Miljø- ogForsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 24. februar 2003

6.      Omlægningaf bidraget til forbrændingsanlæg

 MFU 39/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter metoden for beregningog opkrævning af bidraget til forbrændingsanlæg.

RESUME

På baggrund af tidligere drøftelser i Miljø- ogForsyningsudvalget om muligheden for at gennemføre en ændring afberegningsmetoden for forbrændingsgebyret, således at der sikres en mereretfærdig fordeling af gebyret mellem forskellige boligtyper, har Miljø- ogForsyningsforvaltningen gennemført en undersøgelse af forskellige modeller forberegning og opkrævning af forbrændingsgebyret.

Undersøgelsen har ikke afdækket en model, som tilgodeserønsket om en mere retfærdig fordeling af gebyret mellem henholdsvisvillaboliger og etageboliger, samtidig med at erhvervsvirksomheders betaling eri bedre overensstemmelse med brugen af ordningerne.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetseminar den 11. marts2002 anmodede udvalget om et notat, der skulle redegøre for baggrunden forfastsættelsen af forbrændingsgebyret. Et sådant notat blev udarbejdet den 20.marts 2002 og forelagt udvalget som bilag til udvalgets 1. behandling af budget2003 på udvalgets møde den 2. april 2002. Et notat af 22. april 2002 med ennærmere beskrivelse af konsekvenserne ved en omlægning af forbrændingsgebyretblev forelagt udvalget som bilag til 2. behandlingen af budgettet på udvalgetsmøde den 29. april 2002.

Forbrændingsgebyret har i mange år været opkrævet sammen medejendomsskatterne baseret på grundværdierne.

De nævnte notater indeholdt bl.a. bemærkning om, at mankunne overveje at omlægge opkrævningen af forbrændingsgebyret således, at det ilighed med affaldsgebyret, der bl.a. dækker kommunens omkostninger vedaffaldsordningernes administration, blev opkrævet efter henholdsvis erhvervs og boligers etageareal. Ensådan ændring ville give en mere "retfærdig" fordeling mellem villaer ogetageboliger, hvilket havde været efterlyst af udvalget.

Såvel bidraget til forbrændingsanlæggene som affaldsgebyretopkræves hos både erhverv og boliger.
Bidrag fra erhverv til drift af specifikke affaldsordninger skal efter bemærkningernetil miljøbeskyttelseslovens § 48 samt Miljøstyrelsens vejledning fastsættesunder hensyn til de enkelte brugergruppers anvendelse af ordningerne. Medenkelte brugergrupper forstås i denne sammenhæng også forskelligevirksomheders/branchers belastning af ordningerne.

I "Herlev-sagen" fastslår retten i Ballerup, at der vedfastsættelse af gebyr for en erhvervsaffaldsordning, skal differentieres entenefter virksomhedernes konkrete brug af ordningen eller efter virksomhedernesart eller størrelse. Etagemeter kan efter rettens opfattelse ikke anvendes sommålestok for affaldsproduktion og dermed danne grundlag for opkrævning afgebyr.

Man kan ikke af dommen i "Herlev-sagen" udlede, atKøbenhavns Kommunes opkrævning af bidrag til forbrændingsanlæggene er ulovlig.Dommen er konkret begrundet i forhold til den måde gebyret er beregnet ogopkrævet på i Herlev Kommune. Dommen er anket til Østre Landsret. Men der ermed dommen skabt uklarhed om, hvilket beregningsgrundlag, der kan benyttes iforbindelse med fastsættelse af gebyrer for erhvervsaffaldsordninger.  Det ville være vanskeligt, dyrt og ikkemindst bureaukratisk at opkræve efter faktisk forbrug af ordningerne.

Set i lyset af den usikkerhed, der er skabt med dommen i"Herlev-sagen", er der ikke tvivl om, at der på nuværende tidspunkt vil være etskærpet dokumentationskrav ved en omlægning af gebyrerne. Ved en ændring i detkonkrete gebyr, som forskellige erhvervsvirksomheder kommer til at betale, vilder således blive efterspurgt dokumentation for, at gebyret er i overensstemmelsemed virksomhedernes belastning af ordningen.

Uddybningaf indstilling

I notat af 25. september 2002, der blev forelagt udvalgettil orientering på udvalgets møde den 7. oktober 2002, blev der redegjort forforvaltningens betænkeligheder ved at foretage en omlægning af gebyrerne, efterat der med dommen i "Herlev-sagen" var skabt uklarhed om, hvilketberegningsgrundlag, der kan benyttes ved fastsættelse af gebyrer forerhvervsaffaldsordninger.

Til brug for drøftelse på udvalgets budgetmøde og tiluddybning af nærværende dagsordenspunkt er der udarbejdet vedlagte redegørelsefor konsekvenserne af at gennemføre 3 opstillede modeller for beregning ogopkrævning af forbrændingsgebyr.

Den ene model er den eksisterende opkrævningsmåde, hvor gebyretopkræves som en andel af grundværdien, den anden er en model, hvorefter gebyretopkræves i forhold til etagearealet og den tredje model er en kombination afmodel 1 og 2 på den måde, at beregningen af gebyr for boliger er sat i forholdtil kvadratmeter og erhverv er beregnet i forhold til grundværdi.

Model 1

Model 1- den eksisterende model - giver for boliger en megetstor variation i gebyret. Dette gælder variationen inden for de enkelte boligtyper og også boligtyperneimellem. De  valgte beregningseksempleri redegørelsen viser for villaboliger en variation fra 443 kr./år til 989kr./år alt afhængig af boligens beliggenhed i kommunen.

For en typisk lejlighed i en etageejendom er gebyretbetydeligt mindre end for en typisk villabolig. De valgte eksempler for enetagebolig viser en variation fra 27 kr./år til 82 kr./år. Dog kan gebyret foretageboliger i ejendomme med betydelige friarealer være endnu højere end de 82kr./år.

For erhvervsejendomme ses det samme billede som forboligejendomme. Gebyret varierer meget, afhængig af hvor ejendommen erbeliggende.

Model 2

Model 2 er en ny model, hvorefter gebyret er fastsat som enfast takst i forhold til  boligareal ogerhvervsareal. Beregningsprincippet svarer til den måde, hvorefter  affaldsgebyret beregnes.

Med dette beregningsprincip vil gebyret for den enkeltebolig ikke være påvirket af, hvor i kommunen boligen er beliggende. Det sammevil være tilfældet for erhvervsejendomme.

Forbrændingsgebyret vil efter denne model for en typiskvillabolig udgøre 192 kr./år. Der vil således være tale om en væsentligreduktion i forhold til den eksisterende beregningsmodel. For en typisklejlighed i en etageejendom vil gebyret med denne beregningsmodel udgøre 102kr./år, altså en væsentlig stigning i forhold til den nuværendeberegningsmetode. Der vil i nogle tilfælde være tale om stigninger op til 400%.

For erhverv viser beregningseksemplerne for denne model, atder vil komme betydelige udsving i det årlige gebyr. Erhverv beliggende iområder med høje ejendomsværdier, vil få en betydelig reduktion igebyrbetalingen, hvorimod erhverv beliggende i områder med lavere vurderinger vil få en betydelig stigning i gebyret.Store virksomheder vil generelt få store stigninger i gebyret.

Model 3

Model 3 var tænkt som en opkrævningsmodel, hvor princippernei model 1 og model 2 kombineres, således at beregningen af gebyret for boligerkunne ske i forhold til etageareal og gebyret for erhverv kunne beregnes iforhold til grundværdier. Imidlertid ser det ikke ud til at modellen er anvendelig.Det er ikke teknisk muligt at identificere en andel af grundværdien på enenkelt ejendom, som hørende til ejendommens erhvervsandel. Der fastsættes kunen grundværdi for hver ejendom, og denne grundværdi afspejler bl.a. ejendommensanvendelse til f.eks. bolig eller erhverv.

Ved en omlægning af forbrændingsgebyret til beregningenefter principperne i model 2 – kvadratmeterprincippet – vil der ske betydeligeændringer i de gebyrer, som pålignes erhvervsvirksomheder. Der er ikke nogendokumenteret sammenhæng mellem virksomhedernes affaldsproduktion (eller deresbrug af de ordninger som gebyrerne dækker) og den ændrede gebyropkrævning.Hertil kommer, at det i "Herlev-sagen" netop blev fastslået, at arealstørrelsenikke kan betragtes som målestok for affaldsproduktion og dermed danne grundlagfor opkrævning af gebyr.

På den baggrund indstilles det, at man lader en omlægning afgebyrerne afvente Østre Landsrets afgørelse i "Herlev-sagen". Det kan endvidereoplyses, at Miljøstyrelsen netop har iværksat et projekt vedrørendegennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer. Det er hensigten af projektet, somgennemføres af bl.a. PriceWaterhou´seCoopers, skal afrapporteres i juli 2003.På baggrund af de modeller som projektet præsente rer, vil der blive tagetstilling til, om der er behov for ændringer i lovgivningen. Projektet omfatterogså modeller for opkrævning af gebyrer fra erhverv.

MILJØVURDERING

En ændring af beregningen af gebyrerne har ikke i sig selvnogen miljømæssig betydning. Men en af de ordninger, som finansieres via deopkrævede gebyrer, er de kommunale genbrugsstationer.  Erhvervenes brug af disse er et vigtigt led i de faciliteter, somstilles til rådighed for mindre erhverv eller erhverv med mindre affaldsproduktion.Et velfungerende system med genbrugsstationer – også for mindre erhvervsdrivende– sikrer, at disse virksomheders affald håndteres korrekt, og at affaldetgenanvendes i betydeligt omfang. Det er derfor vigtigt, at der sikres mulighedfor at kunne opkræve betaling for erhvervs benyttelse af denne facilitet på enubureaukratisk og enkel måde, som ikke virker blokerende for de mindreerhvervsvirksomheders brug af denne mulighed for affaldsbortskaffelse.

ØKONOMI

En omlægning af opkrævningen af forbrændingsgebyret vilpåvirke omkostningerne for kommunale institutioner m.v., der betalerforbrændingsgebyr i forhold til grundværdien, og som ved en omlægning skalbetale i forhold til erhvervskvadratmeter.

HØRING

Der har ikke været høring

BILAG

"Redegørelse for mulighederne for en omlægning af forbrændingsgebyret"med bilagte regneeksempler.

Peter Elsman

                                                     / HjalteAaberg