Udvælgelse af bestyrelse og styring af det nye KE
Udvælgelse af bestyrelse og styring af det nye KE
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 24. januar 2005
12. Udvælgelse af bestyrelse og styring af det nye KE
MFU 20/2005
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at
at kompetencekravene til bestyrelsen i de to holdingsselskaber (KE Holding
1 A/S og KE Holding 2 A/S) og det udførende selskab (KE A/S) i Københavns
Energi godkendes
at udvælgelsesmodeller for bestyrelserne i Københavns Energi drøftes og en
model godkendes
at processen for fastlæggelse af relevant styringsinformation og udøvelse
af aktivt ejerskab godkendes.
RESUME
Borgerrepræsentationen
har besluttet at udskille Københavns Energi (KE) i aktieselskaber pr 31. dece
SAGSBESKRIVELSE
Indledning og baggrund
Borgerrepræsentationen har
besluttet at udskille Københavns Energi (KE) i aktieselskaber pr 31. dece
Ny juridisk struktur for Københavns
Energi
I den tidligere
indstilling blev det anbefalet at etablere en enstrenget ledelsesstruktur,
således at der alene er én generalforsamling, én bestyrelse og én direk
tion i
KE koncernen. Anbefalingen understøtter den forretningsmodel, som er under
opbygning i KE, og søger at sikre en samlet overordnet styring af hele KE koncernen.
Selskabsudskillelsen
er en juridisk konstruktion, som skal sikre værdierne for Københavns Kommune og
tilgodese forretningsmæssige hensyn. Samtidig skal den juridiske konstruktion
være fleksibel i forhold til både nuværende og forventede kommende reguleringer
af forsyningsområdet.
Det foreslås i en
anden indstilling til Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 24. januar 2005 at
etablere en partnerselskabsstruktur i KE for at undgå dobbeltbeskatning af
overskud i holdningselskaberne, når det udbetales til kommunen.
Generalforsamlingen, bestyrelsen og
direktionen er alle en del af virksomheden. På generalforsamlingen udøves ejernes
interesser. Det kommunale ejerskab varetages af
Bestyrelsen
varetager den overordnede ledelse af selskabet og skal sørge for en ansvarlig
organisation af selskabets virksomhed. Bestyrelsen ansætter direktionen og
stiller krav til direktionen om selskabets ledelse og styring og fungerer som
sparringspartner for direktionen.
Direktionen
varetager selskabets daglige ledelse.
Helt stringent
forudsætter den enstrengede ledelsesstruktur, at der er samme bestyrelse i alle
selskaberne. Denne anbefaling konkretiseres således, at der bør være én og
samme overordnede bestyrelse for de to holdingselskaber og det udførende selskab,
hvorunder alle de ansatte er tilknyttet. Den midlertidige bestyrelse, der er udpeget
af Borgerrepræsentationen, består af
Bestyrelserne for
holdingselskaberne og det udførende selskab har udpeget sammenfaldende
direktioner, som består af
Bestyrelsen i de
fire netselskaber kan dog af praktiske årsager varetages af koncerndirektionen,
som i tilsvarende koncerner typisk styrer datterselskaber. Personsammenfaldet
foreslås for at sikre en samlet overordnet ledelse i koncernen og en koordineret
efterlevelse af de overordnede målsætninger, som udstikkes af ejerne. Da KEs
direktion pt kun består af to personer er der lagt en indstilling på
Udvælgelse og sammensætning af bestyrelse
Den tidligere
indstilling indeholdt forslag til, hvilke væsentlige kompetencer, som er
vigtige at have repræsenteret i en bestyrelse som helhed. Disse kompetencer er:
·
Erfaring
med omstilling og effektivisering af offentligt ejet virksomhed
·
Erfaring
med styring, ledelse og organisationsudvikling i tilsvarende virksomhed
·
Erfaring
med samspil og dialog med offentlige ejere
·
Indsigt
i forsyningssektorens vilkår og udvikling
·
Indsigt
i udviklingen i omverdensvilkår som f.eks. deregulering og i de ledelses- og
styringsmæssige konsekvenser heraf
·
Gode
kontakter til andre aktører i energi- og forsyningssektoren.
Det er fortsat
forvaltningernes vurdering, at det er disse kompetencer, der skal tilstræbes at
blive afspejlet i bestyrelsen for, at denne kan udøve kompetent ledelse ift.
styringen af KE.
Erfaring med
omstilling og effektivisering af offentlig virksomhed er en kompetence, der er
nyttig ift. den udvikling som Københavns Energi står overfor. Effektivisering
vil være et nøgleord for gennemførelse af forretningsmodellen, hvor der vil blive
bestilt opgaver til stadig mere konkurrencedygtige priser, og hvor omstilling
vil være en udfordring både for så vidt angår kommende ændringer i reguleringen
af forsyningsområderne som de organisatoriske ændringer, der fortsat må
forventes at skulle gennemføres for at sikre en effektiv opgavevaretagelse i
KE. Tilsvarende erfaring fra ikke-offentlig virksomhed kan også bidrage med
kompetent sparring til KE's direktion.
Erfaring med
styring, ledelse og organisering i tilsvarende virksomhed vil være en generel
kompetence, der er behov for at have i en bestyrelse på et mere overordnet
niveau fx erfaring med overordnet økonomisk styring af en stor koncern som KE.
Det er en kompetence der på samme vis forventes at være til stede hos
bestyrelsesmedlemmer i andre større aktieselskaber.
Erfaring med samspil
og dialog med offentlige ejere vurderes også at være væsentlig at have
repræsenteret i en bestyrelse for KE. Det er ikke udelukkende nødvendigt at
besidde kompetencer der er relateret til at drive en privatejet virksomhed,
hvor den økonomiske bundlinje vil være en væsentlig resultatfaktor som en
bestyrelse særligt vil blive målt på af aktionærerne. Offentlige ejere vil have
et bredere ønske om virksomhedens mål og resultater, fx ift. målsætninger der
tilgodeser forbrugerhensyn og miljø, et ønske om større information om
virksomhedens virke og et ønske om konkret indsigt i specifikke projekter.
Bestyrelsen skal have en forståelse herfor og være parate til at gennemføre en
dialog og et samspil med ejerne, der opfylder disse krav.
Endelig er der de
tre sidste kompetencer - at have indsigt i forsyningssektorens vilkår og
udvikling, at have indsigt i udviklingen i omverdensvilkår som f.eks. deregulering
og i de ledelses- og styringsmæssige konsekvenser heraf samt at have gode
kontakter til andre aktører i energi- og forsyningssektoren. Disse er alle relaterede
til at bestyrelsen bør besidde viden om forsyningssektoren, som er en særlig
sektor ift. sektorer med virksomheder, der fx opererer på konkurrencemarkeder,
hvor der ikke findes naturlige monopoler og regulering og tilsyn af priser mm.,
som det er tilfældet med forsyningsområdet. At have kendskab til og kontakter i
denne særlige sektor vurderes at være vigtige kompetencer i en bestyrelse. Det
vil være givtigt, hvis en del af bestyrelsen endvidere har erfaring fra andre
brancher, som er blevet liberaliserede eller har fået ny regulering, hvilket
kan kan bidrage til, at KE kan være på forkant med udviklingen.
Modeller for udvælgelse af bestyrelse
Antallet af
bestyrelsesmedlemmer til de to holdingselskaber og KE A/S (det udførende
selskab) foreslå at være 5 bestyrelsesmedlemmer for bl.a. bredt at kunne dække
kompetencebehovet. Derudover vælges medarbejderrepræsentanter, der i henhold
til aktieselskabslovens bestemmelser om muligheden for at optage medarbejderrepræsentanter
er opgjort til 3 medlemmer.
Der kan opstilles
flere modeller for, hvordan bestyrelsen skal udpeges. Et essentielt
diskussionspunkt i
Et andet vigtigt
punkt er, hvordan udvælgelsen foretages – om forvaltningerne fx med bistand fra
et konsulentfirma til at finde kandidater eller om udvælgelsen sker efter
indstilling fra de enkelte valggrupper.
Der kan opstilles
flg. modeller for udvælgelsen:
1. Under hensyn til
kompetencekravene finder Borgerrepræsentationen selv egnede kandidater. Dette
kan ske ved, at de enkelte valggrupper udpeger kandidater til bestyrelsen.
Kandidaterne kan enten være lokale politikere eller andre politikere udefra.
Det vil også være muligt at udpege andre kandidater, der ikke er politikere.
Den samlede bestyrelse godkendes af GF eller BR. Forvaltningerne vil normalt
ikke være involveret i denne proces.
2. Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår evt. med bistand fra
et konsulentfirma egnede kandidater i henhold til kompetencekravene.
Indstilling med cv lægges til GF eller BR til godkendelse.
3. En blanding af at BR via
valggrupperne selv finder fx 3 kandidater, mens forvaltningerne indstiller fx 2
kandidater, som godkendes på GF eller i BR.
Medlemmerne vælges for 2 år ifølge vedtægterne og vil kunne korrespondere med
den kommunale valgperiode.
Fordele og ulemper ved modellerne.
Fordelen ved model 1
er, at politikerne ud fra en demokratisk og politisk vinkel direkte selv finder
de egnede kandidater, som det sker for andre af kommunens selskaber efter
konstitueringen af en ny Borgerrepræsentation efter et valg. Der vil være
mulighed for at udpege egne folk, hvilket vil imødekomme et ønske om direkte
styring og kontrol af virksomheden på et mere detaljeret niveau i bestyrelsen.
De enkelte grupper kan evt. herudover selv beslutte, om de vil udpege
politikere eller udpege andre medlemmer til bestyrelsen. Ved at vælge ikke-lokale
politikere opnås desuden, at lokalpolitikke
n defineres udenfor og ikke trækkes
ind i bestyrelsesarbejdet.
Ulempen ved model 1
er, at udpegningen ikke nødvendigvis sikrer, at den samlede bestyrelse bredt vil
dække de kompetencer, der i denne indstilling er opstillet som væsentlige i
forhold til at kunne fungere som bestyrelse for en koncern som KE. Dette ville
forudsætte en koordineret udpegning af kandidaterne i de enkelte valggrupper.
Herudover vil der være en risiko for, at bestyrelsesmedlemmer i KE der på samme
tid er medlemmer af Borgerrepræsentationen og fx
Fordelen ved model 2
ligger i, at konsulentfirmaet kan finde kandidater, der tilsammen besidder de
væsentlige kompetencer, der vil være efterspurgt til en samlet bestyrelsen for
KE. Hvis der ikke vælges politikere, kan de politiske diskussioner og
beslutninger, der er behov for, tages uden for bestyrelsen i de relevante politiske
fora fx MFU og BR, mens virksomhedens interesser og styring varetages inden for
ledelsen af selskabet og inden for de rammer og mål, der er fastsat og udmeldt
af det politiske system og på Generalforsamlingen.
Ulempen ved model 2
er, at modellen kan vurderes at medføre et demokratisk underskud i selskabet, og
at politikere vil føle, at der bliver for stor afstand mellem selskaberne og
politikerne, hvis der ikke indstilles politikere.
Bestyrelsesmedlemmers
forhold
Udgangspunktet er, at kommunen frit kan vælge, hvem den
ønsker at lade sig repræsentere af i selskaber. Kommunalbestyrelsen vil derfor
kunne udpege både kommunalbestyrelsesmedlemmer, e
Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt eksempelvis medlemmer
af
Statuering af en særlig interesse betinger, at den
pågældende interesse eller tilknytning indebærer en fare for, at sagens
afgørelse kan påvirkes af uvedkommende hensyn. Om det vil være tilfældet, beror
på en afvejning af de faktiske momenter i hver enkelt sag.
Et kommunalbestyrelsesmedlem indvalgt i et aktieselskab er
ifølge aktieselskabsloven forpligtet til at varetage selskabets interesser og
kan derfor principielt ikke samtidig varetage kommunalbestyrelsens interesser.
Derfor vil udgangspunktet vil være, at bestyrelsesmedlemmet må erklære sig
inhabil i behandling af sager, som det pågældende selskab har en særlig
interesse i udfaldet af.
F.eks. er der statueret inhabilitet for et
kommunalbestyrelsesmedlem ved behandling af en sag vedr. regionplantillæg, hvor
det selskab, som den pågældende var bestyrelsesmedlem i, havde en særlig
interesse i sagens udfald.
Derimod antages det normalt ikke at bliver tale om
inhabilitet i forhold til deltagelsen i behandlingen af en sag i
kommunalbestyrelsen i de situationer, hvor en kommune har udpeget et
kommunalbestyrelsesmedlem til en forening, fond, kommunalt interessentskab
eller lignende, hvis den pågældende er udpeget af kommunalbestyrelsen med
henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser.
Baggrund for synspunktet er, at der ikke i denne situation
er tale om en interessekonflikt. Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal varetage de
samme interesser i kommunalbestyrelsen og i det pågældende organ.
I de situationer, hvor der er tale om, at
kommunalbestyrelsen skal behandle en klage over et organ, må det antages, at
der i de fleste tilfælde vil være tale om inhabilitet for repræsentanten i
organet, idet der så vil være tale om en interessekonflikt.
Det vil være en forpligtelse for det enkelte
bestyrelsesmedlem til hver gang, en sag skal behandles i et politisk udvalg, at
overveje, om der foreligger forhold, der kunne føre til, at vedkommende i lige
netop denne bestemte sag burde afstå fra at deltage i sagens behandling og
afgørelse.
Det påhviler borgmesteren at drage omsorg for, at der
træffes afgørelse om et medlems habilitet, inden behandling af den pågældende
sag påbegyndes. Tilsynsmyndigheden kan efterprøve afgørelsen om habilitet, og i
sidste ende kan spørgsmålet forelægges for domstolene.
Ifølge aktieselskabsloven vil bestyrelsesmedlemmer som under
udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt tilføjer selskabet skade
være pligtig til at erstatte denne skade. Det samme gælder, hvis et
bestyrelsesmedlem ved overtrædelse af aktieselskabsloven eller selskabets
vedtægter tilføjer aktionæren, selskabets kreditorer eller tredjemand skade.
Der er tegnet en forsikring for kommunens udpegede medlemmer
af bestyrelser i kommunens forskellige selskaber. Denne vil blive udvidet til
også at gælde de nye bestyrelsesmedlemmer i de nye KE selskaber. Forsikringen
dækker bestyrelsesmedlemmer, der uagtsomt har været med til at træffe en
beslutning, og som man senere kan gøres personlig ansvarlig for. Forsikringen
dækker ikke ulovlige eller uhensigtsmæssige forretningsmæssige beslutninger.
Forbrugerrepræsentation
Varetagelsen af
forbrugernes interesser kan ske på flere måder
Elforsyningsloven og
Varmeforsyningsloven opererer med et krav om forbrugerrepræsentation i
bestyrelserne i netselskaberne. Dette forudsættes i loven at være opfyldt, hvis
kommunalbestyrelsesmedlemmer enten er eller udpeger bestyrelsesmedlemmerne i
netselskaberne.
Som udgangspunkt må
det forudsættes, at hvis der udpeges politikere til bestyrelserne, vil disse
foruden at tjene selskabets interesser også kunne tilgodese forbrugerhensynet.
Vælges derimod andre medlemmer til bestyrelserne vil forbrugerhensyn måske ikke
direkte være repræsenteret i bestyrelserne.
En anden måde som
Københavns Kommune kan varetage forbrugerinteressen på vil være gennem
Generalforsamlingen. Varetagelsen af interesserne kan styrkes ved, at
Generalforsamlingen/ejerne opstiller og udmelder krav og målsætninger om fx servicemål
over for forbrugerne eller vedtager en bestemt politik herom. Generalforsamlingen
kan udmelde et ønske om, at virksomheden bør være i en tæt dialog med kunderne
og udøve kundepleje for til stadighed at kunne produktudvikle sine produkter og
yde sin service efter kundernes ønsker.
Den nærmere
tilrettelæggelse af, hvordan dette mål kan implemente
res vil være op til
virksomhedens ledelse at vurdere og vil afhænge af situationen.
Forbrugerpaneler, elektroniske kundepaneler og fokusgrupper er forskellige
medier, der kan rådgive virksomheden. Rapportering af relevante
forbrugerundersøgelser kan ske til Generalforsamlingen. Københavns Energi
gennemfører allerede i dag forbrugerundersøgelser via fokusgrupper og det
elektroniske borgerpanel mm.
Styring af KE og ledelsesinformation
Udøvelse af aktivt ejerskab
Københavns Kommune
har tre roller i forhold til forsyningsopgaverne og Københavns Energi. For det
første skal kommunen varetage sit ejerskab af forsyningsvirksomhederne på vegne
af skatteborgerne. For det andet er kommunen myndighed på varme, vand og
spildevand, hvilket blandt andet medfører forskellige planlægningsopgaver, tilsyn
og dispensationer. Herudover har kommunen også en rolle som varetager af
forbrugernes/borgernes interesser på forsyningsområderne. Disse tre roller vil
som hidtil blive varetaget af Miljø- og Forsyningsudvalget/Generalforsamlingen.
Som eneejer har
kommunen den totale ejerindflydelse og udstikker politiske mål for selskabets
virksomhed herunder mål for den økonomiske udvikling og må for service kvalitet
miljø etc. Det kan være at nogle af disse mål vil være afledt af de mål der er
fastsat i de forskellige sektorplaner og således er myndighedskrav. Det kan
også være, at målene der fastlægges bunder i hensyn til at tilgodese
forbrugerhensyn fx servicemål over for kunderne, eller det kan være økonomiske
målsætninger som kommunen som ejer ønsker opfyldt. Udøvelsen af det aktive
ejerskab vil være en bred vifte af varetagelsen af de forskellige roller, som
kommunen har.
Rapportering af
ledelsesinformation til ejerne om, hvordan det går med selskabet og opfyldelse
af de forskellige målsætninger, er en anden og vigtig del af at udøvelsen af
det aktive ejerskab.
Styringsmålsætninger for Generalforsamlingen
Vedtægterne
indeholder forskellige bestemmelser om Generalforsamlingens kompetence. Alle
dispositioner over selskabets værdier (fx salg, strategiske samarbejder og
optagelse af nye medejere) forelægges Generalforsamlingen forud for
bestyrelsens beslutning. Generalforsamlingen træffer beslutning om
disponering af evt. overskud i virksomhederne.
For så vidt angår
takstfastsættelsen inden for de enkelte forsyninger vil disse også blive
forelagt Generalforsamlingen inden de besluttes i bestyrelsen. Som det blev
beskrevet i sidste indstilling, er Miljø- og Forsyningsforvaltningen i
øjeblikket ved at afklare, om det er muligt, at forelæggelsen af takster for
afløb og vand for kommunalbestyrelsen kan delegeres til
Herudover træffer
Generalforsamlingen beslutning om virksomhedens strategiske udvikling, herunder
fastsættelse af mål for kvalitet, kundeservice og miljø og Generalforsamlingen
godkender kontrakter mellem virksomheden og kommunen om virksomhedernes drift.
For så vidt angår kontrakterne vil de blive forlagt Generalforsamlingen til
beslutning på et senere tidspunkt, da de ikke er færdige til forelæggelse endnu.
Med hensyn til
udmelding af service- og kvalitetsmål fra Generalforsamlingen vil Miljø- og
Forsyningsforvaltningen arbejde videre med muligheder for og relevans af at
kunne opstille mål inden for bl.a. følgende temaer:
·
forsyningssikkerhed
·
kvalitet
·
eksternt
miljø
·
kundeservice
·
økonomi
·
personaleforhold
·
arbejdsmiljø
·
teknologisk
udviling
·
socialt
ansvar
Der er i øjeblikket
et arbejde i gang i forvaltningen med at konkretisere disse mål, og hvordan de
kan følges op
Ledelsesinformation til Generalforsamlingen
For at sikre at
I de vedtægter for
selskaberne, der blev godkendt på Borgerrepræsentationens møde den 9. dece
·
skal
tilse at ejeren modtager relevant information, der offentliggøres af selskabet.
·
er
forpligtet til løbende at orientere aktionæren om forhold, der er af væsentlig
økonomisk eller politisk betydning, herunder om hændelser der medfører større
fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater.
·
skal
forelægge selskabets budgetter til orientering.
·
på ejerens anmodning skal give yderligere
information, herunder om selskabets økonomiske udvikling, om centrale
strategiske overvejelser m.v. Sådan information gives i en form, som aftales
nærmere mellem bestyrelse og ejer.
Vedtægterne indeholder desuden en bestemmelse om, at der udover den
ordinære generalforsamling afholdes orienterende møder mellem ejer og
bestyrelsen efter nærmere aftale.
Derudover er der som
tidligere beskrevet en række bestemmelser i aktieselskabsloven, som sikrer at
ejeren får tilstrækkelig informationer til at varetage sin ejerrolle, herunder
f.eks. om kapitalforhold, fusioner, salg mv.
Ifølge vedtægterne
ligger der en forpligtigelse for bestyrelsen til at informere Generalforsamlingen
om væsentlige forhold i selskabet af økonomisk og politisk betydning for
selskabet. Omvendt har Generalforsamlingen mulighed for at få yderligere
information om selskaberne. Det må antages fortsat at være i ejerens interesse
at have kendskab til større og væsentlige projekter i Københavns Energi, fx
naturgas luft projektet og projektet om den nye damptunnel. Den tidligere
kvartalsredegørelse vil blive erstattet af dels en fast rapportering om
opnåelse af de mål, der opstilles af Generalforsamlingen jf nedenfor og af en
information om selskabets virke på et mere overordnet plan, der fortæller om de
større projekter og andre væsentlige forhold i Københavns Energi.
Der skal i en dialog mellem
Den nye struktur
skal danne grundlag for en mere fokuseret målstyring, som det vil kræve nogen
tid at indarbejde i ledelsesinformationen. Herudover vil ledelsesinformationen
også, skulle tilpasses de mål som en endeligt udpeget bestyrelse ønsker at styre
efter.
Det foreslås, at en
første afrapportering om selskaberne udarbejdes af Københavns Energi med input
fra Forvaltningens sekretariat, og forelægges for
I den mellemliggende periode vil KE's direktør og/eller
bestyrelsesformand mundtligt holde udvalget orienteret om selskabernes virke,
herunder implementeringen af selskabsudskillelsen med passende mellemrum.
Det er intentionen, at afrapporteringen fremadrettet gives
på en måde, der fokuserer på opfyldelse af kvalitets- og servicemål for de
forskellige forsyningsarter og på de økonomiske forhold i selskaberne.
For så vidt angår rapportering om opfyldelse af service- og kvalitetsmål, foreslås det, at der arbejdes på at afrapportere servicemål inden for samme områder som der udmeldes (jf. tidligere)
Rapporteringen om de økonomiske forhold bør ske på en måde,
som gør det muligt at sammenligne økonomiske resultater med kvalitative
resultater.
Økonomistyring efter årsregnskabslovens principper sammen
med KE`s forbedrede økonomistyring muliggør i løbet af 2005 en mere
gennemsigtig rapportering fokuseret på målopfyldelse.
Det foreslås at den økonomiske rapportering indeholder
følgende:
·
opfølgning på
vigtigste nøgletal/overordnede poster fra de månedlige driftsregnskaber med
forklaring på afvigelser ift budget, f.eks. opfølgning på mængder (input &
output) og indtægtsgrundlag m.v.
·
opfølgning på større projekter/poster fra de månedlige
investeringsregnskaber med forklaring på afvigelser ift budget f.eks.
opfølgning på større bevillinger givet af hhv. MFU og nye bestyrelse
·
opfølgning på vigtigste ændringer i balancen (aktiver og passiver
som fremover vil opgøres månedligt) med forklaring på evt. afvigelser ift.
budget
·
opfølgning på vigtigste indikatorer på likviditet (tidligere
"finansforskydninger"), f.eks. opfølgning på debitorer (fakturering,
forfaldne, overforfaldne) og afregningsproces
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen har i et notat, der vedlægges som bilag, beskrevet
forvaltningens forslag til, hvordan opfølgningen på de igangværende projekter
konkret skal finde sted. Den nærmere udformning af opfølgningen vil blive
fastlagt af Miljø- og Forsyningsudvalget.
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen forelægger mindst en gang årligt, umiddelbart før
afholdelse af generalforsamling i selskaberne, en redegørelse for Økonomiudvalgt
om selskabernes økonomiske
udvikling, om centrale strategiske overvejelser mv., herunder om større
beslutninger, der behandles på selskabernes generalforsamling.
Samarbejdet
mellem MFF og KE fremover
De udskilte selskaber er ikke længere en del af den
kommunale forvaltning. Selskaberne er ikke omfattet af den kommunale
styrelseslov og dermed styrelsesvedtægten for Københavns Kommune.
Københavns Kommune er eneaktionær i selskaberne og
Miljø- og Forsyningsudvalget og på dets vegne Miljø- og
Forsyningsforvaltningen vil som ovenfor nævnt få løbende informationer om
selskabernes virke og kan på baggrund af det løbende informationsflow drøfte
retningslinier for selskabernes virke med selskabernes bestyrelser.
Kompetencer til myndighedsudøvelse, som hidtil har ligget i
Københavns Energi som en del af den kommunale forvaltning, er nu overdraget til
henholdsvis Miljøkontrollen på vand- og spildevandsområdet og til Miljø- og
Forsyningsforvaltningen,
Københavns Energi vil stadig bidrage med sin faglige
kompetence til varetagelsen af disse opgaver. Der pågår et arbejde om den
konkrete udmøntning og varetagelse af myndighedsopgaverne. I projektet deltager
KE, Miljøkontrollen og Forvaltningens sekretariat.
Styringsmæssig håndtering af eldelen.
Ovennævnte forhold vil også gælde eldelen, så længe den er
en del af KE koncernen, og el-delen vil styringsmæssigt på lige fod med de øvrige
forsyningsarter indgå i den enstrengede ledelsesstruktur.
Det forventes som bekendt, at der indgås aftale om helt eller delvist salg af KE's elaktiviteter. Processen kan trække ud og under alle omstændigheder vil den nye ejer først overtage virksomheden efter at en række betingelser if. salgsaftalen er opfyldt, f.eks. konkurrencemyndighedernes godkendelse. Derefter skal den praktiske planlægning skulle ske for opsplitningen af for eksempel stabe. I denne overgangsperiode vil hensynet til forretningsprocesserne veje tungest, dvs. man adskiller ikke organisationen, før man er sikker på, at processerne kan fungere.
I forbindelse med selskabsudskillelsen er el-delen forberedt til partnerskabet som en koncernstruktur. Elforsyningen (Københavsn Energi Holding A/S) er moderselskab for datterselskaberne KE Marked, KE Kunde og ejerandelen i E2. Over elforsyningen er der et fælles holdingselskab med varmeforsyningen. For at sikre sammenhængskraften i koncernen, er medlemmerne af denne bestyrelse ovenfor foreslået at være den samme som for det andet holdingselskab for de tre andre forsyningsarter. Ligeledes vil koncerndirektionen også udgøre ledelsen for eldelen, indtil hel eller delvis overdragelse finder sted. El-aktiviteterne vil således kunne indlemmes i den enstrengede ledelsesstruktur som en del af koncernen frem til tidspunktet for et helt eller delvist frasalg.
Såfremt der bliver tale om et
delvist frasalg vil bestyrelsen i Holdingselskabet blive administrator for den
ejerandel, som måtte blive tilbage under Københavns Kommunes ejerskab, og
kommunen ville få mulighed for at udpege et med køberen nærmere aftalt antal
bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen for selv elselskabet.
Økonomi
-
Miljø
-
Konsekvenser for borgerne
-
Høring
-
Bilag
Bilag 1 Vedtægter
for de nye KE selskaber
Bilag 2 Godkendelse
af og opfølgning på anlægsprojekter