Miljø- ogForsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 26. maj 2003

6.      Forsøgmed miljøzoner i Københavns Kommune i en 3-årig periode

 MFU 117/2003

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- ogForsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- ogForsyningsudvalget godkender,

at det iindstillingen beskrevne forslag til forsøg med miljøzoner i København dannergrundlag for, at forvaltningerne udarbejder en ansøgning til Justitsministeriet,

at forslagetefter Justitsministeriets behandling af ansøgningen sendes til politiskbehandling og derefter i offentlig høring forinden endelig vedtagelse,

at forvaltningernesøger at indgå i et samarbejde med europæiske byer om erfaringsudveksling ommiljøzoner og

at forvaltningerneudarbejder ansøgning til Justitsministeriet om, at Københavns Kommune fårkompetence til at håndhæve tomgangsregulativet. 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 10. oktober 2002, atkommunen skal søge Justitsministeriet om tilladelse til at etablere forsøg medmiljøzoner for at begrænse især den sundhedsskadelige partikelforurening fratrafikken. Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningenhar efterfølgende udarbejdet et forslag til en miljøzoneordning, der kan dannegrundlag for at lave en ansøgning. Efter Justitsministeriets godkendelse,sendes forslaget i høring, før der tages endelig stilling til forsøgetsudformning og omfang. Ordningen gennemføres i en treårig forsøgsperiode fra den1. oktober 2004 til den 30. september 2007. I det halve år op tilstarttidspunktet gennemføres en informationskampagne. Nogle transportører kan havebehov for længere tid til at tilpasse sig ordningen, hvorfor de moddokumentation kan søge om dispensation for kravene i ordningens første halvår.

Formålet med miljøzoneordningen er at vurdere, om det er eteffektivt virkemiddel til at begrænse forureningen med ultrafine partikler.Miljøzoneordningen foreslås at omfatte det område af København, der liggermellem Ring 2 og Vejlands Allé.

Dieselkøretøjer over 3½ tons totalvægt er omfattet afordningen. Kravet til disse køretøjer er, at de skal være forsynet med eteffektivt partikelfilter, for at kunne køre inden for miljøzonen. For øvrigekøretøjer over 3½ tons er der kørsels- og standsningsforbud inden for zonen,med mindre de anvender el, gas e.l. eller der er tale om specialkøretøjer.

Miljøzoneordningen skønnes at medføre en række positivesundhedsmæssige effekter (sparede menneskeliv, færre hospitalsindlæggelsermv.). De samfundsmæssige gevinster heraf er løseligt opgjort til mellem 350mio. kr. og 1½ mia. kr. årligt. Dette giver 1 – 4½ mia. kr. for heleforsøgsperioden.

Prisen for partikelfiltre er anslået til gennemsnitligt ca.40.000 kr. pr. stk. Den samlede udgift for ejerne af køretøjerne vil så blivemellem 600 og 800 mio. kr. for hele forsøgsperioden.

For kommunen vil ordningen medføre udgifter til udskiftningaf en række ældre køretøjer, hvorpå det ikke er muligt at montere effektivepartikelfiltre.

Udgifterne til etablering og gennemførelse af forsøget eropgjort til i alt 7½ mio. kr. i perioden 2004 – 2007. Udgifterne er ikkefinansieret, hvorfor de foreslås at indgå i forhandlingerne om budget for 2004.

I forbindelse med EU´s 6. rammeprogram påtænkes at etablereet samarbejde mellem europæiske byer om miljøzoner. Det foreslås, at kommunensøger deltagelse i samarbejdet. Udgifterne hertil indgår i de foreslåede midlertil projektledelsen for miljøzoneordningen.

Holdende biler med motoren kørende i tomgang støjer og forurenerunødigt til gene for beboere og andre i lokalområdet. Det er politiets opgaveat håndhæve tomgangsregulativet, men de prioriterer ikke opgaven. For at opnåen mere effektiv kontrol foreslås, at kommunen ansøger Justitsministeriet om,at kommunen får denne kompetence i et treårigt forsøg parallelt medmiljøzoneordningen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog den 10. oktober 2002 følgende:

"Miljø- ogForsyningsudvalget skal i samarbejde med Bygge- og Teknikudvalget indenudgangen af 2002 færdiggøre en ansøgning til Justitsministeren om godkendelseaf forsøg med etablering af miljøzoner for biltrafikken i kommunen med henblikpå at begrænse partikelforureningen, i første omgang fra dieselbiler. Miljøkraveneskal være strengest i de centrale byområder, hvor koncentrationen af fodgængereog cyklister er størst."

Anledningen er, at luftforureningen og isærpartikelforureningen belaster befolkningens sundhed. Luftforureningen findesspecielt i storbyområder som følge af intens trafik, og hvor mange bliverpåvirket af luftforureningen.

Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget harpå møder henholdsvis den 4. og 9. december 2002 godkendt en indstilling omsagen. Af indstillingen fremgår, at der skal foreligge et forslag til forsøgmed miljøzoner i maj 2003. Til at gennemføre arbejdet er der nedsat enprojektgruppe med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen (formand) ogMiljø- og Forsyningsforvaltningen.

Hjemlen til at gennemføre forsøg med miljøzoner ligger iFærdselslovens § 92d. I henhold til denne paragraf kan kommuner og amtergennemføre tidsbegrænset og geografisk afgrænsede forsøg medfærdselsregulerende foranstaltninger alene begrundet i miljømæssige hensyn.

Formål medmiljøzoneordningen

Formålet med projektet er at vurdere, om miljøzoner er eteffektivt virkemiddel til at begrænse luftforureningen, herunder isærpartikelforureningen, som trafikken giver anledning til.

Geografiskafgrænsning

Miljøzonen foreslås at dække den del af Københavns Kommune,der ligger mellem Ring 2 og Vejlands Allé. Afgrænsningen ses på bilag 1.Området udgør ca. halvdelen af kommunens areal.

Der bor ca. 325.000 mennesker og er ca. 290.000arbejdspladser inden for zonen. Dette svarer til 65% af kommunens borgere og85% af kommunens arbejdspladser. Herudover er der en stor koncentration afkultur- og fritidstilbud, der benyttes af et stort antal mennesker.

Områdeafgrænsningen er søgt gjort så logisk som muligt fortrafikanterne. Desuden tages der med afgrænsningen højde for, at ingen nabokommuner"spærres inde." Al skiltning om ordningen kan foretages inden for kommunen.

En miljøzone omfattende hele k ommunen vil have en størremiljømæssig effekt end den foreslåede. Og det vil også være praktisk muligt atetablere den. Men et meget stort antal køretøjer med ærinde andetsteds, vilblive tvunget til at opfylde miljøzonekravene, når de passerer kommunen. Detdrejer sig blandt andet om transittrafik fra de øvrige nordiske lande tilEuropa og omvendt. Trafik til og fra Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommunerville også i praksis skulle overholde kravene. 

Forsøgsperiode

Færdselslovens § 92d indeholder ikke angivelse af, hvorlænge det er muligt at gennemføre forsøg. Forvaltningerne vurderer, at forsøgetskal vare nogle år, før det reelt vil være muligt at vurdere, om miljøzoner eret effektivt virkemiddel til begrænsning af partikelforureningen, samt omordningen har øvrige effekter, positive som negative. Endvidere skal ordningenhave en vis længde af hensyn til investeringerne for ejerne af køretøjerne.

Derfor foreslås forsøget fastsat til tre år tilgennemførelse i perioden 1. oktober 2004 – 30. september 2007.

Der planlægges gennemført en omfattende information tiloffentligheden og berørte brancher inden ordningen træder i kraft. På trods afen sådan informationsindsats vurderes, at nogle transportører fortsat vil havebehov for tid til at tilpasse sig de nye krav.

Derfor foreslås, at køretøjer - efter ansøgning - kan undgåat opfylde kravene i forsøgets første halve år.

Krav til køretøjer

Trafikken er den væsentligste kilde til partikelforurening igaderummene. Køretøjer over 3½ tons står for halvdelen af den trafikskabtepartikelforurening (lastbiler: 39%, busser 11%), varebiler for 28% ogpersonbiler for 22%. I dag findes der dokumentation for, at man ved at montereeffektive partikelfiltre på dieselkøretøjer over 3½ tons kan begrænsepartikeludslippet fra disse køretøjer med 80%. Teknologien er endnu ikke tilrådighed for person- og varebiler i det fornødne omfang.

Det foreslås, at dieselkøretøjer over 3½ tons totalvægt skalhave monteret et effektivt partikelfilter i henhold til Færdselsstyrelsenskravspecifikation for at kunne køre inden for miljøzonen eller være godkendtefter Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning for partikelfiltre.

Kommunen besluttede i 1999, at der skal være partikelfiltrepå alle kommunens dieselkøretøjer og på de dieselkøretøjer, der anvendes vedtransport for kommunen, hvor det er miljømæssigt fornuftigt. Dette betyder, aten række køretøjer har fået sat filter på eller vil få det inden den 1. april2004 (for kommunens køretøjer) og inden den 1. juli 2004 (for entreprenørerneskøretøjer).

Men der vil fortsat være en række hovedsageligt ældrekøretøjer, hvor det ikke er miljømæssigt fornuftigt at sætte filter på, da deikke vil kunne opfylde Færdselsstyrelsens kravspecifikation. Disse køretøjerbliver omfattet af miljøzoneordningen, og vil således ikke længere kunne køreinden for zonen.

Sættes der filtre på gamle og slidte køretøjer, vil detkræve en del service for at sikre en tilfredsstillende effektivitet ogholdbarhed. Det koster tid og penge, og der er derfor risiko for, at filtreneikke vedligeholdes i fornødent omfang. Der er også eksempler på, at man medældre køretøjer kører længere ture blot for at få udstødningstemperaturen op ogfå renset filteret.

Umiddelbart skønnet er en tredjedel af kommunens køretøjerover 3½ tons ikke egnet til filter.

Især transporten med varebiler har været stigende i enårrække og forventes også at stige fremover. Endvidere er der sket en stigningi antal personbiler, der kører på diesel. Det foreslås, at der i forbindelsemed en midtvejsevaluering af miljøzoneordningen vurderes, om der er mulighedfor og af hensyn til luftforureningen behov for også at søge person- og varebileromfattet af ordningen.

Eventuelt maksimalt alderskrav til køretøjerne

Alt andet lige forurener en bilmotor mindre jo yngre den er,dels på grund af mindre slitage på motoren, og dels på grund af løbendeskærpede EU-krav til køretøjernes udledning af udstødningsgasser.

Euro 2-køretøjer udleder 30-60% færre partikler (PM) endEuro 1-køretøjer.

Umiddelbart ville der være fornuft i at stille krav tilbilens Euro-norm. Men et alderskrav er mere overskueligt (Euro-normerneindføres med forskellige tidsintervaller). For at sikre, at kun de renestebiler kører i byen, kunne det overvejes, at kun køretøjer med en motor, dermaksimalt er 7 år, må køre i zonen.

Det kunne gennemføres som et "rullende" krav, således athver gang, der ansøges om at køre i zonen, må motoren højst være 7 år gammel.Derefter kan køretøjet køre i zonen i resten af forsøgsperioden. Dette svarertil, at alle køretøjer, der får et miljøzonecertifikat, opfylder Euro 2-normenfør påmontering af partikelfilter. Hermed undgås desuden at køretøjer med Euro1-norm, der er blevet solgt fra importørernes restlager efter oktober 1996 kanindgå i ordningen. Endvidere er partikelfiltrenes funktionalitet generelt bedrepå yngre køretøjer.

Københavns Kommunes egne køretøjer over 3,5 tons erhovedsageligt placeret i Københavns Energi og Kommune Teknik København. Af deto virksomheders ca. 150 køretøjer vil ca. halvdelen være over 7 år gamle, nårmiljøzoneordningen starter, og de skal således udskiftes.

Set i forhold til de køretøjer, der er indregistreret iKøbenhavns Kommune, vil ca. 1/3 af det samlede antal køretøjer være ældre end 7år. Antages det, at der er den samme andel af køretøjer registreret udenforkommunen, der er over 7 år, svarer det til op mod 6.000 køretøjer, der ikkelængere ville kunne køre inden for zonen.

Den transport, der i dag udføres af disse køretøjer, vil vedindførelse af miljøzonen skulle udføres af andre køretøjer. Dette vil enten skeved, at ejeren anskaffer sig et køretøj der opfylder kravene, hvilket vil væreforbundet med udgifter, eller at køretøjer, der kan opfylde kravene, bliverudnyttet bedre.

Sammenfattende vurderes, at et alderskrav på 7 år pånuværende tidspunkt vil være  forøkonomisk omfattende for såvel kommunen som berørte virksomheder. I forbindelsemed midtvejsevalueringen vurderes, om et alderskrav skal søges at indgå somkrav i ordningen.

Ordningens udformning

Indenfor miljøzonenindføres et kørsels- og standsningsforbud for biler over 3,5 tons totalvægt.Undtaget er biler med miljøzonecertifikat. Certifikatet kan i hele forsøgsperiodenefter ansøgning erhverves gratis hos Københavns Kommune, hvis dieselkøretøjeter forsynet med et effektivt partikelfilter fra ansøgningstidspunktet. Køretøjer,der anvender miljøvenlige brændstoffer som el og gas samt specialkøretøjer, kanogså efter ansøgning erhverve et gratis certifikat. Certifikatet gælder forhele forsøgsperioden. 

I forsøgsperiodensførste halvår fra den 1. oktober 2004 til den 31. marts 2005 kan transportører,der har behov for tid til at tilpasse sig de nye krav - mod dokumentation -ansøge om at erhverve et certifikat. Årsagen til denne "amnesti" er at minimererisikoen for, at nogle transportører får væsentlige økonomiske problemer med ateksistere. Endvidere kan der på denne måde tages højde for eventuellekapacitetsproblemer med hensyn til eftermontering af partikelfiltre.

Miljøzonen skiltes vedalle indfaldsveje til området og ved udkørsel fra området. Det kommunaleP-korps har den fornødne lovhjemmel og ekspertise til at håndhæve detforeslåede standsningsforbud. Kørselsforbudet kan i forholdet til den nuværendelovgivning kun håndhæves af politiet. I begge tilfælde p ålægges en afgift/bødepå 510 kr. til de køretøjer, der ikke overholder ordningens regler.

Antal køretøjeromfattet af ordningen

Der er pr. 1. januar 2002 indregistreret ca. 147.000køretøjer i Københavns Kommune, heraf har 6% (ca. 9.000 køretøjer) en totalvægtpå over 3½ tons. En del af disse køretøjer er indregistreret af store danske oginternationale virksomheder samt leasing virksomheder og indgår ikke i løsningaf transportopgaver i København. Omvendt er der køretøjer, som erindregistreret andre steder, der indgår i det københavnske transportsystem.

Ved kun at lade miljøzoneordningen omfatte køretøjer over 3½tons, berøres kun en lille andel af det samlede antal køretøjer i byen, men denmiljømæssige effekt er forholdsvis stor. De tunge køretøjer står i dag for ca.9% af det samlede antal kørte kilometre i København. I miljøzoneområdet ertrafikarbejdet med disse køretøjer dagligt ca. 240.000 km og på årsplan ca. 87mio. km.

Det vurderes at i alt mellem 15.000 og 20.000 køretøjer iløbet af et år vil være påvirket af miljøzonens regler.

Økonomiskekonsekvenser for transportbranchen

Montering af et partikelfilter på et køretøj er forbundetmed udgifter for ejeren. Priserne på partikelfiltre varierer en del, alt efterfabrikat, størrelse, etc. Prisen for partikelfiltre er svingende, men genereltfaldende. I en nylig rapport fra Institut for miljøvurdering, skønnes prisernepå partikelfiltre at stabilisere sig på 12.000.-15.000 kr., når der er skabt enefterspørgsel. Filtrene har typisk en levetid på 6 år og en anslåetgennemsnitspris på 40.000 kr. Hvis alle køretøjer, der i dag kommer ind i detområde, der er dækket af zonen, skal have monteret et filter, vil det betyde ensamlet udgift for ejerne af køretøjerne på mellem 600 og 800 mio. kr.

Administration afordningen

Gennemførelsen af forsøget med miljøzoner organiseres som etprojekt med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen (projektleder) ogMiljø- og Forsyningsforvaltningen. Administrationen af projektet foreslåsplaceret i Parkering København, hvorfra udstedelsen af miljøzonecertifikater ogkontrol af køretøjerne samt dataindsamling foretages.

Evaluering

I forbindelse med etablering af miljøzoneordningen vil derblive opstillet et program for evaluering af ordningen. Evalueringen forventesat omfatte følgende forhold: teknologi, trafikmønster, luftkvalitet, økonomisamt borgernes og transportørernes oplevelser mv.

Ultimo 2006 forelægges Borgerrepræsentationen enmidtvejsevaluering, der dels skal give et bud på ordningens effekter, dels skaldanne grundlag for stillingtagen til, om kommunen skal ansøgeJustitsministeriet om at gøre ordningen permanent. I forbindelse medevalueringen skal der også foretages en vurdering af, om der er mulighed ogbehov for også at søge dieseldrevne person- og varebiler omfattet af ordningen.

Øvrige forhold

Kravet om montering af partikelfilter på dieselbiler over3,5 tons totalvægt i miljøzonen, må forventes at skabe en efterspørgsel efterpartikelfiltre. Der findes i dag en lang række producenter af partikelfiltre påmarkedet. De laver flere typer partikelfiltre, der passer til forskellige kørselsmønstre.Forvaltningerne vurderer, at producenterne vil kunne dække efterspørgslen somfølge af miljøzoneordningen.

Tidsplan

Maj 2003                           Beslutningi MFU og BTU

Juni                                     Ansøgning til Justitsministeriet

November                          Svarfra Justitsministeriet

December                          Beslutningi MFU, BTU og BR

Jan. – feb. 2004                Offentlighøring

April                                   Endeligpolitisk beslutning

Maj – sep.                          Informationskampagne

1. oktober                          Forsøgsordningenstarter

Dec. 2006                          Evalueringaf forsøget

30. sep. 2007                    Forsøgetslutter

Derefter                             Eventuelpermanentgørelse

Et usikkert element i den viste skitse til tidsplan er, hvorlang tid Justitsministeriet er om at behandle ansøgningen fra KøbenhavnsKommune. Fra kommunen har et svar går der ca. et år, inden en miljøzoneordningvil kunne træde i kraft.

EU-samarbejde om miljøzoner

For at indhente erfaringer om miljøzoner har KøbenhavnsKommune etableret et tæt samarbejde med Malmø og Gøteborg, som har haftmiljøzoner i flere år.

I forbindelse med EU's 6. rammeprogram påtænkes det, atetablere et samarbejde mellem europæiske byer der har indført "miljøzoner"  - LowEmission Zones.

London, Stockholm, Rom, Lugano, Malmø og formentligAmsterdam menes at ville deltage i samarbejdet, der drejer sig omerfaringsudveksling om forskellige former for miljøzoner, implementering ogstyring af zoner, udvikling af et monitoreringssystem og undersøgelse af deafledte effekter af zonerne. Byerne er tiltænkt en rolle som rådgivende organ,der bidrager med praktiske erfaringer, informationer og giver feed-back påforskningen.

Der arbejdes på at indlevere et forslag om samarbejdet tilEU i december 2003 under det såkaldte CIVITAS 2 – program. Under forudsætningaf, at der etableres et samarbejde foreslås det, at Københavns Kommune, medmiljøzoneordningen, søger deltagelse i samarbejdet. Deltagelse i det europæiskesamarbejde afholdes af de midler, der er afsat til projektledelsen formiljøzoneordningen.

Håndhævelse af kommunens tomgangsregulativ

Når en bilmotor kører i tomgang skaber den unødvendigforurening. Det er spild af brændstof, og beboere og forbipasserende udsættesfor luft-, lugt- og støjgener. Det var årsagen til, at Københavns Kommune i1990 vedtog tomgangsregulativet ("Regulativ vedrørende adgangen til at lademotoren i holdende motordrevne køretøjer være i gang"). Regulativet er udstedti medfør af Miljøbeskyttelsesloven. Regulativet gælder for alle typerkøretøjer.

I følge regulativet må motoren i et holdende køretøj ikkevære i gang længere end højst nødvendigt og højst 1 minut. Overtrædelserstraffes med bøde, og sagerne behandles som politisager.

Miljøkontrollen har gennemført en rækkeinformationskampagner med tomgangskørsel i fokus. Endvidere behandlerMiljøkontrollen løbende klager fra borgere om overtrædelser af reglen.Kampagnerne har bidraget til, at der blandt borgere og chauffører er genereltkendskab til og forståelse for reglen. Det må dog også konstateres, at derfortsat er mange både privatbilister og erhvervschauffører, der overtræderreglen til gene i lokalområdet.

En reel nedgang i antal overtrædelser af tomgangsregulativetafhænger især af, om bilisterne reelt risikerer at få en mærkbar bøde. Dennerisiko er ikke tilstede i dag, hvor politiet skønsmæssigt udskriver under tibøder om året. Som regel udstedes kun bødeforelæg i forbindelse med andre lovovertrædelser(ulovlig parkering, nøglen sidder i bilen o.l.). Bøder for "rene" overtrædelseraf regulativet er meget sjældne. Miljøkontrollen har været i dialog medpolitiet om at forstærke deres indsats, men de oplyser, at de har en rækkeandre sagstyper med højere prioritet.

Hvis kommunen får overdraget kompetencen til at håndhævetomgangsregulativet, vil kontrollen kunne blive mere effektiv end i dag.Opgaven kan hensigtsmæssigt varetages af det kommunale p-korps, der er på gadenhver dag.

Det foreslås, at kommunen ansøger Justitsministeriet om, atkommunen får denne kompetence i form af et tre-årigt forsøg i henhold tilFærdselslovens § 92d parallelt med miljøzoneordningen.

MILJØVURDERING

Luftmålingerne i København fortæller, at vejtrafikken er årsagtil op imod 90% af forureningen med ultrafine partikler i de trafikerede gader.Den nyeste forskning viser, at det specielt er de små og ultrafine partikler iudstødningsgassen, som medfører de største sundhedsmæssige problemer.

Ved at montere partikelfiltre på dieselkøretøjer kan manreducere udslippet af ultrafine partikler med op til 80% for det enkeltekøretøj.

Begrænsningen af partikelforureningen som følge afetablering af miljøzoneordningen vurderes at medføre en række positivesundhedsmæssige effekter. Beregninger af de afledte samfundsøkonomiskegevinster er meget usikre. P.t. anvender videnskaben to forskellige metoder.Den første er baseret på en omkostningsbaseret værdisætning, der tager højdefor de udgifter samfundet påføres i forbindelse med hospitalsindlæggelser,mistet arbejdsevne mv. Et tabt menneskeliv værdisættes til 1½ mio. kr.

Den anden metode er baseret på betalingsvillighed, hvor mansøger at estimere alle samfundsmæssige konsekvenser, blandt andet også denenkeltes oplevelse af svie og smerte mv. Metoden værdisætter et tabt liv til7,4 mio. kr. Begge modeller er anvendt af Institut for Miljøvurdering samt afen tværministeriel gruppe med deltagelse af Trafikministeriet, Miljøministerietog Finansministeriet.

På figuren nedenfor er vist en række sundhedsmæssigeeffekter. Disse er skønsmæssigt beregnet for en miljøzone dækkende heleKøbenhavns Kommune ud fra en nylig vurdering foretaget for hele landet.Endvidere er effekterne værdisat i henhold til de to nævnte metoder.

De samfundsøkonomiske gevinster af de nævnte sundhedsmæssigefordele er løseligt vurderet til at ligge mellem 350 mio. kr. og 1½ mia. kr.årligt.

Hvis miljøzoneordningen medfører, at der køres færrekilometre i byen i nyere og mindre forurenende køretøjer, vil der også væresideeffekter i form af mindre støj, bedre fremkommelighed mv.

Det kan ikke udelukkes, at etableringen af en miljøzone vilmedføre, at en del biler, der ikke kan eller vil opfylde kravene til at færdesi zonen, er rede til at køre store omveje for at undgå miljøzonen. Dette vilmedføre flere transportkilometer og derved ekstra forurening.

ØKONOMI

Foreløbig vurdering af projektets samlede udgifter tilgennemførelse af forsøget med miljøzoner (skønsmæssigt baseret på behandling af30.000 ansøgninger om miljøzonecertifikat): 

Informationskampagne, høring, m.m.                           1.100.000 kr.

Skiltning (500 stk. á 5.000kr)                                       2.500.000 kr.

Trafiktællinger, målinger,analyser, etc.                           750.000 kr.

Projektledelse                                                                 1.850.000kr.

Administration                                                                 1.300.000kr.

Projektomkostninger i alt                                               7.500.000kr.

Udgifterne fordeler sig med ca. 3½ mio. kr. i 2004 og ca. 2mio. kr. i hvert af de to efterfølgende år. De store udgifter i startåretskyldes hovedsagelig opsætning af skilte og afholdelse af eninformationskampagne. Posterne projektledelse og administration indeholder hverudgifter svarende til 1 årsværk. Håndhævelse af ordningen gennemføres indenforeksisterende ressourcer.

Idetder ikke på nuværende tidspunkt er fundet finansiering til forsøget, foreslåsdet, at afholdelse af udgifterne indgår i forhandlingerne om kommunens budgetfor 2004. Spørgsmålet om finansieringen vil til sin tid blive indarbejdet iindstillingen om iværksættelse af forsøget.

Miljøzoneordningen vil medføre udgifter til udskiftning afældre køretøjer for kommunen og transportvirksomheder samt til montering afpartikelfiltre for transportvirksomheder.

Der er også samfundsmæssige økonomiske gevinster vedordningen i form af færre dødsfald og sygdomstilfælde.

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

Denne indstilling har i kke været i høring. Det endeligeforslag til forsøg med Miljøzone i Københavns Kommune vil blive sendt ioffentlig høring, inden der træffes beslutning om at gennemføre forsøget.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1:        Miljøzoneordningensafgrænsning

Mette Lis Andersen                                                     PeterElsman