Etablering af partnerselskabsstruktur i forbindelse med udskillelse af KE
Etablering af partnerselskabsstruktur i forbindelse med udskillelse af KE
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 24. januar 2005
14. Etablering af partnerselskabsstruktur i forbindelse med udskillelse af KE
MFU 22/2005
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og
Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der anvendes en partnerselskabsstruktur i forbindelse
med udskillelsen af Københavns Energi.
at der gives tillægsbevilling på 3,625 mill. kr. til
Miljø- og Forsyningsudvalget, til etablering af partnerselskabsstrukturen,
funktion 8.21, med dækning på de midler, som kommunen modtager som led i
udskillelsen af Københavns Energi.
at vedtægterne for partnerselskaberne og
komplementarselskaberne godkendes
at administrerende direktør
RESUME
Borgerrepræsentationen
vedtog den 9. dece
Siden beslutningen i
Borgerrepræsentationen er forvaltningerne blevet opmærksom på, at kommunen som
led i udskillelsen med fordel kan anvende partnerselskaber i stedet for
aktieselskaber A/S, hvad angår holdingselskaberne. Fordelen ved anvendelsen af
partnerselskaber, er at kommunen undgår dobbeltbeskatning af overskud i
holdingselskaberne, når det udbetales til kommunen som udbytte. Kommunen har
tidligere anvendt partnerselskabsformen bl.a. ved dannelsen af
prøvestenselskabet.
Det indstilles derfor, at
der etableres en partnerselskabsstruktur.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har
den 9. dece
Figur 1. Selskabsmodel jf. BR 604/2004
Holdingselskaberne er
indskudt mellem på den ene side Københavns Kommune og på den anden side
netselskaberne og det udførende selskab for at sikre, at der kan udbetales
udbytte fra selskaberne eller opnås et provenu ved et salg, uden at dette er
omfattet af reglerne om modregning i bloktilskuddet. Modregning indtræder, når
der overføres midler fra el- eller varmeforsyningen til den skattefinansierede
del af kommunen. Med holdingselskaberne som mellemled kan Københavns Kommune
selv bestemme, hvornår udbytte eller provenu tilføres den skattefinansierede
del af kommunen, og dermed hvornår modregningen skal finde sted.
Ulempen ved
holdingselskaberne som aktieselskaber er imidlertid, at overskud i holdingselskaberne,
der udbetales som udbytte til kommunen, først vil blive omfattet af
selskabsskatten og efterfølgende modregnet i kommunens bloktilskud, hvilket kan
bringe den samlede beskatning op på 71 pct. Dette er tilfældet, hvis der skal
betales selskabsskat på 28 pct. og efterfølgende ske en modregning på 60 pct.
Forvaltningerne er efter
beslutningen i Borgerrepræsentationen blevet opmærksom på at denne
dobbeltbeskatning kan elimineres ved, at holdingselskaberne etableres om
partnerselskaber og ikke som aktieselskaber. Ændring af selskabsform ændrer
ikke ved kommunens indflydelsesmuligheder i selskaberne, men har udelukkende en
økonomisk betydning. Det indstilles derfor, at der etableres en
partnerselskabsstruktur.
Ved anvendelsen af
partnerskaber vil selskabsstrukturen blive som illustreret på figur 2.
Figur 2. Selskabsmodel med partnerselskaber som
holdingselskabsform
Omdannelsen af
selskabsstrukturen og en beskrivelse af brugen af partnerselskaber P/S fremgår
af bilag 1.
Forvaltningsretlige og juridiske aspekter
Københavns Kommune deltager på
nuværende tidspunkt i to partnerselskaber. Det drejer sig om
Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S og Byggemodningsselskabet Sluseholmen P/S.
Kommunens etablering af
disse partnerselskaber er sket uden at Indenrigsministeriet har haft
indvendinger imod selskabsformen i de konkrete sager.
Københavns Energi har haft
kontakt til Energitilsynets sekretariat, der har bekræftet, at anvendelsen af
et partnerselskab efter sekretariatets opfattelse ikke vil udløse modregning i
det kommunale bloktilskud. Således er det uden betydning om kommunen stifter
Københavns Energi som aktie- eller som partnerselskaber i forhold til regler om
modregning i kommunernes bloktilskud ved salg af energi- eller varmeforsyningen
(elforsyningslovens § 37).
Skulle kommunen på et senere
tidspunkt ønske at omdanne partnerselskaberne til aktieselskaber, vil dette
ifølge KPMG ikke medfører umiddelbare negative skattemæssige konsekvenser for
kommunen.
Udpegning til bestyrelser
Det indstilles, at komplementarselskaberne
(se bilag 1) etableres med samme bestyrelser som partnerselskaberne. Det sikrer
en enstrenget beslutningsstruktur i selskaberne, som tidligere besluttet af
Borgerrepræsentationen (BR 604/2004).
Indtil de endelige
bestyrelse for selskaberne udpeges, er det nødvendigt at indsætte midlertidige
bestyrelser for selskaberne.
Det indstilles, at følgende
udpeges midlertidigt til følgende bestyrelser KE Varme- og Elforsyning Holding
P/S og KE Forsyning Holding P/S, KE Varme- og Elforsyning Komplementar A/S og
KE Forsyning Komplementar A/S: administrerende direktør
Godkendelse af denne
indstilling betyder samtidig, at selskaberne KE Holding 1 A/S og KE Holding 2
A/S nedlægges og omdannes til partnerselskaber. Dermed udtræder bestyrelsen
endvidere af selskaberne.
ØKONOMI
Med etablering af en
selskabsstruktur med partnerselskaber opnår
Ved at etablere partnerselskaber
undgår kommunen at blive dobbeltbeskattet af et eventuelt overskud i
holdingselskaberne ved udbyttebetaling til kommunen. Der skal således
udelukkende ske modregning med 40 eller 60 pct. i kommunens bloktilskud, hvis
et overskud fra virksomheden overføres til de skattefinansierede områder af
kommunen. Hvis holdingselskaberne etableres som aktieselskaber, skal der både betales
selskabsskat af et overskud og ske modregning i kommunens bloktilskud, når
penge overføres til kommunen. Det vil give en samlet beskatning af overskud på
op til 71 pct., hvis der sker en selskabsbeskatning med 28 pct. og en
efterfølgende modregning med 60 pct.
Ved et salg af elforsyningen
vil provenuet forblive i holdingselskabet, hvor det enten anvendes til
investeringer i de selskaber, der er en del af holdingsstrukturen dvs.
varmeforsyningen eller på et senere tidspunkt blive udbetalt til ejerne dvs.
Københavns Kommune som udbytte.
Indtil provenuet anvendes,
vil midlerne skulle placeres efter de regler, der er fastsat i styrelseslovens
§ 44. Det indebærer, at overskydende likviditet skal indsættes i et
pengeinstitut eller placeret i sådanne obligationer eller investeringsbeviser,
som fondes midler kan anbringes i.
Midlerne kan således
placeres til obligationsrenten. Den økonomiske gevinst ved selskabsstrukturen
kan opgøres til mellem til 25 og 40 mill. kr. i 2005 (halvårseffekt), med
forbehold for renteudviklingen og den pris som kommunen kan opnå for
elforsyningen.
Som led i etableringen af en
selskabsstrukturen gives der en tillægsbevilling til Miljø- og
Forsyningsforvaltningen på 3,625 mill. kr. til stiftelse og omdannelse af selskaberne.
Midlerne skal anvendes som ansvarlig minimumskapital ved stiftelse af
selskaberne jf. aktieselskabsloven. Dækning for udgiften til etableringen af
selskaberne anvises på kassen, men udlignes senere ved en endelige opgørelse af
konsekvenserne af udskillelsen af KE. En endelig opgørelse af de midler, der
tilbagebetales fra KE til kommunen ventes at ske i
Borgerrepræsentationen har
besluttet, at kommunens økonomiske balance ikke må forringes som følge af
udskillelsen af Københavns Energi, dvs. at der ikke i budget 2005 eller de
følgende år må
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen
miljømæssige konsekvenser
ANDRE KONSEKSVENSER
-
HØRING
-
Bilag
Bilag 1. Omdannelse af
selskabsstrukturen; Juridiske – og skattemæssige aspekter ved anvendelse af
partnerselskaber.
Bilag 2. Vedtægter for
selskaberne