Mødedato: 22.11.2004, kl. 14:30

Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald i henhold til Regulativ for husholdningsaffald

Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald i henhold til Regulativ for husholdningsaffald

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 22. november 2004

 

 

22.      Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald i henhold til Regulativ for husholdningsaffald

 MFU 278/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget vedtager forslag til "Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald i henhold til Regulativ for husholdningsaffald i Københavns kommune".

 

 

RESUME

Det foreslås at reducere de 10 årlige afhentninger i haveaffaldsordningen til 8 årlige afhentninger pr. villa. Samtidigt reduceres den nuværende afhentningsperiode, der går fra den 15. februar til den 15. december, med 2 måneder og kommer i stedet til at ligge fra den 1. april til den 30. november. De måneder, hvor afhentningen ophører, er dem med de mindste mængder haveaffald. Derfor forventer R98, at den indsamlede mængde blot vil falde ca. 6 %. Det forventes endvidere, at en del af denne mængde vil blive indsamlet via genbrugsstation erne i stedet.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Da Renholdningsselskabet af 1898 (R98) på repræsentantskabsmødet den 26. maj 2004 vedtog rammebudget for 2005, var det med udgangspunkt i uændrede takster. I forlængelse heraf blev det aftalt, at der indenfor de eksisterende ordninger skulle findes besparelser på ca. 5 mio. kr. Efterfølgende har R98 i samarbejde med Frederiksberg og Københavns Kommuner stillet forslag til en række besparelser.

Et af forslagene er at begrænse udgifterne til ordningen for haveaffald. Dette kan ske ved at reducere den nuværende afhentningsperiode (15. februar - 15. december) med to måneder, så der i stedet hentes haveaffald i perioden 1. april - 30. november. På denne måde ændres de nuværende 10 årlige afhentninger pr. villa til 8 årlige afhentninger.  I de måneder, hvor afhentningen foreslås indstillet, indsamles der nu ca. 11 % af den årlige mængde haveaffald, der indsamles i ordningen, heraf ca. 6 % i marts. Det antages derfor, at mange haveboligejere vil indrette sig, så størstedelen af mængden fra marts kan indsamles med afhentningen i april. Herved vil en væsentlig mængde af de 11 % fortsat blive indsamlet i haveaffaldsordningen. R98 forventer således kun en nedgang på 5,5 % i de mængder der indsamles i ordningen, og der er også en forventning om, at en del af denne mængde vil blive indsamlet på genbrugsstationerne i stedet.

Bestemmelserne for afhentning af haveaffald fra beboelsesejendomme med fælles haveanlæg er ikke baseret på faste afhentninger, men indsamles efter nærmere aftale imellem R98 og den pågældende beboelsesejendom. Dette ændres ikke, men perioden ændres ligeledes til at strække sig fra den 1. april til den 30. november, hvor den nu strækker sig fra den 15. februar til den 15. december.

 

Konsekvenser for borgerne

Antallet af afhentninger falder fra 10 til 8. Denne 20 % beskæring af afhentningerne berører ca. 11 % af affaldet, men det ventes at ca. halvdelen at de 11 % fortsat vil blive indsamlet i ordningen. Der kan således for en mindre del af affaldet blive tale om, at borgerne selv skal bringe haveaffaldet til en genbrugsstation. Der er imidlertid også den mulighed, at borgerne i stedet kan hjemmekompostere deres affald. Da R98 i tilfælde af ændringer i ordningen er forpligtet til at informere om disse, ville det være oplagt, at der i informationsmaterialet også peges på muligheden for hjemmekompostering. Ifølge forslag til Affaldsplan 2008 skal haveboligejere i 2005 tilbydes kompostbeholdere som supplement til den eksisterende indsamlingsordning for haveaffald.

 

ØKONOMI

Såfremt det samlede antal årlige afhentninger reduceres fra 10 til 8, vil besparelsen være mellem 1,3 og 1,9 mio. kr. afhængig af R98's arbejdsorganisering. Fastholdes de 10 årlige afhentninger vil der via omorganisering af bemanding, distriktsstørrelse o. lign. højst kunne spares ca. 0,3 mio. kr.

 

MILJØVURDERING

Der vil blive reduceret kørsel med R98's biler i villaområder, idet de samlede afhentninger i ordningen reduceres med 20 %. I tilfælde af at borgerne ikke har plads til ekstra oplag af haveaffald, kan der blive tale om forøget privat bilkørsel til genbrugsstationer.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

 Forslag til "Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald i henhold til Regulativ for husholdningsaffald i Københavns kommune".

 

 

Hjalte Aaberg

/

                      Hans Lunde

 


 


Til top