Høringsskrivelse vedrørende Miljøprogram for Øresundsregionen
Høringsskrivelse vedrørende Miljøprogram for Øresundsregionen
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 22. januar 2001
8. Høringsskrivelse vedrørende Miljøprogram for Øresundsregionen
MFU 22/2001 J.nr. F 8351-1/01
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsforvaltningen tiltræder, at forvaltningen fremsender nedennævnte bemærkninger til rapporten " Miljøprogram for Øresundsregionen" til Øresundskomiteen.
RESUME
Øresundskomiteen har i brev af 31.oktober 2000 anmodet medlemsorganisationerne om bemærkninger til vedlagte rapport "Miljøprogram for Øresundsregionen".
Den danske og svenske regering indgik i 1994 en aftale om udarbejdelse af et fælles miljøprogram for Øresundsregionen med det langsigtede mål at udvikle regionen til en af de reneste storbyregioner i Europa.
Miljøprogrammet anbefaler forslag til fælles miljøkvalitetsmål for vand, luft og miljørettet fysisk planlægning for Øresundsregionen. Programmet hviler på det grundprincip, at målsætningerne skal baseres på EU´s – miljødirektiver, og at miljøkvalitetsmålene skal konkretiseres og operationaliseres ud fra regionens vilkår.
Endvidere foreslås, at der nedsættes et politisk og organisatorisk uafhængigt, mangedisciplinært rådgivningsorgan, sammensat af eksperter fra Danmark og Sverige. Ekspertorganet skal vurdere hvorledes nye eller forandrede aktiviteter i Øresundsregionen vil påvirke de fælles miljøkvalitetsmål.
Endelig peges der på, at det med de nuværende love og reguleringsmuligheder ikke er muligt at sikre, at de fælles regionale miljøkvalitetsmål bliver retsligt bindende. Det anbefales på den baggrund, at der igangsættes et nærmere studie af mulighederne for at oprette bindende regionale miljøkvalitetsmål gældende for Øresundsregionen.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i de opstillede miljøkvalitetsmål for vand- og luftområdet, og finder det vigtigt, at der fortsat sker et tæt miljøsamarbejde i regionen.
Derimod finder man ikke, at der er behov for etablering af et nyt regionalt ekspertorgan om miljøspørgsmål, idet man finder, at de eksisterende samarbejdsforaer på såvel vand som luftområdet, har vist sig at være i besiddelse af de nødvendige kompetencer til løsning af Øresundsregionens miljøopgaver.
Endvidere finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at forslaget om at der skal igangsættes studier af de juridiske barrierer for at gøre miljøkvalitetsmålene bindende i lovgivningsmæssig forstand, ligger uden for Miljøprogrammets kommissorium.
Endelig anbefales det, at der tages et generelt forbehold overfor de økonomiske konsekvenser ved en tiltrædelse af programmet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Øresundskomiteen har efter anmodning fra den danske og svenske regering gennemført et miljøprogram for Øresundsregionen. Arbejdet blev indledt i Oktober 1996 og er forløbet over en fireårig periode. Miljøprogrammet har som ambition, at Øresundsregionen skal være en af Europas reneste regioner.
Af aftalen fremgår bl.a., at miljøprogrammet skal indeholde regionale miljøkvalitetsmål for luft og vandmiljøet samt danne udgangspunkt for en miljøorienteret regional planlægning. Endvidere skal programmet, med udgangspunkt i det regionale samarbejde understøtte, at der sker en tæt samordning mellem Danmark og Sverige i relation til det internationale miljøarbejde.
Miljøprogrammet skal endvidere indeholde en kortlægning af eksisterende overvågningsprogrammer for luft og vand, samt redegøre for behovet for en koordinering af kommende og eksisterende overvågningsprogrammer.
En styregruppe bestående af embedsmænd fra medlemsorganisationen, har med hjælp fra arbejdsgrupper indenfor områderne luft, vand samt miljøorienteret fysisk planlægning, stået for udarbejdelsen af vedlagte rapport.
Fra Københavns Kommune indgik Økonomiforvaltningen i styregruppen for Miljøprogrammet og Miljø- og Forsyningsforvaltningen var repræsenteret i arbejdsgrupperne for henholdsvis luft og vand.
I rapporten præsenteres forslag til fælles miljømål for vand og luft samt retningslinjer for en miljøvenlig fysisk planlægning.
I forbindelse med opstilling af miljømålene har medlemsorganisationerne fulgt EU´s rammedirektiver indenfor områderne luft og vand.
Formålet er, at miljø og planmyndigheder på begge sider af Øresund skal arbejde ud fra fælles miljømål, og at der skal ske en styrkelse af eksisterende overvågningsprogrammer for vand og luft.
Rapporten foreslår endvidere, at der oprettes en uafhængig ekspertinstans bestående af forskere og anden ekspertise, som skal give overblik over samfundsudviklingen i regionen i forhold til miljøkvalitetsmålene.
Rapporten er af styregruppen sendt til høring i sine medlemsorganisationer med frist indtil 1. februar 2001. Økonomiforvaltningen har anmodet Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at kommentere rapporten fsv. angår spørgsmål i relation til luft og vand, og forudsætter at eventuelle kommentarer i tilknytning til regionale planspørgsmål besvares af Hovedstadens Udviklingsråd.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har deltaget i arbejdsgrupperne vedrørende luft, og vand, men har ikke været inddraget i sammenskrivningen af rapporten.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i, at der fortsat bør ske et tæt fagligt miljøsamarbejde i regionen. De erfaringer man har høstet i forbindelse med Øresundsvandsamarbejdet viser, at man ved at samarbejde i regionen kan få opstillet betydeligt mere troværdige overvågningsprogrammer i forhold til de grænseoverskridende forureningsproblemer end man havde tidligere. Aktuelt arbejdes der med udviklingen af et program for simulering af vandgennemstrømningen for hele Øresund samt oplæg til et idealovervågningsprogram. Begge indsatser ligger på et særdeles højt fagligt niveau, og er udviklet som konsekvens af det tætte samarbejde i regionen.
På luftområdet blev der i forbindelse med udarbejdelsen af baggrundsrapporterne for Miljøprogrammet etableret et samarbejde, der fungerede tilfredsstillende, derudover er der et fast samarbejde i forbindelse med drift af fælles hjemmeside med on- line oplysninger om luftkvaliteten i Malmø, Helsingborg, Helsingør og Købehavn. Miljø- og Forsyningsforvaltningen er interesseret i en fortsættelse af dette samarbejde, og på sigt, at der etableres en samarbejdsform svarende til modellen for Øresundsvandsamarbejdet.
Miljø-og Forsyningsforvaltningen mener ikke, at der er behov for oprettelse af et fælles ekspertorgan om miljøspørgsmål, idet man finder, at de nuværende parter i de eksisterende samarbejdsforaer, som nævnt ovenfor, besidder den nødvendige faglighed. Ydermere er der ved etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd skabt en regional myndighed, hvis rolle i det fremtidige Øresunds samarbejde, og ikke mindst relationen til Øresundskomiteen, endnu ikke er præciseret, hvorfor etableringen af flere centrale instanser bør afvente at der opstår behov herfor.
Endvidere anbefaler Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der tages forbehold overfor de økonomiske konsekvenser ved en tiltrædelse af miljøprogrammet, idet arbejdsgrupperne ikke har haft lejlighed til at drøfte dette.
På baggrund af ovenstående foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at nedenstående høringssvar sendes til Øresundskomiteen
Udkast til høringsskrivelse fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen til Øresundskomiteen:
Øresundskomiteen
Gammel Kongevej 1
1610 København V
Miljø- og Forsyningsforvaltningens høringssvar til Miljøprogrammet for Øresundsregionen:
Øresundskomiteen besluttede i sit møde den 11. oktober 2000, at rapporten " Miljøprogrammet for Øresundsregionen" skulle sendes i høring i medlemsorganisationerne. På den baggrund vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Kommune, fremkomme med nedenstående bemærkninger. Idet det dog skal bemærkes, at eventuelle kommentarer for så vidt angår de regionplanmæssige forhold, efter aftale med vicedirektør Sax Møller, vil blive fremsendt af Hovedstadens Udviklingsråd.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i, at der skal ske en videreførelse af det miljøsamarbejde ,der allerede er etableret i regionen. For vandområdet drejer det sig om "Øresundsvandsamarbejet" og for luft området om "Øresundsluft –hjemmesiden", samt det faglige samarbejde der opstod i forbindelse med udarbejdelsen af grundlagsmaterialet for udkastet til nærværende miljøprogram.
Med hensyn til " Forslag til regionale miljøkvalitetsmål", altså rammerne for det kommende samarbejde, er Miljø- og Forsyningsforvaltningen enig i, at det som udgangspunkt må være EU- ramme- og datterdirektiver for de respektive områder, der bør være normsættende.
Omkring det fælles samarbejde i Øresundsregionen, er det som nævnt indledningsvist, Miljø og Forsyningsforvaltningens holdning, at man støtter en videreførelse af eksisterende samarbejder, herunder samarbejdet på luftområdet. Dog under forudsætning af, at der tilvejebringes en økonomisk kalkule der kan sandsynligøre, at totalomkostningerne, som nævnt i tekstboksen side 26, ikke vil overstige de nuværende udgifter til overvågning. Miljøkontrollen har oplyst, at man ikke i arbejdsgrupperne har drøftet de økonomiske konsekvenser af en samordning af overvågningsprogrammer og etablering af et permanent dansk - svensk luftsamarbejde. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, på baggrund af erfaringerne fra vandsamarbejdet, at det vil betyde en fordyrelse i forhold til det nuværende aktivitetsniveau.
I forhold til etablering af et fælles ekspertorgan til vurdering af miljøspørgsmål i Øresundsregionen, er det holdningen, at man ikke på nuværende tidspunkt bør etablere et sådant. Miljø- og Forsyningsforvaltningen mener, at man i stedet bør bruge de eksisterende samarbejdsforaer, eventuelt udbygget på luftområdet svarende til Øresundsvandsamarbejdet. Endvidere forventes det, at det relativt nyetablerede Hovedstadens Udviklingsråd, i fremtiden vil indtage en mere markant position i forhold til samarbejdet i Øresundsregionen, herunder også indenfor miljøspørgsmål.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i det hensigtsmæssige i, at det undersøges hvorledes man sikrer en implementering af miljøkvalitetsmålene, men finder, at det ligger udenfor Miljøprogrammets kommissorium. Man vil derfor foreslå, at denne opgave løses på nationalt niveau.
Afslutningsvist har Miljø- og Forsyningsforvaltningen et par bemærkninger af redaktionel karakter
På side 11 er problemstillingen i forhold til tiltagende drivhuseffekt, og påvirkning af menneskers sundhed beskrevet. Til den beskrivelse skal bemærkes, at selvom mængden af drivhusgasser er stigende på Europæisk plan, er det totale udslip i Øresundsregionen faldet med 5 %. Herved kommer overskriften " Tiltagende drivhuseffekt " til at fremstå misvisende.
På samme side, længere nede skrives, at " Det øgede transportarbejde på vej og i luften har øget udslippet af emner som er skadelige for menneskers sundhed" og " Fremskridt med at reducere udslippet af VOC fra stationære kilder er stort set opvejet af øget udslip på grund af transportsektorens øgede vækst".
Til det skal det bemærkes, at i luftarbejdsgruppens rapport af 10. maj 2000, side 7- 8 er der ikke beskrevet en stigende emission, men derimod et faldende udslip af sundhedsskadelige stoffer som SO2, NO2 og VOC. Det reducerede udslip skyldes bl.a. udbredelsen af katalysatorer på bilerne.
Desuden finder man, at tekstboksen side 19, omhandlende SO2 og NO2 i Trelleborg bør fjernes, idet der kan nævnes en lang række andre områder i Øresundsregionen, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at opnå fremtidige miljøkvalitetsmål. Det gælder ikke kun for stofferne SO2 og NO2, men også for de øvrige omtalte parametrer.
Det er ligeledes uklart, hvad der menes med følgende fremhævede tekst i tekstboksen side 20, " De foreslåede luftkvalitetsmål er på visse områder strengere eller indeholder flere emner end hvad der hidtil var omfattet af direktivet, men det kommer ikke i sig selv til at lede til nogen yderligere forandringer "
Ovenstående konklusion finder Miljøkontrollen ikke kan uddrages af de drøftelser der har været ført i arbejdsgruppen. Det er Miljøkontrollens opfattelse , at såfremt man vil følge miljømålene, specielt de langsigtede, vil det føre til betydelige forandringer.
ØKONOMI
I programmet nævnes, at indførelsen af miljøkvalitetsmlene for såvel luft som vand ikke vurderes at medføre nogen nævneværdige meromkostninger i forhold til implementeringen af EF´s direktiver.
Da omkostningerne ved en fuld implementering af programmet ikke har været vurderet i de faggrupper, der har udarbejdet oplæggene til Miljøprogrammet, men udelukkende er baseret på Øresundskomiteeens sekretariats estimeringer, har Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke kunnet tage stilling til de økonomiske konsekvenser af at tiltræde programmet.
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Miljøprogram for Øresundsregionen.
Niels Juul Jensen
/Jørgen Høg