Udmøntning af en del af miljøpuljen på 3 mio. kr.
Udmøntning af en del af miljøpuljen på 3 mio. kr.
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 25. oktober 2004
11. Udmøntning af en del af miljøpuljen på 3 mio. kr.
MFU 242/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,
at der af miljøpuljen på 3 mio. kr., udmøntes 1,1 mio. kr.
til tre forskellige miljøtiltag, som de er beskrevet i vedlagte notater.
RESUME
Af den fireårige miljøpulje på 3
mio. kr. foreslås der støtte til følgende projekter:
·
Miljø- og Forsyningsforvaltningens
fællesprojekt med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen
om "Børn, Miljø og Sundhed", 500.000 kr.
· Miljø- og Forsyningsforvaltningens projekt om "Katalog over muligheder for opsamling af regnvand og lokal rensning af nedbør", 200.000 kr.
· "Grøn diplomordning for almene og privatejede boliger i Københavns Kommune", 400.000 kr.
I alt indstilles, at der støttes
med 1,1 mio. kr.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
vurderer, at støtten til de foreslåede tiltag vil bidrage til at få
sundhedsaspektet ind i miljøundervisningen, til at udbrede kendskabet til
regnvandsopsamling og endelig til at få forankret miljøarbejdet i boligområder.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I budgettet for 2004 blev der
afsat en miljøpulje på 3 mio. kr. Puljen udmøntes af Miljø- og
Forsyningsudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
Uddybning af indstilling
Med denne indstilling foreslås der støtte til 3 forskellige
tiltag:
·
Miljø- og
Forsyningsforvaltningens fællesprojekt med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
og Sundhedsforvaltningen om "Børn, Miljø og Sundhed", 500.000 kr.
· Miljø- og Forsyningsforvaltningens projekt om "Katalog over muligheder for opsamling af regnvand og lokal rensning af nedbør", 200.000 kr.
· "Grøn diplomordning for almene og privatejet boliger i Københavns Kommune", 400.000 kr.
I alt indstilles, at der støttes
med 1,1 mio. kr.
"Børn, Miljø og Sundhed".
Formålet er at få sundhedsaspektet ind i miljøledelseskonceptet for skoler. Dette sker ved hjælp af læseplaner, der inddrager sundhedstemaet. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer at de relevante fag er: Det naturvidenskabelige område, hjemkundskab, billedkunst og matematik. Samtidig med at der udarbejdes læseplaner, udarbejdes der undervisningsmaterialer og forslag til aktiviteter. Sundhedsforvaltningen har oplyst, at de også ønsker at deltage i projektet.
"Katalog over muligheder for opsamling af regnvand og lokal
rensning af nedbør"
Formålet med projektet er at øge
udnyttelsen af den nedbør, der falder over København. En øget lokal udnyttelse
vil nedbringe forbruget af rent drikkevand til vask, toiletskyl mv. Dette sker
gennem et litteraturstudie, der samler de metoder, der er tilgængelige om
opsamling og lokal rensning af regnvand. Herefter udarbejdes et katalog
henvendt til planlæggere og bygherrer om, hvilken vandkvalitet der kan forventes
ved anvendelse af de forskellige metoder.
"Grøn diplomordning for almene og privatejede
boliger i Københavns Kommune"
Grøn diplomordning er et slags
miljøledelsessystem for boligorganisationer og boligafdelinger. Tildeling af
det grønne diplom indebærer, at man skal:
·
Udarbejde en miljøhandlingsplan med mindst 3 indsatsområder
·
Udarbejde et grønt regnskab for varme, el, vand og affald
·
Formidle resultaterne til beboere og andre.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
finder, at Grøn diplomordning er et godt redskab til at forankre miljøarbejdet
i lokale boligområder, jf. Dogme 2000. Endvidere finder man, at ordningen gør
revisionen af forankringsarbejdet mere målbart.
Konsekvenser for
borgerne
En gennemførelse af disse tre projekter vil gøre det muligt for borgerne (både børn og voksne) at opnå ny viden om miljø og sundhed. Det er håbet, at denne viden på sigt vil medvirke til at ændre borgernes adfærd i en mere bæredygtig retning.
ØKONOMI
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at disse 3 projekter finansieres af Miljøpuljen på 3 mio. kr. i 2004 - 2006. Puljen udmøntes af Miljø- og Forsyningsudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
Fra Miljøpuljen foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der vil blive søgt overført 1,1 mio. kr. til konto for fælles formål 0.80.1.
På et tidligere møde i Miljø- og Forsyningsudvalget, (201/2003) blev det besluttet at reservere 600.000 kr. per år i 2005 til 2007 til Dogme 2000, LIFE-projektet, under forudsætning af at der ikke blev bevilget midler til Dogme 2000 efter 2005. Da disse midler nu er blevet bevilget i budget 2005, er reservationen ophævet. LIFE-projektet er blevet bevilget af EU Kommissionen.
Nedenstående tabel giver en oversigt over de midler, der per 21. august 2004
er disponeret over i puljen:
Mio. kr. |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
I alt |
Reserveret Agendacenter, jf. MFU 57/2004 |
0,05 |
1,75 |
1,75 |
1,75 |
5,30 |
Miljøsamarbejde, jf. MFU 262/2003 |
0,90 |
|
|
|
0,90 |
Synliggørelse af farligt affald jf MFU 112/2004 |
0,11 |
|
|
|
0,11 |
I alt per
21.08.04 |
1,06 |
1,75 |
1,75 |
1,75 |
6,31 |
NY: Børn, miljø, sundhed |
|
0,25 |
0,25 |
|
0,50 |
NY: Opsamling af regnvand |
|
0,20 |
|
|
0,20 |
NY: Grøn diplomordning |
0,40 |
|
|
|
0,40 |
I alt med
de 3 nye projekter |
1,46 |
2,20 |
2,00 |
1,75 |
7,41 |
Rest |
1,54 |
0,80 |
1,00 |
1,25 |
4,59 |
Der søges således udmøntet 0,4 mio. kr. i 2004, 0,45 mio.
kr. i 2005 og 0,25 mio. kr. i 2006.
Ansøgningerne kan således rummes inden for puljen i de
enkelte år. Der anvises pengemæssig dækning på konto 0.80.1 Fælles Formål, når
overførelsen fra 6.5.1.1 Miljøpulje har fundet sted.
MILJØVURDERING
Ved at inddrage sundhedsaspektet i miljøundervisningen forventes det, at der kommer yderligere fokus på områder såsom økologiske fødevare, kemikalier mv. Det kan bl.a. medføre en større forståelse for at passe på grundvandet. Dette kan ligeledes ske gennem øget anvendelse af regnvand i byområder, samt via miljøkortlægning af boligforeningers vandforbrug. Endvidere vil en grøn diplomordning sætte fokus på forbrug af andre ressourcer samt sikre, at forbruget af disse begrænses over en årrække.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger
HØRING
Ingen bemærkninger.
BILAG
Bilag 1: Projektbeskrivelse vedrørende: "Børn, Miljø og Sundhed"
Bilag 2: Projektbeskrivelse vedrørende: "Katalog over muligheder for opsamling
af regnvand og lokal rensning af nedbør"
Bilag 3: Projektbeskrivelse vedrørende: "Grøn diplomordning for almene og privat-
ejet boliger i Københavns Kommune
Hjalte Aaberg
/Jørgen
Lund Madsen