Miljøvurdering af indstillinger
Miljøvurdering af indstillinger
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 26. januar 2004
6. Miljøvurdering af indstillinger
MFU 16/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at planen for det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger vedtages, og
at der under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen bevilger overførsel af mindreforbrug fra 2003 til 2004, udmøntes 300.000 kr. fra puljen til miljøcertificering til M iljøkontrollen til konsulentbistand i forbindelse med screening af sagstyper i forvaltningerne.
RESUME
Som følge af Borgerrepræsentationens møde den 26. april 2001 er der foretaget en evaluering af forvaltningernes foreløbige erfaringer med miljøvurderinger af indstillinger.
Evalueringen og en plan for det videre arbejde blev forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget den 22. september 2003.
Evalueringen viste, at der generelt er en positiv og god vilje til at arbejde med miljø i de enkelte forvaltninger, men at der skal arbejdes videre med formen på miljøvurderingerne.
Alle indstillinger, som omhandler sager på "positivlisten", skal således miljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skal beskrives, om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutral påvirkning i forhold til de konkrete miljømål. For de sagstyper, som vurderes at give væsentlige miljøpåvirkninger, som ud fra en screening vurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet. Til alle sagstyper på "positivlisten" kobles politisk vedtagne miljømål og mål-sætninger.
Alle indstillinger, som omhandler sager på "positivlisten", skal således miljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skal beskrives, om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutral påvirkning i forhold til de konkrete miljømål. For de sagstyper, som vurderes at give væsentlige miljøpåvirkninger, og som ikke kan kobles med miljømål, aftales det i samarbejde med Miljøkontrollen, hvordan miljøvurderingerne foretages.
Hvert udvalg forelægges forvaltningens "positivliste" med tilhørende miljømål og en handlingsplan, der viser forvaltningens plan for arbejdet med den videre implementering og formidling af arbejdet med miljøvurderinger.
Evalueringen af
arbejdet med miljøvurdering af indstillinger samt planen for det videre arbejde
med miljøvurderinger har været i høring i alle udvalg.
Resultatet af
høringen er, at forslaget overordnet set er blevet godt modtaget. Enkelte
udvalg har haft forslag til ændringer eller præciseringer.
Af denne indstilling
fremgår, hvilke ændringsforslag, der indarbejdes i det videre arbejde med
miljøvurdering af indstillinger.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På
Borgerrepræsentationens møde den 26. april 2001 blev det besluttet, at der
skulle forelægges en evaluering af forvaltningernes foreløbige erfaringer med
miljøvurderinger efter udgangen af 2002.
Evalueringen viser,
at der generelt er en positiv og god vilje til at arbejde med miljø i de
enkelte forvaltninger, men at der skal arbejdes videre med formen på miljøvurderingerne.
Der er usikkerhed omkring selve miljøbegrebet, målgruppen og ambitionsniveauet
for miljøvurderingerne.
For en mere
deltaljeret gennemgang: Se vedlagte indstilling om evaluering af arbejdet med
miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde. Denne indstilling
blev forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget 22. september 2003 og efterfølgende
sendt i høring i de øvrige udvalg.
Med udgangspunkt i
resultaterne fra evalueringen er der udarbejdet forslag til det videre arbejde.
Forslaget er, at udgangspunktet for miljøvurderingen i fremtiden for hver
forvaltning bliver en "positivliste" over de typer af sager, som ud fra en screening
vurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet. Til alle sagstyper på "positivlisten"
kobles politisk vedtagne miljømål og målsætninger, som vurderes at kunne berøre
den pågældende type af sag.
Alle indstillinger
som omhandler sager på "positivlisten" skal således miljøvurderes i forhold til
tidligere vedtagne miljømål, og det skal beskrives om indstillingen vil have en
positiv, negativ eller neutral påvirkning i forhold til de konkrete miljømål.
For de sagstyper, som vurderes at give væsentlige miljøpåvirkninger, og som
ikke kan kobles med miljømål, aftales det i samarbejde med Miljøkontrollen,
hvordan miljøvurderingerne foretages.
Hvert udvalg
forelægges forvaltningens "positivliste" med tilhørende miljømål og en
handlingsplan, der viser forvaltningens plan for arbejdet med den videre implementering
og formidling af arbejdet med miljøvurderinger. I bilag 1 findes en mere
detaljeret beskrivelse af den nye metode.
Forslag til plan for
det videre arbejde med miljøvurderinger er udarbejdet af Miljø- og
Forsyningsforvaltningen i samarbejde med "Forum for Miljøvurderinger", hvor
alle forvaltninger deltager. I september 2003 blev evaluering af arbejdet med
miljøvurdering af indstillinger samt plan for det videre arbejde behandlet i
Miljø- og Forsyningsudvalget og har herefter været i høring i de øvrige
politiske udvalg. Resultatet af høringen er givet nedenfor.
Resultater af høringen i kommunens politiske
udvalg
Resultaterne af
høringen er, at planen for det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger
overordnet set er blevet godt modtaget i alle udvalg, men med en række
bemærkninger og kommentarer fra Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.
I det følgende
fremgår de enkelte udvalgs væsentligste bemærkninger og Miljø- og Forsyningsforvaltningens
vurdering heraf.
Bygge-og Teknikudvalget
Bygge- og
Teknikudvalget er enig i hensigten med den nye metode for miljøvurdering af
indstillinger og er
indforstået med, at der udarbejdes en positivliste over de
typer sager, som ud fra en screening vurderes at give en væsentlig påvirkning
af miljøet. Det anføres bl.a., at det må være op til de enkelte forvaltninger i
dialog med deres respektive udvalg at tage stilling til, hvordan der konkret
skal miljøvurderes, og skønne i hvilket omfang der er behov for bistand fra
eksterne konsulenter og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen er enig i, at screening og kobling med miljømål som
udgangspunkt foretages af de enkelte forvaltninger, og at det er op til den enkelte
forvaltning selv at afgøre, i hvor høj grad man ønsker at gøre brug af tilbudet
om assistance fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen eller ekstern konsulent. Af
hensyn til ensartethed i kommunens arbejde med miljøvurderinger er det dog
vigtigt, at arbejdet foregår i et samarbejde
med Miljøkontrollen.
Ligeledes er det
vigtigt, at de enkelte forvaltninger udarbejder deres miljøvurderinger inden
for de rammer, der er beskrevet, dvs. at miljøvurderingen som minimum skal
forholde sig til de miljømål, der er koblet til den pågældende sagstype. Det er
op til de enkelte forvaltninger om miljøvurderingerne skal udbygges i forhold
til dette.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget kan anbefale forslaget til det videre arbejde med
miljøvurdering af indstillinger. Det bemærkes bl.a., at screeningen bør omfatte
koblingen til relevante miljømål og afgrænsning af, hvilke miljømål der skal
inddrages. Der er tilfredshed med, at arbejdet med miljøvurderinger målrettes
det politiske niveau, og at der sker en forenkling af arbejdet. Derudover
anføres det, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen som tovholder skal sikre
ensartethed på tværs af forvaltningerne i forbindelse med screeningen og
afklaring af miljøbegrebet samt af det fortsatte arbejde med miljø-vurdering.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen er enige i, at det er meget vigtigt, at der ved koblingen
mellem sagstyper og miljømål er fokus på at begrænse sig til de miljømål, der
knytter sig til de væsentligste miljøpåvirkninger. Forvaltningens arbejde som
tovholder vil sikre, at der er en ensartethed i arbejdet med miljøvurderinger,
at der bliver en mulighed for erfaringsudveksling mellem de forvaltninger, der
arbejder med de samme problemstillinger. Herudover vil der løbende ske
erfaringsudveksling i "Forum for Miljøvurdering".
Kultur- og
Fritidsudvalget
Kultur- og
Fritidsudvalget er enig i forslaget til det videre arbejde med miljøvurdering
af indstillinger. Det bemærkes bl.a., at arbejdet er i god tråd med
principperne i miljøledelse, hvor man koncentrerer miljøindsatsen om de
aktiviteter, der giver anledning til de væsentligste miljøpåvirkninger.
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og
Omsorgsudvalget stiller sig positiv over for forslaget om det videre arbejde
med miljøvurdering af indstillinger. Det bemærkes bl.a., at udvikling af en
positivliste, koblet med politisk vedtagne miljømål, vurderes at kunne bidrage
til en kvalificering af miljøvurderingerne. Arbejdet med miljøvurderinger vil
hermed kunne målrettes. Det hidtige krav om miljøvurdering af samtlige sager
vurderes at have haft en beskeden indflydelse på miljøarbejdet i forvaltningen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen kan anbefale planen for det videre arbejde med
miljøvurderinger. Det bemærkes bl.a., at miljøbegrebet forventes at blive mere
entydigt på grund af den nye metode med koblingen til de konkrete miljømål, hvilket
vil betyde en højere grad af målretning af arbejdet med miljøvurderinger. Det anføres
også, at der er knyttet relativt mange forskellige miljømål til f.eks.
byggesager, hvorfor det anbefales, at indstillingerne fremover begrænses til
nogle enkelte miljøparametre, som repræsenterer de væsentligste
miljøpåvirkninger.
I den fremlagte plan
for det videre arbejde er der lagt op til, at miljøvurderinger på plan- og
strateginiveau fremlægges årligt, enten sammen med årets plan for den enkelte
sagstype eller med den første konkrete sag af en given type. Det er udvalgets
vurdering, at der også bør være mulighed for at fremlægge miljøvurderinger på
plan- og strateginiveau med længere tidsrum, såfremt det er relevant.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen er som tidligere nævnt enig i, at det er meget vigtigt,
at der ved koblingen mellem sagstyper og miljømål er fokus på at begrænse sig
til de miljømål, der knytter sig til de væsentligste miljøpåvirkninger.
Med hensyn til
fremlæggelse af miljøvurdering på plan- og strateginiveau er det op til den
enkelte forvaltning at vurdere, hvornår der er behov for at fremlægge miljøvurderinger.
Det er forvaltningens vurdering, at der også bør være mulighed for at fremlægge
miljøvurderinger på plan- og strategi-niveau med længere tidsrum, såfremt det
er relevant.
Økonomiudvalget
Økonomiudvalget
finder det positivt at koncentrere indsatsen om miljøvurdering af indstillinger
om de sager, der kan have væsentlig virkning på miljøet. Det bemærkes bl.a., at
det er væsentligt at få koblingen til vedtagne miljømålsætninger og bedømmelsen
af miljøpåvirkninger, for hvilke der ikke findes målsætninger, gjort så en
kel
og gennemskuelig som mulig.
Herudover finder
Økonomiudvalget, at kompetencen til at tage stilling til hvilke sagstyper der
har betydning for miljøet, og hvordan vurderingen af sager uden vedtagne
miljømålsætninger skal foretages, bør ligge hos de ansvarlige forvaltninger,
der kender deres område og målgruppen for vurderingerne bedst. Hvorvidt de enkelte
udvalg forelægges forvaltningernes konklusioner (positivlister) til orientering
eller beslutning, bør overlades til udvalgenes egen afgørelse. Men i den
kommende indstilling om den ny metode skal der være klare og konkrete
retningslinjer for arbejdet.
I forhold til at få
målrettede og brugbare miljøvurderinger er det væsentligt, at erfaringerne i de
enkelte forvaltninger spiller en central rolle. Forvaltningerne bør derfor have
tilstrækkelig frihed til at integrere miljøarbejdet bedst muligt i deres
sagsforberedelse mv. I den forbindelse forekommer de krav, som Miljø- og
Forsyningsudvalgets indstilling opstiller til forvaltningernes handlingsplan,
unødigt detaljerede. Økonomiudvalget finder, at kravene bør forenkles og præciseres.
Økonomiudvalget
foreslår, at den årlige gennemgang af positivlisten, hvor det vurderes om der
er kommet nye sagstyper til i årets løb, der bør medtages på listen, udvides, således
at det også vurderes, om der er sagstyper, som bør tages ud af listen.
Herudover foreslås det, at ressourceforbrug og kvalitet af miljøvurderingerne
kan indgå i den årlige gennemgang.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering
Arbejdet med at
vurdere hvilke sagstyper der giver en væsentlig påvirkning på miljøet,
foretages som udgangspunkt af de enkelte forvaltninger, men i samarbejde med
Miljø- og Forsyningsforvaltningen for at sikre en ensartethed på tværs af
forvaltningerne. Skulle der mod forventning opstå den situation, at der ikke er
enighed om, hvorvidt en sagstype giver væsentlige miljøpåvirkninger eller ej,
og dermed hvorvidt en sagstype skal miljøvurderes eller ej, foreslås det, at
disse sagstyper forelægges til politisk behandling i de enkelte udvalg i
forbindelse med fremlæggelsen af positivlisten. Det vil således være det
politiske, niveau som er målgruppen for miljøvurderingerne, der i sidste ende
afgør, hvorvidt en given sagstype skal miljøvurderes.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen foreslår på den baggrund, at det er op til den enkelte
forvaltning at afgøre om positivlisten med tilhørende miljømål forelægges til
orientering eller til beslutning.
Retningslinjer for
evt. sagstyper, der giver væsentlige miljøpåvirkninger, men som ikke
umiddelbart kan kobles til miljømål, har været diskuteret i "Forum for Miljøvurderinger".
Konklusionen her var, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, hvor der
ikke er klarhed over, hvor mange sagstyper det konkret drejer sig om, og
hvilken karakter de har, at udarbejde meget konkrete metoder til at
miljøvurdere disse sager. Når dette overblik er opnået, efter at screeningen er
gennemført, vil der i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen og
"Forum for Miljøvurderinger" blive udarbejdet endelige metoder til disse
sagstyper. Resultatet af dette arbejde indgår i det materiale, der forelægges
udvalgene.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen er enig i, at arbejdet med miljøvurderinger skal ske
med udgangspunkt i de erfaringer, der er i forvaltningerne. Af hensyn til ensartethed
i kommunens arbejde med miljøvurderinger er det dog vigtigt, at arbejdet foregår
i et samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Ligeledes er det vigtigt,
at de enkelte forvaltninger udarbejder deres miljøvurderinger indenfor de rammer,
der er beskrevet, dvs. at miljøvurderingen som minimum skal forholde sig til de
miljømål, der er koblet til den pågældende sagstype. Det er op til de enkelte
forvaltninger, om miljøvurderingerne skal udbygges i forhold til dette.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen har foreslået, at hver enkelt forvaltning udarbejder en
plan for, hvordan arbejdet med den videre implementering og formidling af
arbejdet med miljøvurderinger skal foregå. Det er nævnt, at handlingsplanen
tager udgangspunkt i resultatet af screeningen, at den skal indeholde en
tidsplan. Endvidere skal det beskrives, hvordan man vil sikre, at de personer,
der skal arbejde med miljøvurderinger, får den nødvendige kompetence. De krav,
der er nævnt, vurderes ikke at være unødigt detaljerede, men nødvendige for at
kommunens arbejde med miljøvurderinger kan gennemføres på tilfredsstillende
vis. Miljø- og Forsyningsforvaltningen står gennem hele forløbet til rådighed
med hjælp og vejledning, hvis der er behov for det.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen er enig i, at den årlige gennemgang af positivlisten
både bør omfatte en vurdering af, om der skal tilføjes eller fjernes sagstyper.
Ændringer i forhold til den tidligere
forelagte plan for det videre arbejde med miljøvurderinger
Det foreslås, at der
foretages følgende ændringer i planen for det videre arbejde med
miljøvurderinger som følge af de kommentarer, der kommet under høringen.
·
Når de
enkelte forvaltninger forelægger deres "positivliste" med tilhørende miljømål
samt handlingsplan, er det op til hver enkelt forvaltning at afgøre, om det
fremlægges til orientering eller til beslutning.
·
Ved den
årlige gennemgang af positivlisten skal det vurderes, om der skal tilføjes eller
fjernes sagstyper.
·
Det skal
præciseres, at der også er mulighed for at fremlægge miljøvurderinger på plan-
og strateginiveau med længere tidsrum end én gang årligt, såfremt det er relevant.
Den i indstillingen
tidligere opstillede tidsplan for arbejdet med den nye metode forsinkes som
følge af, at høringsprocessen har taget længere tid end først antaget. Det forventes,
at den nye metode for miljøvurderinger kan træde i kraft i efteråret 2004.
MILJØVURDERING
Implementeringen af
den nye metode vil betyde, at miljøvurderingerne forenkles og målrettes de
sager, der giver de største miljøpåvirkninger. Ved at koble sagstyper med
miljømål og -målsætninger bliver det mere tydeligt, hvilken effekt givne beslutninger
har i forhold til tidligere besluttede miljømål. Dette er med til at sætte fokus
på de politisk vedtagne miljømål, og hvor langt kommunen er fra målopfyldelsen.
ØKONOMI
Det foreslås, at der
fra puljen til miljøcertificering udmøntes 300.000 kr. i 2004 til Miljøkontrollens
arbejde med miljøvurdering af indstillinger. Midlerne skal bruges til ekstern
konsulenthjælp i forbindelse med screening af forvaltningernes sagstyper.
Screeningen kan ses som første del af den kortlægning, der skal foretages i
forbindelse med en miljøcertificering.
Under forudsætning
af, at Borgerrepræsentationen bevilger overførsel af mindreforbruget fra 2003
til 2004, vil der anvises kassemæssig dækning for de 300.000 kr. i den ikke
udmøntede del af puljen til Miljøcertificering under Miljøkontrollen, funktion
0.80.1, Fælles formål. De 300.000 kr. overføres til Miljøkontrollen funktion
0.80.1, fælles formål.
HØRING
Indstilling om
evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det
videre arbejde har været i høring i alle politiske udvalg. Udvalgenes bemærkninger
og Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering fremgår af denne indstilling.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
BILAG
1.
Indstilling
om evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det
videre arbejde, forelagt MFU den 22. september 2003.
2.
Udvalgenes
høringssvar.
Hjalte
Aaberg