Drøftelse af ny ordning for virksomhedernes grønne regnskaber

Miljø- og Forsyningsudvalget Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 21. august 2000

6. Drøftelse af ny ordning for virksomhedernes grønne regnskaber

MFU 189/2000 J.nr. M 1800-23/00

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter ordningen for virksomhedernes grønne regnskaber.

RESUME

Miljøstyrelsen har sendt et forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven (udarbejdelse af grønt regnskab) til høring. Lovforslaget sigter på at skaffe de nødvendige hjemler i miljøbeskyttelsesloven til at videreudvikle de grønne regnskaber. Det forventes, at de nye regler bliver udmøntet i en ny bekendtgørelse om grønne regnskaber, som sendes til høring i efteråret 2000.

Lovforslaget er udarbejdet i forlængelse af Miljøstyrelsens evaluering fra 1999 af de første generationer af grønne regnskaber, samt Miljøstyrelsens debatoplæg fra januar 2000 om "Elementer i fremtidens grønne regnskaber".

Via deltagelse i Miljøstyrelsens arbejdsgruppe om grønne regnskaber, har Miljøkontrollen siden efteråret 1997 medvirket til at videreudvikle de grønne regnskaber. Miljøkontrollen har bl.a. arbejdet for:

at interessen for de grønne regnskaber øges hos den primære målgruppe (den brede offentlighed)
at de grønne regnskabers troværdighed øges ved at tilsynsmyndigheden forpligtes til at "godkende" regnskaberne
at der skabes en tættere sammenhæng mellem de grønne regnskaber og den eksisterende godkendelsesordning

Som forberedelse til den forventede høring af et udkast til ny bekendtgørelse om grønne regnskaber, foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter ordningen med virksomhedernes grønne regnskaber.

SAGSBESKRIVELSE

Loven om grønne regnskaber har nu været i kraft i 4 år. Miljøstyrelsen har i foråret 1999 gennemført en evaluering af de første generationer af grønne regnskaber.

Evalueringen viste bl.a., at fem ud af seks grønne regnskaber lever op til lovgivningens krav, men at der har været en lav efterspørgsel på regnskaberne fra offentlighedens side. Evalueringen viste yderligere, at de regnskabspligtige virksomheder som hovedregel har opnået positive resultater af miljømæssig, organisatorisk eller økonomisk karakter. Der peges dog på, at der er et vist dobbeltarbejde mellem de grønne regnskaber og den indberetning af egenkontrol, som virksomhederne foretager direkte til tilsynsmyndigheden.

I forlængelse af ovennævnte evaluering, indledte Miljøstyrelsen i januar 2000 en bred offentlig diskussion med debatoplægget "Elementer i fremtidens grønne regnskaber". Formålet med debatoplægget var at indlede en diskussion om, hvordan de grønne regnskaber fremover kan styrkes og videreudvikles. Det fremgik bl.a. af de mange høringssvar, at der er bred opbakning til, at de grønne regnskaber forbedres og videreudvikles.

På baggrund af evalueringen af de grønne regnskaber, samt bemærkningerne til debatoplægget, har Miljøstyrelsen sendt udkast til "forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab)" til høring. Formålet med lovforslaget er at skaffe de nødvendige hjemler i miljøbeskyttelsesloven til at videreudvikle de grønne regnskaber. Lovforslaget indeholder bl.a. 3 bemyndigelser, der skal udmøntes konkret i en ny bekendtgørelse om grønne regnskaber. Desuden foreslås det i lovforslaget, at tilsynsmyndigheden forpligtes til at give en udtalelse om regnskabet, der offentliggøres sammen med regnskabet. Det forventes, at den nye bekendtgørelse om grønne regnskaber bliver sendt i høring i efteråret 2000.

Miljøkontrollens indflydelse

Miljøkontrollen har siden efteråret 1997 deltaget i en arbejdsgruppe om grønne regnskaber nedsat af Miljøstyrelsen. Via deltagelse i arbejdsgruppen har Miljøkontrollen medvirket til udarbejdelsen af kommissoriet for evalueringen af de grønne regnskaber i 1999, samt bidraget med forslag til indholdet af den kommende bekendtgørelse om grønne regnskaber.

Miljøkontrollen har især lagt vægt på:

At den kommende bekendtgørelse skal medvirke til at øge den primære målgruppes (den brede offentlighed) interesse for de grønne regnskaber.

Det overordnede politiske mål med de grønne regnskaber har været at vække interesse for og tilskynde til en aktiv miljøindsats hos virksomhederne og borgerne. Målgruppen for de grønne regnskaber bør derfor fortsat være den brede offentlighed, og hermed menes ikke kun naboer og den almene borger, men også kunder, investeringsselskaber, offentlige indkøbere og andre professionelle interessenter.

At troværdigheden af de grønne regnskaber øges ved at tilsynsmyndigheden forpligtes til at "godkende" regnskaberne.

Miljøkontrollen finder det oplagt, at tilsynsmyndigheden medvirker til at kvalitetssikre de grønne regnskaber, idet tilsynsmyndigheden er den eksterne part, der umiddelbart vurderes at have det bedste kendskab til de regnskabspligtige virksomheders miljøforhold. Desuden vil tilsynsmyndighedens mere centrale rolle fremme muligheden for at spille en mere aktiv rolle og i højere grad anvende oplysningerne i de grønne regnskaber i tilsynsarbejdet.

Det er Miljøkontrollens opfattelse, at den "kontrol" som regnskaberne skal underkastes bør omfatte en kontrol af, at oplysningerne i det grønne regnskab er i overensstemmelse med tilsynsmyndighedens oplysninger fra godkendelser, egenkontrolrapportering, tilsyn mv. Yderligere bør tilsynsmyndigheden foretage en kritisk gennemgang af regnskabet med henblik på at vurdere om minimumskravene til et grønt regnskab er opfyldt.

Alternativet til at lade tilsynsmyndigheden kontrollere regnskaberne, er at man indfører krav om at regnskaberne skal påtegnes af en revisor eller en miljøspecialist, eller at regnskaberne verificeres af en akkrediteret verifikator. Miljøkontrollen finder denne model uhensigtsmæssig af flere årsager. For det første vil den eksterne revision blive relativt kostbar for den enkelte virksomhed. For det andet vil en ekstern revision af f.eks. en revisor forudsætte detaljerede formkrav til regnskaberne i forhold til den ordning vi kender i dag. Miljøkontrollen vurderer dog, at det vigtigste argument imod ekstern revision er, at revisionen ikke vil fremme det positive samarbejde mellem virksomhed og myndighed, i modsætning til modellen hvor tilsynsmyndigheden behandler regnskaberne. Yderligere skal det bemærkes, at der er en tendens til, at de grønne regnskaber bevæger sig væk fra at være egentlige "regnskaber&quo t; til i højere grad at være en slags miljøredegørelser, hvor data dog medtages som dokumentation af det skrevne.

At der skabes en tættere sammenhæng mellem de grønne regnskaber og den eksisterende godkendelsesordning, bl.a. med henblik på at anvende de grønne regnskaber som et værktøj i tilsynsarbejdet.

Miljøkontrollen finder det hensigtsmæssigt, at regnskaberne udvides til at med-tage egenkontroloplysninger, samt oplysninger om eventuelle vilkårsovertrædelser, påbud mv. Disse oplysninger kan medvirke til at give læseren et indblik i, om de miljøpåvirkninger virksomheden lægger vægt på i regnskabet, er i overensstemmelse med hvad tilsynsmyndigheden finder væsentligt. Samtidig kan oplysningerne medvirke til at give et reelt billede af virksomhedens miljøprofil – er der tale om en virksomhed der gentagne gange overtræder vilkår i godkendelser, får meddelt påbud mv., eller opfylder virksomheden tilsynsmyndighedens krav til punkt og prikke?

Miljøkontrollen finder det ligeledes fornuftigt, at medtage oplysninger om lokale miljøpåvirkninger i regnskabet. Disse oplysninger kan medvirke til at gøre regnskaberne mere interessante for naboer, lokale miljøforeninger mv. Desuden er det i mange tilfælde de lokale miljøpåvirkninger, der giver anledning til de væsentligste miljøproblemer, især i storbyer som København, hvor f.eks. boliger og institutioner ligger side om side med industrivirksomheder.

I forbindelse med fastsættelse af krav om et resumé af egenkontrollen i regnskaberne er det vigtigt at holde sig for øje, at målgruppen skal kunne forstå oplysningerne. Egenkontroloplysninger må normalt karakteriseres som svært tilgængeligt materiale for offentligheden, hvorfor oplysningerne bør medtages i regnskabet i en mere læsevenlig form.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget som forberedelse til den kommende høring af udkastet til ny bekendtgørelse om grønne regnskaber, drøfter regnskabsordningen.

ØKONOMI

Lovforslaget indebærer bl.a., at tilsynsmyndigheden forpligtes til at behandle de grønne regnskaber og udarbejde en udtalelse herom, der offentliggøres sammen med regnskabet. Miljøstyrelsen vurderer i høringsmaterialet, at lovforslaget vil give anledning til kommunale meromkostninger de første 1-2 år, men at ordningen over en 5-årig periode vil være udgiftsneutral grundet en effektiviseringsgevinst for tilsynsmyndigheden.

Miljøstyrelsen foreslår i høringsmaterialet, at spørgsmålet om økonomisk kompensation først behandles i forbindelse med det kommende udkast til ny bekendtgørelse om grønne regnskaber.

Det er Miljøkontrollens opfattelse, at det er for tidligt at vurdere de eventuelle kommunale meromkostninger. Meromkostningerne vil være afhængige af den konkrete model der vælges med hensyn til modtagelse af regnskabet hos tilsynsmyndigheden, tidsfrister for udtalelse mv., samt eventuelle krav til udtalelsens indhold og omfang. Miljøkontrollen finder det derfor hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om økonomisk kompensation afventer den kommende bekendtgørelse.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Københavns Energi og Københavns Vand har været hørt i forbindelse med Miljøkontrollens udarbejdelse af høringssvar til lovforslaget.

BILAG

Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 1. august 2000 vedrørende bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Miljøkontrollens notat af 17. marts 2000 vedrørende bemærkninger til Miljøstyrelsens debatoplæg "Elementer i fremtidens grønne regnskaber".

Niels Juul Jensen

/Jørgen Høg

Til top