Høring om udkast til Støjbekendtgørelse herunder økonomiske konsekvenser
Høring om udkast til Støjbekendtgørelse herunder økonomiske konsekvenser
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 24. maj 2004
12. Høring om udkast til Støjbekendtgørelse herunder økonomiske konsekvenser
MFU 121/2004
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender Miljø- og
Forsyningsforvaltningens høringssvar til Miljøstyrelsen.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004
Udsat.
RESUME
Støjbekendtgørelsen er en implementering af EU-direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af støj (Støjdirektivet). Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler for kortlægning af ekstern støj og offentliggørelse heraf, samt for udarbejdelse af handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj.
Af høringssvaret fremgår det, at Københavns Kommune er positiv over for, at der med denne bekendtgørelse vil blive sat fokus på støjproblematikken.
Vi er af den opfatt else, at der stadig er en række uafklarede spørgsmål til, hvordan kravene i bekendtgørelsen skal opfyldes, som fx krav til nøjagtigheden af kortlægningen, kvalitetskrav til datagrundlag, opgørelsesmetoder mv.
Med bekendtgørelsen stilles ingen krav til, at kommunen skal gribe ind over for uacceptabel vejstøj. Vi mener dog, at kravet til udarbejdelsen af en handlingsplan er en indirekte forpligtigelse til at handle, hvilket vil betyde, at kommunen bør afsætte midler til reduktion af støj. Det kan hertil bemærkes, at vi skønner, at en støjindsats over for kommunens knap 50.000 stærkt støjbelastede boliger vil koste i størrelsesordenen 1 mia. kr.
Det vurderes, at støjbekendtgørelsen vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunen. Vi estimerer, at det vil være nødvendigt at anvende ca. 2 årsværk til gennemførelse af første fase, senest i 2008. Herefter vil der gennemsnitligt være behov for yderligere ½ årsværk om året.
SAGSBESKRIVELSE
Forslag til høringssvar
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår følgende
høringssvar til Miljøstyrelsen:
"Støjbekendtgørelsen er en implementering af EU-direktiv
2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af støj (Støjdirektivet).
Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler for kortlægning af ekstern
støj og offentliggørelse heraf, samt for udarbejdelse af handlingsplaner med
henblik på at forebygge og reducere ekstern støj.
Kommunen har tidligere afgivet høringssvar om Støjdirektivet
samt om Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (implementering af Støjdirektivet).
Den kommende støjbekendtgørelse vil betyde, at Københavns Kommune
inden for kommunens grænser senest den 30. juni 2007 skal udarbejde en
støjkortlægning for vejtrafik og virksomheder i kommunen. Herudover skal
kommunen senest den 18. juli 2008 udarbejde en handlingsplan, der bl.a. skal
omfatte oplysninger om, hvilke støjreducerende foranstaltninger kommunen agter
at sætte i værk i de følgende fem år. Kommunen er dog ikke forpligtet til at
gennemføre støjreducerende foranstaltninger. Endelig skal kommunen koordinere
arbejdet med forslag til handlingsplaner samt sammenfatte handlingsplanerne fra
de myndigheder, som er ansvarlige for infrastrukturanlæg og andre eksterne
støjkilder inden for egen kommunegrænse. Støjkortlægning og handlingsplan skal
revideres mindst én gang hvert 5. år.
Generelle
bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet
I dag findes der ingen krav om, at der skal ske
støjkortlægning eller udarbejdelse af handlingsplaner på støjområdet.
Beskyttelsen af befolkningen mod støjgener sker primært forebyggende gennem byplanlægning.
Københavns Kommune har hidtil "kun" offentliggjort
forsimplede kortlægninger af vejtrafikstøjen fra byens ca. 500 mest belastede
strækninger. Der har ikke været praksis for udarbejdelse af egentlige
handlingsplaner for reduktion af støj, udover at der i kommuneplanen er fastsat
en målsætning om at halvere antallet af støjbelastede boliger inden 2010.
Herudover er der i kommunens forslag til en trafik- og miljøplan peget på en
række relevante virkemidler til at reducere vejtrafikstøjen med tilhørende
skønsmæssige vurderinger af omkostninger til nedbringelse af støjen.
Støjbekendtgørelsen fastsætter krav om gennemførelse af en
meget omfattende og detaljeret støjkortlægning. Det der i høj grad er
bestemmende for, hvor god og præcis en kortlægning bliver, er det datagrundlag,
der anvendes. Nøjagtigheden af kortlægningsmetoderne har i høj grad indflydelse
på, hvor mange ressourcer kortlægningen vil kræve. Bekendtgørelsen udstikker
ingen retningslinier for kvalitetskrav til datagrundlaget, hvilket må forventes
fastlagt i en efterfølgende vejledning fra Miljøstyrelsen.
Det samme gør sig i princippet også gældende for
udarbejdelsen af en handlingsplan med tilhørende offentlig høring. Der er med
bekendtgørelsen ingen krav til, at kommunen er forpligtet til at gribe ind over
for uacceptabel vejstøj. Det må dog forventes, at en handlingsplan reelt vil
forpligte kommunen over for sine borgere til at gøre en eller anden form for indsats.
Københavns Kommune vurderer, at der med den nye
bekendtgørelse vil komme øget fokus på støjproblematikken, hvilket vi finder
positivt. Støj fra trafikken er et væsentligt miljøproblem i København, og med
den stigende trafik er støjproblemerne ekspanderende. I København, hvor knap
50.000 boliger er stærkt støjbelastede med mere end 65 dB fra trafikken, er der
behov for en særlig indsats, som er meget omkostningskrævende.
Københavns Kommune er positiv over for at skulle koordinere
arbejdet med forslag til handlingsplaner samt sammenfatte handlingsplanerne fra
de myndigheder, som er ansvarlige for infrastrukturanlæg og andre eksterne
støjkilder inden for egen kommunegrænse. I Miljøstyrelsens tidligere
bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(implementering af Støjdirektivet) var det HUR, der var udpeget til at varetage
denne opgave. Især i forbindelse med offentlighedsfasen er det vigtigt for
kommunen at kunne have en direkte dialog med borgere og andre interessenter om
de samlede støjproblemer i kommunen, hvad enten det er fra vej, bane eller andet.
Vi finder dog, at der også regionalt bør ske en overordnet
koordinering af de handlingsplaner, der udarbejdes i Københavnsområdet. Skal
der fx flyttes trafikstrømme eller iværksættes hastighedsnedsættelser som middel
til reduktion af støj, vil det kræve en koordinering mellem nabokommuner mv.
Bemærkninger til de
enkelte bestemmelser
Københavns Kommune har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:
§ 2, nr. 1
Vi mener, at Støjbekendtgørelsen bør omfatte alle
virksomheder, der medfører væsentlig støj. Ifølge Støjdirektivets bilag IV om
mindstekrav til strategisk støjkortlægning skal der bl.a. lægges særligt vægt
på støjemissionen fra "steder med industriel
aktivitet, herunder havne". I Københavns Kommune er nogle af de mest støjende
aktiviteter forbundet med fritidsanlæg såsom gokartbane, motocrossbane, skyttecenter,
havneaktiviteter mv.
§ 2, nr. 4
Det er uklart, hvad der kan være omfattet af betegnelsen
"stilleområde i et byområde". Er det kun offentlige rekreative områder (parker,
pladser mv.), eller er det også primære opholdsarealer ved boliger, haveforeninger,
skoler, børneinstitutioner mv.
§ nr. 11 og § nr. 12
Der mangler en bestemmelse om, hvem der kan fastsætte,
hvilke andre typer ekstern støj eller typer stilleområder, der skal indgå i
støjkortlægningen. Inden for e
t byområde vil det fx være hensigtsmæssigt, at
støjen kortlægges for de samme typer stilleområder, hvad enten det er støj fra
vej eller jernbane mm.
Fx kunne § 11 suppleres med, at det inden for byområder er
kommunalbestyrelsen, der kan fastlægge afgrænsningen af de stilleområder, som
skal støjkortlægges.
§ 18 stk. 2, nr. 3 og nr. 4
Støjkortlægningen bør suppleres med en oversigt over
støjeksponeringen af støjfølsomme funktioner som skoler, børnehaver mv.
Det er efterhånden meget almindeligt, at støjberegninger
foregår i et digitalt kort, som indeholder bygninger med oplysninger om
bygningshøjder, antal etager og antal beboelser mv., og hvor det er muligt at
opstille beregningspunkter for alle beboelser. Der bør derfor være mulighed for
at lave beregninger i de højder beboelserne reelt befinder sig i som alternativ
til beregninger i både 1,5 og 4 m´s højde.
Økonomiske konsekvenser
Københavns Kommune har foretaget en vurdering af de
økonomiske konsekvenser af støjbekendtgørelsen med det forbehold, at krav til
støjkortlægning, handlingsplan og inddragelse af offentligheden, som vil blive
nærmere specificeret i en kommende vejledning, kan ændre på vurderingen.
Fase I, der omhandler udarbejdelse og koordinering af
støjkortlægning og handlingsplan samt inddragelse af offentligheden, er sammenlagt
vurderet til at udgøre ca. 2 årsværk eller ca. 1 mio. kr.
Herefter vurderes det gennemsnitlige ressourcetræk til
almindeligt vedligehold og opdatering samt til fornyelse af kortlægning og
handlingsplan at være i størrelsesordenen ca. ½ årsværk om året – eller ca.
250.000 kr. om året.
Det skal i øvrigt bemærkes,
at der i Københavns Kommune er 27 i-mærkede virksomheder. Kommunen har
umiddelbart ikke de oplysninger om støjforhold, som er nødvendige for at kunne
lave støjkort, som skitseret i bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har i sit notat
af 25. marts 2004 om økonomisk høring i forbindelse med gennemførelse af fase I
estimeret omkostningerne til 100.000 kr. til henholdsvis amter og kommuner til
supplerende undersøgelser/vurderinger af de i alt ca. 86 i-mærkede virksomheder
i københavnsområdet. Vi mener dette tal er sat for lavt, idet kortlægningen i
Københavns Kommune alene vurderes at koste ca. ¼ årsværk eller ca. 125.000 kr.
Selvom der ikke er et direkte krav om reduktion af støjproblemer,
må det forventes, at kommunen skal afsætte midler til reduktion af støj. Det
kan hertil bemærkes, at vi skønner, at en støjindsats over for kommunens knap
50.000 stærkt støjbelastede boliger vil koste i størrelsesordenen 1 mia. kr.
Konklusion
Københavns Kommune er positive over for, at der med denne bekendtgørelse
vil blive sat fokus på støjproblematikken med henblik på at forebygge og
reducere ekstern støj.
Den nye støjbekendtgørelse fastsætter en række krav til
udarbejdelse af støjkortlægninger, handlingsplaner samt inddragelse af
offentligheden, hvilket vil medføre at kommunen skal afsætte ekstra ressourcer.
Vi er af den opfattelse, at der stadig er en række
uafklarede spørgsmål til, hvordan kravene i bekendtgørelsen skal opfyldes, som
fx krav til nøjagtigheden af kortlægningen, kvalitetskrav til datagrundlag,
opgørelsesmetoder mv.
Vi mener, at kravet til udarbejdelsen af en handlingsplan
samtidig er en forpligtigelse til at handle, hvilket vil betyde, at kommunen
skal afsætte midler til reduktion af støj. Det kan hertil bemærkes, at vi som
nævnt skønner, at en støjindsats overfor kommunens knap 50.000 stærkt
støjbelastede boliger vil koste i størrelsesordenen 1 mia. kr.
Det vurderes, at støjbekendtgørelsen vil få væsentlige
økonomiske konsekvenser for kommunen. Vi estimerer, at det vil være nødvendigt
at anvende ca. 2 årsværk til gennemførelse af fase I. Herefter vil der
gennemsnitligt være behov for yderligere ½ årsværk om året. Vurderingen skal
som nævnt tages med det forbehold, at krav til støjkortlægning, handlingsplan
og inddragelse af offentligheden, som vil blive nærmere specificeret i en
kommende vejledning, kan ændre på vurderingen.
Ovenstående bedes taget med det forbehold, at nærværende
høringssvar forelægges for Københavns Kommunes Miljø- og Forsyningsudvalgs
godkendelse den 26. april
ØKONOMI
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser ved Støjbekendtgørelsen er beskrevet i ovenstående
høringssvar.
MILJØVURDERING
Indstillingen har i sig selv ingen miljømæssige
konsekvenser.
Det vurderes, at udarbejdelse af støjkortlægninger,
handlingsplaner samt inddragelse af offentligheden, vil sætte yderligere fokus
på støjproblematikken med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj,
selvom bekendtgørelsen ikke stiller et direkte krav om reduktion af støjproblemer.
HØRING
Det kan bemærkes, at Økonomiforvaltningen har
fremsendt høring vedrørende de økonomiske konsekvenser af Støjbekendtgørelsen
til Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
BILAG
Udkast
til bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner
(Støjbekendtgørelsen).
Hjalte Aaberg
/
Lene Mårtensson