Evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde
Evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 22. september 2003
8.
MFU 191/2003
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget sender "Evaluering afarbejdet med miljøvurdering af indstillinger" samt plan for det videre arbejdei høring i de øvrige udvalg.
RESUME
På Borgerrepræsentationens møde den 26. april 2001 blev detbesluttet, at der skulle forelægges en evaluering af forvaltningernes foreløbigeerfaringer med miljøvurderinger efter udgangen af 2002. Evalueringen viste, atder generelt er en positiv og god vilje til at arbejde med miljø i de enkelteforvaltninger, men at der skal arbejdes videre med formen påmiljøvurderingerne. Der er usikkerhed omkring selve miljøbegrebet, målgruppenog ambitionsniveau for miljøvurderingerne.
Med udgangspunkt i resultaterne fra evalueringen er derudarbejdet forslag til det videre arbejde. Forslaget er, at udgangspunktet formiljøvurderingen i fremtiden for hver forvaltningen bliver en "positivliste"over de typer af sager, som ud fra en screening vurderes at give en væsentligpåvirkning af miljøet. Til alle sagstyper på "positivlisten", kobles politiskvedtagne miljømål og –målsætninger, som vurderes at kunne berøre den pågældendetype af sag. Alle indstillinger, som omhandler sager på "positivlisten" skalsåledes miljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skalbeskrives om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutralpåvirkning i forhold til de konkrete miljømål. Positivlisten revurderes årligt,således at det sikres, at også nye sagstyper vil blive miljøvurderet, hvis degiver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. For de sagstyper, som vurderesat give væsentlige miljøpåvirkninger, og som ikke kan kobles med miljømålaftales det i samarbejde med Miljøkontrollen, hvordan miljøvurderingenforetages. Hvert udvalg forelægges til orientering forvaltningens "positivliste"med tilhørende miljømål og en handlingsplan, der viser forvaltningens plan forarbejdet med den videre implementering og formidling af arbejdet medmiljøvurderinger.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På mødet den 26. april 2001tiltrådte Borgerrepræsentationen forslag til retningslinjer og arbejdsredskabertil brug for forvaltningerne ved miljøvurdering af indstillinger. Herudoverblev det bl.a. besluttet, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal forelæggeen redegørelse efter udgangen af 2002, der evaluerer forvaltningernesforeløbige erfaringer med miljøvurdering af indstillinger, herunder deressourcemæssige konsekvenser.
Miljøvurderinger foretages af deindstillinger, som den enkelte forvaltning har vurderet har væsentligemiljømæssige konsekvenser. Til brug for arbejdet med miljøvurderinger harMiljø- og Forsyningsforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltningerudarbejdet et sæt retningslinjer, som bl.a. beskriver, hvem der har ansvar foropgaven og formalia omkring miljøvurderingens indhold og fremlæggelse.Derudover er der som arbejdsredskaber udarbejdet en checkliste og en rækkefaktaark. Faktaark og tjeklister opererer med et bredt miljøbegreb, deromfatter miljø, sundhed, livskvalitet m.m.
Desuden har Miljø- ogForsyningsforvaltningen tilbudt introduktionskurser til de enkelteforvaltninger. Seks ud af syv forvaltninger har således ønsket at afholdeintro-kursus. Herudover har det været muligt løbende at søge bistand hos Miljø-og Forsyningsforvaltningen i forbindelse med det konkrete arbejde medmiljøvurderinger.
Arbejdet i kommunen medmiljøvurdering af indstillinger har været fulgt af "Forum forMiljøvurderinger". Alle fagforvaltninger har været repræsenteret i forummet.
I forbindelse medBorgerrepræsentationens beslutning i 2001 blev det bestemt, at der skulleudarbejdes en årlig status for arbejdet med miljøvurderinger. Den årlige statusafrapporteres i Københavns Kommunes Grønne Regnskab. Status omfatter en simpeloptælling af udførte miljøvurderinger. Status er gennemført en enkelt gang foråret 2002.
Evaluering af arbejdet medmiljøvurderinger
Evalueringen er foretaget afCOWI A/S i perioden november 2002 til marts 2003. Evalueringen omfatter allekommunens syv forvaltninger og har haft til formål at få belyst følgende treområder:
·
·
·
Evalueringen har ikke haft tilformål at vurdere kvaliteten af de udarbejdede miljøvurderinger eller atforetage en sammenligning mellem forvaltninger.
Evalueringen baserer sig på enkvalitativ metode, på grundlag af enkelt personers opfattelse af og oplevelsermed miljøvurderinger. Der er interviewet i alt 47 personer udvalgt fra alle syvforvaltninger. De enkelte forvaltninger har selv udpeget de personer, somskulle deltage i interviewet. Udvælgelseskriteriet har været, at personerne harhaft erfaring med at arbejde med miljøvurderinger.
Resultater
I det følgende gives etsammendrag af resultaterne fra evalueringen.
Retningslinjer ogarbejdsredskaber
Et flertal af de interviewedemente, at introduktionen til miljøvurderinger var god og inspirerende. Den gaven god basisviden om emnet. Indtrykket af de udarbejdede retningslinjer ogarbejdsredskaber er, at de er for generelle til at kunne dække allearbejdsopgaver i kommunen. Negativlisten, som er udarbejdet af "Forum forMiljøvurderinger", og som angiver de sagstyper, som ikke skal miljøvurderes,var ukendt for langt hovedparten af de interviewede. Der er behov forværktøjer, der gør det mere klart, hvad formål og indhold i en miljøvurderingforventes at være.
Hvordan indgår miljø iindstillinger
I evalueringen refereresholdningen til at arbejde med miljøområdet, miljøbegrebet i miljøvurderingerne,indholdet i miljøvurderingerne, ambitionsniveauet og målgruppen formiljøvurderingerne.
Der er generelt en positiv oggod vilje til at arbejde med miljø i de enkelte forvaltninger, men der erenighed om, at der skal arbejdes videre med formen på miljøvurderingerne. De interviewede,der arbejder med bygge- og anlægsområdet, fortæller, at miljø fylder meget ideres arbejde, mens miljø ikke fylder meget for de interviewede fra områder,som Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur-og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Detteafspejles i, at det miljøbegreb der arbejdes med i forvaltningerne ofte ermeget smalt og relateret til det fysiske miljø. Sundheds- ogvelfærdsperspektivet inddrages som hovedregel ikke.
De interviewede påpeger, at detstørste problem er, at der ofte er stor tvivl om, hvilke elementer der skalinddrages i miljøvurderingerne og på hvilken måde.
Der er f. eks. tvivl om, om manaltid skal nævne, at en byggeplads giver øget støj og trafik, eller om man kunskal fokusere på det særlige ved den konkrete sag. Skal man have fokus pålokale, regionale eller globale miljøeffekter, skal der fokuseres på kort-eller langsigtede miljøeffekter og på både positive og negative miljøeffekter.Derudover efterlyses et mere entydigt billede af, hvilket ambitionsniveaumiljøvurderingerne skal have.
Opfattelsen af målgruppen formiljøvurderingerne er forskellig. Flere af de interviewede mener, at det erpolitikerne, der er målgruppe, men som følge af oplevelsen af politikernesmanglende interesse har de taget konsekvensen og gjort sig selv til målgruppe.
Ressourceforbrug
Generelt er meldingen, at deførste miljøvurderinger tog tid, men at de efterfølgende miljøvurderinger oftekan genbruges i store træk. Der bruges mellem 15 minutter og 4 timer på enmiljøvurdering. Gennemsnittet er ca. 30 minutter.
Øvrige erfaringer
Det er forummets vurdering, atarbejdet med miljøvurderinger i en række sager har betydet, at der er blevetarbejdet mere målrettet med at inddrage miljøaspektet. Som eksempler kan nævnesombygning af Brønshøj Torv, hvor der er foretaget miljørigtig projektering,samt indførelse af økologisk mad i Sundhedsforvaltningen, hvor der bl.a. blevinddraget miljøvurdering af emballage. Endvidere kan nævnes Miljøfestivalen2003, hvor der blev sat fokus på områderne: "brug af genanvendelige materialeri de økologiske cafeer", "kildesortering af affald" og "oprydning".
Sideløbende med arbejdet omkringmiljøvurdering af indstillinger er der nedsat en gruppe med repræsentanter fraØkonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der arbejder på enmodel for miljøvurdering af kommuneplanen. Derudover har en arbejdsgruppe meddeltagelse fra flere forvaltninger arbejdet med erfaringsudveksling omkringmiljøvurdering af byggesager. Dette arbejde, som bl.a. har omfattet en workshopmed deltagelse af ca. 50 medarbejdere, forventes at være med til at skabe enøget netværksdannelse blandt medarbejdere inden for byggesagsområdet ikommunen, og dermed fremme, at vi får mere miljørigtigt byggeri i kommunen.
Forslag til det videre arbejde
Evalueringen og det tidligere arbejde har givet erfaringertil at videreudvikle retningslinjer og arbejdsredskaber til miljøvurderinger iden løbende proces. Konkret har det vist sig, at der er behov for, at arbejdetmed miljøvurderinger bliver forenklet, og mere rettet mod det politiske niveausom målgruppe for miljøvurderingerne. Det foreslås derfor, at det af miljøvurderingen tydeligt skal fremgå, omen indstilling har en positiv, neutral eller negativ indvirkning i forhold tiltidligere politisk vedtagne miljømål. Forslaget, som er udarbejdet i samarbejdemed Forum for Miljøvurderinger, er beskrevet i det følgende. Der er tilillustration vedlagt to miljøvurderinger af indstillinger, der tidligere harværet politisk behandlet, men nu suppleret med nye miljøvurderinger udarbejdetefter det nye forslag.
Sagstyper kobles med miljømål
Udgangspunktet for miljøvurderingen i fremtiden bliver en"positivliste" fra hver forvaltning med de typer af sager, som ud fra en screeningvurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet.
Den screening, der foreslås gennemført i forbindelse medmiljøvurderinger af indstillinger er den samme screening som danner udgangspunktfor den korlægning der skal gennemføres i forbindelse med miljøledelse. Fleresteder i forvaltningerne er denne kortlægning gået i gang. I den forbindelsebliver der foretaget en kortlægning af alle sagsområder, som indebærer, at allemiljøforhold beskrives, og det vurderes, om de enkelte sagsområder giveranledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen og listen med miljømåler således det, der skal arbejdes ud fra både i forbindelse med miljøvurderingerog miljøledelse.
Til alle sagstyper på "postivlisten" kobles politisk vedtagnemiljømål og –målsætninger, som vurderes at kunne berøre den pågældende type afsag. Målene vil omfatte både kommunalt og nationalt fastsatte mål. Alleindstillinger, som omhandler sager på "positivlisten", skal såledesmiljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skal somminimum beskrives, om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutralpåvirkning i forhold til de konkrete miljømål.
På de områder, hvor man ikke er i gang med miljøledelseforetager de enkelte forvaltninger med bistand fra Miljø- og Forsyningsforvaltningenog en ekstern konsulent en screening, hvor det vurderes om forvaltningenssagstyper giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Efterfølgendevurderes, hvilke miljømål og –målsætninger der forholder sig til de typer af sager,screeningen har vist giver væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen resultereri en liste med sagstyper, koblet til et eller flere miljømål. Den enkelteforvaltning vil således have en "positivliste" med sagstyper, der skal miljøvurderes.
Sagstyper der ikke kan kobles med miljømål
I forbindelse med screeningen skal der være særligopmærksomhed på, om der er sagsområder, der kan have en væsentlig miljøpåvirkning,men som der ikke er fastsat miljømål for. For disse sagsområder aftales isamarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen, hvordan miljøvurderingen såforetages. I de forvaltninger der ikkehar indført miljøledelse, foretages hvert år en gennemgang af positivlisten,hvor det vurderes om der er ko mmet nye sagstyper til i årets løb, som harvæsentlige påvirkninger på miljøet, eller om andre skal slettes afpositivlisten.
Konsekvenser af den nye metode
Screeningen vil betyde, at der sker en bedre målretning afmiljøvurderingerne mod de sager, der giver en væsentlig påvirkning af miljøet.Det vil samtidig betyde, at det samlede antal af sager i kommunen, der skalmiljøvurderes, bliver betydeligt mindre, idet det ved gennemførelse afscreeningen af sagstyper vil blive tilstræbt, at det fortrinsvis er på etoverordnet plan- og strateginiveau, der miljøvurderes. Det betyder, at det imindre grad er enkeltsager, der skal miljøvurderes. F.eks. vil sagstypen"gårdrydningssager" skulle miljøvurderes én gang, enten hvis der i starten afåret fremlægges en plan for årets gårdrydningssager, eller i forbindelse medårets første konkrete sag. Kun hvis de efterfølgende konkrete sager adskillersig herfra, skal det nævnes, om der gøres mere eller mindre i forhold tilstandard. Afvigelserne i forhold til den "oprindelige" miljøvurdering nævnes.Det vurderes, at de fleste anlægsprojekter i kommunen vil skulle behandles påsamme måde.
Ved miljøvurdering af tilbagevendende begivenheder ellersager som f.eks. grønne regnskaber, Miljøtrafikuge eller Miljøfestival skaldet, hvis det er muligt, fremgå af miljøvurderingen, hvordan udviklingen imiljøpåvirkning har været gennem årene.
Organisering
Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil fortsat fungere somsekretariat for arbejdet med miljøvurderinger og følge og understøtte arbejdeti forvaltningerne ved bl.a. at opdatere materialet og stå for løbenderådgivning efter behov. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil i samarbejde medde øvrige forvaltninger løbende udvikle, forbedre og informere omretningslinjer og arbejdsredskaber til brug for miljøvurderinger.
Handlingsplan
Hver enkelt forvaltning udarbejder en handlingsplan forarbejdet med implementering og formidling af forhold omkring miljøvurdering afindstillinger. Handlingsplanen tager udgangspunkt i resultatet af screeningenog skal bl.a. indeholde en tidsplan for de planlagte tiltag. Resultatet afforvaltningens screening forelægges de enkelte fagudvalg til orientering sammenmed en oversigt over de tilhørende miljømål og handlingsplanen. Orienteringenforelægges udvalgene medio 2004, og vil bl.a. give et overblik over, hvilkemiljømål der er relevante for den enkelte forvaltning. Det forventes, at dennye metode til miljøvurdering vil kunne træde i kraft medio 2004, efter at
Status på arbejdet medmiljøvurderinger vil fortsat blive afrapporteret i Københavns Kommunes GrønneRegnskaber. Det foreslås, at der måles på antal miljøvurderede indstillinger iforhold til antal indstillinger, der omhandler sager på forvaltningens"positivliste". Herudover foreslås det, at der foretages en evaluering afarbejdet med miljøvurderinger, som forelægges medio 2005. Evalueringen foreslåsat have fokus på politikernes holdning til miljøvurderinger af indstillinger.Derudover foreslås det, at der fokuseres på kvaliteten af miljøvurderingerne ogpå formidlingen af viden om miljøvurderinger i de enkelte forvaltninger.
Er barriererne formiljøvurderinger løst med den nye metode?
Som nævnt i gennemgangen afresultaterne fra evalueringen er der identificeret en række barrierer iforbindelse med evalueringen af arbejdet med miljøvurderinger. I det følgendeer barriererne nævnt, og det er skitseret, hvordan disse barrierer tænkesimødegået med den nye metode for miljøvurdering.
1. Hensigten og målgruppen for miljøvurderinger er uklar
2. Uklart ambitionsniveau, om hvad miljøvurderingen skal indeholde,og hvornår det er godt nok
3. Miljøbegrebet i retningslinjer og arbejdsredskaber ertvetydigt
4. Manglende opmærksomhed omkring miljøvurderinger
5. Lang proces
Ad.1. målgruppe
Ved at koble miljøvurderingernedirekte til de politisk vedtagne mål forventes det, at det bliver mere klart,at det er politikerne, der er målgruppen for miljøvurderingerne, og athensigten med miljøvurderingerne er at synliggøre, hvilke miljømæssigekonsekvenser vedtagelsen af en sag har.
Ad.2. ambitionsniveau
Med den nye metode bliver derknyttet miljømål til de sager, der er på "positivlisten" og som derfor skalmiljøvurderes. Minimumskravet til miljøvurderinger af indstillinger bliver enangivelse af, om vedtagelsen af en sag har positiv, negativ eller ingen påvirkningpå det eller de tilknyttede miljømål. I forbindelse med screeningen vil detblive klart, om der er sagstyper uden tilhørende miljømål, der giver væsentligemiljøpåvirkninger. Det klarlægges i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen,hvordan disse sagstyper miljøvurderes. Dette vil blive beskrevet i den handlingsplan,der forelægges udvalgene til orientering. Afhængig af den pågældende sag og deoplysninger der er til rådighed, kan miljøvurderingen udbygges. Ambitionsniveauog indhold i miljøvurderingerne forventes derfor at blive mere klart.
Ad. 3. miljøbegrebet
Det forventes, at selvemiljøbegrebet vil blive mere entydigt på grund af koblingen til de konkretemiljømål. Metoden giver imidlertid ikke svaret på, om man skal have fokus påkort- eller langsigtede påvirkninger, lokale, regionale eller globale effekter,eller om man kun skal have fokus på det særlige i en sag. I forbindelse medarbejdet omkring "positivlisten" og handlingsplanen i de enkelte forvaltningervil der blive arbejdet på at konkretisere miljøbegrebet på de udvalgte sagstyper.
Ad. 4. opmærksomhed
Forhåbentlig vil den nye metode,tydeliggøre hvilke påvirkninger den pågældende sag har i forhold til tidligerepolitisk besluttede miljømål, således at miljøvurderingerne forbedrerbeslutningsgrundlaget for politikerne i udvalgene. Dette forventes også atskabe en større opmærksomhed omkring miljøvurderingerne.
Ad. 5. lang proces
Den sidste barriere er, at deter en lang proces at indføre et nyt redskab i de forvaltninger, som ikke selvarbejder med miljø, og som ikke oplever en efterspørgsel eftermiljøvurderinger. Den nye metode ændrer ikke dette på kort sigt, men på lidtlængere sigt er det målet at skabe en efterspørgsel fra politisk side. Dettevil formodentlig smitte af ned gennem organisationen. Handlingsplanen for deenkelte forvaltninger skal bl.a. indeholde tiltag, der beskriver, hvordan dennye metode implementeres. Det betyder, at det skal beskrives, hvordan detsikres, at de personer der arbejder med sager, der skal miljøvurderes, har dennødvendige kompetence og er velorienterede omkring effekten afmiljøvurderinger, nye miljømål, udvikling af arbejdsredskaber m.m.
Den videre proces
Det foreslås, at "Evaluering af arbejdet med miljøvurderingaf indstillinger" samt planen for det videre arbejde, sendes i høring i de øvrigepolitiske udvalg med en høringsfrist frem til 15. oktober 2003. Herefterudarbejdes et endeligt forslag, som behandles i Miljø- og Forsyningsudvalget, iØkonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.
Iforbindelse med screeningen vil der komme udgifter til en ekstern konsulent – istrørrelsesordenen 300.000,- kr. Screeningen vil omfatte de områder, hvorforvaltningerne ikke allerede er i gang med at indføre miljøledelse.
Det er en del af forslaget at disse midler afholdes afpuljemidlerne til miljøcertificering såfremt Borgerrepræsentationen godkenderforslaget.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ikkemiljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
-
HØRING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1
Bilag2 Indstilling om Københavnernes Grønneregnskab 2002 forelagt MFU den 12. maj 2003
"Evaluering af miljøvurderinger i Københavns Kommune, marts2003" er lagt til gennemsyn i Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat
Peter Elsman
/Hjalte Aaberg