Miljø- ogForsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 26. maj 2003

4.      Projektforslagvedrørende Geotermisk Demonstrationsanlæg

 MFU 115/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender et projektom etablering af et geotermisk demonstrationsanlæg ved Amagerværket givet, atprojektet ikke forudsætter Energistyrelsens samtykke.

RESUME

Hovedstadsområdets GeotermiskeSamarbejde, hvori Københavns Energi indgår med en ejerandel på 18%, ønsker atetablere et geotermisk demonstrationsanlæg ved Amagerværket som supplement tilden eksisterende fjernvarmeproduktion. Anlægget, der har en varmeeffekt på 28MW, består af en geotermisk vandkreds og en absorptionsvarmepumpe, der drivesaf damp fra Amagerværket eller fra Amagerforbrænding.

Samfundsøkonomisk er anlæggetfordelagtigt i perioder, hvor en elproduktion ikke ønskes. For varmebrugerneforventes ingen ændring af varmeprisen efter idriftsætning af geotermianlægget.Der er en miljøfordel ved geotermianlægget, både ved sammenligning medoliefyring og med kraftvarmeproduktion.

SAGSBESKRIVELSE

Med den voksende produktion af el fra vindmøller er Danmarkpå vej mod en situation, hvor kraftvarmeværkerne vil producere mere el, end derindenlands er behov for. Det liberaliserede elmarked medfører, at denneoverskudsel kun har en økonomisk værdi, hvis markedsprisen på el er så høj, ateksport af elproduktionen kan give overskud. CO₂ kvoter kan desudenmedvirke til et ønske om at begrænse elproduktionen.

I denne situation er det interessant at kunne producerevarme uden tilhørende el. Geotermi er et eksempel på en brændselsbesparende ogmiljørigtig varmeproduktion.

I rapporten "Geotermi i Danmark", der i juni 1998udsendtes af Energistyrelsens Udvalg om Geotermi anbefales, at undergrunden idet storkøbenhavnske område undersøges, og at der etableres et geotermiskdemonstrationsanlæg, hvis mulighederne for en produktion er til stede.

I januar 2000 blev en Samarbejdsaftale indgået mellem 5energivirksomheder, der i dag er Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S,Energi E2 A/S, Københavns Energi og Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, hver med18 %, samt DONG VE A/S med 28 %. Samarbejdet fik navnet HovedstadsområdetsGeotermiske Samarbejde forkortet til HGS.

I februar 2001 meddelte miljø- og energiministeren HGS entilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi iHovedstadsområdet med et arbejdsprogram, der bl.a. kræver, at en produktion eretableret inden 6 år, hvis tilladelsen skal beholdes.

I perioden til juni 2001 blev seismiske undersøgelserudført, og undergrunden kortlagt. Baseret på vurderinger afproduktionsmuligheder og økonomi blev lokaliteten for den første boring valgtved Amagerværket. I sommeren og efteråret 2002 blev Margretheholm-1 boringen(MAH-1) udført og prøvepumpet med positivt resultat.

I november 2002 godkendte HGS's Samarbejdskomitéprogrammerne dels for den næste boring og dels for overfladeanlægget med bl.a.varmepumper og tilslutningsledninger. Programmerne skulle herefter godkendes ivirksomhedernes kompetente udvalg og forsamlinger, hvilket er sket ultimojanuar 2003.

Borgerrepræsentationen godkendte således den 16. januar 2003en kapitalbevilling til fase 3 af projektet på 24 mio. kr. svarende til KøbenhavnsEnergis andel i projektet.

Idet projektet vedrører et fjernvarmeanlæg, der er størreend 1 MW, skal Miljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold tilVarmeforsyningsloven og Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter forkollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).

Indstilling og begrundelse forprojektforslaget skal i henhold til projektbekendtgørelsen fremsendes tilEnergistyrelsen til orientering. Energistyrelsen kan inden for 14 dage meddele,at godkendelse af projektforslaget forudsætter Energistyrelsens forudgåendesamtykke. Projektforslaget forelægges derfor udvalget til godkendelse med forbeholdfor Energistyrelsens stillingtagen.    

Uddybningog alternativer

Kortteknisk beskrivelse af anlægget

Demonstrationsanlæggetbestår af 2 boringer og et overfladeanlæg med forbindelsesledninger.

De 2 boringer er dels en lodret boring (MAH-1) og dels enafbøjet boring Margretheholm 2 (MAH-2). På overfladen står de 2 boringer 10 mfra hinanden, medens de i reservoirniveau i 2,5-2,7 km's dybde er 1,2-1,5 kmfra hinanden. Boringerne er foret med rør, der er perforerede, så der er forbindelsetil vandet i sandstensreservoiret.

Der påregnes en indvinding på ca. 270 m³ /time afknap 73 ^oC varmt vand. Indvindingen sker med en dykpumpe i ca.400-500 m's dybde. Vandet passerer filtre og varmevekslere, hvor vandet afkølestil ca. 18 ^oC, før det returpumpes til undergrunden i den andenboring.

Overfladeanlægget består af 2 bygninger ogforbindelsesledninger. Den ene bygning - geotermivandsbygningen - der vil liggetæt ved borepladsen, indeholder filtre, var-mevekslere og injektionspumpe samtstyre- og dataopsamlingssystemer.

Den anden bygning - varmepumpebygningen - , der ligger vedAMV3 - blokken, indeholder varmepumper, cirkulationspumper samt rør- ogventilsystemer til cirkulation af dels geotermisk varme fra geotermibygningen,dels drivvarme fra AMV3 og Amagerforbrænding og dels fjernvarme til nettet. Bygningenindeholder desuden styre- og overvågningssystemer.

Det planlægges at bore næsteboring (MAH-2) i forsommeren 2003, og anlægsarbejderne for overfladeanlæg ogforbindelsesledninger planlægges at foregå i perioden efteråret 2003 -efteråret 2004. Indkøring af anlægget påregnes afsluttet før udgangen af 2004.Hvis testen af boringen viser væsentligt andre tal end forventet, vil Miljø- og Forsyningsudvalget bliveorienteret, ellers vurderes det, at Miljø- og For-syningsudvalget kan få enorientering om forløbet af demonstrationsprojektet i slut-ningen af 2005, efterat anlægget har været i drift i et helt år.

Der er vigtigt at bemærke, at anlæggets størrelse først kanfastsættes endeligt, når resultaterne af MAH-2 er indhøstet i efteråret 2003.De oplyste data om effekt og pro-duktion er forventede størrelser baseret på, at MAH-2 har reservoiregenskabersom målt i MAH-1.

Anlægget påregnes at få en effekt på knap 16 MW geotermiskvarme og godt 12 MW drivvarme, hvilket i alt giver ca. 28 MW varme, idetdrivvarmen genvindes som fjernvarme. Med en forventet fuldlasttimedrift(benyttelsestid) på 7400 timer/år, forventes i alt produceret ca. 740 TJ/år,hvoraf de ca. 420 TJ er geotermisk varme.

Demonstrationsanlægget forventes at forbruge knap 1,2 MW eltil produktion af de ca. 16 MW geotermisk varme. Desuden vil der i dele af åretvære et eltab ved levering af drivvarme til varmepumperne i form af ca. 5 barudtagsdamp fra el-turbinen på AMV3 i stedet for levering af damp vedfjernvarmetemperaturniveau. I andre dele af året, hvor der ikke er behov forden fulde el-kapacitet fra Amagerværket, eller hvor drivvarmen kan tages frakedler på Amagerforbrænding, der ikke skal bruges til elproduktion, giverdrivvarmeforbruget hverken et el- eller varmetab.

E2 forventes at blive operatør på anlæg afvarmepumpeanlægget samt drift af det samlede geotermianlæg som følge af, at E2ejer det areal, hvor anlægget er placeret.

ØKONOMI

I forhold til KøbenhavnsKommune.

Nærværende indstilling har ingenøkonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen har den16. januar 2003 godkendt en kapitalbevilling til fase 3 af projektet på 24 mio.kr. svarende til Københavns Energis andel i projektet.

Beregningeri henhold til varmeforsyningsloven

Investeringer

I alt har de deltagende virksomheder haft omkostninger tilprøveboring m. v. på 56 mio. kr. til udgangen af 2002, og der forventesomkostninger på ca. 118 mio. kr. i 2003-2004, således at den forventedeomkostning i løbende priser i alt bliver ca. 174 mio. kr.

Samfundsøkonomi

Der har været mange nyebyggerier i København, og der er planlagt yderligere byggeri i Ørestaden ogHavneområderne. Der er derfor et stigende behov for varme. I det område, derforsynes fra Centralkommunernes Transmissionsselskab, leveres 99% af det årligevarmebehov i øjeblikket i form af kraftvarme. Det er derfor ikke planlagt atudvide kraftvarmekapaciteten, men den manglende kapacitet vil blive dækket afnye spidslastanlæg, der kun producerer varme.

Geotermianlægget etableres forat få en energibesparende og miljørigtig varmeproduktion og vil nedsættebehovet for spidslastanlæg. Det er et demonstrationsanlæg, der blandt andetskal give erfaringer med hensyn til indpasning af geotermi i det sammenhængendefjernvarmesystem i Københavnsområdet.

Geotermianlægget har sinberettigelse, når der ønskes varme uden tilhørende elproduktion. I desamfundsøkonomiske beregninger sammenlignes geotermianlægget derfor med etoliefyret spidslastanlæg. 

For desuden at illustrere en situation, hvor en elproduktionfra kraftvarme er ønskelig, sammenlignes geotermianlægget med brug af deeksisterende kraftvarmeanlæg, suppleret med spidslast.

Disse to situationer betegner yderpunkter. I den dagligedrift vil geotermianlæggets brug afhænge af el- og varmebehov og de tilhørendepriser.

Sammenligningmed spidslastanlæg

Geotermianlægget sammenlignesmed et oliefyret spidslastanlæg gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssigebrændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen. De årlige driftsudgifter tilbl.a. varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.

Investeringen er 174 mio. kr.for geotermianlægget og 30 mio. kr. for spidslastanlægget.

Beregningerne viser, at der overen 20 års periode vil være en samfundsøkonomisk fordel ved geotermi på 27 mio.kr. i forhold til fyring med olie.

Sammenligning med kraftvarme.

Geotermianlægget sammenlignesmed brug af de eksisterende kraftvarmeanlæg, suppleret med spidslast gennem enperiode på 20 år. De samfundsmæssige brændselspriser er udmeldt afEnergistyrelsen. De årlige driftsudgifter til bl.a. varmekøb og vedligeholdelsesamt kapitaludgifter beregnes. Indtægten fra den til kraftvarmeproduktionenhørende elproduktion medregnes.

Investeringerne er de samme somovenfor nævnt.

Beregningerne viser, at der hervil være en samfundsmæssig fordel på 321 mio. kr. ved at vedblive medkraftvarmeproduktionen på grund af indtægten fra elproduktionen.

Selskabsøkonomi

Virksomhederne har løbet en ikke ubetydelig risiko ved atinvestere i demonstrationsanlæggets forskellige faser. Det er derfor aftalt, athvis projektet bliver en succes, skal investeret kapital forrentes ogtilbagebetales over 25 år med en rente på 8 % p.a. Betalingen erlægges som eneffektbetaling uafhængig af, om der aftages varme eller ej.

Den årlige effektbetaling erberegnet til ca. 18,2 mio. kr.

Vurdering af de årlige driftsomkostninger:

Demonstrationsanlægget producerer i alt 740 TJ/år, hvoraf320 TJ/år er købt drivvarme.

De direkte produktionsomkostninger:

·       Drivvarmekøb                                                                         25,7mio. kr.

·       Elkøb                                                                                         5,1 mio. kr.

·       Øvrige driftsomkostninger                                                      4,4 mio. kr.

Samlede årlige driftsomkostninger                                                  35,2 mio. kr.

De varmeaftagende parter CTR, KE og VEKS betaler årligtdriftsomkostningerne og effektbetalingen til HGS, der er skønnet til i alt 53,4mio. kr. Heraf betales driftsomkostningerne på 35,2 mio. kr. til E2 samt DONG,og effektbetalingen på 18,2 mio. kr. udbetales til virksomhederne efter andele.

Brugerøkonomi

Varmeselskaberne vil årligt aftage 740 TJ  mod en betaling på 53,4 mio. kr. Modsat vilde modtage 54 % af effektbetalingen på 18,2 mio. kr. svarende til  9,8 mio. kr.

Den direkte varmepris er herefter 58,9 kr./GJ. Dertil skallægges renter og afdrag på selskabernes indskudskapital. Dette bringer varmeprisenop på 67,5 kr./GJ. Dette svarer prismæssigt til den varme, som geotermianlæggetfortrænger.

Der vil således ikke være ændring i brugernes varmebetaling.

ENERGI- OG MILJØVURDERING.

Energi-og Miljøvurdering

Energi og miljøvirkningen ved geotermiprojektet kan vurderesefter Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 og tilhørendevejledning.

Hvis geotermianlægget sammenlignes med et oliefyretspidslastanlæg, kan der for en periode på 20 år beregnes et energiforbrug på:

14.799 TJ ved spidslastfyring.

 4.695 TJ ved geotermi.

Der er således en energibesparelse på 10.104 TJ vedgeotermiløsningen.

Hvis geotermianlægget sammenlignes med kraftvarme, kan derfor 20 års perioden beregnes et energiforbrug på:

24.665 TJ vedkraftvarme.

22.510 TJ vedgeotermi.

Der er således en energibesparelse på 2.155 TJ vedgeotermiløsningen.

Energibesparelsen ved geotermi er her mindre, fordi der, forat kunne sammenligne geotermien med kraftvarme, medregnes den manglendeelproduktion ved geotermi. Denne produktion skal regnes produceret på etkondens elværk.

En miljøberegning i henhold til Energistyrelsensforudsætninger viser, at der over en 20 års periode vil være en mindre CO₂udledning ved etablering af geotermi på 747.000 tons, når dersammenlignes med oliefyring og en mindreudledning på 678.000 tons, når der sammenlignesmed kraftvarme. I det sidste tilfælde, hvor der samfundsøkonomisk er enmerudgift ved geotermi, er beregnet en CO₂ skyggepris, der viser deninvestering, der skal til for at opnå besparelsen. Skyggeprisen er høj på 1101kr./tons CO₂. Geotermi er således mest fordelagtig, hvis enelproduktion ikke er nødvendig.  

Perspektiver

Demonstrationsanlæggets primære betydning er dels ateftervise, at de enorme varmeressourcer i undergrunden kan produceres, og delsat økonomien er eller kan blive attraktiv. Desuden er det vigtigt, atmiljøpåvirkningen er mindre end ved andre alternativer.

Det vurderes, at der er ressourcer i Hovedstadsområdetsundergrund af en størrelse, der rækker til et betydeligt bidrag tilHovedstadsområdets opvarmning i hundreder år.

Det første anlæg vil være det dyreste at etablere. En størreudbygning senere vil skønsmæssigt betyde 10-20 % lavere etableringsomkostningerog derved lavere varmepriser.

Miljøpåvirkningen vil blive mindre i fremtiden, hvis deranvendes grøn el og drivvarme fra andre brændsler end kul. Herunder kan nævnes,at projektet giver mulighed for at bruge drivvarme, i form af overskudsvarmefra affaldsforbrænding, der er forureningsfri.

HØRING

Alle berørte parter deltager i samarbejdet i HGS, der erderfor ikke behov for høring af projektforslaget.

HUR har den 14/8 2001 sendt et screeningsnotat til EnergiE2 som svar på en anmodning af 2/6 2001 om VVM - screening. HUR afgjorde i denforbindelse , at anlægget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at anlæggetdermed ikke er VVM-pligtigt.

BILAG

Der er ingen bilag.

Peter Elsman/

                                                                 HenrikDissing