Mødedato: 26.09.2005, kl. 15:00

Høring af det videre arbejde med "En by i bevægelse"

Høring af det videre arbejde med "En by i bevægelse"

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 26. september 2005

 

 

9.      Høring af det videre arbejde med "En by i bevægelse"

      MFU 224/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til høringssvar til det videre arbejde med "En by i bevægelse", sendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 25. august 2005 en indstilling om det videre arbejde med strategien "En by i bevægelse" og besluttede at sende indstillingen i høring hos de stående udvalg.

I indstillingen foreslås det at indsatserne i "En by i bevægelse" rettes mod børn, inaktive voksne, ældre og etniske minoriteter. Derudover er det foreslået, at indsatserne særligt prioriteres i bydele, hvor der er social ulighed i sundhed, og hvor der tages udgangspunkt i lokalområdets ressourcer fx i områder med områdefornyelser og kvarterløft. Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslår ligeledes, at en tværsektoriel styregruppe for "En by i bevægelse" får mandat til at operationalisere indsatser skitseret i nærværende indstilling. Miljøkontrollen repræsenterer Miljø- og Forsyningsforvaltningen i styregruppen.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med budgetforliget 2005 vedtog Borgerrepræsentationen at København skal være en by i bevægelse. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 25. august 2005 en indstilling om det videre arbejde med strategien "En by i bevægelse" og besluttede at sende indstillingen i høring hos de stående udvalg.

Motion skal indtænkes bredt i alle forvaltninger som et forebyggende element. På den baggrund nedsatte de administrerende direktører en tværsektoriel styregruppe med repræsentation fra alle forvaltninger og med Sundhedsforvaltningen som tovholder. Miljøkontrollen repræsenterer Miljø- og Forsyningsforvaltningen i styregruppen.

 

En by i bevægelse

Styregruppen har over for Sundheds- og Omsorgsudvalget indstillet, at indsatser for at gøre København til "En by i bevægelse" særligt rettes mod børn, inaktive voksne, ældre og etniske minoriteter. Derudover er det foreslået, at indsatserne særligt prioriteres i bydele, hvor der er social ulighed i sundhed, og hvor der tages udgangspunkt i lokalområdets ressourcer fx i områder med områdefornyelser og kvarterløft. Det foreslås ligeledes, at den tværsekt orielle styregruppe for "En by i bevægelse" får mandat til at operationalisere indsatser skitseret i nærværende indstilling.

Motionsstrategien foreslår en tre-strenget indsats, som består af tre grundstrategier: Viden, Muligheder og Handling. En effektiv sundhedsfremmende og forebyggende indsats på motionsområdet bygger på et samspil mellem disse tre grundstrategier og en række tilknyttede delstrategier.

Viden er fx kampagner, oplysning og uddannelse. Muligheder relaterer til fysiske rammer som fx idrætsfaciliteter og strukturelle rammer som fx politikker på arbejdspladser, daginstitutioner og i skoler om fysisk aktivitet. Handling omfatter motivation for at vælge en fysisk aktiv livsstil.

En stor gruppe af de københavnske borgere har særligt behov for indsatser på motionsområdet, som rækker ud over de enkelte forvaltningers traditionelle arbejdsområder.  Derfor indstilles det, at der arbejdes tværsektorielt med indsatserne i Københavns Kommune, således at alle syv forvaltninger inddrages i operationaliseringen af strategien. Formålet med en tværsektoriel styregruppe er at sikre, at indsatserne koordineres, og at viden og erfaring genereret i forvaltningerne gennem det hidtidige arbejde på området og med byens fysiske rammer inddrages.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til høringssvar

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår at følgende høringssvar sendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget:

"Til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 25. august 2005 en indstilling om det videre arbejde med strategien "En by i bevægelse" og besluttede at sende indstillingen i høring hos de stående udvalg.

Miljø- og Forsyningsudvalget finder det vigtigt, at der arbejdes tværsektorielt med miljø og sundhed.  Miljø- og Forsyningsudvalget vil tænke motion og bevægelse ind i forvaltningens planer og aktiviteter, hvor det er relevant, og hvor det er muligt i forhold til forvaltningens samlede prioritering af ressourcerne. Iværksættelse af helt nye indsatser i forvaltningen for at fremme bevægelse vil forudsætte tilførsel af nye midler.

Miljø- og Forsyningsudvalget har derudover ingen bemærkninger og kan kun tilslutte sig at styregruppen arbejder videre med en strategi for "En by i bevægelse" med udgangspunkt i de tre udpegede grundstrategier, viden, muligheder og handling, samt de fire målgrupper, børn, inaktive voksne, ældre og etniske minoriteter.

Med venlig hilsen

Winnie Berndtson"

 

Konsekvenser for borgerne

Et tværsektorielt samarbejde om miljø, motion og sundhed kan på sigt fremme både miljøet og borgernes sundhed.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

Ingen.

 

 

Hjalte Aaberg                    /                                                               

                                                                 Lene Mårtensson

 


 

Til top