Effektiviseringspotentialer i Københavns Energi
Effektiviseringspotentialer i Københavns Energi
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 26. august 2002
7. Effektiviseringspotentialer i Københavns Energi
MFU 284/2002 J.nr. 174/2002
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,
at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter effektiviseringspotentialerne i KE og
at Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiger forvaltningen til at indlevere et ændringsforslag til budgettet, som omsætter provenuet af effektiviseringerne til en nedsættelse af vandtaksten.
Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede på mødet den 15. april 2002 mulighederne for en effektivisering af KE.
Udvalget fik forelagt en plan, som indebar, at forvaltningen senest 1. september 2002 skulle afrapportere resultaterne af en effektiviseringsrunde.
Afrapporteringen viser, at der vil kunne effektiviseres for i alt 19,4 mio. kr. i KE i 2003.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at dette provenu benyttes til en nedsættelse af vandtaksten med 54 øre/m3 i forhold til forslaget til budget for 2003.
Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede på mødet den 15. april 2002 mulighederne for en effektivisering af KE.
Udvalget fik på mødet forelagt en plan, som indebar, at forvaltningen senest 1. september 2002 skulle afrapportere resultaterne af en gennemgang af KE's budget med henblik på at finde yderligere effektiviseringer. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremskyndet afrapporteringen til mødet den 26. august 2002 med henblik på, at eventuelle ændringsforslag til budgettet kan fremsættes inden fristen herfor udløber.
KE's afrapportering af projektet viser, at der vil kunne effektiviseres for i alt 19,4 mio. kr. i KE i 2003, jf. de vedlagte overheads, som KE vil gennemgå på udvalgsmødet.
Opgørelsen omfatter besparelsen på 9,6 mio. kr. som følge af, at KE overtager opkrævningen af vand- og vandafledningstaksterne fra Skatteforvaltningen, jf. BR 393/02, behandlet på BR's møde den 22. august 2002.
Effektiviseringsgevinsten fordeler sig på alle fem forsyningsarter, dog med hovedvægten på vand og vandafledning.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at det samlede provenu benyttes til en nedsættelse af vandtaksten med 54 øre/m3 i forhold til forslaget til budget for 2003. Dette vil kunne gennemføres ved fremsættelsen af et ændringsforslag, som omfatter,
- at udgiftsbevillingerne vedrørende drift for de fem forsyningsarter nedsættes med i alt 19,4 mio. kr.,
- at indtægtsbevillingen for vandforsyningen nedsættes med tilsvarende 19,4 mio. kr. og
- at vandtaksten nedsættes fra kr. 7,40 til kr. 6,86 pr. m3.
Forslaget vil ikke ændre udvalgets samlede budgetramme.
Det indstilles, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at fremsætte et sådant ændringsforslag til budget 2003.
Forslaget fremsættes under hensyn til, at de øvrige forsyningsarter alle har større eller mindre gæld til kommunen, og at det derfor vil være fornuftigt at anvende effektiviseringsgevinsten til øget afdrag på denne gæld.
For Vandforsyningens vedkommende vil provenutabet som følge af takstnedsættelsen omvendt overstige effektiviseringsgevinsten. Vandforsyningen har imidlertid et tilgodehavende hos kommunen, som efter det hidtidige budgetforslag ville have været på 104,6 mio. kr. ultimo 2003. Hvis vandtaksten nedsættes som foreslået, vil tilgodehavendet på udlægskontoen falde til 92,7 mio. kr.
ØKONOMI
Takstnedsættelsen på 54 øre vil indebære en årlig mindreudgift på 94 kr. incl. moms for en familie på tre personer med et gennemsnitligt vandforbrug på 128 liter pr. person pr. dag.
Den samlede vandpris incl. vandafledning, afgifter og moms
vil – som følge af forslaget – falde fra 29,75 kr. pr. m3 i 2002 til 29,33
kr. pr. m3 i 2003.
I det fremlagte budgetforslag var den samlede vandpris forudsat hævet til 30,00 kr. pr. m3
MILJØVURDERING
Indstillingen er
ikke miljøvurderet.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Peter Elsman / Jens Balslev