Projektgodkendelse og kapitalbevilling til ændring af fjernvarmeforsyning fra damp til varmt vand i et område ved Kantorparken
Projektgodkendelse og kapitalbevilling til ændring af fjernvarmeforsyning fra damp til varmt vand i et område ved Kantorparken
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 26. april 2004
7. Projektgodkendelse og kapitalbevilling til ændring af fjernvarmeforsyning fra damp til varmt vand i et område ved Kantorparken
MFU 88/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender et projekt efter Varmeforsyningsloven til udskiftning af fjernvarmeledninger og ændring af kundeanlæg, så fjernvarmeforsyningen i et område ved Kantorparken kan konverteres fra damp til varmt vand,
at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives
Københavns Energi en kapitalbevilling på 15,0 mio. kr. til udskiftning af
fjernvarmeledninger og ændring af kundeanlæg til ændring af fjernvarmeforsyningen
i et område ved Kantorparken m. fl. fra
damp til varmt vand. Der kan under
forudsætning af, at Borgerrepræsentationen som ansøgt bevilger overførsel af mindreforbrug
fra 2003 til 2004, anvises kassemæssig dækning på rådighedsbevillingen på konto
1.03.3.16, konvertering af dampsystemet, og
at der gives
Københavns Energi en kapitalbevilling på 7,0 mio. kr. til etablering af
fjernvarmestikledninger og ændring af kundeanlæg, så fjernvarmeforsyningen i enkeltejendomme
kan ændres fra damp til vand. Der kan under forudsætning af, at
Borgerrepræsentationen som ansøgt bevilger overførsel af mindreforbrug fra 2003
til 2004, anvises kassemæssig dækning på rådighedsbevillingen på konto
1.03.3.16, konvertering af dampsystemet.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2004
Udsat.
RESUME
Området ved Kantorparken er beliggende længst væk fra produktionsværkerne, og kunderne får derfor de laveste damptemperaturer og damptryk. Fjernvarmeledningerne for damp har desuden en alder, hvor det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt at udskifte dem. Det foreslås, at der udskiftes fordelings- og stikledninger og ændres kundeanlæg, så ejendommene kan tilsluttes forsyning med varmt vand. Ved at gennemføre projektet forbedres kvaliteten af den leverede fjernvarme, forsyningssikkerheden forbedres, og der spares driftsudgifter, fordi ældre dampledninger nedlægges.
Da projektet omhandler ændring af energiform i et kollektivt varmeforsyningsanlæg og bortfald af anvendelsen af fordelingsledninger, skal Miljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og bekendtgørelsen om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bek. nr. 582 af 22. juni 2000).
Samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved fjernvarmeforsyning med vand frem for en forsyning med damp.
Selskabsøkonomisk må investeringen betragtes som en nødvendig fornyelse af fjernvarmesystemet.
En miljøberegning viser, at der vil være en mindre udledning af CO2 ved kraftvarmeproduktion med fjernvarme i forhold til fjernvarmedamp.
Da projektet omhandler ændring af energiform i et kollektivt varmeforsyningsanlæg og bortfald af anvendelsen af fordelingsledninger, skal Miljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og bekendtgørelsen om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bek. nr. 582 af 22. juni 2000).
For dampforsynede enkeltejendomme i hele kommunen, hvor kundeanlægget står foran udskiftning, foreslås fjernvarmeforsyningen desuden ændret til forsyning med fjernvarmevand.
Der er ingen investeringer for forbrugerne.
SAGSBESKRIVELSE
Området ved Kantorparken er ejendomme omkring Kantorparken og omkring Emdrupvej. Afgrænsningen er vist på kortet, bilag 1.
Projektet for Kantorparken omfatter udskiftning af fordelings- og stikledninger samt ændringer af kundeanlæg således, at disse dampforsynede ejendomme vil kunne tilsluttes ledningsnettet for fjernvarmevand. Området er beliggende længst væk fra produktionsværkerne, og kunderne får derfor de laveste damptemperaturer og damptryk. Fjernvarmeledningerne for damp har desuden en alder (39 år), hvor det er en god ide teknisk og økonomisk at udskifte dem.
Ved at gennemføre projektet forbedres kvaliteten af den leverede fjernvarme, udtjente dampledninger i området nedlægges og erstattes med nye vandledninger, så udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningerne nedsættes, og forsyningssikkerheden øges. De nye ledninger er vist på kortet, bilag 1. Ledningerne tilsluttes eksisterende fjernvarmeledninger i Blåmunkevej og Bispebjerg Parkalle. Ejendommene har en tilslutningsværdi på 15,2 MJ/s (Mega –Joule/sekund) svarende til et årligt varmesalg på 68 TJ (Tera –Joule).
På Borgerrepræsentationens møde den 16. og 17. juni 1993 (B.F. 1993, s. 2961-67) blev der vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme, der også omfatter en forblivelsespligt til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune. Området Kantorparken er desuden i Københavns Varmeplan og Kommuneplan udlagt som fjernvarmeområde. De ejendomme, der berøres af projektet, skal derfor fortsat forsynes med fjernvarme.
I henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ("projektbekendtgørelsen") skal der udføres samfundsøkonomiske beregninger. I disse beregninger er fjernvarmeprojekterne sammenlignet med en fortsat forsyning af ejendommene med damp ved etablering af nye dampledninger, da de nuværende som nævnt er udtjente.
Københavns Energi ejer, finansierer, etablerer og vil varetage driften af fjernvarmeledningerne.
Anlægsarbejdet for ledningerne forventes påbegyndt i foråret 2004 og afsluttet i 2004.
Dampforsynede
enkeltejendomme.
Hovedparten af dampledningerne i København er over 40 år gamle, og en del af de tilsluttede kundeanlæg har samme alder. Københavns Energi har derfor hvert år mange forespørgsler om ændring af forsyningen fra damp til vand i forbindelse med havarier på væsentlige komponenter i dampforsynede kundeanlæg. Hvis det eksisterende anlæg er så dårligt, at det er hensigtsmæssigt at etablere en helt ny varmecentral, er det en fordel at etablere en fjernvarmecentral for vand. Denne er enklere opbygget og dermed billigere at etablere og lettere at passe. Såfremt Københavns Energi samtidig står foran en udskiftning af dampstikledningen, og ejendommen kan forsynes med vand fra eksisterende fordelingsledninger foreslås, at sådanne enkeltejendomme konverteres til forsyning med varmt vand i de dampforsynede fjernvarmeområder.
Denne forsyningsændring af en enkelt ejendom kræver ikke projektgodkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven. Udskiftningen af stikledninger og ændring af kundeanlæg efter behov vurderes at ville koste maksimalt 7 mio. kr. i 2004.
ØKONOMI
I forhold til Københavns
Kommune.
Den samlede udgift til de to kapitalbevillinger er på 22 mio. kr. og påregnes afholdt i 2004.
Der kan under
forudsætning af, at Borgerrepræsentationen som ansøgt bevilger overførsel af
mindreforbrug fra 2003 til 2004, anvises kassemæss
ig dækning på rådighedsbevillingen
på konto 1.03.3.16, konvertering af dampsystemet.
Samfundsøkonomi.
I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmeforsyning med vand med en fortsat dampforsyning gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssige brændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen.
De årlige driftsudgifter fra varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.
Fjernvarmevand regnes produceret som kraftvarme fra Amagerværkets blok 3, hvor brændslet er kul, fra Avedøreværkets blok 2 og Svanemølleværkets blok 7, hvor brændslet er naturgas samt fra Amagerforbrændingen og Amagerværkets blok 2, hvor brændslet er affald og biomasse. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktion medregnes.
Fjernvarmedamp produceres på basis af naturgas på Svanemølleværket.
Der regnes med en investering på 15,0 mio. kr. til forsyning med varmt vand. Investeringen til fornyelse af ledninger ved en fortsat dampforsyning ville alternativt være 22,8 mio. kr.
Som resultat af beregningerne ses, at der over en 20 års periode vil være en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning med vand på 43 mio. kr. (nutidsværdi) i forhold til dampforsyning.
Selskabsøkonomi.
Investeringen i enten nye vand- eller dampledninger må betragtes som en nødvendig fornyelse af fjernvarmesystemet.
Investeringen er lavest ved løsningen med fjernvarmevand, fordi de præisolerede rør for fjernvarmevand er billigere end betonkanaler for damp. Der er desuden et mindre varmetab ved vandledningerne på grund af bedre isolering.
Brugerøkonomi.
Der foreslås ikke pålagt bidragspligt i forbindelse med etableringen af ledningerne, hvilket betyder, af fjernvarmekunderne ikke skal betale bidrag for en ændring af forsyningen fra damp til varmt vand.
Samtlige kunder vil fortsat blive afregnet for fjernvarmen i henhold til de af Borgerrepræsentationen besluttede "Leveringsbestemmelser for fjernvarme" samt i henhold til de af Borgerrepræsentationen til enhver tid besluttede takster.
Der er ikke investeringsudgifter for brugerne, da de nødvendige ændringer af kundeanlæg betales af Københavns Energi.
ENERGI- OG
MILJØVURDERING.
Energi-
og miljøpåvirkningen ved projektet kan vurderes efter Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr.
582 og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen som den tilhørende
elproduktion medregnes.
For
at kunne sammenligne kraftvarmen ved produktion af henholdsvis fjernvarmevand
og damp medregnes den manglende elproduktion ved vand. Denne produktion skal
regnes produceret på et kondens-elværk (som er et værk, der kun producerer el).
Beregningen
gennemføres for en 20 års periode.
Energiforbruget er beregnet til:
· 2.181 TJ ved kraftvarme vand/kondens el.
· 2.537 TJ ved kraftvarme damp.
Der er således et lidt større energiforbrug ved kraftvarme damp på 356 TJ.
Af beregningen, der vil være fremlagt på mødet, fremgår desuden, at hvis der kun ses på energiforbruget til fjernvarme vil der være en energibesparelse ved fjernvarmevand på 589 TJ i forhold til dampopvarmning.
En miljøberegning i henhold til Energistyrelsens forudsætninger viser, at der vil være en mindre udledning af CO2 ved kraftvarme vand på ca. 31.000 ton i løbet af de 20 år i forhold til fjernvarme damp.
Ved udførelsen af ledningsarbejdet stilles der miljøkrav til de private entreprenører, der udfører arbejdet for Københavns Energi, herunder, at der skal ske brug af materialer og materiel, som belaster miljøet mindst muligt ved brug og bortskaffelse.
Den opgravede jord håndteres i henhold til lov om forurenet jord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt med Miljøkontrollen.
HØRING
Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vejmyndigheden.
Ledningerne nedlægges i offentligt og privat areal. Ledningerne i privat areal og ændringerne af kundeanlæg etableres ikke, før der er givet tilladelse hertil af ejendommenes ejere.
Den varmemængde, der skal anvendes til forsyning af områderne efter ændring til fjernvarmevand, købes af Københavns Energi fra CTR. Det forventede varmekøb er medtaget i den årlige prognose for varmekøb, der anvendes ved aftaler med CTR, og som er CTR bekendt. CTR´s ledningsnet berøres ikke af projektet. Der er derfor ikke en høringsforpligtelse i henhold til Varmeforsyningsloven i forhold til CTR.
Der er ikke andre høringsforpligtelser.
BILAG
1. Tegning nr. 51-0320. Kort over området Kantorparken.
2. Diverse beregninger er fremlagt på mødet.
/ Niels
Juul Jensen