ved et behov for overordnet planlægning og koordinering. Det gælder f.eks. opgaver indenfor jordforurening, affaldsbehandling og overvågningsopgaver. Miljøkontrollen finder, at det vil være svært at sikre en høj specialviden og få koordineret opgavevaretagelsen så optimalt som muligt, hvis opgaverne udlægges. I det omfang, specialviden og opgavekoordinering ikke opretholdes, vil det have både økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser for opgavevaretagelsen. Miljøkontrollen mener dog, at man kan diskutere, om enkelte opgaver er egnet til udlægning til bydelene, da behovet for specialviden og opgavekoordinering varierer fra opgave til opgave. Det gælder skadedyrskontrol, ikke erhvervsmæssigt dyrehold og støj fra musikarrangementer og fritidsaktiviteter. Selv om de miljøfaglige og økonomiske argumenter er mindre afgørende, er det samlet set dog en fordel at opgaverne løses centralt. En opsplitning af opgaverne på forskellige myndighedsniveauer er ikke særlig brugervenligt i forhold til kommunens borgere og virksomheder. Med de nuværende størrelser af forsøgsbydelene, er der desuden ikke arbejdsopgaver nok til et helt årsværk i de enkelte bydele. Derfor påpeger Miljøkontrollen også, at det styrker det faglige miljø at have flere ansat inden for samme område. Ud fra en nærhedsbetragtning kan man således argumentere for, at de nævnte opgaver skal løses af bydelene. Og ud fra et fagligt synspunkt og en gennemskuelighedsbetragtning, kan man argumentere for, at opgaverne løses af Miljøkontrollen, som i forvejen er den myndighed, man skal henvende sig til i andre miljø- og ulempesager. Miljøkontrollen samarbejder i dag med bydelene om forskellige opgaver, f.eks. om nye affaldsordninger og Agenda 21 aktiviteter. Som led i Agenda 21 aktiviteterne drøftes miljøtiltag f.eks. i forbindelse med kvartersløftsprojekter, ligesom Miljøkontrollen støtter områderne med at udarbejde grønne regnskaber lokalt. Miljøkontrollen forventer, at der vil blive tale om samarbejde på flere områder. Til Miljøkontrollens udtalelse kan tilføjes, at Miljøkontrollen udfører både kommunale og amtskommunale opgaver, idet Københavns Kommune også er en amtslig enhed med regionale opgaver. I forbindelse med diskussionen om hovedstadsreformen i 1996, gennemførte Danmarks Teknologiske Institut en interviewundersøgelse for Miljøkontrollen. Formålet med undersøgelsen var at få belyst virksomhedernes syn på den nuværende og eventuelt fremtidige miljøadministration. Der blev interviewet 10 større virksomheder, og af undersøgelsens sammenfatning fremgår det, at der var generel ros til Miljøkontrollens høje faglige niveau, ligesom alle de interviewede udtrykker, at de finder det meget effektivt med kun en miljømyndighed, samt det er af meget stor betydning for sagsbehandlingen, at én og kun én myndighed har det samlede overblik over deres virksomhed. Inddragelse af brugerne i vurderingen. I Overborgmesterens brev anmodes udvalgene om at inddrage brugerne i deres vurdering. Med hensyn til forsyningsvirksomhederne, har forvaltningen fundet det vanskeligt at formulere et tema for en brugerundersøgelse, af hvorvidt forsyningsopgaverne skal løses samlet for hele kommunen eller af bydelene. Som det fremgår af overstående, betyder forsyningsvirksomhedernes sammenhængende infrastruktur, at en sådan undersøgelse ikke vil være meningsfyldt. Miljøkontrollen oplyser i vedlagte notat af 30. august 1999, at det ikke har været muligt at tilrettelægge og gennemføre en dækkende brugerundersøgelse, da de fleste af Miljøkontrollens opgaver er meget omfattende og henvender sig til mange borgere og virksomheder. Men Miljøkontrollen planlægger i 2000 at gennemføre en større brugerundersøgelse på områderne for ulempesager, bevillinger og skadedyrsbekæmpelse. Konklusion. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at de opgaver der løses af forvaltningen, løses bedst og mest hensigtsmæssigt centralt i forvaltningen, og at dette gælder såvel egentlige myndighedsopgaver som forsyningsopgaver. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer endvidere, at opgaver der forudsætter borgerinddragelse i lokalområderne, såsom Agenda 21-aktiviteter, lokale affaldsløsninger, alternative energiformer og vandbesparelser, i højere grad kan løses decentralt og i et tæt samarbejde med forvaltningens institutioner. Med hensyn til forsyningsopgaverne er det Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at forsyningen til Københavns Kommune af gas, vand, varme, vand og kloaker, samt rådgivning om energi, vandbesparelser m.v. løses bedst centralt og samlet for hele kommunen. Denne opfattelse støttes af, at der er en klar tendens til, at de forsyningsopgaver, som løses under Miljø- og Forsyningsforvaltningen, i stadig højere grad løses i et regionalt samarbejde. De myndighedsopgaver der løses af Miljøkontrollen, kræver som helhed en central opgaveløsning. Mange af Miljøkontrollens opgaver kræver specialiseret viden og høj faglig kompetence, og det vil være vanskeligt at opretholde og udbygge denne kompetence decentralt i bydelene. Desuden er mange af opgaverne karakteriseret ved et behov for overordnet planlægning og koordinering. For flere af opgaverne gælder det desuden, at de bør løses i et tættere regionalt samarbejde. Økonomi Ingen. Høring ingen BILAG VEDLAGT Notat fra Københavns Belysningsvæsen af 9. august 1999. Notat fra Københavns Vand af 2. september 1999. Notat fra Miljøkontrollen af 30. august 1999 Niels Juul Jensen /Jens Purup
4. MFU 122/1999 (M&FFs j.nr. L 3510-6/99) Offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget ikke ændrer opfattelse af, at der iværksættes et projekt om offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger m.m. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 31. maj 1999 at iværksætte et projekt om offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger. Levnedmiddelkontrollen har gennemført projektet og er parat til at offentliggøre kontrolresultaterne ultimo oktober 1999. Bager- og Konditormestrene i Danmark har henvendt sig til miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og anmodet om at man genoverveje iværksættelse af offentliggørelse af tilsynsresultaterne, og i stedet indgå i et udvidet samarbejde med bager – og konditormestrene i Danmark. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at udvalget ikke ændrer opfattelse af sin hidtidige beslutning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 31. maj 1999 at iværksætte et projekt om offentliggørelse af kontrolresultater fra bagerforretninger. På baggrund af Levnedsmiddelkontrollens erfaringer med offentliggørelse af kontrolresultater vedrørende hygiejnen på spisesteder, vurderede Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der med fordel kunne iværksættes et tilsvarende projekt omfattende bagerforretninger og bagerafdelinger i supermarkeder. Levnedmiddelkontrollen har gennemført projektet og er parat til at offentliggøre kontrolresultaterne ultimo oktober 1999. Bager- og Konditormestrene i Danmark har henvendt sig til miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og anmodet om, at man genovervejer iværksættelse af offentliggørelse af tilsynsresultaterne, og i stedet indgår i et udvidet samarbejde med Bager – og Konditormestrene i Danmark. Levnedsmiddelkontrollen har afholdt 2 møder med organisationen, og en af organisationens jurister har deltaget i flere tilsyn sammen med Levnedsmiddelkontrollen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at det er fornuftigt at offentliggøre resultaterne af hensyn til borgerne og at samarbejde med Bager- og Konditormestre i Danmark. BILAG VEDLAGT Henvendelse fra Bager- og Konditormestre i Danmark af 7. oktober 1999. Henvendelse fra Bager- og Konditormestre i Danmark af 12. oktober 1999. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
5. MFU 137/1999 (M&FFs j.nr. M 1820-3/99) Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager vedlagte redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune til efterretning og at Miljø- og Forsyningsudvalget videresender sagen til Økonomiudvalget med anmodning om, at der tages initiativ til at udarbejde en handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune, med deltagelse af forvaltningerne. RESUME Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på mødet den 7. september 1998 "Handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen". Handlingsplanen evalueres en gang om året – første gang den 1. januar 2000. Miljø- og Forsyningsudvalget tog til efterretning, at Miljøkontrollen udarbejder en redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i hele kommunen. I forbindelse med budgetforhandlingerne den 8. oktober 1998 vedtog Borgerrepræsentationen, at der i løbet af 1999 skulle udarbejdes et forslag til en grøn indkøbspolitik for Københavns Kommune. Til dette formål er der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne med Økonomiforvaltningen som formand. Endvidere indgik Københavns Kommune den 3. november 1998 sammen med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune en aftale med Miljø- og Energiministeren om at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet vedlagte redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune. Redegørelsen gør status over forvaltningernes tiltag indenfor miljøbevidste indkøb og giver i den forbindelse forslag til udpegning af indsatsområder for fremtidige miljøbevidste indkøb. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af skriftlige svar fra forvaltningerne og deres institutioner. Redegørelsen viser, at der i visse tilfælde stilles miljøkrav ved indkøb af varer og tjenesteydelser, men at miljøkrav ikke indgår systematisk i indkøbsbeslut-ningerne. Derfor anbefales det, at der i samarbejde med alle forvaltningerne udarbejdes en handlingsplan for miljøbevidste indkøb indenfor rammerne af den kommende indkøbspolitik og den statslige aftale om miljø- og energihensyn ved indkøb. I forbindelse med udmøntningen af den statslige aftale vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen sikre sig, at de økonomiske konsekvenser af at tage højde for miljø- og energihensyn ved indkøb bliver belyst i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det anbefales, at Miljø- og Forsyningsforvaltningens redegørelse anvendes i fobindelse med forvaltninegernes udarbejdelse af en handlingsplan for miljøbevidste indkøb. I redegørelsen anbefales det bl.a., at der udvælges få og lettilgængelige indsatsområder, at den centrale indkøbsafdelings rammeaftaler forsynes med miljøvurderinger og at indkøbspersonalet efteruddannes. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte på mødet den 7. september 1998 "Handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen". Handlingsplanen evalueres en gang om året. Den kommer første gang den 1. januar 2000. Miljø- og Forsyningsudvalget tog til efterretning, at Miljøkontrollen udarbejder en redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i hele kommunen. I forbindelse med budgetforhandlingerne den 8. oktober 1998 vedtog Borgerrepræsentationen, at der i løbet af 1999 skulle udarbejdes et forslag til en grøn indkøbspolitik for Københavns Kommune. Til dette formål er der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne med Økonomiforvaltningen som formand. Endvidere indgik Københavns Kommune den 3. november 1998 sammen med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune en aftale med Miljø- og Energiministeren om at inddrage miljø- og energihensyn ved indkøb. Vedlagte redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb skal ses i forlængelse af den kommende indkøbspolitik og den statslige aftale om miljø- og energihensyn ved indkøb. Borgerrepræsentationen har tidligere truffet beslutninger, som knytter sig til miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune for eksempel brug af ubleget 100 procent genbrugspapir, anvendelse af miljøvenlige drivmidler til Københavns Kommunes bil- og lastbilpark samt indførelse af økologiske fødevarer. Formål Formålet med den vedlagte redegørelse er at give en status for miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune, som kan bruges til at udarbejde en handlingsplan for indførelse af miljøbevidste indkøb. Udførelse af undersøgelsen I forbindelse med dataindsamling til redegørelsen drøftede Miljøkontrollen indledningsvist med kommunens indkøbsafdeling, hvordan miljøbevidste indkøb kunne gennemføres generelt i kommunen og hvordan en redegørelse kunne udarbejdes mest hensigtsmæssigt. Efterfølgende rettede Miljøkontrollen ultimo 1998 skriftlig henvendelse til forvaltningerne, og anmodede om en skriftlig besvarelse af fem spørgsmål. Spørgsmålene omfattede forvaltningens og de respektive institutioners indkøb i forhold til organisering, varegrupper, miljøhensyn, antal medarbejdere samt den økonomiske og størrelsesmæssige betydning af de enkelte indkøb. Resultater og anbefalinger Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de indkomne svar fra forvaltningerne og deres institutioner og giver et overordnet billede af miljøbevidste indkøb i hver forvaltning og Københavns Kommune som helhed. Centrale indkøb Den centrale indkøbsafdeling organiserer centrale indkøb for forvaltningerne via rammeaftaler, der foreligger som bindende eller vejledende aftaler. Ved valg af leverandører lægger indkøbsafdelingen vægt på pris, leveringsdygtighed, service og miljøforhold. Miljøoplysninger indgår ved vurdering af produkterne sammen med de øvrige parametre som pris og kvalitet. Indkøbsafdelingen indgik eller fornyede 33 rammeaftaler i 1998. Omkring halvdelen af aftalerne omfattede miljø- og arbejdsmiljøkrav. Økonomiforvaltningen har foretaget en undersøgelse af i hvor stor udstrækning forvaltningerne anvender rammeaftalerne. Undersøgelsen dækker ca. 45% af Københavns Kommunes budget. Resultatet var, at 45% af undersøgelsens indkøb var foretaget uden indkøbsaftaler, 33% var indkøbt gennem den centrale indkøbsafdelings aftaler og de resterende 22% var gået igennem forvaltningens og bydelenes egne aftaler. Decentrale indkøb Redegørelsen viser, at de færreste forvaltninger har retningslinier for miljøbevidste indkøb og derfor stilles der ikke systematiske miljøkrav ved indkøb udenfor rammeaftalerne. Der inddrages dog spredte miljømæssige betragtninger på forskellige områder. Generelt foretages indkøbene typisk decentralt af institutionerne. Ofte har forvaltningerne et mindre antal medarbejdere, der varetager indkøb som deres primære opgave (decentrale hovedindkøbere) og et stort antal medarbejdere, hvor indkøb udgør en mindre del af arbejdsopgaverne (decentrale indkøbere). Anbefalinger På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der udarbejdes en handlingsplan for hele kommunen, hvor alle forvaltningerne samarbejder om at udpege indsatsområder for de miljøbeviste indkøb. Disse indsatsområder skal være relativt få og lettilgængelige for at sikre, at tankegangen vedrørende miljøbevidste indkøb bliver godt indarbejdet i indkøbsfunktionerne. Der kan opstilles følgende udvælgelseskriterier: · Der eksisterer viden om produktets miljøpåvirkning. · Der eksisterer mindre miljøbelastende produkter. · Der opnås en relativ stor miljøeffekt. · Mængderne er store og har derved indflydelse på markedet. · Indsatsen er synlig for borgere, virksomheder og/eller medarbejdere. · Indsatsen kan måles. Ud fra redegørelsens status og ovenstående udvælgelseskriterier kunne det være relevant, at følgende syv varegrupper prioriteres som indsatsområder i forbindelse med gennemførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune. Tiltag indenfor indsatsområderne bør dække indkøb indenfor rammeaftaler (centrale indkøb) såvel som indkøb udenfor rammeaftalerne (decentrale indkøb). De syv varegrupper indkøbes af alle institutioner, og opfylder desuden et eller flere af de ovennævnte kriterier: · Bygningsvedligeholdelse · Elektroniske produkter · Kontorartikler · Fødevarer · Transport · Papir · Rengøring Det foreslås, at der udvælges nogle produkter indenfor hver varegruppe. For hvert produkt bør der opstilles målsætninger samt tidsplan for opfyldelse heraf. De decentrale indkøberes indsats på dette område kan lettes ved, at rammeaftaler forsynes med en miljøvurdering. I så fald kan de decentrale indkøbere sikre sig miljørigtige indkøb ved at gøre større brug af rammeaftalerne. På grund af det meget store antal af decentrale indkøbere er dette en hensigtsmæssig løsning set i forhold til uddannelsesbehov. En stor del af Københavns Kommunes indkøb foregår udenfor rammeaftalerne. Derfor er der også behov for at foretage en systematisk inddragelse af miljøhensyn ved de decentrale indkøb af varer og tjenesteydelser. Det kan imidlertid være både svært og tidskrævende at vurdere miljøaspekterne, hvis produkterne ikke er miljømærkede, eller hvis der ikke foreligger miljøoplysninger. Det bør sikres, at indkøbspersonalet får en mere specifik information om f.eks. produkters miljøbelastning samt værktøjer til at vurdere og træffe valg udfra produkternes miljømæssige egenskaber. Der vil derfor være behov for at efteruddanne en lang række medarbejdere i forvaltningerne. Endvidere bør der etableres netværksgrupper med det formål at fremme viden- og erfaringsudveksling på tværs af institutionerne. Økonomi Nærværende indstilling vil ikke få økonomiske konsekvenser. Ved implementering af handlingsplan for miljøbevidste produkter må der forventes udgifter til f.eks. efteruddannelse samt øgede udgifter til indkøb, idet mindre miljøbelastende produkter kan være dyrere end traditionelle produkter. Høring Redegørelsen for indførelsen af miljøbevidste indkøb har ikke været til høring i Københavns Kommunes forvaltninger. BILAG VEDLAGT 1: Redegørelse for indførelse af miljøbevidste indkøb i Københavns Kommune Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
6. MFU 138/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Mødeplan for Miljø- og Forsyningsudvalget i kalenderåret 2000 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslaget til mødeplan og at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, såfremt der ikke foreligger tilstrækkeligt med sager. RESUME Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt afholdes møde hver 14. dag i Miljø- og Forsyningsudvalget. Undtaget er de større ferieperioder. Mandag kl. 14.15 - 16.15 vælges som fast mødetidspunkt. SAGSBESKRIVELSE I medfør af § 20, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, skal Miljø- og Forsyningsudvalget for hvert regnskabsår træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes. Det skal på denne baggrund foreslås, at der for kalenderåret 2000 berammes følgende 20 ordinære mødedage: mandag den 10. januar mandag den 24. januar mandag den 7. februar mandag den 28. februar + evt. budgetseminar fra kl. 9.30 til 13.30 mandag den 6. marts mandag den 20. marts mandag den 3. april mandag den 17. april mandag den 15. maj mandag den 22. maj mandag den 19. juni mandag den 7. august mandag den 21. august mandag den 4. september mandag den 25 september mandag den 9. oktober mandag den 30. oktober mandag den 13. november mandag den 27. november mandag den 11. december Møderne afholdes på Rådhuset, 1 sal indgang vær. 57, Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal. Som det fremgår indebærer forslaget, at der som udgangspunkt afholdes møde hver 14. dag. Undtagelsen fra denne hovedregel er ferieperioderne samt perioderne omkring påske og jul/nytår. Møderne berammes for tidsrummet kl. 14.15 – 16.15. Det foreslås, at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, såfremt der ikke foreligger tilstrækkeligt med sager. Niels Juul Jensen /Pia Jacobsen
7. MFU 139/1999 (M&FFs j.nr. B 3720-1/99) Projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for 12 større ejendomme INDSTILLING Miljø- og Forsyningsudvalget foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for 12 større ejendomme, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUME Ejendomme med en blokvarmecentral på over 0,25MJ/s (Mega Joule/sekund) skal ifølge en forudsætningsskrivelse fra Energiministeriet overgå til fjernvarme senest 2 år efter, at de har fået orientering herom. Københavns Kommune er ansvarlig for, at ejendommene bliver tilsluttet, og kommunen fastlægger tilslutningsbetingelserne på grundlag af forudsætningsskrivelsen. Projektet er Belysningsvæsnets forslag til tilslutningsbetingelser for 12 større ejendomme, og der redegøres for virkningen af projektet. SAGSBESKRIVELSE Varmeforsyningsloven af 13. juni 1990 og Energiministeriets forudsætningsskrivelse af 13. september 1990 præciserer, at blokvarmecentraler i Københavns Kommune over 0,25 MJ/s skal tilsluttes fjernvarmenettet. Indtil videre har Borgerrepræsentationen vedtaget tilslutningspligt for 304 større ejendomme i kommunen. Som følge af den løbende udbygning af fjernvarmenettet kan nu yderligere 26 ejendomme med en blokvarmecentral over 0,25 MJ/s påbydes tilslutning og forsynes med fjernvarmevand i 1999/2000. Indstillingen omfatter 12 af disse ejendomme, hvor sagsbehandlingen er afsluttet. 10 af ejendommene anvendes til boligformål og 2 til erhvervsformål. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har orienteret ejerne af de 12 ejendomme om, at de kan forvente at blive pålagt at overgå til fjernvarmeopvarmning, og at de i den forbindelse skal udarbejde den del af fjernvarmeprojektet, der vedrører ejendommens egne installationer. Belysningsvæsnet har efterfølgende besøgt ejendommene for at kontrollere, at de kan pålægges tilslutningspligt. Belysningsvæsnet finansierer og udfører fjernvarmestikledninger til ejendommene, medens ejerne finansierer og forestår udførelsen af ejendommenes egne installationer. Tilslutningen skal være etableret senest et år efter, at der er givet påbud om tilslutning. ØKONOMI Selskabsøkonomi Et års fjernvarmeforsyning til ejendommene giver et dækningsbidrag på 1,5 mill.kr under forudsætning af et dækningsbidrag ved marginalproduktion på 65 kr./GJ (kroner /Giga Joule) Udgifterne til stikledninger til forsyning af ejendommene skønnes at udgøre ca 1,8 mill.kr., og disse udgifter vil således være tilbagebetalt på lidt over et år. I henhold til reglerne for udbygningsområder vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 1989 (B.F. 1989 s. 879-86) foreslås der ikke opkrævet tilslutningsafgift for ejendommene. Brugerøkonomi uden kapitalomkostninger Brugerøkonomien er beregnet for alle ejendommene efter et cirkulære fra Gas- og varmeprisudvalget. Ejerne er endvidere orienteret om den forventede udgift til fjernvarmeinstallationen og om den godtgørelse, der ydes af Belysningsvæsnet for restværdien af det eksisterende fyringsanlæg. Godtgørelserne udgør i alt 1,2 mill.kr. for de 12 ejendomme. I henhold til en kendelse fra Konkurrenceankenævnet skal kapitalomkostningerne til det nye fjernvarmeanlæg holdes uden for beregningen af brugerens økonomi, når der gives økonomisk kompensation i form af godtgørelse for det hidtidige fyringsanlæg. Hvis der ses bort fra kapitaludgifterne, vil 2 ejendomme få en besparelse i udgiften til opvarmning, medens de resterende 10 ejendomme vil få uændret udgift i 5 år. Det skyldes, at de afregnes efter en særlig indslusningspris. Gas- og varmeprisudvalget har besluttet, at tvangstilsluttede ejendomme, for hvem fjernvarme medfører en omkostningsforøgelse, i de første 5 år skal afregnes efter en såkaldt indslusningspris, som medfører, at ejerne ikke kommer til at mærke fordyrelsen i denne periode. Herved får ejendommene 5 år til at tilpasse sig den påtvunge merudgift. Brugerøkonomi med kapitalomkostninger Godtgørelsen for restværdien i det hidtidige oliekedelanlæg dækker ikke hele udgiften til det nye fjernvarmeanlæg. Ejendommene pålægges derfor en investering i størrelsesorden 150.000 – 500.000 kr. Men denne investering medfører en forbedring af ejendommen i form af et helt nyt fjernvarmeanlæg, der har en levetid, som er væsentligt længere end for et kedelanlæg. Medtages den årlige ydelse på et lån til investeringen, vil der for en enkelt ejendoms vedkommende være tale om en merudgift under 5%. For 7 ejendomme er merprisen mellem 5 og 10% og for de resterende 4 ejendomme 11 – 27%. Ved beregningen af de anførte stigninger er den ovennævnte indslusningspris anvendt. Det skal bemærkes, at de nævnte beregninger er udført i takt med, at projekterne til de enkelte ejendomme er færdiggjort. Hvis beregningerne udføres med dagens oliepriser, vil kun een af ejendommene få en merudgift – på 13%. Kassemæssig dækning for udgiften til stikledninger på 1,8 mill.kr. og til tilbagekøb af kedelanlæg på 1,2 mill.kr. kan anvises på investeringsoversigten for 1999-2002, konto 01.22.03.3.07, Fjernvarmestikledninger. ANDRE KONSEKVENSER. Projektet er af betydning for udbygningsplanen i henhold til aftalerne mellem Københavns Kommune og Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR). Den samlede tilslutningsværdi for ejendommene anslås til ca 4,9 MJ/s, svarende til en årlig varmelevering på 23 TJ (Tera Joule). Et forbrug på ca. 680 tons olie årligt vil derved blive erstattet med fjernvarmelevering og give en årlig besparelse på ca. 450 tons olie, idet de sidste ca. 230 tons olie konverteres til fyring på kraftvarmeværkerne. Fjernvarmeopvarmningen giver en miljøforbedring ved reduktion af udledningen af svovloxid med ca. 4,0 tons pr. år og af kuldioxid med ca. 1400 tons pr år. HØRING De berørte grundejere er orienteret om projektet, og deres bemærkninger er medtaget i forslaget. I henhold til Energiministeriets regler for projektgodkendelse skal de berørte grundejere have skriftlig meddelelse om projektgodkendelsen og påbudet om tilslutningspligt, og de har herefter inden for 4 uger mulighed for at klage til Energistyrelsen. Niels Juul Jensen / Vibeke Østergaard
8. MFU 135/1999 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Gennemførelse af aktuelle afværgeforanstaltninger i børnehave på Håbets Alle 12. b. Henvendelse fra Poul Nielsen (O) af 6. oktober 1999 om aktieselskabsform. c. Ansøgning vedr. bioforgasning INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Til punktet vedlægges følgende notater: a. Notat af 18. oktober 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat om gennemførelse af akutte afværgeforanstaltninger i børnehave på Håbets Alle 12. b. Henvendelse fra Poul Nielsen (O) af 6. oktober 1999 om aktieselskabsform. c. Notat af 18. oktober 1999 fra Miljøkontrollen om ansøgning vedrørende bioforgasning. Niels Juul Jensen / Pia Jacobsen
9. MFU 128/1999 (M&FFs j.nr. F 1510-32/99) Drøftelse af Miljø- og Forsyningsudvalgets studietur INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter forslag til studietur.
10. MFU 133/1999 Meddelelser fra borgmesteren
11. MFU 134/1999 Eventuelt