Projektgodkendelse til fjernvarmeforsyning af Ørestad syd samt kapitalbevilling til etablering af fjernvarmeledninger i en del af Ørestad syd
Projektgodkendelse til fjernvarmeforsyning af Ørestad syd samt kapitalbevilling til etablering af fjernvarmeledninger i en del af Ørestad syd
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 22. november 2004
14. Projektgodkendelse til fjernvarmeforsyning af Ørestad syd samt kapitalbevilling til etablering af fjernvarmeledninger i en del af Ørestad syd
MFU 270/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø og Forsyningsudvalget godkender et projekt efter Varmeforsyningsloven til fjernvarmeforsyning af Ørestad syd.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø og
Forsyningsudvalget overfor
at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 15,0 mio. kr. til etablering af fjernvarmeledninger i en del af Ørestad syd. Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2005 på investeringsplanens konto 1.03.3.71.
RESUME
På grund af en udbygning af Ørestad syd ønskes projektgodkendelse til etablering af fjernvarmevandledninger i området til forsyning af kommende nybyggeri. Nybyggeri er omfattet af tilslutningspligt til fjernvarme og udbygningen af området forventes påbegyndt medio 2005.
Infrastrukturen i Ørestad syd, herunder veje er på nuværende tidspunkt under etablering, derfor søges en kapitalbevilling til etablering af hovedledninger i en del af Ørestads Boulevard m.v.
Da projektet omhandler udbygning af
fjernvarmeforsyningen i et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
Samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved fjernvarmeforsyning frem for en forsyning med oliefyrede anlæg.
Selskabsøkonomisk forventes
investeringen for hele Ørestad syd tilbagebetalt på ca. 11 år.
For de kommende forbrugere forventes der at være en besparelse ved fjernvarmeopvarmning i forhold til opvarmning med oliefyrede anlæg.
Der er en miljøgevinst ved at gennemføre fjernvarmeprojektet sammenlignet med olieopvarmning.
SAGSBESKRIVELSE
Projektet for
Ørestad syd
Udbygningen af Ørestaden er godt i gang, og i takt hermed skal der etableres nye fjernvarmeledninger i området til forsyning af kommende nybyggerier. Forsyning af området med fjernvarmevand omfatter hoved- og fordelingsledninger, samt en af forsyningssikkerhedsmæssige grunde nødvendig forstærkning af hovedledningsnettet fra Bellacentret til Ørestad syd (se bilag 1).
Københavns Energi har derfor udarbejdet et projekt i henhold til Varmeforsyningsloven.
I den sydligste del af Ørestaden, Ørestad syd er udbygningen endnu ikke påbegyndt. Det første nybyggeri i området forventes dog opstartet medio 2005. Ifølge Ørestadsselskabets rådgiver er der på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en tidsplan for udbygning af området og udbygningen er derfor antaget til at strække sig over en periode på 20 år.
Til forsyning af en enkelt ejendom beliggende på CMC vej er der i dag etableret en midlertidig varmeforsyning. Forsyningen sker via en opsat oliekedel med fjernvarmeledninger frem til ejendommen. Den midlertidige oliekedel vil blive fjernet ved en udbygning af fjernvarmeforsyningen i området.
Den samlede tilslutningsværdi i Ørestad syd anslås til 77,1 MJ/s (Mega – Jole/sekundt) svarende til et årligt varmesalg på 347 TJ (Tera-Joule) og fjernvarmeledningerne er regnet etableret løbende i de næste 9 år.
Ørestad syd er udlagt som fjernvarmeområde i Københavns Kommuneplan og udbygningen er i overensstemmelse med den udbygningsplan, der blev behandlet i forbindelse med projektet om tilslutningspligt, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen (B.F. 1993, s. 2961-67).
Der er udført en række økonomiske og miljømæssige beregninger i henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ("projektbekendtgørelsen"). I disse beregninger er de nye fjernvarmeledninger sammenlignet med en forsyning af Ørestad syd med olieopvarmning. Investeringsudgifterne er baseret på pris- og lønniveau pr. 1. oktober 2004.
Københavns Energi ejer, financierer, etablerer og vil varetage driften af fjernvarmeledningerne. Ledningsarbejdet udføres af private entreprenører.
Stikledninger til forsyning af de enkelte ejendomme vil blive etableret i takt med kundernes behov for fjernvarme.
Indstillingen og begrundelsen for projektforslaget skal i henhold til "projektbekendtgørelsen" fremsendes til Energistyrelsen til orientering. Energistyrelsen kan inden for en nærmere fastsat frist meddele, at godkendelse af projektforslaget forudsætter Energistyrelsens forudgående samtykke. Projektforslaget forelægges derfor udvalget med forbehold for Energistyrelsens stillingtagen.
Etablering af
fjernvarmehovedledninger i en del af Ørestad syd
Infrastrukturen i Ørestad syd, herunder veje, er under etablering og trafik mellem Tårnby og Ørestad syd via Otto Baches Alle forventes åbnet ultimo 2005. En etablering af fjernvarmeledninger i kommende vejarealer i Ørestad syd anses derfor for hensigtsmæssig. Dette både af hensyn til etablering af fjernvarmeledninger inden vejarealerne er færdiganlagt med asfalt og af hensyn til, at arbejdet vil blive besværliggjort af kommende trafik når vejen er åbnet.
Ledningerne har en samlet længde på 1.6 km i dimensioner fra ø 168 mm. til ø 406 mm.
Ledningerne er vist med grønt på bilag 1 og ledningerne forventes etableret i 2005 og 2006.
Konsekvens for borgerne
Ved etablering af fjernvarmeforsyning i området Ørestad syd fremfor individuelle oliefyrede anlæg vil udledningen af CO2 samlet kunne mindskes med 254.000 ton i løbet af 20 år.
Med en gennemsnitlig oliepris for 2003 vurderes det, at de årlige driftsudgifter ved opvarmning med fjernvarme for en typisk ejendom i området vil være ca. 12 % billigere end olieopvarmning.
ØKONOMI
Den samlede udgift på 15 mio. kr. til etablering af hovedledninger i en del af Ørestad syd påregnes afholdt med 10 mio. kr. i 2005 og 5 mio. kr. 2006.
Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2005 på investeringsplanens konto 1.03.3.71 (Hovedledninger til forsyning af større nybyggeri). Udgiften i 2006 søges optaget på investeringsplanen for dette år.
Sagen søges alene behandlet af
Beregninger til brug for projektgodkendelse af hele
Ørestad syd
Samfundsøkonomi
I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmeforsyningen med olieopvarmning gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssige energipriser er udmeldt af Energistyrelsen.
De årlige driftsudgifter til varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.
Fjernvarmen regnes produceret som kraftvarme på H.C. Ørsted Værkets blok 7, hvor brændslet er naturgas. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktion medregnes.
Olien regnes anvendt i oliefyr placeret i hver karre til forsyning af ejendommene.
Der regnes med en investering på 60 mio. kr. til forsyning af området med fjernvarme og en merinvestering for forbrugerne på 11,25 mio. kr. ved olieopvarmning.
Som resultat af beregningerne ses, at der over en 20 års periode vil være en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning på 14 mio. kr.(nutidsværdi) i forhold til olieopvarmning.
Selskabsøkonomi
Investeringen på 60 mio. kr. til etablering af fjernvarmeledninger til forsyning af Ørestad syd vil være tilbagebetalt år 2015 under forudsætning af en løbende udbygning af området over de næste 20 år. Der regnes med en sluttilslutning på 77,1 MJ/s og et dækningsbidrag på marginalproduktion på 65 kr./GJ.
Anlægsarbejdet afregnes efter enhedspris i henhold til flerårige entreprenørkontrakter. Disse udbydes i EU-licitation ved udløb.
Brugerøkonomi
For de kommende kunder i Ørestad syd foreslås der ikke pålagt bidragspligt i forbindelse med etableringen af ledningerne. Dog betales en tilslutningspris, når ejendommene indgår en aftale om fjernvarmelevering.
Samtlige kunder vil blive afregnet for fjernvarmen i henhold til de af Borgerrepræsentationen besluttede "Leveringsbestemmelser for fjernvarme" samt til de af Borgerrepræsentationen til enhver tid besluttede takster.
Med en gennemsnitlig oliepris for 2003 vurderes det, at de årlige driftsudgifter ved opvarmning med fjernvarme for en typisk ejendom i området vil være ca. 12 % billigere end olieopvarmning.
ENERGI- OG
MILJØVURDERING.
Energivurdering
Energipåvirkningen ved projektet kan vurderes efter Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen som den tilhørende elproduktion medregnes.
For at kunne sammenligne kraftvarmen med olieopvarmning medregnes den manglende elproduktion, som skal regnes produceret på et kondens kraftværk.
Beregningen er foretaget for en 20 års periode.
Energiforbruget er beregnet til:
· 6.423 TJ ved kraftvarme.
· 7.445 TJ ved olie/kondens el.
Der er således en energibesparelse ved kraftvarmeløsningen på 1.022 TJ.
Miljøvurdering
Forsyning med fjernvarme i forhold til olieopvarmning har følgende fordel:
Luftforurening: En miljøberegning i henhold til Energistyrelsens forudsætninger (bek. nr. 582) viser, at der vil være en mindre udledning af CO2 ved kraftvarme på ca. 254.000 ton i løbet af de 20 år i forhold til den olieopvarmede løsning.
Fjernvarmeprojektet vil give en forbedring af den lokale luftforurening i forhold til opvarmning med oliefyr.
Energi: Der anvendes dobbeltisolerede PVC-fri fjernvarmerør for at mindske varmetabet fra ledningerne.
Arbejdet i forbindelse med etableringen af ledningerne vurderes at have følgende miljømæssige konsekvenser:
Støj: Støj må forventes dog kun svarende til gravemaskiner i dagtimerne.
Jord: Den opgravede jord håndteres i henhold til lov om forurenet jord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt med Miljøkontrollen.
Affald: Affaldet vil blive bortskaffet i henhold til gældende kommunale regler.
Samlet
energi- og miljøvurdering
Ved etablering af
fjernvarmeforsyning i området Ørestad syd fremfor individuelle oliefyrede anlæg
vil der kunne opnås en energibesparelse på 1.022 TJ.
Udledningen af CO2 vil kunne mindskes med 254.000 ton i løbet af de 20 år beregningen er foretaget for.
Det vurderes, at der med det beskrevne i forbindelse med etableringen af fjernvarmeledninger i området vil være truffet tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af genevirkninger og til sikring af miljøet i anlægsfasen.
HØRING
Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra vej og park.
Ledningerne etableres i offentligt areal.
Energi E2 ser positivt på projektet og har ingen indvendinger.
Der er ikke andre høringsforpligtigelser.
BILAG
1. Tegning nr. 51-0323. Kort over Ørestad syd.