Mødedato: 25.02.2002, kl. 15:00

Forslag til delegationsordning for bemyndigelser til borgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Forslag til delegationsordning for bemyndigelser til borgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 25. februar 2002

 

2. Forslag til delegationsordning for bemyndigelser til borgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen

MFU 56/2002 J.nr. 34/2002

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagte forslag til delegationsordning for bemyndigelser til borgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

 

RESUME

Det fremgår af Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune hvilke områder, der er henlagt til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Vedlagte notat angiver (ikke udtømmende) sagsniveauet og foreslår en delegering af opgaver fra Miljø- og Forsyningsudvalget til borgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune har delt administrativ ledelse, hvor de stående udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender inden for hver deres område. Det enkelte udvalg er født med en kompetence inden for hvert område. Denne kompetence kan i et vist omfang delegeres til henholdsvis borgmester og forvaltning, således at der ikke påhviler udvalget en uoverkommelig arbejdsbyrde.

Miljø- og Forsyningsudvalget har i den foregående valgperiode givet bemyndigelse til, at borgmesteren og forvaltningen har haft kompetence til at træffe beslutninger og afgøre sager på en række områder således:

  • at udvalget fokuserer på opgaver af politisk, bevillingsmæssig og overordnet karakter,
  • at borgmesteren fokuserer på overordnede forvaltningsmæssige opgaver, og
  • at forvaltningen varetager den daglige drift og sagsbehandling indenfor de vedtagne politiske rammer.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagte forslag til delegation fra Miljø- og Forsyningsudvalget til borgmesteren og forvaltningen.

MILJØVURDERING

Forslaget giver ikke anledning til miljøvurdering.

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

BILAG

Notat af 7. februar 2002 om forslag til delegation fra Miljø- og Forsyningsudvalget til borgmesteren og Miljø- og Forsyningsforvaltningen .

 

Peter Elsman

/ Anette Jon Jonsen

 

 

Til top