Trafik- og Miljøplan 2003, forslag til plan
Trafik- og Miljøplan 2003, forslag til plan
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 25. august 2003
13.
MFU 170/2003
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen ogMiljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget,Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationenanbefaler,
·
·
RESUME
Med etableringen afØresundsregionen, og med Københavns positive udvikling i disse år, udgørhovedstaden et stadig vigtigere lokomotiv for den regionale og nationaleudvikling. København skal kunne tiltrække spændende og fremgangsrige virksomheder,og byen bliver i stigende grad en del af et stadig mere internationaliseret erhvervs-og arbejdsmarked.
Skal denne udviklingfortsætte er det afgørende, at byens trafiksystem fortsat er effektivt . Medden hastigt stigende biltrafik og de tiltagende problemer for både busser ogcykler kan transportsystemets effektivitet hurtigt komme under pres og dermedbremse den gode økonomiske udvikling i Hovedstadsområdet. Skal det undgås erder behov for en samlet strategi for trafik- og miljøinvesteringerne i de kommendeår.
På denne baggrundbesluttede Borgerrepræsentationen i april 2002, at Bygge- ogTeknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningenskulle udarbejde forslag til en ny Trafik- og Miljøplan i samspil med byensborgere og andre brugere. Der er siden da gennemført en dialog med borgere oginteressenter om problemerne på trafik- og miljøområderne og omløsningsmuligheder. Resultaterne af denne dialog blev forelagt de tre udvalgmedio 2002 og primo 2003.
Planens målsætning er at sikre et velfungerendetransportsystem med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Planenanviser en række indsatser, der er nødvendige for at nå målsætningen:
·
·
·
·
·
Den foreslåede indsats skal begrænse biltrafikken ved attilbyde trafikanterne et reelt alternativ til bilen, og søge at påvirkebilisternes adfærd. Hvis væksten i biltrafikken alligevel fortsat stiger, kandet blive nødvendigt at indføre f.eks. kørselsafgifter.
Planen indeholder forslag til konkrete anlægsprojekter for ialt 2,5 mia. kr. og forøgede driftsudgifter på 15 mio. kr. årligt. Med enmerbevilling på 100 mio. kr. om året (over en fordobling af det nuværendeinvesteringsniveau) vil det tage 20 år at gennemføre de foreslåede indsatser.Hertil kommer udbygningen af metroen og nye, store vejanlæg, som også er afnational og regional betydning og derfor kræver medfinansiering fra staten ogregionen.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april2002, at der skal udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune.Planen udarbejdes af en projektgruppe med deltagelse af Bygge- ogTeknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.Det besluttedes endvidere, at planen skal udarbejdes i samspil med borgere ogandre brugere af byen. Denne dialogproces tilstræber en fælles forståelsesrammemed hensyn til den trafikale og miljømæssige situation og med hensyn tilforskellige typer af løsningsmuligheder.
Første fase af strategien for borgerdialog
Anden fase af borgerdialogen (borgermøde, debatindlæg oganden holdningsanalyse) blev gennemført i efteråret 2002 og omhandledeløsningsmuligheder. På baggrund af dialogen foreslog forvaltningerne enhovedmålsætning og et oplæg til hovedindsatser for den endelige plan.Resultaterne af borgerdialogen blev drøftet i BTU den 29. januar, i MFU den 3.februar og i ØU den 4. februar, og udvalgene vedtog ved samme lejlighedhovedmålsætning og oplæg til hovedindsatser. Disse er uændrede i vedlagteudkast til Trafik- og Miljøplan.
Der har været fuld fart påudviklingen i København de senere år. Den positive økonomiske udvikling og destore byudviklingsprojekter har skabt en aktivitet og fremgang, som står iskærende kontrast til det København med store økonomiske problemer, som vi oplevedefor bare 10 år siden.
Med etableringen afØresundsregionen, og med Københavns positive udvikling, udgør hovedstaden etstadigt vigtigere lokomotiv for den regionale og nationale udvikling. Danmarkshovedstad og centrummet for en voksende Øresundregion med mere end 3 mio.mennesker på begge sider af sundet har tiltrukket og skal fortsat kunnetiltrække spændende og fremgangsrige virksomheder, iværksætte re, og kultur-,uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Udviklingen har dog også medført,at presset på Københavns trafiksystem stiger. Vi har fået flere biler, så detvisse steder er svært at finde en parkeringsplads, og de nye boliger ogarbejdspladser skaber også mere trafik. Og med stigende trafik kommer stigendemiljøproblemer, trængsel og overfyldte gader. Samtidig lider det eksisterendetrafiksystem under manglende vedligeholdelse og fornyelse: Forholdene forcyklisterne er ikke fulgt med den kraftige stigning i cykeltrafikken, bussernehænger fast i den øvrige trafik med faldende rejsehastighed og passagermængdertil følge, og byens gader og pladser fremstår i vid udstrækning nedslidte,overfyldte og utidssvarende. Disse trafik- og miljøproblemer kan hurtig bliveen trussel mod regionens videre udvikling med mindre der handles nu.
På den baggrund besluttedeBorgerrepræsentationen i 2002, at der skulle udarbejdes en ny Trafik- ogMiljøplan.
Forslag til Trafik- og Miljøplan 2003
Trafik- og Miljøplan 2003 anviseren samlet strategi for trafik- og miljøinvesteringer i Københavns Kommune i dekommende år. Planen skal sikre et velfungerende transportsystem, der kan sikremobiliteten i København og dermed fastholde København internationalekonkurrenceevne. Samtidig skal den sikre et transportsystem med væsentligtmindre miljøpåvirkning end i dag.
Trafik- og Miljøplanen anviser
Først og fremmest skal der sikres gode forhold for cyklisterneog for den kollektive trafik, således at de kan varetage så meget af densamlede trafik som overhovedet muligt. Bedre forhold for cyklisterne sikres vedat bygge de cykelstier, der kan skabe et sammenhængende net langs de vigtigstegader og veje. Nye cykelruter vil tilbyde helt nye forbindelser og dermed giveden samlede cykelinfrastruktur et kvalitetsløft. De mest belastede cykelstierbør udvides, så trængsel og utryghed ikke afholder københavnere fra at tagecyklen, og der bør sikres ordentlige parkeringsmuligheder. Endelig skalvedligeholdelsen og renholdelsen af cykelstier og cykelruter styrkes, så kvalitetenog komforten fastholdes og forbedres.
Et kvalitetsløft i den kollektive trafik skal sikres vedudbygning af Metroen med en metrocityring og forbedringer for busserne. Metroentilbyder hurtig, komfortabel og pålidelig transport, og sikrer samtidig mulighedfor at bruge gaderummene til andet end trafik. Bustrafikken spiller også envigtig rolle i det samlede transportsystem, også efter etablering af enmetrocityring. Forkortelse af rejsehastigheden gennem forbedringer affremkommeligheden på strækninger og i kryds, skal sammen med forbedringer afomstigningsforhold og ventefaciliteter ved stationer og terminaler være med tilat give bustrafikken et kvalitetsløft.
Samtidig er det vigtigt at gøre en indsats direkte rettetmod trafikkensmiljøgener. Etablering af hastighedszoner og nye vejforbindelser, derkan lede trafikken uden om centrale bolig- og byområder, skal fredeliggøre deområder, hvor flest udsættes for biltrafikkens miljøgener. Indførelse afmiljøzoner, udlægning af støjdæmpende asfalt og støjisolering af boliger skalsikre, at støj- og luftforureningen fra bilerne minimeres.
Endelig skal der ikke kun arbejdes med fysiskeforanstaltninger i byen, men også for en
De foreslåede indsatser skal tilbyde et attraktivtalternativ til bilen, samt søge at påvirke bilister til at ændre adfærd. Dettevil nedbringe miljøpåvirkningen og er tillige en forudsætning for at sikre entilfredsstillende afvikling af den nødvendige biltrafik. Indsatserne vil ogsåtil en vis grad imødegå væksten i biltrafikken, men udviklingen i trafikkenafhænger i høj grad også af den økonomiske udvikling i samfundet i øvrigt.
Analyser viser, at det næppe kan undgås, at biltrafikkenstiger med 5 – 10% i de næste 5 – 10 år, med mindre der anvendeskørselsafgifter. Der er imidlertid ikke udsigt til at lovgivningen,udformningen, administrationen etc. af et evt. kørselsafgiftsystem vil væreafklaret de første 5 år. Den forventede stigning i biltrafikken skyldesstigende bilejerskab, vækst i befolkning og arbejdspladser samt generelstigning i transportforbruget. Stigningen forventes selvom der gøres en ekstraindsats for cykler og kollektiv trafik. Derfor indeholder målsætningen ingentalbegrænsninger om biltrafikkens udvikling i de kommende år.
Væksten i biltrafikken må løbende følges for at
Trafik- ogMiljøplanens konkrete indhold
Planens hovedmålsætninger (kapitel 4) er:
Trafik- og Miljøplanen indeholder forslag til en lang rækkeindsatser indenfor følgende overskrifter (kapitel 5-16):
5. Bedre forhold for cyklister (flere cykelstier, cykelruter,bredere cykelstier, cykelparkering og vedligeholdelse)
6. Nye baner (mere metro)
7. Forbedret busdrift (busfremkommelighed, terminaler ogstationer)
8. Adfærd og Trafiksikkerhed (kampagner, havarigruppe,trafiksikkerhedsplanen)
9. Valg af transportmiddel (kampagnekontor, transportplaner,miljøtrafikuge, transportregnskab)
10.Miljøprioriteret trafikfordeling (hastighedszoner, ombygningaf centrale veje)
11.Nye vejanlæg (forbindelse mellem Nordhavn og Lyngbyvej)
12.Ny parkeringsstrategi (parkeringsstrategien udarbejdes sideløbendemed trafik- og miljøplanen)
13.Forstærket indsats mod støj (lokale støjhandlingsplaner,støjdæmpende asfalt, støjisolering)
14.Luftforurening og CO2-udslip (miljøzoner, renereteknologi)
15.Bedre forhold for fodgængere (fodgængerpolitik,tilgængelighed)
16.Bedre byrum (pladspolitik, renovering og fornyelse)
Trafik- og Miljøplanen indeholder også forslag til enkonkret handlingsplan baseret på de nævnte indsatser. Det drejer sig omforøgede anlægsudgifte r til cykelstier, busfremkommelighed osv. og en række driftsudgiftertil kampagner, miljøzoner, vedligeholdelse mv. (kapitel 17 og 18).
Metro og vejudbygninger er store enkeltprojekter mednational og regional betydning. Disse projekter kræver medfinansiering frastaten og regionen evt. kombineret med alternative finansieringsmodeller. Derkan f.eks. være tale om grundsalg, ejendomssalg, salg af andre aktiver, ogkørselsafgifter på vejtrafikken mv. (kapitel 19).
Sidst i planen vurderes de samlede effekter af de foreslåedeindsatser. Gennemførelsen af handlingsplanen vil sikre, at miljøpåvirkningenfra biltrafikken mindskes. Den vil også bidrage til at dæmpe en eventuel fremtidig stigning i biltrafikken. Udviklingeni bilejerskabet og biltrafikken afhænger dog også af andre faktorer, herunderisær af den økonomiske udvikling i samfundet (kapitel 20).
Udviklingen i trafikken skal derfor følges nøje, og det skalløbende vurderes, om det er nødvendigt at regulere biltrafikken direkte, f.eks.med kørselsafgifter. Forbedringerne af den kollektive trafik og af forholdenefor cykeltrafikken vil i så fald sikre, at der er attraktive alternativer tilbilen.
Miljøvurdering
Trafik- og miljøplanens hovedmålsætning er at sikre etvelfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindremiljøpåvirkning end i dag.
De foreslåede indsatser skal medvirke til at nåmålsætningen. Forbedringer for cyklister og kollektiv trafik skal sikre etattraktivt alternativ til den individuelle biltrafik og derigennem nedbringestøj og luftforureningen. Indsats for forbedret adfærd medvirker til atnedsætte transportforbruget og at overflytte trafikanter til cykel og kollektivtrafik. Dette vil også medvirke til at nedbringe støj og luftforureningen.
Fredeliggørelse af boligområder vil medvirke til at forbedremiljøet rent lokalt, hvor flest københavnere bor og opholder sig. Nye vejanlægkan medvirke til at lede trafikken udenom lokalområder, men skal følges op medfredeliggørelse og reducering af trafikken på de aflastede strækninger.
Nye vejanlæg kan give mere biltrafik på de pågældende veje.Derfor er det nødvendigt, at disse veje udformes med størst mulig hensyn tilomgivelserne og trafik- og at miljøplanens generelle virkemidler er så stærke,at de kan kontrollere den generelle udvikling i biltrafikken.
Anlægs- og driftsøkonomi er skønnet for hver af deforeslåede indsatser. Planens kapitel 17-19 giver et overblik over den samledeøkonomi.
Indsatserne (uden metro og vejudbygninger) deler sig i totyper: Dels konkrete anlægsprojekter, dels driftsudgifter til forbedret vedligeholdelse,indførelse af miljøzoner og til information og kampagner. Der eranlægsomkostninger for i alt 2,5 mia. kr. og forøgede driftsomkostninger på ca.15 mio. kr. pr. år. Med en merbevilling på f.eks. 100 mio. kr. om året vil densamlede plan kunne gennemføres på ca. 20 år. Der er endvidere forslag tilkonkrete handlingsplaner for de første 5 og 10 år under forudsætning af atinvesteringsniveauet hæves.
Metro og de store vejudbygninger er projekter med nationalog regional betydning, hvilket kræver medfinansiering fra staten og regionen
Høring
Det foreslås, at forslag til trafik- og miljøplan forKøbenhavns Kommune sendes i offentlig høring i to måneder i perioden 1. oktober– 1. december 2003 (under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen behandlersagen senest i møde den 18. september).
-
BILAG VEDLAGT
"Forslag til Trafik- og Miljøplan 2003 for KøbenhavnsKommune", august 2003
Debatpjece: "Ny trafik- og miljøplan for Københavns Kommune,deltag i debatten"
Mette Lis Andersen