Mødedato: 22.09.2003, kl. 15:00

Budgetanalyse af rengøringsområdet

Budgetanalyse af rengøringsområdet

Miljø- ogForsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 22. september 2003

 

 

9.      Budgetanalyseaf rengøringsområdet

 MFU 192/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagtehøringssvar til Økonomiudvalget om Miljø- og Forsyningsforvaltningensinitiativer og overvejelser på rengøringsområdet.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har anmodet udvalgene redegøre forinitiativer og overvejelser, der påtænkes igangsat med henblik på at forbedreog effektivisere rengøringen i Københavns Kommune.

Størstedelen af rengøringen på Miljø- ogForsyningsforvaltningens område varetages af Rengøringsservice, Kultur- ogFritidsforvaltningen eller af andre eksterne udbydere af rengøring.

Miljø- Forsyningsforvaltningen har gennem de senere årarbejdet målrettet med effektivisering af rengøringen, og vurderer ikke, at derer mulighed for at opnå yderligere effektiviseringer.

 


SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 5. august 2003 atanmode udvalgene om "at redegøre for initiativer og overvejelser, blandt andetbeskrevet i budgetanalysen, der påtænkes igangsat med henblik på at forbedre ogeffektivisere rengøringen i Københavns Kommune".

Den nævnte budgetanalyse blev igangsat af de administrerendedirektører og er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i efteråret 2002 og foråret2003. Analysen omfatter lokaler til administration, folkeskoler, klubber ogdaginstitutioner.

Til brug for analysen har et eksternt konsulentfirma,Servicemægleren, gennemgået en række institutioner og vurderetrengøringsniveauet i forhold til rengøringsplaner og økonomi.

På denne baggrund vurderer Servicemægleren, at der forkommunen som helhed er et effektiviseringspotentiale på 46-61 mio. kr. vedeffektivisering af opgaven i eget regi, og et effektiviseringspotentiale på48-64 mio. kr. ved udlicitering af rengøringsopgaven.

Budgetanalysen omhandler kun det skattefinansierede område,hvorfor en eventuel effektivisering på Miljø- og Forsyningsforvaltningenstakstfinansierede områder ikke er indregnet i potentialet.

På administrationsområdet vurdereseffektiviseringspotentialet at kunne realiseres ved anvendelse af tidssvarenderedskaber og rengøringsmetoder, der gør det muligt at øge arbejdstakten (m2pr. time), konkret drejer det sig om fire tiltag:

1.     Investering i tidssvarende rengøringsudstyr.

2.     Fælles indkøb af rengøringsmidler.

3.     Uddannelse af rengøringspersonale.

4.     Hensigtsmæssig tilrettelæggelse af rengøringen.

Disse tiltag vurderes tilsammen, at kunne medføre effektiviseringerpå administrationsområdet på 7,9% af den hidtidige udgift ved at beholdeopgaven i eget regi og følge ovenstående anbefalinger. Effektiviseringen vedudlicitering skønnes at være 13,8%.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har bedt Miljøkontrollenog Københavns Energi redegøre for initiativer og overvejelser med henblik på atforbedre og effektivisere rengøringen.

 

Miljøkontrollen:

Miljøkontrollen oplyser, at der i forbindelse med flytningentil Kalvebod Brygge blev indhentet to tilbud på rengøring af lokalerne. Der varkun ubetydelig forskel i prisen i de to tilbud.

Kultur- og Fritidsforvaltningens Rengøringsservice foreståri dag opgaven. Det er Miljøkontrollens opfattelse, at rengøringspersonaletsopgaver er klart defineret og planlagt, og at personalet er forsvarligtuddannet og udstyret med korrekt arbejdsudstyr. Indkøb af rengøringsmidler ogmaterialer foretages af rengøringsfirmaet.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for rengøring afadministrationsarealer i Københavns Kommune er 186 kr. Den beregnede pris forarealerne på Kalvebod Brygge er ca. 162 kr./m2. På denne baggrundforventer Miljøkontrollen ikke, at rengøringen kan effektiviseres yderligere.

Rengøringen i lokalerne på Kalvebod Miljøcenter ogPrøvestenen udføres ligeledes af Rengøringsservice, Kultur- ogFritidsforvaltningen.

I 2004 forventer Miljøkontrollen at udgiften til rengøringvil beløbe sig til ca. 610.000 kr. på det skattefinansierede område (KalvebodBrygge) og ca. 400.000 kr. på det takstfinansierede område (KalvebodMiljøcenter og Prøvestenen).

 

Københavns Energi:

I Københavns Energi er der gennem længere tid gennemførtanalyser af rengøringen, svarende til de, der er foretaget i forbindelse medbudgetanalysen.

I 1992/1993 blev der udarbejdet rengøringsplaner forVognmagergade 8, hvilket betød effektivisering på 10 rengøringspladser, fra 26til 16. Siden er der effektiviseret yderligere til 12 pladser.

På baggrund af den opnåede effektivisering gennemførteKøbenhavns Belysningsvæsen i 1998/1999 en analyse af alle rengøringsarealer.Servicemægleren stod for denne analyse. Alle anbefalinger er efterfølgendegennemført med det resultat, at rengøringsopgaven på de fleste adresser eroutsourcet.

Ved sammenlægningen af Københavns Energi og Københavns Vandblev der i 2002/2003 gennemført en tilsvarende analyse for vand- ogafløbsområdet. Anbefalingerne er ved at blive implementeret.

Københavns Energi benytter det materiel, som p.t. er mestergonomivenligt, herunder en microfiberløsning. Denne indebærer at der benyttesklude og mopper, der er statisk elektriske, og dermed "suger" skidtet til sig.Løsningen betyder mindre brug af vand og som følge heraf mindre brug afrengøringsmidler. Det vurderes, at microfiberløsningen giver færre tunge løftog færre vridninger i arme og led. Bedriftssundhedstjenesten har forsøgt at fådette system overført til bl.a. plejehjem, hvor KE har deltaget ipræsentationen.

Da der endnu ikke er AMU-kurser rettet modmicrofiberløsningen sender Københavns Energi ikke nyansat rengøringspersonalepå generelle kurser i grundrengøring og dosering af rengøringsmidler, menbenytter sidemandsoplæring. Københavns Energis anvendelse af rengøringskurserer derfor begrænset til mere specifikke kurser, eksempelvis rengøring afpolstrede møbler.

En stor del af rengøringsopgaverne i Københavns Energiforetages af eksterne leverandører, heriblandt Rengøringsservice, Kultur- ogFritidsforvaltningen. I Administrationsbygningen i Vognmagergade, på Axeltorvog andre småområder udføres rengøringen af eget personale. Lønudgiften hertil udgjordei 2002 ca. 4 mio. kr., hertil kommer materialeomkostninger på ca. 160.000 kr.

På denne baggrund vurderes det ikke, at der på nuværendetidspunkt er behov for at igangsætte nye initiativer for at forbedre ogeffektivisere rengøringen.

 

Sekretariatet

Som følge af Sekretariatetsplacering på Rådhuset varetages rengøringsopgaven af Kultur- ogFritidsforvaltningens Rengøringsservice mod betaling. Ansvaret for forbedringog effektivisering heraf forventes varetaget af Kultur- ogFritidsforvaltningen.

Sekretariatet forventer at udgiftentil rengøring i 2004 bliver ca. 100.000 kr.

 

Initiativer og overvejelser

Der er således i Miljøkontrollen ogKøbenhavns Energi gennem en årrække arbejdet målrettet med effektivisering afrengøringsområdet, og det vurderes, at rengøringen i dag er tilrettelagthensigtsmæssigt.

På denne baggrund forventer Miljø-og Forsyningsforvaltningen ikke at igangsætte yderligere initiativer ogovervejelser med henblik på at forbedre og effektivisere rengøringen.

 

ØKONOMI

Da det ikke forventes at rengøringen kan effektiviseresyderligere er der ingen økonomiske konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Ingenkonsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

 

BILAG

Udkast til høringssvar.

 

 

 

Peter Elsman

 

/ Jens Balslev

 

 

 


 


Til top