Mødedato: 22.02.1999, kl. 14:15
25-1-99: Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
25-1-99: Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
25-1-99: Miljø- og Forsyningsudvalgets dagsorden
for det 2. møde den 25. januar 1999 kl. 14.15 – 16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal 1.sal, vær. 57.
1.
Godkendelse af dagsorden.
2.
Drøftelse af visionen for KB.
3.
Drøftelse af redegørelse om COMETsagen
4.
M 4/99
Forslag til kapitalbevilling på 8 mio.kr. til Københavns Vand til nye tage på en række af Københavns Vands anlæg.[#4]
5.
M 5/99
Forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune.[#5]
6.
M 45/98
Forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune.[#6]
7.
M 7/99
Forslag til retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørsarrangementer.[#7]
8.
M 6/99
Orientering om:[#8]
a. Statusredegørelse for retssagen i Østre Landsret vedr. Sydhavnen Sten & Grus ApS.
b. Kolonihavernes tilslutningsbidrag til Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg.
c. Høring af bydelsrådene.
9.
Meddelelser fra borgmesteren.
10.
Eventuelt.
4. M 4/99 (M&FFs j.nr. V 5290-1/99) Forslag til kapitalbevilling på 8,0 mio. kr til Københavns Vand til nye tage på en række af Københavns Vands anlæg. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til etablering af nyt tag over filterbygning for grundvand på Værket ved Regnemark, nyt tag over filterbygning på Værket ved Marbjerg, nyt tag over en redskabslade på Værket ved Lejre og renovering af tagdækningen på Bellahøj beholderanlæg gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 8,0 mio. kr, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Denne kapitalbevillingsansøgning omfatter en hovedudgift med etablering af ny tagkonstruktion på filterbygningen for grundvand på Værket ved Regnemark, samt udgifter i forbindelse med etablering af ny tagkonstruktion på filterbygningen på Værket ved Marbjerg, over en redskabslade på Værket ved Lejre og udgifter i forbindelse med renoveringen af tagdækningen på Bellahøj beholderanlæg. Bevillingsansøgning fremsættes for at imødegå forurening af drikkevandet. SAGSBESKRIVELSE Regnemark Filterbygningen for grundvand på Værket ved Regnemark er opført i 1962 - 1964 med et fladt tag på ca. 2700 m2. Taget er udført i jernbeton med en belægning af støbeasfalt og singels. Tagkonstruktionen bærer tydelige spor af svindrevner i betonen og korrosionsangreb på armeringen. Gennem svindrevnerne siver tagvandet ind i bygningen til skade for denne og med risiko for forurening af drikkevandet. Jernbetonkonstruktionen lider derudover under den høje luftfugtighed i filterhallen, især i vinterperioderne. Dette vil blive imødegået med en 100 mm isolering i et kommende loftsrum. Københavns Vand har i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, udarbejdet et projekt, der giver den ønskede sikring af betontaget og en tætning mod nedsivning af tagvand. Projektet omfatter etablering af et saddeltag med 7 - 8 graders hældning, beklædt med tagpap og med isolering ovenpå det nuværende flade tag. Udgifterne til den nye tagkonstruktion anslås til i alt 4,4 mio. kr. Marbjerg Filterbygningen på Værket ved Marbjerg er opført i 1932-1933 med et fladt tag på ca. 900 m2. Taget er udført i jernbeton med en senere isolering af Coriglas (plader af skumglas) pålagt tagpap for ca. 15 år siden. Tagpappet er i en dårlig stand trods gentagne reparationer, ligesom bevægelser i tagkonstruktionen medvirker til revner i tagpappet med nedsivning af tagvand i bygningen til følge og dermed risiko for forurening af drikkevandet. Københavns Vand har i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, udarbejdet et projekt, der giver den ønskede sikring af betontaget og en tætning mod nedsivning af tagvand. Projektet omfatter etablering af et saddeltag med 10-20 graders hældning, beklædt med tagpap ovenpå den nuværende tagkonstruktion. Forskellene i hældningsgraden er begrundet i arkitektoniske hensyn. Udgifterne til den nye tagkonstruktion anslås til i alt 1,0 mio. kr. Lejre Redskabsladen på Værket ved Lejre er etableret i den tidligere bygning for vask af filtersand, der er opført i 1936 - 1937 med fladt tag med et areal på ca. 500 m2. Taget er udført i jernbeton med støbeasfalt og singels ovenpå. Tagkonstruktionen bærer tydelige spor af svindrevner i betonen, hvor regnvand siver ind i bygningen til skade for denne og de maskiner og det materiel, der opbevares i bygningen. Københavns Vand har i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, udarbejdet et projekt til tætning for indtrængning af regnvand, omfattende et saddeltag med ca. 20 graders hældning beklædt, med tagpap. Udgifterne til den nye tagkonstruktion anslås til i alt 0,3 mio. kr. Bellahøj Bellahøj Beholderanlæg, som består af 5 indvendige beholdere, hver rummende 1870 m3, tjener som reservoir for områderne Brønshøj, Emdrup, Husum og Utterslev. I forbindelse med forurening af ledningsnettet i Brønshøj-Husum i sommeren 1998 blev tagkonstruktionen på Bellahøj Beholderanlæg undersøgt for eventuelle utætheder, som kunne være en medvirkende årsag til forureningen. Der blev kun konstateret en mindre utæthed i tagkonstruktionen, som lå udenfor selve de 5 indvendige beholderes omkreds. For at skabe klarhed over tagets tæthed blev der i efteråret 1998 gennemført en sektioneret overrisling med vand af taget, hvor der blev konstateret en mindre utæthed direkte over en af de 5 beholdere, som herefter omgående blev frakoblet. Af hensyn til imødegåelse af yderligere utætheder og hermed opretholdelse af forsyningssikkerheden til Brønshøj-Husum højdezone er det nødvendigt, at der gennemføres en renovering af hele taget på Bellahøj Beholderanlæg. Udgifterne til renoveringen af taget anslås til i alt 1,8 mio. kr. ØKONOMI Den samlede udgift baseret på prisniveau november 1998 vil udgøre: Regnemark 4,4 mio. kr Marbjerg 1,0 mio. kr Lejre 0,3 mio. kr Bellahøj 1,8 mio. kr Uforudsete udgifter 0,5 mio. kr I alt 8,0 mio. kr Udgiften påregnes afholdt i 1999. Kassemæssig dækning kan anvises på Københavns Vands investeringsplan for 1999 under det på konto 01.22.04.3 afsatte rådighedsbeløb. HØRING Ingen Ib Larsen / Annette Egetoft
5. M 5/99 (M&FFs j.nr. M 1790-1/99) Forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til vedtagelse. RESUMÉ Forskriften er udfærdiget i henhold til § 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (med senere ændringer). I henhold til § 6 kan kommunalbestyrelsen vedtage lokale forskrifter. Formålet med forskriften er at forebygge forurening fra virksomheder med større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med tilsyn og håndhævelse. Det forventes, at forskriften vil fremme renere teknologi ved at flere virksomheder overgår til mindre skadelige kølemidler. Miljøkontrollen er opmærksom på, at der for mange af de stoffer, som hverken nedbryder ozonlaget eller har en drivhuseffekt, kan være andre problemer. Det drejer sig om f.eks. Propan og Isobutan, som er meget brandfarlige, og ammoniak som kan give alvorlige skader ved større udslip. Miljøkontrollen vil følge udviklingen i samarbejde med kølebranchen med henblik på at fremme en forsvarlig indretning og drift. Forskriften er opbygget således, at §§ 1-2 Angiver forskriftens gyldighedsområde, §§ 3-8 Drift og egenkontrol, § 9 Dispensation, § 10 Påbud og forbud, § 11 Afgørelser og klage, § 12 Straffebestemmelser, § 13 Ikrafttrædelsesbetemmelse. Det foreslås, at forskriften træder i kraft den 1. juli 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune iværksatte foråret 1989 en handlingsplan for forebyggelse af udslip af CFC anvendt som kølemiddel, drivmiddel, i isoleringsskum og til rensning og affedtning i industrien. Handlingsplanen til begrænsning af CFC-udslip blev behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 16. februar 1989 (B.F. 1989, s. 171-74). I forbindelse med handlingsplanen blev det undersøgt, hvor de største udslip af CFC sker, således at indsatsen i første omgang kunne rettes mod en regulering af de største mængder. Rapporter fra Miljøstyrelsen har vist, at der er et meget stort forbrug af CFC til løbende efterfyldninger af de industrielle køleanlæg. Det skyldes, at anlæggene kan tabe CFC ved løbende udslip på grund af utætheder, og der kan ske tab i forbindelse med reparation, manglende vedligeholdelse og ved skrotning. I 1991 udarbejdede Miljøkontrollen forslag til regulering af CFC- og HCFC-kølemiddelaffald i Københavns Kommune. Baggrunden var et ønske om at reducere udledninger af ozonlagsnedbrydende stoffer til atmosfæren i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af kølemidler. Den 2. maj 1991 vedtog Borgerrepræsentationen "Regulativ for CFC- og HCFC-kølemiddelaffald m.v. fra større industrielle anlæg i Københavns Kommune" (B.F. 1991, s. 362-65 og 724-26). Dette har resulteret i, at kølemiddelaffald opsamles og transporteres til modtageanlæg, som indgår i den kommunale affaldsordning. Med henblik på at udfase CFC og lignende kølemidler udsendte Miljøstyrelsen i 1992 en bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer. Dog tillades genanvendelse af de af bekendtgørelsen omfattede kølemidler. Bekendtgørelsen blev i 1995 udvidet til også at omhandle udfasning af HCFC. Denne bekendtgørelse, nr. 974 af 13. december 1995, tillader ligeledes genanvendelse af de af bekendtgørelsen omfattede kølemidler, hvilket har bevirket, at udfasningen af uønskede kølemidler vil tage lang tid. Det medfører, at der fortsat sker udslip til atmosfæren. Med Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed blev det muligt at udarbejde kommunale forskrifter. Uddybning af indstilling Formålet med denne forskrift er at forebygge forurening fra virksomheder med større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler. Det drejer sig om: · CFC: Chlorfluorcarboner bedre kendt under salgsnavnet Freon. · HCFC: Hydrochlorfluorcarboner bedre kendt under salgsnavnet Freon. · HFC: Hydrofluorcarboner, alternativer til både CFC og HCFC. · PFC: Perfluorcarboner. Når CFC og HCFC udledes til atmosfæren, sker der en nedbrydning af atmosfærens ozonlag. Ved udslip af CFC og HCFC forstyrres den naturlige balance, så nedbrydningen sker hurtigere end der dannes ny ozon. Ozonlaget beskytter mod solens ultraviolette stråler, som i større mængder bl.a. kan forårsage hudkræft. Alle kølemidler (CFC, HCFC, HFC og PFC), som er omfattet af forskriften, har desuden en drivhuseffekt. Drivhuseffekt betyder, at den naturlige varmeudstråling fra jordkloden reflekteres, og at temperaturen på jordkloden derfor langsomt vil stige. Erfaringer fra branchen har vist, at større mængder kølemidler undslipper til atmosfæren på grund af utætheder i køleanlæg. I 1997 blev der i Københavns Kommune påfyldt 17.195 kg kølemiddel. Ved at stille generelle krav til drift og kontrol af køleanlæg kan udledningen til atmosfæren begrænses. Det må desuden forventes, at forskriften vil fremme, at virksomhederne benytter køleanlæg, hvori der anvendes mindre skadelige kølemidler. Forskriften stiller i §7 krav til, at virksomheder fører tilsynsbog for køleanlægget. Tilsynsbogen skal indeholde en lang række oplysninger, herunder beregning af kølemiddelmængde mistet ved udslip (diffust udsluppet kølemiddel) og påfyldt mængde kølemiddel (efterpåfyldte kølemidler). Denne § er en udmøntning af § 3 stk. 6 i "Regulativ for CFC- og HCFC-kølemiddelaffald m.v. fra større industrielle anlæg i Københavns Kommune". Konsekvensen er derfor, at der ikke er behov for bemyndigelse givet i § 3, stk.6, og derfor ophæves § 3, stk. 6, i Regulativ for CFC- og HCFC- kølemiddelaffald m.v. fra større industrielle anlæg i Københavns Kommune. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med tilsyn og håndhævelse. Med forskriften forventer Miljøkontrollen, at arbejdet med tilsyn og regulering af virksomheder med køleanlæg vil kunne udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer. Alle virksomheder med køleanlæg med en nominel fyldning på 1 kg og derover skal ifølge forskriften lade et autoriseret personale/kølefirma foretage kontrollen. Følgende virksomhedstyper har ofte køleanlæg som vil være omfattet af forskriften: Levnedsmiddelvirksomheder, detailforretninger, hoteller, restaurationer, stormagasiner, administrationsvirksomheder m.v. Økonomiske konsekvenser for virksomhederne Miljøkontrollen har foretaget en vurdering af omkostningerne ved gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at kunne overholde forskriftens bestemmelser: Drift og egenkontrol. Virksomheder med køleanlæg på over 1000 kcal/h, hvilket stort set svarer til en nominel fyldning på over 1 kg, er i dag forpligtet i henhold til Arbejdstilsynets At-meddelelse nr. 2.05.1/september 1983 til at lade et autoriseret personale/kølefirma foretage ét årligt eftersyn af køleanlægget. At-meddelelsen har til formål at regulere her-og-nu effekter i det lokale arbejdsmiljø, hvorimod nærværende forskrift, der vedrører langsigtede globale effekter på det ydre miljø, kræver øget og differentieret tilsynsfrekvens. Bestemmelserne i forskriften om egenkontrol vil for en række virksomheder betyde, at der skal afsættes flere ressourcer til tæthedskontrol. Udgifter til eftersyn af mindre anlæg beløber sig for øjeblikket til 700-1500 kr. pr. eftersyn. Det kan forventes, at udgiften til den øgede tæthedskontrol i gennemsnit vil være 2000 - 3000 kr. pr. anlæg pr. år. Der vil sandsynligvis ske en reduktion af udgifterne ved 2., 3. og evt. 4. tæthedskontrol, grundet færre reparationer og påfyldninger. Virksomheder med køleanlæg med en nominel fyldning på mere end 1 kg er allerede i dag forpligtet til at føre en tilsynsbog, jf. ovennævnte meddelelse fra Arbejdstilsynet. Kravet om tilsynsbog vil således ikke få konsekvenser for virksomhederne. Økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune Københavns Kommune ejer skønsmæssigt selv 100 køleanlæg med en nominel fyldning på mellem 1 - 100 kg. Køleanlæggene er overvejende af ældre dato, og mange benytter stadig CFC eller HCFC kølemidler. De ca.100 køleanlæg er etableret på ca. 60 kommunale institutioner. Det kan som nævnt forventes, at udgiften til den øgede kontrol i gennemsnit vil være 2.000 - 3.000 kr. pr. anlæg pr. år. De årlige merudgifter til de ca. 100 anlæg vil således beløbe sig til 200.000 - 300.000 kr. i alt. Økonomiske konsekvenser for hospitaler inden for H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab har i forbindelse med forskriftens eksterne høring oplyst at: Rigshospitalet har i alt 92 køleanlæg, og der vil blive tale om en merudgift på ca. 120.000 kr. pr. år. Bispebjerg Hospital har skønnet merudgifterne til ca. 60.000 kr. pr. år, mens merudgifterne for Amager Hospital og Kommunehospitalet anslås som uvæsentlige. Høring Miljøkontrollen har sendt udkast til forskrift til høring hos følgende 17 organisationer og myndigheder : · Miljøstyrelsen · Kølebranchens miljøordning, KMO · Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Energiteknik · AIR-CON Danmark A/S · Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB · Turistvognmændenes Landsforening · Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Sekretariatet, FMK · Dansk Teknologisk Institut, DTI · Københavns Skatteforvaltning · Byggedirektoratet · Direktoratet for Arbejdstilsynet · Københavns Brandvæsen · Københavns Belysningsvæsen · Forenede Danske Brugsforeninger, FDB · Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S · Sundhedsforvaltningen. · Greenpeace Der indkom udtalelser fra 9 organisationer og myndigheder. De indkomne udtalelser er i stor udstrækning blevet indarbejdet i forskriften. I det følgende gennemgås og kommenteres de vigtigste kommentarer. Hovedstadens Sygehusfællesskab foreslår, at virksomheder kan undtages for § 4, stk. 2, som omhandler udvidet tæthedskontrol. Der stilles konkret følgende forslag: På institutioner og virksomheder, som har sagkyndigt driftpersonale ansat til regelmæssigt check af køleanlæg, og disse er tilsluttet et døgnbemandet CTS-overvågningsanlæg (Central Tilstandskontrol System), er det som hidtil tilstrækkeligt med det eftersyn og tæthedsprøve 1 gang årligt, uanset fyldningsmængde og type af kølemiddel. Miljøkontrollen har valgt ikke at imødekomme dette ønske. CTS-anlæg og døgnbemanding kan ikke umiddelbart erstatte tæthedskontrol, da overvågningsanlæggene næppe i fuldt omfang vil kunne afsløre utætheder. Såfremt det over for Miljøkontrollen i konkrete tilfælde kan dokumenteres, at selv mindre lækager vil kunne registreres, er Miljøkontrollen indstillet på at give dispensation fra § 4, stk. 2. Turistvognmændenes Landsforening bemærker, at det er foreningens principielle opfattelse, at indførelse af bestemmelser af denne type bør være landsdækkende, således at alle registrerede brugere af mobile køleanlæg bliver omfattet af reglerne. Miljøkontrollen er enig med Landsforeningen i, at regler om mobile køleanlæg bør være landsdækkende. Miljøkontrollen vil i den forbindelse rette henvendelse til Miljøstyrelsen med forslag om landsdækkende regler. På baggrund af foreningens kommentarer har Miljøkontrollen endvidere foretaget en fornyet vurdering af lovgivningen og er kommet til den konklusion, at kommunen ikke har hjemmel til at udarbejde en forskrift for mobile anlæg. Forskriften er ændret i overensstemmelse hermed. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Energiteknik, stiller sig positivt til forskriften og instituttets bemærkninger er i stor udstrækning blevet indarbejdet i forskriften. Generelt bemærkes det, at anvendelsen af stoffer som CFC, HCFC og HFC som varmeoverførende medier (kølemidler) i køleanlæg i mange år har givet anledning til betydelige udslip af disse stoffer til omgivelserne. Ifølge instituttet skyldes en meget stor del af disse udslip en mangelfuld kontrol med rørsystemernes tæthed samt utilstrækkelig vedligeholdelse af anlæggets komponenter, herunder specielt rørsystemerne. BILAG VEDLAGT · Udkast til forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune. · Bemærkninger til de enkelte bestemmelser (med bilag 1 og 2). Ib Larsen /Annette Egetoft
6. J.nr. M 45/98 (M&FFs j.nr. A5120-3/98) Forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. RESUMÉ Forslaget indebærer, at der etableres en indsamlingsordning for farligt affald, f.eks. olie- og kemikalieaffald og støvende asbest - type 1 og 2. Forslaget har været forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 25. maj 1998. Forslaget genfremsættes, idet Miljø- og Forsyningsudvalget på dette møde besluttede, at godkende forslaget med den tilføjelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at pålægge affaldsproducenterne at videregive oplysninger til transportøren, jf. forslagets § 17, skal afklares med Miljøstyrelsen. På baggrund af Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning, jf. ovenfor, er hjemmelsgrundlaget vurderet på ny. Det indstilles, at formuleringen i § 17 i forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune fastholdes. Det tidligere fremsendte forslag havde ikrafttrædelse pr. 1. september 1998. Det indstilles, at ny ikrafttrædelsesdato bliver 1. maj 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljøkontrollen har udarbejdet vedlagte forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. På møde den 25. maj 1998 i Miljø- og Forsyningsudvalget indstillede Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune blev godkendt. På mødet besluttede Miljø- og Forsyningsudvalget, at godkende forslaget med den tilføjelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at pålægge affaldsproducenterne at videregive oplysninger til transportøren, jf. § 17, skulle afklares med Miljøstyrelsen. Miljøkontrollen har derfor efterfølgende rettet henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på en vurdering af hjemmelsgrundlaget i forhold til at pålægge affaldsproducenterne en oplysningspligt overfor transportøren, der kører på Kommunens vegne. Miljøstyrelsen har vurderet, at der i affaldsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, nr. 9 er hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i regulativer kan fastsætte bestemmelser om "oplysninger om affald". Spørgsmålet er herefter, hvorvidt denne brede bestemmelse hjemler adgang til at kræve - i et regulativ - at producenten leverer oplysninger til transportøren - oplysninger, der er parallelle til de oplysninger, der skal leveres til kommunalbestyrelsen efter § 50 i affaldsbekendtgørelsen (§ 50 i affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at affaldsproducenten skal anmelde farligt affald til kommunalbestyrelsen). Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er fastsat i erhvervsaffaldsregulativets § 25, stk. 6, at Miljø- og Forsyningsudvalget kan fastsætte nærmere bestemmelser om affaldsproducentens afgivelse af oplysninger. Det er i henhold til denne § at forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune er udfærdiget. Miljøstyrelsen vurderer, at da transportøren er forpligtet til at levere en række oplysninger til kommunalbestyrelsen jf. affaldsbekendtgørelsens § 14, bør regulativets krav om oplysningspligt forudsætningsvist give adgang til at myndigheden kan fastsætte sådanne - parallelle - oplysningskrav fra affalsproducent til transportør. Miljøstyrelsen oplyser supplerende, at vurderingen dog er behæftet med nogen usikkerhed, jf. den brede og upræcise formulering af § 22, stk. 2 nr. 9. Miljøstyrelsen vil derfor ved given lejlighed præcisere affaldsbekendtgørelsen på dette punkt. Det er udfra ovenstående Miljøkontrollens vurdering, at formuleringen i § 17 i forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune skal fastholdes, således det kan sikres, at affaldsstrømmen entydigt kan følges fra affaldsproducenten via transportør til modtageanlæg. Det fremgik af de tidligere fremsendte bestemmelser, at ikrafttrædelsesdatoen var den 1. september 1998. Det indstilles, at ny ikrafttrædelsesdato bliver 1. maj 1999. Bestemmelserne indebærer, at de københavnske virksomheder pålægges at sortere affaldet så bedst mulig genanvendelse, nyttiggørelse eller bortskaffelse kan anvises. Sorteringskravene hænger nøje sammen med behandlingsmulighederne for affaldet. Det er hensigten, at prioritere indsatsen således, at farligt affald, der kan genanvendes, føres til genanvendelse og ikke til anden nyttiggørelse(forbrænding med energiudnyttelse) eller destruktion at farligt affald, der kan nyttiggøres, føres til nyttiggørelse og ikke til destruktion at resten af det farlige affald tilføres specialbehandling med henblik på ikke miljøskadelig destruktion. Ordningen vil sikre, at det farlige affald til stadighed behandles miljømæssigt optimalt. Derudover fastsætter bestemmelserne bl.a. krav til emballage, opbevaring og afhentning. Det er hensigten, at det herigennem sikres, at farligt affald ikke forurener det omgivende miljø. Økonomi Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre yderligere omkostninger, hverken for de københavnske virksomheder eller for kommunen, sammenlignet med virksomhedernes og kommunens omkostninger til håndteringen af farligt affald idag. Høring De særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald har været i høring hos 19 parter herunder faglige organisationer, modtageanlæg for farligt affald, kommunale samarbejdspartnere og Miljøstyrelsen. Miljøkontrollen modtog bl.a. kommentarer fra Miljøstyrelsen. Kommentarerne er indarbejdet i bestemmelserne, medmindre kommentarerne har vedrørt områder, som reguleres via modtageaftaler og transportøraftaler. Dog henledte Miljøstyrelsen opmærksomheden på, at det er tvivlsomt, om der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at pålægge affaldsproducenterne at videregive oplysninger til transportøren, som det fastsættes i § 17 i forslaget til bestemmelserne om håndtering af farligt affald. Miljøkontrollen har nærmere vurderet hjemmelsgrundlaget, som beskrevet ovenfor. BILAG VEDLAGT 1) Særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i henhold til "Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune" (indsamlingsordning) med bilagene 1-3. 2) Bemærkninger til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. Ib Larsen /Annette Egetoft
7. M7/99 (M&FFs j.nr. M4500-1/98) Forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende". INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder vedlagte forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende". RESUMÉ Vedlagte "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende" i Københavns Kommune er udarbejdet med det formål at arrangører af musik o.lign. på forhånd kender vilkårene for støj, spilletid m.v. Desuden vil retningslinierne blive et redskab der forenkler og smidiggør arbejdsgangen mellem de instanser, der er involveret i at tillade udendørs arrangementer med musik. Københavns Politi giver i henhold til "Politivedtægt for København" tilladelse til at afholde koncerter og andre musikarrangementer, f.eks. filmfremvisning på storskærm, på byens pladser, torve o.lign. Miljøkontrollen bliver hørt i disse sager enten af grundejeren, hvis denne er Københavns Kommune, Park- eller Vejafdelingen, eller af Københavns Politi, hvis arealet er privatejet. Miljøkontrollen vurderer herefter hvilke miljømæssige krav man skal foreslå grundejer eller Politiet at stille i tilladelsen for det ansøgte arrangement. Retningslinierne bygger på Miljøkontrollens vurdering af de pladser mv. (spillesteder) i København der hyppigst anvendes til musikarrangementer. I retningslinierne gennemgås spillestederne med det formål at opstille vilkår til begrænsning af støjbelastningen i de nærmeste boliger og virksomheder. For hvert spillested er der på baggrund af en vurdering anført anbefaling af: det maksimale antal af koncerter på den pågældende lokalitet, koncerternes varighed, start- og sluttidspunkt for de enkelte arrangementer samt maksimale støjgrænser. De anbefalede støjgrænser ligger imellem 55 dB(A) og 70 dB(A), afhængigt af spillestedets beliggenhed, omgivelser m.v. Miljøkontrollens vurderinger af spillestedernes miljøbelastning af omgivelserne tager udgangspunkt i spillestedernes beliggenhed og omgivelsernes benyttelse (erhverv eller boliger), af afstanden til nærmeste støjfølsomme funktion, af baggrundsstøj, og af spillestedets "værdi" som koncertsted. Endelig indrages eventuelt tidligere klager over arrangementer også i vurderingen. I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne har Miljøkontrollen taget hensyn til en række bemærkninger, der er modtaget fra Forsøgsbydelene, fra Teknisk Direktorat og fra Københavns Politi. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I Københavns Kommune har der gennem mange år været tradition for, at der afholdes udendørs musikarrangementer på en lang række af kommunens parker, torve og pladser. Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 1992 "Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader". Bekendtgørelsen giver tilladelse til at enkeltpersoner og grupper på højst 3 må optræde med levende akustisk, dvs. ikke forstærket musik på byens torve, pladser og gader i følgende tidsrum: Mandag - torsdag fra kl. 16.00 til kl. 20.00 Fredag fra kl. 15.00 til kl. 20.00 Lørdag fra kl. 10.00 til kl. 17.00 Søndag fra kl. 12.00 til kl. 17.00 Tilsvarende må enkeltpersoner og grupper på højst 3 personer optræde med akustisk musik alle ugens dage i tidsrummet kl. 07.00 til kl. 22.00 på Rådhuspladsens midterparti og på Kongens Nytorv (midterpartiet ved Krinsen). Til alle andre former for gadeoptræden skal der i henhold til Politivedtægt for København i hvert enkelt tilfælde indhentes tilladelse hos Politiet. Det gælder hvad enten arrangementet finder sted på offentligt eller privat areal. Derudover skal arrangøren søge om tilladelse til at råde over det areal, som arrangementet skal foregå på. Tilladelse gives af grundejeren. De fleste udendørs musikarrangementer foregår på kommunalt ejede, større arealer, hvorfor tilladelse oftest gives af Bygge- og Teknikforvaltningen, Vejafdelingen eller Parkafdelingen. Det miljømæssigt vigtigste problem i forbindelse med udendørs musikarrangementer er støj, oftest forårsaget af høj musik. Miljøkontrollen rådgiver Politiet og de offentlige grundejere med hensyn til de miljømæssige forhold ved det konkrete arrangement. Det er Miljøkontrollens vurdering, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder ikke kan anvendes som grundlag ved fastsættelse af miljøvilkår for udendørs musikarrangementer. Støjen om aftenen og på helligdage må i henhold til vejledningen ikke være højere end 45 dB(A) og nogle steder kun 40 dB(A). En så lav støjgrænse vil betyde, at det i praksis ikke vil være muligt at afholde udendørs arrangementer med musikafspilning. Miljøkontrollen anvender derfor forskellige vejledende grænseværdier, afhængigt af spillestedernes placering i forhold til omgivelserne, baggrundsstøjniveauet, antallet og varigheden af koncerterne m.v. Disse forskellige grænseværdier er i flere tilfælde et udtryk for kompromis mellem miljøhensyn og de realistiske forhold i det aktuelle tilfælde. Således varierer de vejledende støjgrænser ved mindre koncerter fra 55 dB(A) til 70 dB(A), hvor det er vurderet at omgivelserne i centerområderne i den Indre By, generelt må tåle lidt større miljøbelastning p.g.a. færre beboere og højere "normalstøj", mens deciderede boligområder vurderes som mere støjfølsomme. Ved store koncerter er de vejledende støjgrænser fastsat til 55 dB(A) ved områder med åben lav boligbebyggelse, og 60 dB(A) ved etageboligområder. For Parken fastsættes ingen støjgrænser ved 3 musikarrangementer årligt idet denne har speciel status på grund af optræden af "store navne". På baggrund af konkrete ansøgninger vurderer Miljøkontrollen i dag om et spillested er egnet til det ansøgte arrangement. Miljøkontrollen rådgiver Politiet, Vejafdelingen og Parkafdelingen i form af forslag til vilkår om støj, spilletid, varighed m.v. De foreslåede krav bliver generelt fulgt af Politiet, Vejafdelingen eller Parkafdelingen i de meddelte tilladelser. De foreslåede "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende" i Københavns Kommune vil medføre at arrangører af musik og f.eks. fremvisning af film på storskærm på forhånd kender vilkårene for støj, spilletid m.v. Desuden vil retningslinierne blive et redskab der forenkler og smidiggør arbejdsgangen mellem de instanser, der er involveret i at tillade udendørs musikarrangementer. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Koncerter afholdt i København varierer meget i størrelse, fra koncerter i Parken med op til 40.000 tilhørere til f.eks. Vandkunsten, hvor der kun er plads til et par hundrede tilhørere. Miljøkontrollen har i retningslinierne opdelt koncerterne i 3 kategorier: · Koncerter med over 20.000 tilhørere. Koncerter i denne kategori foregår kun i Parken, som p.g.a. sin kapacitet, udformning og anvendelse har speciel status. · Koncerter med over 5.000 tilhørere (f.eks. Valby Parken, Femøren m.m.). · Koncerter med under 5.000 tilhørere (f.eks. Kultorvet, Sankt Hans Torv, Nørrebroparken m.m.). De lokaliteter der anvendes til koncerter varierer forholdsmæssigt meget m.h.t. geografisk beliggenhed og omgivende arealanvendelse. Således afholdes der koncerter såvel på pladser i den Indre by med omgivelser præget af erhvervsvirksomhed, som på parkarealer med tilstødende boligområder. Af hensyn til disse varierede forhold vurderes de enkelte koncertsteders egnethed udfra tidligere koncertanvendelse (herunder også lokalitetens "værdi" som koncertsted) samt omgivelsernes støjfølsomhed (herunder afstand til støjfølsomme funktioner samt omgivelsernes områdetype). Koncerter på de "store" spillesteder får typisk lov til at spille længe, dvs. 4-6 timer pr. koncert. Til gengæld er der kun få koncerter, ca. 3, om året. En undtagelse herfra er Femøren, der har 10 koncerter om året, men med ophør kl. 21.00 imod normalt kl. 22.00 andre steder. Femørens koncerter har ændret sig fra mindre eftermiddags koncerter til større koncerter som spiller ind i aftenstimerne. I et par år har Femøren haft tilladelse til at afholde en større koncert med lempede vilkår, dvs. med tilladelse til at støje 65 - 70 dB(A) ved nærmeste bolig. I 1998 har Miljøkontrollen som et forsøg tilladt 2 koncerter med støjvilkår på 70 dB(A). Forsøget har medført klager fra beboere og interesseforeninger i området over støjproblemer. Det har medført, at Miljøkontrollen i retningslinierne anbefaler, at koncerter på Femøren fremover skal overholde støjgrænse på 55 dB(A) ved nærmeste bolig. For de små spillesteder gælder, at der typisk kan holdes mange musikarrangementer om året. Til gengæld må musikken ved det enkelte arrangement ikke strække sig ud over 3 timer. Specielle forhold har i flere år været gældende for Pavillonen i Fælledparken, hvor der er et højt aktivitetsniveau hvert år. Koncerterne her afvikles på hverdage som oftest uden problemer, hvorimod der har været klager over nogle af de lidt større arrangementer som foregår ved Pavillonen i weekenden. Disse støjproblemer søges undgået fremover, bl.a. ved tekniske ændringer i forbindelse med koncerternes afholdelse. Copenhagen Jazz festival er en stor, årligt tilbagevendende udendørs musikbegivenhed. Copenhagen Jazz festival varer 10 dage med ca. 500 udendørs koncerter i København og Frederiksberg Kommune. På nogle spillesteder medføre det flere koncerter dagligt. På disse spillesteder omfatter de foreslåede vilkår for antal af koncerter ikke arrangementer under Copenhagen Jazz Festival. Til gengæld foreslår Miljøkontrollen, at der resten af året afholdes færre koncerter end spillestedet ellers synes egnet til. Sådanne steder er Gråbrødre Torv og Nyhavn. For hver lokalitet er der udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse med oplysninger om pladsens beliggenhed og omgivelser, baggrundsstøjen på stedet og tidligere arrangementer på stedet. På baggrund af den miljøtekniske beskrivelse og miljømæssige vurdering af spillestederne, har Miljøkontrollen fastlagt forslag til miljømæssige vilkår for hvert enkelt spillested. Det drejer sig om: · Maksimalt antal arrangementer pr. år. · Maksimal varighed af det enkelte arrangement. · Sluttidspunkt og evt. tidligste begyndelsestidspunkt. · Maksimalt støjniveau ved nærmeste naboer. Ved de fleste spillesteder foreslår Miljøkontrollen at musikken skal stoppe kl. 22.00. Dette tidspunkt markerer iflg. Miljøstyrelsens vejledninger overgangen til nat, idet grænseværdierne for støj skærpes efter dette tidspunkt. Ved særlige arrangementer, f.eks. arrangementer Sankt Hans Aften anbefales tilladelse til musik til kl. 24.00. Tilpasninger efter høring I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne har Miljøkontrollen vurderet en række bemærkninger, der er modtaget fra Forsøgsbydelene, fra Teknisk Direktorat og fra Københavns Politi. Indre Nørrebro Indre Nørrebros Bydel har telefonisk foreslået, at der kan afholdes 5 arrangementer på Blågårds Plads i stedet for 3 som Miljøkontrollen oprindeligt har anført i retningslinierne. Miljøkontrollen har i overensstemmelse hermed justeret forslaget til vilkår herom. Desuden har Indre Nørrebro ønsket at der ikke anføres starttidspunkt for arrangementer på Sankt Hans Torv. Bydelen anfører, at der kun findes erhverv på torvet, som ikke vil blive generet af musikarrangementer der starter tidligt på dagen. Det drejer sig om restaurationer o.lign. Miljøkontrollen har konstateret, at der også er andre støjfølsomme erhverv på og i nærheden af Sankt Hans Torv, som vil kunne blive generet af musikarrangementer på Torvet. Miljøkontrollen foreslår derfor, at der fastholdes et vilkår, om starttidspunkt for arrangementer på Sankt Hans Torv. Indre Østerbro Trafik-, Miljø- og Havneudvalget i Indre Østerbros Bydel har i skrivelse af 14. januar 1999 foreslået ændringer i retningsliniernes titel. Bydelen foreslår desuden, at definitionen i retningsliniernes indledning: "Et arrangement defineres i disse retningslinier som den sammenhængende aktivitet en arrangør gennemfører på den enkelte lokalitet i løbet af et døg" ændres, således at det præciseres at det drejer sig om koncerter eller musikarrangementer. Miljøkontrollen har justeret forslaget til retningslinier i overensstemmelse hermed. Desuden foreslår bydelens udvalg, at "i løbet af et døgn" i ovennævnte definition bortfalder. Miljøkontrollen foreslår at tidsbegrænsningen på et døgn fastholdes, således at aktiviteter over flere dage betragtes som flere arrangementer. Af hensyn til beboere og erhverv bør tre dages arrangementer efter Miljøkontrollens opfattelse vurderes som tre arrangementer. Indre Østerbro foreslår, at en koncert defineres: "En koncert er defineret som et musikarrangement, hvor der anvendes elektrisk musikudstyr." Miljøkontrollen er ikke enig med bydelen, da uforstærket musik med et højt støjniveau, f.eks. trommer eller blæseinstrumenter, ligeledes kan medføre støjgener. Trafik-, Miljø- og Havneudvalget lægger vægt på, at der er en bagatelgrænse således at mindre arrangementer på lokaliteter, der ikke er omtalt i retningslinierne kan tillades. Retningslinierne tager ikke stilling til eventuelle musikarrangementer på steder, der ikke er nævnt i retningslinierne. Miljøkontrollen har med forslaget til retningslinier valgt at foreslå vilkår for musikarrangementer på de pladser i byen, der anvendes hyppigst hertil og/ eller de pladser, hvor Miljøkontrollen har været involveret i klagesager. Det vil ikke være muligt at indføre en bagatelgrænse for arrangementer på disse pladser. Endeligt lægger Trafik-, Miljø og Havneudvalget vægt på, at der indarbejdes en regulering af øvesessioner på især de store steder som Parken. Miljøkontrollen vil arbejde på en vurdering af øvesessionerne i forbindelse med de store koncerter, således at disse senere eventuelt kan indgå i retningslinierne. Øvrige Københavns Politi har ved et møde med Miljøkontrollen påpeget nogle sproglige præciseringer, som er blevet indarbejdet i retningslinierne. Parkafdelingen har påpeget behovet for en underopdeling af Fælledparken i forhold til den opdeling, Miljøkontrollen oprindeligt har arbejdet med i retningslinierne. Også dette forslag har Miljøkontrollen fulgt og indarbejdet i det forelagte materiale. Økonomi Ændringerne får ingen direkte konsekvenser for Københavns Kommunes økonomi. Høring Forslaget til retningslinier blev sendt til høring hos Københavns Politi og hos Vejafdelingen og Parkafdelingen i Teknisk Direktorat den 2. september 1998 med svarfrist den 18. september 1998. Bemærkningerne er behandlet i sagsbeskrivelsen. Forslaget er desuden den 7. december 1998 blevet fremsendt til de fire forsøgsbydeles administrationer med svarfrist den 6. januar 1999. Bemærkninger fra Indre Nørrebro og fra Indre Østerbro er behandlet i sagsbeskrivelsen. Valby og Kongens Enghave har ikke haft bemærkninger til forslaget til retningslinier. BILAG Bilag 1: "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende". Bilag 2: Telefonnotat af den 12. januar 1999, kommentarer fra Vejafdelingen i Indre Nørrebros bydelsadministration. Bilag 3: Notat fra Indre Østerbro Bydel, vedrørende retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørsarrangementer, dateret den 14. januar 1999. Ib Larsen / Anette Jon Jonsen
8. M 6/99 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Statusredegørelse for retssagen i Østre Landsret vedr. Sydhavnen Sten & Grus ApS. b. Kolonihavernes tilslutningsbidrag til Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. c. Høring af bydelsrådene. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Notat fra Horten & Partnere, statusredegørelse for retssagen Østre Landsret vedr. Sydhavnen Sten & Grus ApS. b. Skrivelse fra Ole Vøhtz af 11. januar 1999 vedr. tilslutningsbidrag for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. c. Notat af 18. januar 1999 vedr. høring af bydelsrådene. Ib Larsen /Pia Jacobsen
4. M 4/99 (M&FFs j.nr. V 5290-1/99) Forslag til kapitalbevilling på 8,0 mio. kr til Københavns Vand til nye tage på en række af Københavns Vands anlæg. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til etablering af nyt tag over filterbygning for grundvand på Værket ved Regnemark, nyt tag over filterbygning på Værket ved Marbjerg, nyt tag over en redskabslade på Værket ved Lejre og renovering af tagdækningen på Bellahøj beholderanlæg gives en kapitalbevilling til Københavns Vand på 8,0 mio. kr, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Denne kapitalbevillingsansøgning omfatter en hovedudgift med etablering af ny tagkonstruktion på filterbygningen for grundvand på Værket ved Regnemark, samt udgifter i forbindelse med etablering af ny tagkonstruktion på filterbygningen på Værket ved Marbjerg, over en redskabslade på Værket ved Lejre og udgifter i forbindelse med renoveringen af tagdækningen på Bellahøj beholderanlæg. Bevillingsansøgning fremsættes for at imødegå forurening af drikkevandet. SAGSBESKRIVELSE Regnemark Filterbygningen for grundvand på Værket ved Regnemark er opført i 1962 - 1964 med et fladt tag på ca. 2700 m2. Taget er udført i jernbeton med en belægning af støbeasfalt og singels. Tagkonstruktionen bærer tydelige spor af svindrevner i betonen og korrosionsangreb på armeringen. Gennem svindrevnerne siver tagvandet ind i bygningen til skade for denne og med risiko for forurening af drikkevandet. Jernbetonkonstruktionen lider derudover under den høje luftfugtighed i filterhallen, især i vinterperioderne. Dette vil blive imødegået med en 100 mm isolering i et kommende loftsrum. Københavns Vand har i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, udarbejdet et projekt, der giver den ønskede sikring af betontaget og en tætning mod nedsivning af tagvand. Projektet omfatter etablering af et saddeltag med 7 - 8 graders hældning, beklædt med tagpap og med isolering ovenpå det nuværende flade tag. Udgifterne til den nye tagkonstruktion anslås til i alt 4,4 mio. kr. Marbjerg Filterbygningen på Værket ved Marbjerg er opført i 1932-1933 med et fladt tag på ca. 900 m2. Taget er udført i jernbeton med en senere isolering af Coriglas (plader af skumglas) pålagt tagpap for ca. 15 år siden. Tagpappet er i en dårlig stand trods gentagne reparationer, ligesom bevægelser i tagkonstruktionen medvirker til revner i tagpappet med nedsivning af tagvand i bygningen til følge og dermed risiko for forurening af drikkevandet. Københavns Vand har i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, udarbejdet et projekt, der giver den ønskede sikring af betontaget og en tætning mod nedsivning af tagvand. Projektet omfatter etablering af et saddeltag med 10-20 graders hældning, beklædt med tagpap ovenpå den nuværende tagkonstruktion. Forskellene i hældningsgraden er begrundet i arkitektoniske hensyn. Udgifterne til den nye tagkonstruktion anslås til i alt 1,0 mio. kr. Lejre Redskabsladen på Værket ved Lejre er etableret i den tidligere bygning for vask af filtersand, der er opført i 1936 - 1937 med fladt tag med et areal på ca. 500 m2. Taget er udført i jernbeton med støbeasfalt og singels ovenpå. Tagkonstruktionen bærer tydelige spor af svindrevner i betonen, hvor regnvand siver ind i bygningen til skade for denne og de maskiner og det materiel, der opbevares i bygningen. Københavns Vand har i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniør- og Arkitektkontor, udarbejdet et projekt til tætning for indtrængning af regnvand, omfattende et saddeltag med ca. 20 graders hældning beklædt, med tagpap. Udgifterne til den nye tagkonstruktion anslås til i alt 0,3 mio. kr. Bellahøj Bellahøj Beholderanlæg, som består af 5 indvendige beholdere, hver rummende 1870 m3, tjener som reservoir for områderne Brønshøj, Emdrup, Husum og Utterslev. I forbindelse med forurening af ledningsnettet i Brønshøj-Husum i sommeren 1998 blev tagkonstruktionen på Bellahøj Beholderanlæg undersøgt for eventuelle utætheder, som kunne være en medvirkende årsag til forureningen. Der blev kun konstateret en mindre utæthed i tagkonstruktionen, som lå udenfor selve de 5 indvendige beholderes omkreds. For at skabe klarhed over tagets tæthed blev der i efteråret 1998 gennemført en sektioneret overrisling med vand af taget, hvor der blev konstateret en mindre utæthed direkte over en af de 5 beholdere, som herefter omgående blev frakoblet. Af hensyn til imødegåelse af yderligere utætheder og hermed opretholdelse af forsyningssikkerheden til Brønshøj-Husum højdezone er det nødvendigt, at der gennemføres en renovering af hele taget på Bellahøj Beholderanlæg. Udgifterne til renoveringen af taget anslås til i alt 1,8 mio. kr. ØKONOMI Den samlede udgift baseret på prisniveau november 1998 vil udgøre: Regnemark 4,4 mio. kr Marbjerg 1,0 mio. kr Lejre 0,3 mio. kr Bellahøj 1,8 mio. kr Uforudsete udgifter 0,5 mio. kr I alt 8,0 mio. kr Udgiften påregnes afholdt i 1999. Kassemæssig dækning kan anvises på Københavns Vands investeringsplan for 1999 under det på konto 01.22.04.3 afsatte rådighedsbeløb. HØRING Ingen Ib Larsen / Annette Egetoft
5. M 5/99 (M&FFs j.nr. M 1790-1/99) Forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til vedtagelse. RESUMÉ Forskriften er udfærdiget i henhold til § 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (med senere ændringer). I henhold til § 6 kan kommunalbestyrelsen vedtage lokale forskrifter. Formålet med forskriften er at forebygge forurening fra virksomheder med større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med tilsyn og håndhævelse. Det forventes, at forskriften vil fremme renere teknologi ved at flere virksomheder overgår til mindre skadelige kølemidler. Miljøkontrollen er opmærksom på, at der for mange af de stoffer, som hverken nedbryder ozonlaget eller har en drivhuseffekt, kan være andre problemer. Det drejer sig om f.eks. Propan og Isobutan, som er meget brandfarlige, og ammoniak som kan give alvorlige skader ved større udslip. Miljøkontrollen vil følge udviklingen i samarbejde med kølebranchen med henblik på at fremme en forsvarlig indretning og drift. Forskriften er opbygget således, at §§ 1-2 Angiver forskriftens gyldighedsområde, §§ 3-8 Drift og egenkontrol, § 9 Dispensation, § 10 Påbud og forbud, § 11 Afgørelser og klage, § 12 Straffebestemmelser, § 13 Ikrafttrædelsesbetemmelse. Det foreslås, at forskriften træder i kraft den 1. juli 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune iværksatte foråret 1989 en handlingsplan for forebyggelse af udslip af CFC anvendt som kølemiddel, drivmiddel, i isoleringsskum og til rensning og affedtning i industrien. Handlingsplanen til begrænsning af CFC-udslip blev behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 16. februar 1989 (B.F. 1989, s. 171-74). I forbindelse med handlingsplanen blev det undersøgt, hvor de største udslip af CFC sker, således at indsatsen i første omgang kunne rettes mod en regulering af de største mængder. Rapporter fra Miljøstyrelsen har vist, at der er et meget stort forbrug af CFC til løbende efterfyldninger af de industrielle køleanlæg. Det skyldes, at anlæggene kan tabe CFC ved løbende udslip på grund af utætheder, og der kan ske tab i forbindelse med reparation, manglende vedligeholdelse og ved skrotning. I 1991 udarbejdede Miljøkontrollen forslag til regulering af CFC- og HCFC-kølemiddelaffald i Københavns Kommune. Baggrunden var et ønske om at reducere udledninger af ozonlagsnedbrydende stoffer til atmosfæren i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af kølemidler. Den 2. maj 1991 vedtog Borgerrepræsentationen "Regulativ for CFC- og HCFC-kølemiddelaffald m.v. fra større industrielle anlæg i Københavns Kommune" (B.F. 1991, s. 362-65 og 724-26). Dette har resulteret i, at kølemiddelaffald opsamles og transporteres til modtageanlæg, som indgår i den kommunale affaldsordning. Med henblik på at udfase CFC og lignende kølemidler udsendte Miljøstyrelsen i 1992 en bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer. Dog tillades genanvendelse af de af bekendtgørelsen omfattede kølemidler. Bekendtgørelsen blev i 1995 udvidet til også at omhandle udfasning af HCFC. Denne bekendtgørelse, nr. 974 af 13. december 1995, tillader ligeledes genanvendelse af de af bekendtgørelsen omfattede kølemidler, hvilket har bevirket, at udfasningen af uønskede kølemidler vil tage lang tid. Det medfører, at der fortsat sker udslip til atmosfæren. Med Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed blev det muligt at udarbejde kommunale forskrifter. Uddybning af indstilling Formålet med denne forskrift er at forebygge forurening fra virksomheder med større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler. Det drejer sig om: · CFC: Chlorfluorcarboner bedre kendt under salgsnavnet Freon. · HCFC: Hydrochlorfluorcarboner bedre kendt under salgsnavnet Freon. · HFC: Hydrofluorcarboner, alternativer til både CFC og HCFC. · PFC: Perfluorcarboner. Når CFC og HCFC udledes til atmosfæren, sker der en nedbrydning af atmosfærens ozonlag. Ved udslip af CFC og HCFC forstyrres den naturlige balance, så nedbrydningen sker hurtigere end der dannes ny ozon. Ozonlaget beskytter mod solens ultraviolette stråler, som i større mængder bl.a. kan forårsage hudkræft. Alle kølemidler (CFC, HCFC, HFC og PFC), som er omfattet af forskriften, har desuden en drivhuseffekt. Drivhuseffekt betyder, at den naturlige varmeudstråling fra jordkloden reflekteres, og at temperaturen på jordkloden derfor langsomt vil stige. Erfaringer fra branchen har vist, at større mængder kølemidler undslipper til atmosfæren på grund af utætheder i køleanlæg. I 1997 blev der i Københavns Kommune påfyldt 17.195 kg kølemiddel. Ved at stille generelle krav til drift og kontrol af køleanlæg kan udledningen til atmosfæren begrænses. Det må desuden forventes, at forskriften vil fremme, at virksomhederne benytter køleanlæg, hvori der anvendes mindre skadelige kølemidler. Forskriften stiller i §7 krav til, at virksomheder fører tilsynsbog for køleanlægget. Tilsynsbogen skal indeholde en lang række oplysninger, herunder beregning af kølemiddelmængde mistet ved udslip (diffust udsluppet kølemiddel) og påfyldt mængde kølemiddel (efterpåfyldte kølemidler). Denne § er en udmøntning af § 3 stk. 6 i "Regulativ for CFC- og HCFC-kølemiddelaffald m.v. fra større industrielle anlæg i Københavns Kommune". Konsekvensen er derfor, at der ikke er behov for bemyndigelse givet i § 3, stk.6, og derfor ophæves § 3, stk. 6, i Regulativ for CFC- og HCFC- kølemiddelaffald m.v. fra større industrielle anlæg i Københavns Kommune. Forskriften skal endvidere medvirke til forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med tilsyn og håndhævelse. Med forskriften forventer Miljøkontrollen, at arbejdet med tilsyn og regulering af virksomheder med køleanlæg vil kunne udføres mere hensigtsmæssigt og med færre ressourcer. Alle virksomheder med køleanlæg med en nominel fyldning på 1 kg og derover skal ifølge forskriften lade et autoriseret personale/kølefirma foretage kontrollen. Følgende virksomhedstyper har ofte køleanlæg som vil være omfattet af forskriften: Levnedsmiddelvirksomheder, detailforretninger, hoteller, restaurationer, stormagasiner, administrationsvirksomheder m.v. Økonomiske konsekvenser for virksomhederne Miljøkontrollen har foretaget en vurdering af omkostningerne ved gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at kunne overholde forskriftens bestemmelser: Drift og egenkontrol. Virksomheder med køleanlæg på over 1000 kcal/h, hvilket stort set svarer til en nominel fyldning på over 1 kg, er i dag forpligtet i henhold til Arbejdstilsynets At-meddelelse nr. 2.05.1/september 1983 til at lade et autoriseret personale/kølefirma foretage ét årligt eftersyn af køleanlægget. At-meddelelsen har til formål at regulere her-og-nu effekter i det lokale arbejdsmiljø, hvorimod nærværende forskrift, der vedrører langsigtede globale effekter på det ydre miljø, kræver øget og differentieret tilsynsfrekvens. Bestemmelserne i forskriften om egenkontrol vil for en række virksomheder betyde, at der skal afsættes flere ressourcer til tæthedskontrol. Udgifter til eftersyn af mindre anlæg beløber sig for øjeblikket til 700-1500 kr. pr. eftersyn. Det kan forventes, at udgiften til den øgede tæthedskontrol i gennemsnit vil være 2000 - 3000 kr. pr. anlæg pr. år. Der vil sandsynligvis ske en reduktion af udgifterne ved 2., 3. og evt. 4. tæthedskontrol, grundet færre reparationer og påfyldninger. Virksomheder med køleanlæg med en nominel fyldning på mere end 1 kg er allerede i dag forpligtet til at føre en tilsynsbog, jf. ovennævnte meddelelse fra Arbejdstilsynet. Kravet om tilsynsbog vil således ikke få konsekvenser for virksomhederne. Økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune Københavns Kommune ejer skønsmæssigt selv 100 køleanlæg med en nominel fyldning på mellem 1 - 100 kg. Køleanlæggene er overvejende af ældre dato, og mange benytter stadig CFC eller HCFC kølemidler. De ca.100 køleanlæg er etableret på ca. 60 kommunale institutioner. Det kan som nævnt forventes, at udgiften til den øgede kontrol i gennemsnit vil være 2.000 - 3.000 kr. pr. anlæg pr. år. De årlige merudgifter til de ca. 100 anlæg vil således beløbe sig til 200.000 - 300.000 kr. i alt. Økonomiske konsekvenser for hospitaler inden for H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab har i forbindelse med forskriftens eksterne høring oplyst at: Rigshospitalet har i alt 92 køleanlæg, og der vil blive tale om en merudgift på ca. 120.000 kr. pr. år. Bispebjerg Hospital har skønnet merudgifterne til ca. 60.000 kr. pr. år, mens merudgifterne for Amager Hospital og Kommunehospitalet anslås som uvæsentlige. Høring Miljøkontrollen har sendt udkast til forskrift til høring hos følgende 17 organisationer og myndigheder : · Miljøstyrelsen · Kølebranchens miljøordning, KMO · Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Energiteknik · AIR-CON Danmark A/S · Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB · Turistvognmændenes Landsforening · Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Sekretariatet, FMK · Dansk Teknologisk Institut, DTI · Københavns Skatteforvaltning · Byggedirektoratet · Direktoratet for Arbejdstilsynet · Københavns Brandvæsen · Københavns Belysningsvæsen · Forenede Danske Brugsforeninger, FDB · Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S · Sundhedsforvaltningen. · Greenpeace Der indkom udtalelser fra 9 organisationer og myndigheder. De indkomne udtalelser er i stor udstrækning blevet indarbejdet i forskriften. I det følgende gennemgås og kommenteres de vigtigste kommentarer. Hovedstadens Sygehusfællesskab foreslår, at virksomheder kan undtages for § 4, stk. 2, som omhandler udvidet tæthedskontrol. Der stilles konkret følgende forslag: På institutioner og virksomheder, som har sagkyndigt driftpersonale ansat til regelmæssigt check af køleanlæg, og disse er tilsluttet et døgnbemandet CTS-overvågningsanlæg (Central Tilstandskontrol System), er det som hidtil tilstrækkeligt med det eftersyn og tæthedsprøve 1 gang årligt, uanset fyldningsmængde og type af kølemiddel. Miljøkontrollen har valgt ikke at imødekomme dette ønske. CTS-anlæg og døgnbemanding kan ikke umiddelbart erstatte tæthedskontrol, da overvågningsanlæggene næppe i fuldt omfang vil kunne afsløre utætheder. Såfremt det over for Miljøkontrollen i konkrete tilfælde kan dokumenteres, at selv mindre lækager vil kunne registreres, er Miljøkontrollen indstillet på at give dispensation fra § 4, stk. 2. Turistvognmændenes Landsforening bemærker, at det er foreningens principielle opfattelse, at indførelse af bestemmelser af denne type bør være landsdækkende, således at alle registrerede brugere af mobile køleanlæg bliver omfattet af reglerne. Miljøkontrollen er enig med Landsforeningen i, at regler om mobile køleanlæg bør være landsdækkende. Miljøkontrollen vil i den forbindelse rette henvendelse til Miljøstyrelsen med forslag om landsdækkende regler. På baggrund af foreningens kommentarer har Miljøkontrollen endvidere foretaget en fornyet vurdering af lovgivningen og er kommet til den konklusion, at kommunen ikke har hjemmel til at udarbejde en forskrift for mobile anlæg. Forskriften er ændret i overensstemmelse hermed. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Energiteknik, stiller sig positivt til forskriften og instituttets bemærkninger er i stor udstrækning blevet indarbejdet i forskriften. Generelt bemærkes det, at anvendelsen af stoffer som CFC, HCFC og HFC som varmeoverførende medier (kølemidler) i køleanlæg i mange år har givet anledning til betydelige udslip af disse stoffer til omgivelserne. Ifølge instituttet skyldes en meget stor del af disse udslip en mangelfuld kontrol med rørsystemernes tæthed samt utilstrækkelig vedligeholdelse af anlæggets komponenter, herunder specielt rørsystemerne. BILAG VEDLAGT · Udkast til forskrift for drift af større køleanlæg, som anvender ozonlagsnedbrydende og visse andre syntetiske kølemidler, i Københavns Kommune. · Bemærkninger til de enkelte bestemmelser (med bilag 1 og 2). Ib Larsen /Annette Egetoft
6. J.nr. M 45/98 (M&FFs j.nr. A5120-3/98) Forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. RESUMÉ Forslaget indebærer, at der etableres en indsamlingsordning for farligt affald, f.eks. olie- og kemikalieaffald og støvende asbest - type 1 og 2. Forslaget har været forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 25. maj 1998. Forslaget genfremsættes, idet Miljø- og Forsyningsudvalget på dette møde besluttede, at godkende forslaget med den tilføjelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at pålægge affaldsproducenterne at videregive oplysninger til transportøren, jf. forslagets § 17, skal afklares med Miljøstyrelsen. På baggrund af Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning, jf. ovenfor, er hjemmelsgrundlaget vurderet på ny. Det indstilles, at formuleringen i § 17 i forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune fastholdes. Det tidligere fremsendte forslag havde ikrafttrædelse pr. 1. september 1998. Det indstilles, at ny ikrafttrædelsesdato bliver 1. maj 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Miljøkontrollen har udarbejdet vedlagte forslag til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. På møde den 25. maj 1998 i Miljø- og Forsyningsudvalget indstillede Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune blev godkendt. På mødet besluttede Miljø- og Forsyningsudvalget, at godkende forslaget med den tilføjelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at pålægge affaldsproducenterne at videregive oplysninger til transportøren, jf. § 17, skulle afklares med Miljøstyrelsen. Miljøkontrollen har derfor efterfølgende rettet henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på en vurdering af hjemmelsgrundlaget i forhold til at pålægge affaldsproducenterne en oplysningspligt overfor transportøren, der kører på Kommunens vegne. Miljøstyrelsen har vurderet, at der i affaldsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, nr. 9 er hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i regulativer kan fastsætte bestemmelser om "oplysninger om affald". Spørgsmålet er herefter, hvorvidt denne brede bestemmelse hjemler adgang til at kræve - i et regulativ - at producenten leverer oplysninger til transportøren - oplysninger, der er parallelle til de oplysninger, der skal leveres til kommunalbestyrelsen efter § 50 i affaldsbekendtgørelsen (§ 50 i affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at affaldsproducenten skal anmelde farligt affald til kommunalbestyrelsen). Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er fastsat i erhvervsaffaldsregulativets § 25, stk. 6, at Miljø- og Forsyningsudvalget kan fastsætte nærmere bestemmelser om affaldsproducentens afgivelse af oplysninger. Det er i henhold til denne § at forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune er udfærdiget. Miljøstyrelsen vurderer, at da transportøren er forpligtet til at levere en række oplysninger til kommunalbestyrelsen jf. affaldsbekendtgørelsens § 14, bør regulativets krav om oplysningspligt forudsætningsvist give adgang til at myndigheden kan fastsætte sådanne - parallelle - oplysningskrav fra affalsproducent til transportør. Miljøstyrelsen oplyser supplerende, at vurderingen dog er behæftet med nogen usikkerhed, jf. den brede og upræcise formulering af § 22, stk. 2 nr. 9. Miljøstyrelsen vil derfor ved given lejlighed præcisere affaldsbekendtgørelsen på dette punkt. Det er udfra ovenstående Miljøkontrollens vurdering, at formuleringen i § 17 i forslaget til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune skal fastholdes, således det kan sikres, at affaldsstrømmen entydigt kan følges fra affaldsproducenten via transportør til modtageanlæg. Det fremgik af de tidligere fremsendte bestemmelser, at ikrafttrædelsesdatoen var den 1. september 1998. Det indstilles, at ny ikrafttrædelsesdato bliver 1. maj 1999. Bestemmelserne indebærer, at de københavnske virksomheder pålægges at sortere affaldet så bedst mulig genanvendelse, nyttiggørelse eller bortskaffelse kan anvises. Sorteringskravene hænger nøje sammen med behandlingsmulighederne for affaldet. Det er hensigten, at prioritere indsatsen således, at farligt affald, der kan genanvendes, føres til genanvendelse og ikke til anden nyttiggørelse(forbrænding med energiudnyttelse) eller destruktion at farligt affald, der kan nyttiggøres, føres til nyttiggørelse og ikke til destruktion at resten af det farlige affald tilføres specialbehandling med henblik på ikke miljøskadelig destruktion. Ordningen vil sikre, at det farlige affald til stadighed behandles miljømæssigt optimalt. Derudover fastsætter bestemmelserne bl.a. krav til emballage, opbevaring og afhentning. Det er hensigten, at det herigennem sikres, at farligt affald ikke forurener det omgivende miljø. Økonomi Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre yderligere omkostninger, hverken for de københavnske virksomheder eller for kommunen, sammenlignet med virksomhedernes og kommunens omkostninger til håndteringen af farligt affald idag. Høring De særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald har været i høring hos 19 parter herunder faglige organisationer, modtageanlæg for farligt affald, kommunale samarbejdspartnere og Miljøstyrelsen. Miljøkontrollen modtog bl.a. kommentarer fra Miljøstyrelsen. Kommentarerne er indarbejdet i bestemmelserne, medmindre kommentarerne har vedrørt områder, som reguleres via modtageaftaler og transportøraftaler. Dog henledte Miljøstyrelsen opmærksomheden på, at det er tvivlsomt, om der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at pålægge affaldsproducenterne at videregive oplysninger til transportøren, som det fastsættes i § 17 i forslaget til bestemmelserne om håndtering af farligt affald. Miljøkontrollen har nærmere vurderet hjemmelsgrundlaget, som beskrevet ovenfor. BILAG VEDLAGT 1) Særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i henhold til "Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune" (indsamlingsordning) med bilagene 1-3. 2) Bemærkninger til særlige bestemmelser om håndtering af farligt affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. Ib Larsen /Annette Egetoft
7. M7/99 (M&FFs j.nr. M4500-1/98) Forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende". INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder vedlagte forslag til "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende". RESUMÉ Vedlagte "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende" i Københavns Kommune er udarbejdet med det formål at arrangører af musik o.lign. på forhånd kender vilkårene for støj, spilletid m.v. Desuden vil retningslinierne blive et redskab der forenkler og smidiggør arbejdsgangen mellem de instanser, der er involveret i at tillade udendørs arrangementer med musik. Københavns Politi giver i henhold til "Politivedtægt for København" tilladelse til at afholde koncerter og andre musikarrangementer, f.eks. filmfremvisning på storskærm, på byens pladser, torve o.lign. Miljøkontrollen bliver hørt i disse sager enten af grundejeren, hvis denne er Københavns Kommune, Park- eller Vejafdelingen, eller af Københavns Politi, hvis arealet er privatejet. Miljøkontrollen vurderer herefter hvilke miljømæssige krav man skal foreslå grundejer eller Politiet at stille i tilladelsen for det ansøgte arrangement. Retningslinierne bygger på Miljøkontrollens vurdering af de pladser mv. (spillesteder) i København der hyppigst anvendes til musikarrangementer. I retningslinierne gennemgås spillestederne med det formål at opstille vilkår til begrænsning af støjbelastningen i de nærmeste boliger og virksomheder. For hvert spillested er der på baggrund af en vurdering anført anbefaling af: det maksimale antal af koncerter på den pågældende lokalitet, koncerternes varighed, start- og sluttidspunkt for de enkelte arrangementer samt maksimale støjgrænser. De anbefalede støjgrænser ligger imellem 55 dB(A) og 70 dB(A), afhængigt af spillestedets beliggenhed, omgivelser m.v. Miljøkontrollens vurderinger af spillestedernes miljøbelastning af omgivelserne tager udgangspunkt i spillestedernes beliggenhed og omgivelsernes benyttelse (erhverv eller boliger), af afstanden til nærmeste støjfølsomme funktion, af baggrundsstøj, og af spillestedets "værdi" som koncertsted. Endelig indrages eventuelt tidligere klager over arrangementer også i vurderingen. I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne har Miljøkontrollen taget hensyn til en række bemærkninger, der er modtaget fra Forsøgsbydelene, fra Teknisk Direktorat og fra Københavns Politi. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I Københavns Kommune har der gennem mange år været tradition for, at der afholdes udendørs musikarrangementer på en lang række af kommunens parker, torve og pladser. Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 1992 "Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader". Bekendtgørelsen giver tilladelse til at enkeltpersoner og grupper på højst 3 må optræde med levende akustisk, dvs. ikke forstærket musik på byens torve, pladser og gader i følgende tidsrum: Mandag - torsdag fra kl. 16.00 til kl. 20.00 Fredag fra kl. 15.00 til kl. 20.00 Lørdag fra kl. 10.00 til kl. 17.00 Søndag fra kl. 12.00 til kl. 17.00 Tilsvarende må enkeltpersoner og grupper på højst 3 personer optræde med akustisk musik alle ugens dage i tidsrummet kl. 07.00 til kl. 22.00 på Rådhuspladsens midterparti og på Kongens Nytorv (midterpartiet ved Krinsen). Til alle andre former for gadeoptræden skal der i henhold til Politivedtægt for København i hvert enkelt tilfælde indhentes tilladelse hos Politiet. Det gælder hvad enten arrangementet finder sted på offentligt eller privat areal. Derudover skal arrangøren søge om tilladelse til at råde over det areal, som arrangementet skal foregå på. Tilladelse gives af grundejeren. De fleste udendørs musikarrangementer foregår på kommunalt ejede, større arealer, hvorfor tilladelse oftest gives af Bygge- og Teknikforvaltningen, Vejafdelingen eller Parkafdelingen. Det miljømæssigt vigtigste problem i forbindelse med udendørs musikarrangementer er støj, oftest forårsaget af høj musik. Miljøkontrollen rådgiver Politiet og de offentlige grundejere med hensyn til de miljømæssige forhold ved det konkrete arrangement. Det er Miljøkontrollens vurdering, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder ikke kan anvendes som grundlag ved fastsættelse af miljøvilkår for udendørs musikarrangementer. Støjen om aftenen og på helligdage må i henhold til vejledningen ikke være højere end 45 dB(A) og nogle steder kun 40 dB(A). En så lav støjgrænse vil betyde, at det i praksis ikke vil være muligt at afholde udendørs arrangementer med musikafspilning. Miljøkontrollen anvender derfor forskellige vejledende grænseværdier, afhængigt af spillestedernes placering i forhold til omgivelserne, baggrundsstøjniveauet, antallet og varigheden af koncerterne m.v. Disse forskellige grænseværdier er i flere tilfælde et udtryk for kompromis mellem miljøhensyn og de realistiske forhold i det aktuelle tilfælde. Således varierer de vejledende støjgrænser ved mindre koncerter fra 55 dB(A) til 70 dB(A), hvor det er vurderet at omgivelserne i centerområderne i den Indre By, generelt må tåle lidt større miljøbelastning p.g.a. færre beboere og højere "normalstøj", mens deciderede boligområder vurderes som mere støjfølsomme. Ved store koncerter er de vejledende støjgrænser fastsat til 55 dB(A) ved områder med åben lav boligbebyggelse, og 60 dB(A) ved etageboligområder. For Parken fastsættes ingen støjgrænser ved 3 musikarrangementer årligt idet denne har speciel status på grund af optræden af "store navne". På baggrund af konkrete ansøgninger vurderer Miljøkontrollen i dag om et spillested er egnet til det ansøgte arrangement. Miljøkontrollen rådgiver Politiet, Vejafdelingen og Parkafdelingen i form af forslag til vilkår om støj, spilletid, varighed m.v. De foreslåede krav bliver generelt fulgt af Politiet, Vejafdelingen eller Parkafdelingen i de meddelte tilladelser. De foreslåede "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende" i Københavns Kommune vil medføre at arrangører af musik og f.eks. fremvisning af film på storskærm på forhånd kender vilkårene for støj, spilletid m.v. Desuden vil retningslinierne blive et redskab der forenkler og smidiggør arbejdsgangen mellem de instanser, der er involveret i at tillade udendørs musikarrangementer. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Koncerter afholdt i København varierer meget i størrelse, fra koncerter i Parken med op til 40.000 tilhørere til f.eks. Vandkunsten, hvor der kun er plads til et par hundrede tilhørere. Miljøkontrollen har i retningslinierne opdelt koncerterne i 3 kategorier: · Koncerter med over 20.000 tilhørere. Koncerter i denne kategori foregår kun i Parken, som p.g.a. sin kapacitet, udformning og anvendelse har speciel status. · Koncerter med over 5.000 tilhørere (f.eks. Valby Parken, Femøren m.m.). · Koncerter med under 5.000 tilhørere (f.eks. Kultorvet, Sankt Hans Torv, Nørrebroparken m.m.). De lokaliteter der anvendes til koncerter varierer forholdsmæssigt meget m.h.t. geografisk beliggenhed og omgivende arealanvendelse. Således afholdes der koncerter såvel på pladser i den Indre by med omgivelser præget af erhvervsvirksomhed, som på parkarealer med tilstødende boligområder. Af hensyn til disse varierede forhold vurderes de enkelte koncertsteders egnethed udfra tidligere koncertanvendelse (herunder også lokalitetens "værdi" som koncertsted) samt omgivelsernes støjfølsomhed (herunder afstand til støjfølsomme funktioner samt omgivelsernes områdetype). Koncerter på de "store" spillesteder får typisk lov til at spille længe, dvs. 4-6 timer pr. koncert. Til gengæld er der kun få koncerter, ca. 3, om året. En undtagelse herfra er Femøren, der har 10 koncerter om året, men med ophør kl. 21.00 imod normalt kl. 22.00 andre steder. Femørens koncerter har ændret sig fra mindre eftermiddags koncerter til større koncerter som spiller ind i aftenstimerne. I et par år har Femøren haft tilladelse til at afholde en større koncert med lempede vilkår, dvs. med tilladelse til at støje 65 - 70 dB(A) ved nærmeste bolig. I 1998 har Miljøkontrollen som et forsøg tilladt 2 koncerter med støjvilkår på 70 dB(A). Forsøget har medført klager fra beboere og interesseforeninger i området over støjproblemer. Det har medført, at Miljøkontrollen i retningslinierne anbefaler, at koncerter på Femøren fremover skal overholde støjgrænse på 55 dB(A) ved nærmeste bolig. For de små spillesteder gælder, at der typisk kan holdes mange musikarrangementer om året. Til gengæld må musikken ved det enkelte arrangement ikke strække sig ud over 3 timer. Specielle forhold har i flere år været gældende for Pavillonen i Fælledparken, hvor der er et højt aktivitetsniveau hvert år. Koncerterne her afvikles på hverdage som oftest uden problemer, hvorimod der har været klager over nogle af de lidt større arrangementer som foregår ved Pavillonen i weekenden. Disse støjproblemer søges undgået fremover, bl.a. ved tekniske ændringer i forbindelse med koncerternes afholdelse. Copenhagen Jazz festival er en stor, årligt tilbagevendende udendørs musikbegivenhed. Copenhagen Jazz festival varer 10 dage med ca. 500 udendørs koncerter i København og Frederiksberg Kommune. På nogle spillesteder medføre det flere koncerter dagligt. På disse spillesteder omfatter de foreslåede vilkår for antal af koncerter ikke arrangementer under Copenhagen Jazz Festival. Til gengæld foreslår Miljøkontrollen, at der resten af året afholdes færre koncerter end spillestedet ellers synes egnet til. Sådanne steder er Gråbrødre Torv og Nyhavn. For hver lokalitet er der udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse med oplysninger om pladsens beliggenhed og omgivelser, baggrundsstøjen på stedet og tidligere arrangementer på stedet. På baggrund af den miljøtekniske beskrivelse og miljømæssige vurdering af spillestederne, har Miljøkontrollen fastlagt forslag til miljømæssige vilkår for hvert enkelt spillested. Det drejer sig om: · Maksimalt antal arrangementer pr. år. · Maksimal varighed af det enkelte arrangement. · Sluttidspunkt og evt. tidligste begyndelsestidspunkt. · Maksimalt støjniveau ved nærmeste naboer. Ved de fleste spillesteder foreslår Miljøkontrollen at musikken skal stoppe kl. 22.00. Dette tidspunkt markerer iflg. Miljøstyrelsens vejledninger overgangen til nat, idet grænseværdierne for støj skærpes efter dette tidspunkt. Ved særlige arrangementer, f.eks. arrangementer Sankt Hans Aften anbefales tilladelse til musik til kl. 24.00. Tilpasninger efter høring I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne har Miljøkontrollen vurderet en række bemærkninger, der er modtaget fra Forsøgsbydelene, fra Teknisk Direktorat og fra Københavns Politi. Indre Nørrebro Indre Nørrebros Bydel har telefonisk foreslået, at der kan afholdes 5 arrangementer på Blågårds Plads i stedet for 3 som Miljøkontrollen oprindeligt har anført i retningslinierne. Miljøkontrollen har i overensstemmelse hermed justeret forslaget til vilkår herom. Desuden har Indre Nørrebro ønsket at der ikke anføres starttidspunkt for arrangementer på Sankt Hans Torv. Bydelen anfører, at der kun findes erhverv på torvet, som ikke vil blive generet af musikarrangementer der starter tidligt på dagen. Det drejer sig om restaurationer o.lign. Miljøkontrollen har konstateret, at der også er andre støjfølsomme erhverv på og i nærheden af Sankt Hans Torv, som vil kunne blive generet af musikarrangementer på Torvet. Miljøkontrollen foreslår derfor, at der fastholdes et vilkår, om starttidspunkt for arrangementer på Sankt Hans Torv. Indre Østerbro Trafik-, Miljø- og Havneudvalget i Indre Østerbros Bydel har i skrivelse af 14. januar 1999 foreslået ændringer i retningsliniernes titel. Bydelen foreslår desuden, at definitionen i retningsliniernes indledning: "Et arrangement defineres i disse retningslinier som den sammenhængende aktivitet en arrangør gennemfører på den enkelte lokalitet i løbet af et døg" ændres, således at det præciseres at det drejer sig om koncerter eller musikarrangementer. Miljøkontrollen har justeret forslaget til retningslinier i overensstemmelse hermed. Desuden foreslår bydelens udvalg, at "i løbet af et døgn" i ovennævnte definition bortfalder. Miljøkontrollen foreslår at tidsbegrænsningen på et døgn fastholdes, således at aktiviteter over flere dage betragtes som flere arrangementer. Af hensyn til beboere og erhverv bør tre dages arrangementer efter Miljøkontrollens opfattelse vurderes som tre arrangementer. Indre Østerbro foreslår, at en koncert defineres: "En koncert er defineret som et musikarrangement, hvor der anvendes elektrisk musikudstyr." Miljøkontrollen er ikke enig med bydelen, da uforstærket musik med et højt støjniveau, f.eks. trommer eller blæseinstrumenter, ligeledes kan medføre støjgener. Trafik-, Miljø- og Havneudvalget lægger vægt på, at der er en bagatelgrænse således at mindre arrangementer på lokaliteter, der ikke er omtalt i retningslinierne kan tillades. Retningslinierne tager ikke stilling til eventuelle musikarrangementer på steder, der ikke er nævnt i retningslinierne. Miljøkontrollen har med forslaget til retningslinier valgt at foreslå vilkår for musikarrangementer på de pladser i byen, der anvendes hyppigst hertil og/ eller de pladser, hvor Miljøkontrollen har været involveret i klagesager. Det vil ikke være muligt at indføre en bagatelgrænse for arrangementer på disse pladser. Endeligt lægger Trafik-, Miljø og Havneudvalget vægt på, at der indarbejdes en regulering af øvesessioner på især de store steder som Parken. Miljøkontrollen vil arbejde på en vurdering af øvesessionerne i forbindelse med de store koncerter, således at disse senere eventuelt kan indgå i retningslinierne. Øvrige Københavns Politi har ved et møde med Miljøkontrollen påpeget nogle sproglige præciseringer, som er blevet indarbejdet i retningslinierne. Parkafdelingen har påpeget behovet for en underopdeling af Fælledparken i forhold til den opdeling, Miljøkontrollen oprindeligt har arbejdet med i retningslinierne. Også dette forslag har Miljøkontrollen fulgt og indarbejdet i det forelagte materiale. Økonomi Ændringerne får ingen direkte konsekvenser for Københavns Kommunes økonomi. Høring Forslaget til retningslinier blev sendt til høring hos Københavns Politi og hos Vejafdelingen og Parkafdelingen i Teknisk Direktorat den 2. september 1998 med svarfrist den 18. september 1998. Bemærkningerne er behandlet i sagsbeskrivelsen. Forslaget er desuden den 7. december 1998 blevet fremsendt til de fire forsøgsbydeles administrationer med svarfrist den 6. januar 1999. Bemærkninger fra Indre Nørrebro og fra Indre Østerbro er behandlet i sagsbeskrivelsen. Valby og Kongens Enghave har ikke haft bemærkninger til forslaget til retningslinier. BILAG Bilag 1: "Retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørs musikarrangementer og lignende". Bilag 2: Telefonnotat af den 12. januar 1999, kommentarer fra Vejafdelingen i Indre Nørrebros bydelsadministration. Bilag 3: Notat fra Indre Østerbro Bydel, vedrørende retningslinier vedrørende miljømæssige forhold ved udendørsarrangementer, dateret den 14. januar 1999. Ib Larsen / Anette Jon Jonsen
8. M 6/99 (M&FFs j.nr. F 1510/99) Orientering om: a. Statusredegørelse for retssagen i Østre Landsret vedr. Sydhavnen Sten & Grus ApS. b. Kolonihavernes tilslutningsbidrag til Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. c. Høring af bydelsrådene. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Notat fra Horten & Partnere, statusredegørelse for retssagen Østre Landsret vedr. Sydhavnen Sten & Grus ApS. b. Skrivelse fra Ole Vøhtz af 11. januar 1999 vedr. tilslutningsbidrag for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. c. Notat af 18. januar 1999 vedr. høring af bydelsrådene. Ib Larsen /Pia Jacobsen