Mødedato: 25.10.2004, kl. 14:30

Indstilling om sportssponsorater

Indstilling om sportssponsorater

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 25. oktober 2004

 

 

7.      Indstilling om sportssponsorater

 MFU 239/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,

at Københavns Energi undlader at anvende sportssponsorater, da Københavns Energi på nuværende tidspunkt ikke har behov for at øge kendskabet til navn og logo.

 

 

RESUME

Københavns Energi har fået en række konkrete henvendelser fra professionelle sportsklubber om indgåelse af sponsoraftaler. På den baggrund drøftede Miljø- og Forsyningsudvalget den 14. juni 2004 KE's anvendelse af sportssponsorater (MFU 127/2004). Det blev aftalt, at KE vender tilbage med et oplæg om håndtering af sponsorater.

KE vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at benytte sportssponsorater. KE har ikke behov for at øge kendskabet til navn og logo, fordi KE allerede har en kendskabsgrad på 94% i forsyningsområdet. Endvidere er sportssponsorater ikke hensigtsmæssige i en situation, hvor KE står over for en større ændring i selskabsstrukturen, herunder fusion eller salg af dele af virksomheden.

 


SAGSBESKRIVELSE

Københavns Energi får meget hyppigt forespørgsler om at sponse re enkeltarrangementer i diverse foreninger, virksomheder og kulturorganisationer. I den forbindelse har Miljø- og Forsyningsudvalget den 14. juni 2004 (MFU 127/2004) drøftet, om KE skal indgå aftaler med professionelle sportsklubber i københavnsområdet om sponsorater. Det blev aftalt, at KE vender tilbage med et oplæg om håndtering af sponsorater.

I forlængelse heraf har KE holdt møde med Team Copenhagen, der er en selvejende fond under Københavns Kommune. Team Copenhagen har til formål at fremme eliteidrætten i København. På mødet med Team Copenhagen fremgik det, at KE ved at indgå en sponsoraftale med Team Copenhagen ville kunne opnå en større synlighed i Københavns Kommune og dermed øget kendskab til KE's navn og logo samt at blive associeret med Team Copenhagens indsats for at fremme eliteidrætten i København.

Det er KE's vurdering, at indgåelsen af sportssponsorater ikke er hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt.

KE har således ikke behov for at øge kendskabet til KE's navn og logo, fordi KE allerede har en kendskabsgrad på 94% i forsyningsområdet. Hertil kommer den igangværende partnerskabsproces, der indebærer, at KE Partner A/S og el-delen af KE inden for kort kan indgå i fusioner eller salg, mens de øvrige forsyningsarter skal udskilles i aktieselskaber.

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

Indstillingen har ingen konsekvenser for borgerne

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

 

 

Jes Bertelsen                     /

Thomas Hopp

 


 


Til top