Besvarelse af revisionsprotokollat nr.24/2002 vedrørende årsregnskabet for 2002 for Københavns Energi
Besvarelse af revisionsprotokollat nr.24/2002 vedrørende årsregnskabet for 2002 for Københavns Energi
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 25. august 2003
9.
MFU 166/2003
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller
at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder denneindstilling som besvarelse af revisionsprotokollat nr. 24/2002 vedrørendeårsregnskabet for 2002 for Københavns Energi.
RESUME
Revisionsdirektoratet har 21. juli 2003 afgivet sitprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskab 2002 for Københavns Energi.
I revisionsprotokollatet afgiver Revisionsdirektoratetbemærkninger og anbefalinger vedrørende bl.a. opfølgning på den internerevisions forbedringsforslag, periodisering af indtægter og IT-forhold.
KE oplyser, at man arbejder med at finde løsninger på deforhold, revisionsprotokollatet nævner, og at en række af de nævnte forhold eromfattet af handlingsplanen til forbedring af KE's økonomirapportering og–styring.
SAGSBESKRIVELSE
Revisionsdirektoratet har 21. juli 2003 afgivet sitprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskab 2002 for Københavns Energi.
Revisionsdirektoratet fungerer som ekstern revisor i forholdtil Københavns Energi, og reviderer KE Forsyningens regnskab i henhold til dekommunale regler.
Regnskabet er endvidere revideret af KPMG C. Jespersen, deraf Miljø- og Forsyningsudvalget er udpeget som intern revisor.
Den interne revision omfatter KE Forsyningens regnskab ogkasse- og regnskabsvæsen, herunder bl.a. kundeafregningssystemet. Desudenreviderer den interne revision årsregnskaberne i den forsyningspligtigeelnetvirksomhed i KE Forsyningen i overensstemmelse med bestemmelserne iårsregnskabsloven, ligesom der ydes assistance med skatteregnskaberne.
KPMG's revision omfatter ikke KE Forsyningenslønforvaltning, der ligesom den endelige bevillingskontrol og gennemgang af desærlige anlægsregnskaber forestås af Revisionsdirektoratet
Med henblik på at opstille et regnskab for hele KE-koncernenefter ensartede regnskabsprincipper er der udarbejdet et koncernregnskab, deromfatter såvel aktieselskaberne som den kommunale del af KE. Dettekoncernregnskab er udarbejdet efter årsregnskabslovens regler.
Lovgivningen kræver alene, at der udarbejdes regnskab efterårsregnskabsloven for aktieselskaberne og el-forsyningen. For gas-, varme-,vand- og afløbsforsyningen er udarbejdelsen af et årsregnskab efterårsregnskabslovens principper ikke lovpligtig.
KPMG's revision har taget udgangspunkt i regnskabet efterårsregnskabsloven.
Revisionsdirektoratet har i revisionsprotokollatet fremhæveten række af den interne revisions bemærkninger til KE's regnskab.
Nedenfor er anført Miljø- og Forsyningsforvaltningensforslag til Miljø- og Forsyningsudvalgets besvarelse af revisionsprotokollatet.Besvarelsen følger strukturen og overskrifterne i revisionsprotokollatet.
2.1.2 KE's opfølgning på den interne revisionsforbedringsforslag
Fra den interne revision foretaget af KPMG fremhæverRevisionsdirektoratet
A) Procedurer og forretningsgange i den såkaldte "Task targetlist", der oplister opgaver, ansvarlig person og tidsfrist, til opfølgning afden interne revisions anbefalinger, og
B) Forretningsgange til brug for direktionens drøftelse afindsats- og prioriteringsområder.
For begge projekter anbefales det, at fremdriften iimplementeringen af forbedringsforslagene øges, og at der sikres det nødvendigeledelsesfokus herpå.
KE oplyser, at mange af de nævnte forhold er omfattet afhandlingsplanen til forbedring af KE's økonomirapportering og –styring, som Miljø-og Forsyningsudvalget har tiltrådt på mødet den 11. august 2003.
2.1.3 Særlige forhold vedrørende årsrapporterne for 2002
A: Vurdering af driften efter opskrivning af netaktiver
Til brug for koncernregnskabet har KE foretaget en vurderingaf værdien af Gas-, Varme-, Vand- og Afløbsforsyningens anlæg, herunder værdienaf ledningsnettet. Dette er sket efter samme principper, som værdien afelforsyningens anlæg er vurderet. På denne baggrund er værdien af KE's samledeanlæg opskrevet betragteligt og optages i regnskabet for KE Forsyning med enværdi på ialt 16.676 mio. kr.
I årsregnskabets ledelsesberetning har KE vurderet økonomieni driften af de fire forsyningsarter efter en årsregnskabsbetragtning, og detforventes at de fire forsyningsarter vil give underskud i 2004 som følge af, attaksterne ikke dækker de opgjorte driftsøkonomiske omkostninger, herunderafskrivninger. Afskrivningerne opstår, fordi anlæg efter årsregnskabslovensprincipper "betales" over driften i en årrække efter anskaffelsen. Periodenslængde fastsættes efter en vurdering af anlæggenes levetid.
I det kommunale regnskab anvendes et likviditetsprincip,hvorved udgiften til anlægget alene påvirker årets resultat i det år udgifterneafholdes, og hvor anlægsudgifterne løbende er indregnet i taksterne.
En vurdering af driften efter årsregnskabslovens principperindebærer, at man vurderer, om taksterne kan dække både afskrivningerne pånetaktiverne (anlæggene) og øvrige omkostninger.
Det anføres i revisionsprotokollatet at KE's gennemgang afdriften viser, at driftsresultatet vil være i balance i 2005, forudsat, attaksterne stiger 3% pr. år fra 2005, og at der sker en årlig effektivisering på3% fra 2005. Denne betragtning vedrører således driften efter årsregnskabslovensprincipper og vil for gas-, varme-, vand- og afløbsforsyningen ikke skullerealiseres, idet taksterne her fastsættes efter de kommunale budget- ogregnskabsregler, herunder hvile-i-sig-selv-princippet.
Kun på el-området er der sammenhæng mellem taksterne ogværdiansættelsen og de årlige afskrivninger. Det skyldes, at taksterne skalvurderes i forhold til indtægtsrammen, der fastsættes af Energitilsynet ogbaserer sig på årsregnskabslovens principper. På langt sigt skal der derforvære sammenhæng mellem resultaterne efter årsregnskabsloven og taksterne påel-området.
For alle forsyningsarter gælder det, at takstændringer – udover ændring af KE Kunde og KE Markeds takster - kræver beslutning iBorgerrepræsentationen.
C: Kontrakt med Metroen
Revisionsdirektoratet bemærker, at de finder detusædvanligt, at en virksomhed indgår aftale med levering af ydelser i en iprincippet uendelig tidshorisont, og herfor accepterer at modtage etengangsbeløb. Dette er tilfældet ved KE Forsynings modtagelse af betaling fraØrestadsselskabet for reservekapacitet til Metroen samt drift og vedligehold afreservekablerne ejet af Ørestadsselskabet.
KE svarer, at aftalen mellem KE og Ørestadsselskabet erindgået indenfor de rammer, som 30. november 1998 blev godkendt af Miljø- ogForsyningsudvalget (M 113/98). Rammerne skulle sikre, at Ørestadsselskabetbetaler for de anlægsinvesteringer som KE foretager, og for den kapacitet, derikke kan benyttes til andet formål, fordi forsyningssikkerheden til Metroenskal sikres.
G: Periodisering af indtægter for El-forsyning
Revisionsdirektoratet anbefaler, at KE snarest undersøgerstørrelsen af det uaflæste forbrug pr. 31. december 2002, idet det er opgjorttil 95 mio. kr. mod 36 mio. kr. året før. Revisionsdirektoratet er ikke blevetforelagt dokumentation for en sådan stigning.
KE oplyser, at der er nedsat en "Nettabs-arbejdsgruppe", derundersøger om størrelsen af det uaflæste forbrug er korrekt. Arbejdet forventesafsluttet i efteråret 2003. MFU vil blive orienteret om arbejdets resultat.
2.1.5 IT-forhold
A: Revisionsmæssig gennemgang af generelle IT-kontroller
I en revisionsrapport af 20. januar 2003 fra KPMG vurderesKE's generelle IT-kontroller som værende ikke-tilfredsstillende.Revisionsdirektoratet oplyser, at man vil følge op på arbejdet hermed i efteråret2003.
KE anerkender, at der udestår to væsentlige aktiviteter,nemlig risikovurdering af IT-anvendelsen og en revurdering af beredskabsplanen.Der foretages i samarbejde med KPMG risikovurdering af procesområdet "Målere oginstallation" i august 2003 som pilotforsøg, hvilket efterfølgende skalvurderes. Revurdering af beredskabsplanen afventer risikovurderingen.
Ved opfølgningen på revisionsprotokollatet, der skalforelægges Miljø- og Forsyningsudvalget primo 2004, vil der blive fulgt opherpå.
B: Revisionsmæssig gennemgang af Axapta
I et revisionsprotokollat af 20. december 2002 fra KPMGkonkluderes det, at adgangskontrollerne i Axapta var ikke-tilfredsstillende.Der er efterfølgende implementeret et nyt struktureret adgangskontrolkoncept iAxapta. Revisionsdirektoratet forventer at følge op herpå.
KE anfører i sin besvarelse, at forholdet er bragt i orden.
2.1.7 Kommentarer vedrørende den finansielle revision afårsregnskaberne for KE Forsyning og KE El-forsyning
Udgifter til råvarer og hjælpematerialer: Revisionsdirektoratetanbefaler, at der løbende foretages afstemninger mellem den opkøbte og denviderefakturerede prioriterede el.
KE oplyser, at der er sat et arbejde i gang, der har tilformål at sikre det nødvendige grundlag for, at der kan foretages afstemning.
Adkomst til grunde ogbygninger: Revisionsdirektoratet anbefaler, at der snarest sker tinglysningog formel overdragelse af grunde fra Københavns Kommune til KE.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har kontaktetØkonomiforvaltningen, der i vedlagte skrivelse bekræfter Miljø- ogForsyningsforvaltningen svar på samme anbefaling i revisionsprotokollatet frasidste år, nemlig at der ikke skal foretages tinglysning, da Københavns Kommuneog Københavns Energi er én og samme juridiske person.
Forbrugsdebitorer Vand- og Afløbsforsyningen:Revisionsdirektoratet anfører, at der ikke foretages løbende rykning afforfaldne debitorer og det anbefales, at en sådan iværksættes.
KE oplyser, at forbrugsdebitorerne på vand og afløbhåndteres på lige fod med debitorer på de øvrige forsyningsgrene. KE har pt.stor fokus på netop forbrugsdebitorer, og opmærksomheden henledes på notatetherom, der forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget 25. august 2003.
2.1.8 Forvaltningsrevision
A) Sparsommelighed: Der er Revisionsdirektoratetsopfattelse, at der er et besparelsespotentiale på indkøbsområdet.
KE oplyser, at der er fokus på indkøbsområdet. Såledestiltrådte direktionen i december 2002 Indkøbspolitik for Københavns Energi, ogi april 2003 blev projekt" Forbedret indkøb" igangsat.
ØKONOMI
Ingen konsekvenser
MILJØVURDERING
Ingen konsekvenser
HØRING
Ingen
BILAG
1: Revisionsdirektoratets protokollat nr. 24/2002
2: KE's besvarelse til MFF vedr. revisionsprotokollat af19.august
3: Brev fra Økonomiforvaltningen af 11. august 2003vedrørende overdragelse af grunde
Til Revisionsdirektoratet vedlægges endvidere
4: Notat af 14. august 2003 "Orientering om udestående pådebitorer"
Peter Elsman
/ Jens Balslev