Mødedato: 20.09.2004, kl. 14:30

Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas

Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas

Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 20. september 2004

 

 

3.      Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas

 MFU 216/04

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavns Energis vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb udskilles i selvstændige aktieselskaber og i et fælles udførende aktieselskab

at der senest inden udgangen af maj 2005 forelægges en indstilling om den konkrete selskabsdannelse, den juridiske struktur og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energis vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb

at omorganiseringen implementeres med virkning pr. 31. december 2004

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen traf den 27. maj 2004 beslutning om at udskille Københavns Energis (KE´s) elnetaktiviteter i et aktieselskab pr. 1. januar 2005. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at der skulle opstilles et bredere beslutningsgrundlag med forskellige modeller for organisering af det øvrige KE, dvs. vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i fællesskab undersøgt en række forskellige modeller for den fremtidige struktur af Københavns Energi.

I den model, som Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, udskilles hele Københavns Energi i aktieselskaber. Der etableres en bestiller/udfører model, som omfatter 1 eller 2 holdingselskaber, hvorunder der placeres et netselskab for hver forsyningsart med en begrænset bemanding (bestillerne) og et samlet bemandet "udførende" selskab for alle forsyningsarterne.

Samlet set er de udslagsgivende faktorer for et valg af denne model at:

·        Der opretholdes et offentligt ejerskab til forsyningerne og den politiske styring vil blive mere koncentreret om vision, strategi, målstyring og overordnede rammer for forsyningsarterne og kontrol (via en aktiv bestyrelse, vedtægter og på generalforsamlingen/MFU). Ansvaret for sagsbehandling og drift ligger hos bestyrelsen og direktionen.

·        Det prioriteres at opretholde en samlet og enkel adgang samt en ensartet service over for kunderne til de 4 forsyningsarter

·        Der opnås en tidsmæssig fleksibilitet ift. modregningen i kommunens bloktilskud ved et udbytte eller provenu fra elforsyningen (L162). Jo flere aktiviteter, der samles i selskabet, jo større er grundlaget for at beholde et provenu fra et salg af forsyningsaktiviteter nede i holdingselskabet.

·        Incitamenterne til effektiviseringer og serviceforbedringer styrkes gennem fuld implementering af bestiller udfører modellen

·        Modellen styrker kommunens fleksibilitet i ejerskabet ift. mulighederne for at optimere i forhold til en fremtidig økonomisk regulering af vand, varme, afløb og evt. bygas

·        Fleksibilitet ift. anvendelse af overskud der enten kan anvendes på det takstfinasierede område eller på det skattefinansierede område, hvis dette ønskes siden hen, på et tidspunkt, hvor reguleringen sikrer forbrugeren mht. regulering af prislofter og effektiviseringsincitamenter mm. eller at forbrugeren får et frit forbrugsvalg  

·        Fleksibilitet øges også ift. partnerskaber, herunder deltagelse i eventuelle kommende branchekonsolideringer og opnåelse af stordriftsfordele ved samarbejde/fusion med andre inden for samme forsyningsart, hvilket svarer til den forventelige udvikling i forsyningsbranchen på længere sigt.

·        Der kan opretholdes stordriftsfordele og koordinering af fællesfunktioner og stabsfunktioner hvor det er relevant, og KE kan fortsat fungere som en sammenhængende koncern med koordinering af strategi og drift på tværs af forsyningsarterne.

·        Økonomistyring udføres for hele KE efter årsregnskabsloven, hvilket giver bedre forudsætninger for gennemsigtighed og benchmarking med andre virksomheder. Modellen giver mulighed for at fremmedfinansiere investeringer uden om kommunens gældspolitik og at afskrive over aktivernes teknisk/økonomiske levetid

Modellen svarer til den model, som blev beskrevet i indstillingen om KE's struktur fra 27. maj 2004. Inden udgangen af maj 2005 vil der blive forelagt en konkret udskillelsessag. Alternative modeller er beskrevet i bilaget til nærværende indstilling

 


SAGSBESKRIVELSE

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen traf den 27. maj 2004 beslutning om at udskille Københavns Energis (KE's) elnetaktiviteter i et aktieselskab pr. 1. januar 2005. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at der skulle opstilles et bredere beslutningsgrundlag med forskellige modeller for organisering af det øvrige KE, dvs. vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb. Denne indstilling med bilag indeholder således beslutningsgrundlaget for den fremtidige organisering af de øvrige forsyningsarter.

Baggrunden for nærværende indstilling er at understøtte de vedtagne mål for KE om at være blandt de mest effektive forsyningsvirksomheder og om at skabe værditilvækst i KE. Udviklingen i omverdenen peger samtidig i retning af, at der på sigt gennemføres en regulering, der vil omfatte krav til forsyningerne om at blive mere effektive. Indstillingen omfatter således en fremtidssikring af KE's struktur i forhold til den forventede udvikling i KE's rammevilkår. Der henvises i øvrigt til indstillingen fra 27. maj 2004 (BR 268/04).

Der er opstillet 3 hovedmodeller, der i alt dækker over 6 alternativer til den fremtidige organisering af KE. Modellerne er nærmere beskrevet og gennemgået i bilaget.

 

·        Model 1 (forvaltningsmodel)
Model 1A: Vand, afløb, varme og gas opsplittes i selvstændige økonomiske enheder og forbliver en del af den kommunale forvaltning. El udskilles alene i et aktieselskab i henhold til BR´s beslutning (BR 268/04)

Model 1B: Varmeforsyningen udskilles i et aktieselskab samtidig med el under samme holdningsselskab for at kunne placere et provenu fra et evt. salg af elforsyningen og/eller af aktier i Energi E2. Kommunen opnår en tidsmæssig fleksibilitet ift., hvornår der skal ske modregning af provenuet i kommunens bloktilskud (jf. nedenfor om reglerne i "L162")
 

·        Model 2 (fuld selskabsmodel)
Forsyningen af vand, varme, afløb og gas udskilles ligesom el i selvstændige aktieselskaber. Der er flere måder at organisere en selskabsudskillelse på:

Model 2A: (ny forretningsmodel):
Der etableres en bestiller/udfører model, som omfatter 1 eller 2 holdingselskaber, hvorunder der placeres et netselskab for hver forsyningsart med en begrænset bemanding (bestillerne) og et samlet bemandet "udførende" selskab for alle forsyningsarterne

Model 2B: (fælles tværgående funktioner):
Modellen omfatter 1 holdningsselskab, hvorunder der placeres et netselskab for hver forsyningsart som for el. Disse selskaber omfatter også de udførende aktiviteter med bemanding opdelt på hver forsyningsart. De tværgående servicefunktioner placeres i holdingselskabet eller i et fælles serviceselskab

Model 2C: (fuld adskillelse mellem forsyningsarterne):
Modellen omfatter 1 holdningsselskab, hvorunder der placeres et netselskab for hver forsyningsart som for el. Disse selskaber omfatter også de udførende aktiviteter med bemanding opdelt på hver forsyningsart. Der er desuden selvstændige støttefunktioner i hvert selskab og altså ingen tværgående stabe

·        Model 3 (andelsmodel)
Der etableres et andelsselskab for hver forsyningsart med hver sit repræsentantskab af forbrugere (som vil udgøre andelshaverne).

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningens vurdering, at model 2A, som også blev beskrevet i den tidligere indstilling, er den mest optimale model for Københavns Kommunes ejerskab af forsyningsvirksomheden Københavns Energi.

Valget af model er begrundet i flere årsager, jf. de nøjere beskrivelser i bilaget. Det er for det første vigtigt, at kommunen får en fleksibilitet i forhold til, hvilket tidspunkt kommunen skal modregne et provenu fra elsalg i bloktilskuddet. Alle modeller undtagen model 1A og 3 opfylder dette formål (uddybes nedenfor).

Derudover vil en forfølgelse af målet om at sikre værditilvækst og fremme effektiviseringer i KE være vigtig. Der kan i alle modellerne indarbejdes forskellige måder at gennemføre effektiviseringer på. Det gøres allerede i dag i model 1A, og det kan gennemføres i modellerne med fuld selskabsudskillelse. I andelsmodellen vil det være op til repræsentantskabet og den valgte ledelse at få sat en effektiviseringsproces i gang.

Det er dog forvaltningernes vurdering, at den model, der bedst opfylder dette formål til gavn for kommunen som ejer, er model 2A. Denne model sigter mod at give det reneste incitament til effektivisering, fordi det bliver et hovedformål i det udførende selskab. Herudover giver modellen mulighed for at optjene et overskud og være værdiskabende på de udførende aktiviteter, også når netvirksomheden er omfattet af en hvile i sig selv regulering. Effektiviseringsgevinster kan anvendes på flere måder i model 2 A. Model 2 B og C vil ikke på samme måde indebære denne mulighed. Model 2 C vil ikke i samme grad kunne udnytte stordriftsfordele ved at trække på samme fællesfunktioner – dette vil dog være opfyldt i model 2 B.

Den enklere økonomistyring efter årsregnskabsloven giver de samme fordele for alle 3 modeller, der indebærer fuld selskabsudskillelse. Fordelene ligger for det første i, at der skabes en øget mulighed for gennemsigtighed i omkostningerne, og for det andet i at det giver mulighed for sammenligninger med andre tilsvarende virksomheder (benchmarking).

Den politiske styring er forskellig i de tre hovedtyper af modeller. I andelsmodellen er der ingen politisk styring ud over, hvad der er fastsat i lovgivningen (fx godkendelse af spildevandsplaner og vandtakster). Ejerskabet er overdraget til forbrugerne direkte. I model 1, hvor der ikke sker en selskabsudskillelse, vil styringsmulighederne være de samme som i dag; mens styringen i de fulde selskabsmodeller (model 2) i højere grad retter sig mod de mere overordnede rammer og strategier.

 

Strategiske muligheder ved en selskabsudskillelse efter model 2A

De primære formål med en selskabsudskillelse af Københavns Energi er for det første at implementere målet om værdiskabelse. I modellen vil der være meget klare incitamenter til effektiviseringer og modellen vil forberede KE's struktur på den udvikling af reguleringen, som forventes at ske på forsyningsarterne.

Model 2A med et samlet udførende selskab vurderes at være den forretningsmodel, der skaber de største incitamenter til effektiviseringer, hvor det udførende selskab vil have som primært mål at effektivisere produktionen af de ydelser, der leveres.

I forhold til de øvrige modeller giver model 2A herudover en fleksibilitet i forhold til anvendelse af overskud fra effektiviseringsgevinster, der genereres i det udførende selskab. Det vil sige ejeren kan vælge om overskud genereret ved effektiviseringsgevinster skal anvendes inden for det forsyningsområde effektiviseringsgevinsten kan henføres til, fx til takstnedsættelser, miljøtiltag, eller at om overskuddet skal udbetales som udbytte med henblik på anvendelse til andre kommunale formål. Dette kan fx være aktuelt siden hen, hvor reguleringen sikrer forbrugeren gennem regulering af fx prislofter og effektiviseringsincitamenter, eller at forbrugeren får et frit forbrugsvalg.

Frem til en eventuel lovgivning på varme, vand og afløb, der omfatter prisregulering og/eller effektiviseringspres vil kommunen kunne vælge udelukkende at anvende effektiviseringsgevinster inden for det pågældende forsyningsområde til fx takstnedsættelser. Den anbefalede model sikrer altså en fremtidig fleksibilitet men indebærer ikke i sig selv et valg om at ændre anvendelsen af effektiviseringsgevinster i forhold til den nuværende situation i den kommunale organisering.

Værdiskabelse opstår hvis KE kan drives mere effektivt (med lavere omkostninger) end på nuværende tidspunkt. Derfor er en struktur med styrkede incitamenter til effektivisering også en model der styrker værdiskabelsen i virksomheden. Værdiskabelsen kommer forbrugerne til gode, hvis den anvendes til fx takstnedsættelser.

Ejerens økonomiske værdi af sit ejerskab af en virksomhed måles s om værdien af fremtidigt overskudspotentiale og forrentning af den investerede kapital. Modellen muliggør en økonomisk værdiansættelse af kommunens ejerskab af KE, fordi der er overskudsmulighed i det udførende selskab. Modellen giver også mulighed for værdiskabelse på længere sigt, da den forbedrer mulighederne og fleksibiliteten for indgåelse af fusioner og partnerskaber og dermed at høste yderligere stordriftsfordele og deltage i konsolideringen af de andre forsyningsbrancher, såfremt det bliver aktuelt. Modellen tager ligeledes højde for at kunne leve op til en fremtidig regulering af effektiviseringskrav mv.

Modellen medfører en fremtidssikring af KE's struktur i forhold til den forventede fremtidige regulering. Gennemsigtighed i omkostningerne og opbygning af incitamenter til effektivisering er også kommet på dagsordenen på andre forsyningsområder end el.

Miljøstyrelsen har f.eks. i forbindelse med arbejdet med serviceeftersynet i vandsektoren udarbejdet diskussionsoplæg som skitserer nogle af de væsentligste problemer i vandsektoren i dag og kommer med forslag til, hvordan disse eventuelt kunne løses.

Hovedfokus har netop været gennemsigtighed på omkostninger, styrkelse af incitamenter til effektivisering samt på gennemsigtighed af roller (varetagelse af interesser som ejer eller forbruger/regulator). Her er især fremhævet adskillelse af drift og myndighedsopgaver og adskillelse af kommunal låntagning fra forsynings låntagning.

Selskabsudskillelse er blevet fremhævet som en af måderne, hvorpå man kan øge mulighederne for sammenligning med andre selskaber, fordi der i selskaber vil blive aflagt regnskaber efter ens principper i årsregnskabsloven. 

I afsnittet om forretningsmodel er det nærmere beskrevet, hvordan den nye forretningsmodel medfører mulighed for værdiskabelse.

I dag er forsyningerne af gas, varme, vand og afløb ikke skattepligtige. Dog er afløbsforsyning skattepligtig, hvis forsyningen er udskilt i et selskab. I forbindelse med en eventuel ændring af den økonomiske regulering af varme, vand, afløb og bygas, fx i forbindelse med ophævelse af hvile i sig selv princippet vil forsyningerne sandsynligvis blive skattepligtige. Hvis der indføres skattepligt på varme, vand, afløb og bygas, uanset om det ligger i en forvaltning eller i et selskab og uden mulighed for sambeskatning, så vil der skulle ske en ophørsbeskatning i forbindelse med en senere selskabsudskillelse. Dette forhold taler isoleret set for en hurtig udskillelse af forsyningerne i selskaber. I bilaget er problemstillingen nøjere beskrevet.

 

Tidsmæssig fleksibilitet ift. modregningsreglerne, L 162

Hvis kommunen med den nuværende organisering sælger dele af det udskilte elnet eller aktier i Energi E2 vil salget udløse modregning i henhold til reglerne om modregning af kommunernes bloktilskud i lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om elforsyning mm.(L162). Det skyldes, at provenuet formelt set vil være til rådighed for kommunen til andre formål end forsyningsformål. Provenuet vil således formentlig blive anset for at være udtaget af den takstfinansierede del og overgået til den skattefinansierede del af kommunen. Modregningen i bloktilskuddet vil ske med 60 %, hvis provenuet ikke deponeres, og med 40 %, hvis det deponeres og udbetales over 10 år, eller hvis provenuet anvendes til kommunens gældsnedbringelse.

Der udløses ikke umiddelbart modregning, hvis den aktivitet, der sælges, er placeret i et selvstændigt selskab, og provenuet ved salget tilgår et selskab, som udøver forsyningsvirksomhed. Modregning vil først ske, når hele eller dele af provenuet overføres fra selskabet til kommunens skattefinansierede område. Undtaget fra modregning er beløb, der har til formål at tilbagebetale gæld eller som vederlag for opfyldelse af gensidige kontrakter mellem kommunen og holdingselskabet.

Det vil være en fordel for kommunen selv at kunne styre, hvornår modregningen skal ske. Hvis kommunen selv kan kontrollere tidspunktet for, hvornår el-provenuet overgår til det skattefinansierede område, har den mulighed for at vurdere, hvornår det er økonomisk relevant og hensigtsmæssigt.

Kravet om, at provenuet tilgår et selskab, der udøver forsyningsvirksomhed, bevirker, at kommunen som minimum bør udskille varmeforsyningen samtidig med elforsyningen for at etablere en koncernstruktur, som sikrer, at den tilbageblevne del af koncernen stadig udøver forsyningsvirksomhed i betydeligt omfang, når eldelen er solgt fra.


 

Den juridiske og organisatoriske struktur i model 2A

Den anbefalede juridiske struktur omfatter 1 eller 2 holdingselskaber, et tyndt bemandet netselskab pr. forsyningsart ("bestilleren") og et samlet bemandet "udførende" selskab.

Figur 1 Principskitse model 2A

 


 

Der etableres et selskab for hvert netejerskab for at sikre gennemsigtighed i omkostningerne og for at være forberedt på udviklingen i lovgivning på de enkelte forsyningsarter samt for at sikre fleksibilitet i forbindelse med eventuelle fremtidige fusioner og samarbejder.

Opdelingen i 2 holdingselskaber er alene begrundet i, at el og varme er omfattet af reglerne om modregning i L162, mens de øvrige forsyninger, vand afløb og muligvis også gas ikke er omfattet. Det vil eventuelt være muligt kun at have et holdingselskab såfremt den lovgivningsmæssige situation ændrer sig. Det forudsættes, at der er samme bestyrelse i de 2 holdingselskaber for at sikre sammenhængskraften i KE. Udbytte fra det udførende selskab KE A/S er med den nuværende regulering ikke omfattet af L 162, fordi det placeres adskilt fra el og varme.

Den konkrete udskillelsessag om selskabsdannelsen vil indeholde forslag til endelig juridiske struktur, forslag til bestyrelsessammensætning og vedtægter mm.

For så vidt angår CTR og Lynettefællesskabet er disse fælleskommunale interessentskaber, der er etableret efter den kommunale styrelseslovs § 60. Det formelle ejerskab til de aktiver, der findes i interessentskabet, er, så længe fællesskabet består, overdraget til selskaberne. Ejerskabet til selskaberne kan ikke umiddelbart overdrages til aktieselskaber og selve selskabsudskillelsen af KE vil derfor ikke påvirke kommunens fortsatte deltagelse i disse selskaber. 

 

Forretningsmodel

Netselskaberne (herunder også produktionsaktiviteterne på vand), er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet.  Disse vil indgå kontrakter med det fælles udførende selskab (KE A/S), hvor al drift, vedligehold og projektudførelse vil blive håndteret. Alle medarbejdere placeres altså i det udførende selskab, med undtagelse af en direktør for hvert net/produktionsselskab, understøttet af enkelte personer fra holdingselskabet.

Et samlet udførende selskab med medarbejderne fra den nuværende kommunale del af Københavns Energi etableres for at få:

·        Sammenhængskraft i forretningen via fælles styring, målsætning og fokus for alle medarbejdere,

·        Muligheder for løbende tilpasninger i den funktionelle struktur og processer mhp. effektivisering, også når der er behov for at tilpasse processerne til nye krav fra kunder og omverden. Samtidig er der mulighed for at beholde den nuværende organisering, hvor den er velfungerende

·        Tværgående stordriftsfordele f.eks. på stabsfunktioner og afregning opretholdes

Kontrakterne imellem netselskaberne og KE A/S (og den tilknyttede fakturering) vil specificere aktiviteterne/ydelserne på et mere detaljeret niveau, end de er i dag, og dermed også tydeliggøre ressourceforbruget på de enkelte forsyningsarter. Hvis man ved, hvilke omkostninger i KE A/S, der er forbundet med hvilke leverancer, og man kender prisen på leverancen, vil det være gennemsigtigt, hvad overskuddet eventuelt er på leverancer til de enkelte forsyningsarter. Det vil altså være tydeligt, hvilke områder, der genererer overskud. Ejeren kan derefter beslutte, hvorledes et eventuelt overskud skal anvendes, f.eks. nedsættelse af takster det følgende år eller udbetaling af udbytte.

Et punkt, hvor KE igennem længere tid har haft vanskeligheder med gennemsigtigheden, er fordelingen af balanceposter imellem de enkelte forsyningsarter, fordi hele KE forsyningen i øjeblikket er omfattet af en enkelt regnskabskreds. Efter BR beslutningen fra maj 2004 er der igangsat et projekt om adskillelse af forsyningsregnskabskredsen i 5 kredse for hver forsyningsart med separate balancer og en kreds for fælles støttefunktioner. I den anbefalede juridiske struktur vil balancerne og resultatopgørelserne for hver enkelt forsyningsart blive placeret i de selvstændige net/produktionsselskaber. Denne juridiske opsplitning sikrer yderligere gennemsigtighed mht. ejerskab af aktiver og fordeling af gældsposter og løbende omkostninger, fordi økonomistyring baseres på årsregnskabslovens principper. Brug af årsregnskabslovens principper mindsker kompleksiteten i økonomistyringen og øger gennemsigtigheden.

Principperne for styringen af virksomheden i denne model (jf. tegningen af den juridiske struktur) beskrives bedst med et eksempel på mulig konstruktion:

Den formelle bestiller af kloakforsyningsydelser leveret af KE A/S vil være bestyrelsen i Afløb A/S. Bestyrelsen i Afløb A/S reviderer og godkender hvert år en kontrakt med KE A/S, der giver KE A/S 'total-entreprisen' for kloakforsyning. Denne bestyrelse kan også principielt beslutte at udbyde visse opgaver, dog koordineret med holdingselskabets retningslinier om optimering inden for koncernen.

Den årlige revision af kontrakten specificerer minimumsniveau for alle relevante serviceparametre (eksempelvis: antal overløb i kloaksystemet, badevandskvalitet, kundeserviceventetider mv.) for det kommende år og også takstniveauet for det kommende år.

Bestyrelsen i Afløb A/S opstiller kravene med udgangspunkt i viden om den historiske udvikling af f.eks. taksterne, benchmark med andre forsyningsselskaber samt fuld indsigt i det økonomiske resultat for afløbsdelen i KE A/S (hvilket takstniveau kan med rimelighed dække KE A/S omkostninger og samtidig sikre belønning for effektiviseringer?). Som (muligvis eneste) ansat i Afløb A/S bliver det Afløbs-forsyningschefens opgave at tilvejebringe disse informationer og udforme beslutningsgrundlaget for bestyrelse og generalforsamling. Dette udgør tilsammen en styringsmodel for det samlede forsyningsområde, der har fokus på at styrke incitamenter til omkostningsreduktion og effektiviseringsforbedringer.

Ejeren bør stille kravene til, hvor stort presset på det udførende selskab skal være og takstniveauet i netselskabet. Derfor bør der være de samme medlemmer af bestyrelsen i de 2 holdingselskaber, således at de økonomiske krav koordineres og sættes på dette niveau for at undgå konflikter mellem datterselskaberne.

Et sekretariat for bestyrelserne kan evt. placeres i holdingselskaberne eller der kan findes en anden model til at betjene bestyrelserne i de enkelte netselskaber.

Et af midlerne til effektivisering er konkurrenceudsættelse af aktiviteter. Dette bør dog kombineres med forbedring af KE's egne processer og udvikling af medarbejdernes kompetencer således, at KE har en reel mulighed for at oparbejde konkurrencedygtighed på opgaver, der benchmarkes via offentlig udbud.

Den faktiske funktionelle organisering af medarbejdere kan for alles vedkommende tilpasses til behovene fordi (næsten) alle er ansatte i samme juridiske enhed. I praksis behøver denne model ikke på kort sigt at medføre store ændringer for medarbejderne ift. den organisationsstruktur de arbejder i p.t.

Det udførende selskab (KE A/S) vil skulle svare almindelig selskabsskat, men som 100 % kommunalt selskab vil kommunens udbytte fra selskabet ikke være skattepligtigt.

De enkelte forsyningsselskaber vil være omfattet af den gældende regulering, fsva. varme, vand og afløb er det hvile-i-sig-selv princippet. Såfremt dette princip ændrer sig i fremtiden, vil modellen være fleksibel, at der kan optimeres for at imødekomme fremtidig regulering.

 

Politiske styringsmuligheder og forbrugerhensyn

Der vil fortsat være et offentligt ejerskab til KE, selvom der sker en omorganisering af virksomheden. Det er vigtigt i bedømmelsen af de politiske styringsmuligheder at skelne mellem de interesser, der varetages på forbrugernes vegne (f.eks. takster, miljø, mv.), og de der varetages på skatteborgernes vegne (økonomisk værdi af virksomheden).

De politiske udvalg, og dermed både skatteborgerne og forbrugerne som de repræsenterer, har en direkte indflydelse på driftsmæssige forhold for forsyningsarterne, når disse er placeret i den kommunale forvaltning. Den kommunale styrelseslov bestemmer, at udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem. Miljø- og Forsyningsudvalget varetager i henhold til styrelsesvedtægten for Københavns Kommune opgaver vedrørende de forskellige forsyningsarter og forelægger indstillinger til Borgerrepræsentation i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Udvalget kan bemyndige borgmesteren eller forvaltningen til at varetage visse beføjelser på udvalgets vegne.

Forholdene vil være anderledes, når forsyningsarterne udskilles i selvstændige selskaber. Her vil den kommunale styrelseslov ikke være gældende. De beslutninger, der i dag træffes af Miljø- og Forsyningsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil skulle træffes enten af ejeren på generalforsamlingen eller i selskabets bestyrelse - selskabets overordnede ledelse - som vælges af ejeren på generalforsamlingen.

Såfremt KE forsyningen selskabsudskilles vil politiske udvalg ikke længere have det direkte ansvar for de driftsmæssige forhold i selskabet. Dette ansvar påhviler selskabets direktion og bestyrelse.

Københavns Kommune vil så længe som, den er 100 % ejer af udskilte selskaber have den totale ejerindflydelse i disse. Det betyder, at de politiske udvalg, som også repræsenterer forbrugerne og skatteborgerne via generalforsamlingen udstikker de overordnede rammer og strategier for, hvordan selskabet skal drives og hvilke hensyn der skal vægtes. I selskabets vedtægter kan der f.eks. fastsættes overordnede miljømål og overordnede mål for beskyttelse og servicering af forbrugerne. Disse hensyn skal afvejes ift. de interesser, som skatteborgerne har ift sikring af de københavnske værdier, der er bundet i KE.

Der har traditionelt været politisk fokus på takster, effektiviseringskrav, beskyttelse af værdien af KE´s aktiver, miljø og bæredygtighed, forsyningssikkerhed (herunder sektorplaner og investeringer), forbrugerhensyn, servicestandarder (kundeservice), myndighedsopgaver og planlægning, personalepolitik og medarbejderforhold. Den politiske styring af de nævnte vigtige prioriteringer kan varetages på forskellig vis.

Bestyrelsen kan sammensættes af politikere eller politisk valgte medlemmer, der som forbrugernes og skatteborgernes repræsentanter får indflydelse på de beslutninger som bestyrelsen træffer. Selskabets vedtægter kan formuleres så de fastsætter, at beslutninger som traditionelt besluttes af ejeren på generalforsamlingen forinden endelig vedtagelse her skal forelægges til høring eller til beslutning på udvalgsniveau eller i Borgerrepræsentationen. Det kan tillige fastsættes i vedtægterne at der i visse spørgsmål kun kan træffes endelig beslutning i bestyrelsen, hvis sagen forinden har været hørt i f. eks. Miljø- og Forsyningsudvalget.

Beslutninger af større strategisk betydning for selskabet, som for eksempel salg, partnerskab, strategiske samarbejde og væsentlige ændringer af selskabets formål mm., vil under alle omstændigheder skulle træffes på generalforsamlingen.

Det kan ligeledes bestemmes, at større planer og overordnede strategiske rammer/mål og langsigtede investeringsrammer skal godkendes på generalforsamlingen, samt at forhold som politikerne særligt ønsker at have indflydelse på og følge med i kan afrapporteres løbende i redegørelser.

Københavns Kommune arbejder pt. på en politik om aktivt ejerskab for sine selskabsorganiserede aktiviteter. Udarbejdelse af vedtægter for selskaberne vil naturligt skulle koordineres med dette arbejde.

Hvis Københavns Kommune beslutter at selskabet skal udføre bestemte aktiviteter ud fra f.eks. miljøhensyn, så vil det være bestyrelsens ansvar og direktionens opgave at udføre disse aktiviteter på den mest effektive måde. Ejeren udnævner selv en bestyrelse, som den kan have tillid til vil agere loyalt over for de værdier og mål, som ejeren har besluttet, at selskabet skal styres efter. Ejeren har til hver en tid, mulighed for at afsætte bestyrelsen og afskedige direktionen, såfremt tilliden svigtes.

For eksempel kunne Københavns Kommune på generalforsamlingen stille krav om at badevandet i Svanemøllebugten ikke må være forurenet som konsekvens af KE's håndtering af spildevand. Alternativt kunne kommunen beslutte, at KE ikke må have mere end maksimalt to overløb om året fra overløbskanalen i Svanemøllehavnen.

Takster for vand og afløb skal ifølge lovgivningen godkendes af kommunalbestyrelsen, dette vil også gælde efter en selskabsudskillelse. Det kan i vedtægterne bestemmes at nettariffer for el, varme og gas skal godkendes af et politisk udvalg, men dette er ikke et lovmæssigt krav fordi Energitilsynet i lovgivningen er tildelt en tilsynsrolle på vegne af forbrugerne.

På kundeservicesiden kan kommunen f.eks. stille krav om at kundetilfredsheden minimum skal være på fastlagt niveau i en årligt tilbagevendende kundeanalyse. Alternativt kan kommunen fastsætte at telefonerne i kundeservice skal besvares inden 60 sek.

Som 100 % ejere af KE A/S og netselskaberne vil forbrugerens interesser fortsat skulle varetages af kommunalpolitikerne, dels via de overordnede mål som sættes på generalforsamlingen, dels ved de beføjelser/procedurer som fastsættes i selskabernes vedtægter og dels ved at politikerne enten selv deltager i bestyrelserne eller ved at de udpeger egnede repræsentanter, herunder også repræsentanter af forbrugerhensyn.

 

Miljø, kvalitet og forsyningssikkerhed

Efter en selskabsudskillelse vil det fortsat være kommunalbestyrelsens opgave at vedtage spildevandsplaner, vandforsyningsplaner og fastlægge takster for spildevand og vandforsyning. Disse indebærer forskellige niveauer af forsyningssikkerhed og miljøkvalitet, fordi der her fx besluttes et bestemt vedligeholdelsesniveau for fx spildevandsledninger.

I vedtægterne kan det fastsættes, at selskaberne til enhver tid skal følge den gældende miljøpolitik i Københavns Kommune. Det kan endvidere fastlægges at mere specifikke overordnede miljømål for selskaberne skal forelægges generalforsamlingen til beslutning.

Større planer og overordnede strategiske rammer/mål for forsyningssikkerhed og langsigtede investeringsrammer kan evt. ligeledes besluttes at skulle godkendes på generalforsamlingen.

Det kan også besluttes at miljøforhold og forhold omkring forsyningssikkerhed og andre forhold, som politikerne ønsker at have indflydelse på og følge med i, kan afrapporteres i redegørelser efter nærmere fastlæggelse.

 

Myndigheds- og planopgaver

I dag varetager KE lovpligtige myndigheds- og planlægningsopgaver samt yder bistand til varetagelsen af disse inden for nogle af KE´s forsyningsområder. Da KE er en del af den kommunale forvaltning, kan opgaverne lovligt varetages her.

KE udfører myndighedsopgaver og planlægningsopgaver på vand, afløb og fjernvarme. Der findes ikke kommunale myndighedsopgaver på el og gasområdet. Nedenfor er listet områder hvor KE varetager myndighedsopgaver eller yder bistand til Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat til varetagelse af myndighedsansvaret.

vandforsyningsområdet drejer det sig f.eks. om byggesagsbehandling i forbindelse med vandinstallationer, udarbejdelse af oplæg til vandforsyningsplan, udarbejdelse af kontrolprogram og tilsyn med vandforsyningsanlæg og vandkvalitet.

afløbsområdet er det f.eks. bistand til fremlæggelsen af en spildevandsplan

fjernvarmeområdet drejer det sig om visse dispensationer efter varmeforsyningsloven for fjernvarmetilslutning, bistand i forbindelse med projektgodkendelser efter loven og tilsyn med fjernvarmeforsyningsanlæg

Ansvaret for løsning af myndighedsopgaver kan ikke overlades til et selvstændigt selskab.

Et selvstændigt selskab kan dog yde bistand til den kommunale myndighedsudøvelse efter nærmere aftale med den kommunale forvaltning. Det kan f.eks. dreje sig om bistand i forbindelse med udarbejdelse af en spildevandsplan eller en vandforsyningsplan.

Det er også lovligt at lade et selvstændigt selskab foretage f.eks. overvågning og registrering af praktisk karakter ved et tilsyn, mens selve opgaven med at iværksætte og følge op på tilsyn inden for varme, vand og afløb stadig vil være en kommunal opgave.

Ved en selskabsudskillelse må ansvaret for myndigheds- og planlægningsopgaver flyttes fra KE til andre dele af den kommunale forvaltning, fx til Miljøkontrollen. Det vurderes, at forvaltningen i en vis udstrækning må opruste sine egne kompetencer på forsyningsområderne, for at kunne være en kompetent "bestiller" af f .eks. en spildevandsplan, og for at kunne vurdere udkastet til en sådan. Erfaringer fra andre lignende tilfælde i branchen viser, at der sker en vis oprustning. Bestillerfunktionen vil også kunne suppleres med bistand fra en ekstern konsulent.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har skønnet at KE udfører myndighedsopgaver for i alt 8,5 årsværk, herudover anvendes 1 årsværk til drift og vedligeholdelse af søer og vandløb. Ved en selskabsudskillelse er det vurderet, at der vil være behov for yderligere 1,7 årsværk i kommunen til overtagelse af det overordnede ansvar for opgaverne og til varetagelse af tilsynsfunktioner, der fremover skal varetages som en selvstændig opgave.

Så længe KE er 100 % kommunalt ejet, vil det være nærliggende, at bistand til sagsforberedelse og praktisk udførelse af tilsyn udføres af KE efter nærmere aftale med forvaltningen. KE vil stadig besidde de samme relevante kompetencer efter en selskabsudskillelse. I den udstrækning, at Københavns Kommune sælger de udskilte selskaber eller dele heraf, vil forudsætningerne for at placere opgaver i relation til myndighedsudøvelse i de udskilte selskaber ændre sig. Jo mere kommunen sælger fra jo mere fjerner aktiviteterne i selskaberne sig fra kommunen, og kommunen vil sandsynligvis få behov for at have egne ressourcer til at løse myndighedsopgaverne selv eller søge bistand hos uafhængige konsulenter. 

 

Personaleforhold

I denne model er der ikke konsekvenser for personaleforhold så længe Københavns Kommune er 100 % ejer. Ligesom for de øvrige eksisterende A/S'er i KE's struktur, kan det vedtages at kommunens personalepolitiske retningslinier skal følges, samt at tjenestemænd forpligtes til udlån fra kommunen til A/S'et (som tilfældet er for f.eks. KE Partner A/S).

 

En udfordring som KE har - uanset selskabsudskillelsen - er at sikre at forretningsprocesser, arbejdsgange, kutymer, medarbejderkompetencer, mv. er sammenlignelige med andre selskaber i branchen og med mulige alternative leverandører både for så vidt angår omkostninger og kvalitet. På nogle områder vil der være forhold som f.eks. de kommunale overenskomster og personalepolitiske retningslinier, som der må korrigeres for.

 

Et af midlerne til effektivisering er at benchmarke aktiviteter i forhold til sammenlignelige ydelser fra mulige leverandører eller andre forsyningsselskaber. En af måderne at benchmarke på er at konkurrenceudsætte aktiviteter via offentligt udbud af enkelte aktiviteter. Konkurrenceudsættelse bør dog ikke ske uden behørig hensyntagen til den tid, som det vil tage at forbedre KE's egne processer og udvikling af medarbejdernes kompetencer således, at KE har en reel mulighed for at oparbejde konkurrencedygtighed på opgaverne. For KE Partner har man f.eks. arbejdet med en gradvis konkurrenceudsættelse med 10 % om året.

 

For gas, vand, varme og afløb vil det langt fra være relevant at konkurrenceudsætte alle forsyningsaktiviteter, fordi en række kompetencer vil være kernekompetencer som skal beholdes i selskabets eget regi af hensyn til blandt andet forsyningssikkerheden og en hensigtsmæssig styring af den samlede virksomhed, eller fordi ydelserne rent praktisk slet ikke kan tilkøbes.

 

Der er i dag er godt 400 tjenestemænd og budgetmæssigt fast ansatte på tjenestemandslignende vilkår, som gør tjeneste i den kommunale forvaltningsdel af Københavns Energi. Ved en udskillelse i aktieselskaber vil tjenestemænd m.fl., der nu er ansat i den kommunale forvaltning, være pligtige til at blive udlånt til selskaberne, når disse er 100 % offentligt ejede. Det vil være tilfældet for de tjenestemænd, der er beskæftigede inden for varme-, vand-, afløbs- og gasforsyningen.  Tjenestemændene m.fl. vil ved en total selskabsudskillelse af KE fremover skulle forankres i den kommunale forvaltning og herfra udlånes til selskaberne.

 

Konsekvenser for Københavns Kommunes økonomi

Nedenfor gennemgås de kommunaløkonomiske konsekvenser for Københavns Kommunes økonomi af modellen med fuld selskabsudskillelse. Der vil blive forelagt en indstilling om den konkrete udskillelse, hvor de punkter, der udestår, også vil blive behandlet, jf. blandt andet nedenfor i tabellen. Økonomiafsnittet omfatter ikke virkningen af et evt. frasalg af hele eller dele af elforsyningen. For så vidt angår udskillelse af elforsyningen, er virkningerne også medtaget i modellerne, selv om der allerede er truffet politisk beslutning om at udskille eldelen.

I tabel 1 er de samlede budgetmæssige konsekvenser for kommunen opgjort for en fuld selskabsudskillelse af KE. Tabellen er bygget således op, at den nuværende ramme for Miljø- og Forsyningsudvalget fra budgetforslaget 2005 står øverst som en reference til de ændringer, der indtræder under Miljø- og Forsyningsudvalgets budget (ad 1). Dernæst er de samlede ændringer under Miljø- og Forsyningsudvalgets budget opgjort (ad 2-4), samt ændringer under Økonomiudvalgets budget (ad 5-13). Ændringen under Økonomiudvalgets budget er opdelt således, at effekterne af udskillelse i form af ekstraordinære indtægter og udgifter er opgjort for sig (ad 5-9), mens effekterne der vedrører kommunens gældsafdrag er opgjort for sig (ad 10-13).

Udgifter og indtægter er opgjort på samme måde som ved kommunens budgetlægning. Det vil sige, at merindtægter har et negativt fortegn, mens merudgifter har et positivt fortegn. Et negativt fortegn er således til gavn for kommunen.


Tabel 1

Udskillelse af hele Københavns Energi

Mill. kr. (2005 pl.)

2005

2006

2007

2008

1. Budgetforslag 2005

106,4

40,4

-43,7

-26

    - Rammebelagte områder

53,3

-12,7

-96,8

-79,1

    - Finansposter

53,1

53,1

53,1

53,1

Ændringer i MFU´s budget

 

 

 

 

2. - Korrektion af MFU´s budget for udskillelse

-12,9

33,7

115,7

93

    - Rammebelagte områder

76,7

123,3

205,3

182,6

    - Finansposter

-89,6

-89,6

-89,6

-89,6

3. Myndighedsopgaver note 1

?

?

?

?

4. Fremtidigt rådhusbidrag note 1

?

?

?

?

Påvirkning af budgetposter MFU 2005-2008

-12,9

33,7

115,7

93

Ændringer i ØU´s budget

 

 

 

 

5. Tab ved valørdeling

1,4

1,4

1,4

1,4

5a. Udeblevet kassetræk

125

82

0

0

6. Indfrielse af KE´s nettogæld

-2074

0

0

0

7. KE's betaling af de historiske tjenestemandsforpligtelser

-1617,8

132

86,7

0

8. Fremadrettede pensioner

-15,6

-15,6

-15,6

-15,6

9. Salg af grunde til KE (foreløbigt skøn) note 2

-235

0

0

0

Påvirkning af budgetposter under ØU 2005-2008 ekskl. gældsafdrag

-3789

199,8

72,5

-14,2

10. Samlet påvirkning af ØU og MFU budget

-3801,9

233,5

188,2

78,8

11. Ændring i ekstraordinært afdrag på gælden

3915,4

0,0

0,0

0,0

12. Renteindtægt fra likviditetsmæssig placering af afdrag

-200,1

-198,3

-198,9

-205,2

13. Ændring af KK´s ordinære gældsafdrag

86,6

-35,2

10,7

126,4

Total påvirkning af kommunens økonomi

0,0

0,0

0,0

0,0

Anmærkning til tabellen: + angiver merudgift, - angiver merindtægt
note 1: afklares ifm. den konkrete udskillelsessag
note 2: afklares i en senere indstilling

Ad 1: Budgetforslag 2005 er budgetforslaget for Miljø- og Forsyningsudvalget sådan som det forelå medio august med budgetoverslag for årene 2006-2008. I forbindelse med udskillelsen af KE er både påvirkningerne på ramme og finansposterne relevante eftersom udskillelse påvirker begge områder. Budgettet skal forstås således, at Miljø- og Forsyningsudvalget har en udgift på de rammebelagte områder på 53,3 mill. kr. i 2005, mens der er en udgift på finansposterne på 53,1 mill. kr. i 2005. Samlet er kommunens budgetterede udgift til Miljø- og Forsyningsudvalget 106,4 mill. kr. i 2005, hvilket er summen af udgiften under det rammebelagte område og finansposterne.

For 2006 og årene frem er der udsving i Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme, fordi den påvirkes af tidligere budgetforlig, og fordi der budgettet med udsving i anlægsbehovet.

Ad 2: Ved en udskillelse af hele KE reduceres Miljø- og Forsyningsudvalgets budget samlet med -12,9 mill. kr. i 2005. På det takstfinansierede område falder hele KE´s nettobidrag på 76,7 mill. kr. væk, mens finansposterne reguleres med -89,6 mill. kr. For fremtiden vil der på finansposterne alene være en indtægt på ca. 42 mill. kr. fra de historiske pensionsforpligtelser under el, hvilket betyder at finansposterne reguleres med -89,6 mill. kr.

Ad 3: Myndighedsopgaver vedrører budgetreguleringen for en række myndighedsopgaver, som i dag varetages af KE, men som ved en udskillelse vil skulle varetages af kommunen (jf. særskilt afsnit herom). Myndighedsopgaver vedrører dels opgaver, der fortsat kan finansieres via de takster kommunen opkræver, og opgaver der fremover skal skattefinansieres. Der er endnu ikke fastlagt et endeligt beløb for håndteringen af disse opgaver. Dette vil blive afklaret ifm. den konkrete udskillelsessag.

Ad 4: Ændring af Rådhusbidrag dækker over, at der skal fastsættes et nyt bidrag fra KE til kommunen ved en udskillelse. Ved rådhusbidraget forstås den årlige betaling for en række ydelser fra den skattefinansierede del af kommunen, Rådhuset, som pålægges kommunens takstfinansierede forsyningsvirksomheder. Rådhusbidraget udgør i dag 9,6 mill. kr. årligt, men ved udskillelse ændres disse ydelser, hvorfor rådhusbidragets størrelse skal reguleres i forhold til opgavemængden i kommunen efter en udskillelse.

Ad 5: Tab ved valørdeling fremkommer fordi kommunen via de indgåede bankaftaler går glip af en rentegevinst på betalinger til Elkraft og CTR. Tabet som følge af valørdeling er ikke opgjort selvstændigt for udskillelsen af de enkelte forsyningsarter, da en sådan opgørelse vil være behæftet med en for stor usikkerhed. Tabet udgør samlet 1,4 mill. kr.

Ad 5a: Ved en udskillelse bortfalder et ekstraordinært kassetræk på kommunens kasse på henholdsvis 125 mill. kr. i 2005 og 82 mill. kr. i 2006. Pengene blev bevilliget i foråret 2004 i forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning om at fremrykke en række bevillinger særligt på spildevandsområdet for fx at forbedre badevandskvaliteten i Svanemøllebugten (BR 304/04).

Elforsyningen fik i 2002 og 2003 nogle ekstra indtægter som stammer fra udbytte af E2 samt fra salget af KE vind A/S. Det er i budgetoverslagsårene indarbejdet, at disse midler anvendes til finansiere fremrykningen af investeringerne inden for Københavns Energi.

Eftersom kommunen ved en udskillelse ikke kommer til at betale for fremrykningen af anlægsinvesteringerne optræder det manglende kassetræk i oversigten som en udgift. Udskillelsen af KE betyder dog ikke at det er muligt at lave et kassetræk til andre aktiviteter i kommunen eftersom kassetrækket er bevilliget inden for KE andel af den kommunale kasse.

Det skal understreges, at en eventuel udskillelse af KE i aktieselskaber ikke betyder, at anlægsprojekterne vedrørende Svanemøllebugten mv. bortfalder.

Ad 6: Den foreløbige opgørelse af KE´s samlede nettogæld på ca. 2,1 mia. kr. til kommunen Opgørelse af nettogælden bygger på estimat fra Københavns Energi (31/3 prognosen) over hvad gælden vil være 31. december 2004. Ved en samlet udskillelse af KE vil usikkerheden på fordelingen af gælden på de enkelte forsyningsarter ikke være til stede i forholdet til kommunen.

Ad 7: KE´s samlede historiske tjenestemandsforpligtelse er aktuarmæssigt opgjort pr 1.1.2004. Opgørelsen vil blive opdateret. Fordelingen af de historiske pensionsforpligtigelser fremgår af bilaget til model 2. El har indfriet sine historiske pensionsforpligtigelser overfor kommunen. I beregningen af konsekvenserne af en fuld udskillelse er den budgetterede indtægt på 132 mill. kr. fratrukket indbetalingen til afholdelse af de historiske tjenestemandspensioner. Det er forudsat at KE indfrier den historiske pensionsforpligtigelse på én gang over for kommunen. Mulighederne for at indregne forpligtigelserne i taksterne er i øjeblikket under afklaring hos de relevante myndigheder.

Ad 8: De fremadrettede pensioner dækker over de årlige indbetalinger fra forsyningsvirksomhederne efter en udskillelse. For elforsyningens vedkommende er der ikke tale om en ændring da der allerede sker en indbetaling på 43 mill kr. pr. år.

Fordelingen på de enkelte forsyningsarter fremgår af bilaget under model 2.

Ad 9: Der pågår pt. et arbejde med at opgøre ejerforholdet til på de grunde, der benyttes af KE. Den konkrete udskillelsessag vil indeholde en mere præcis opgørelse af kommunens indtægter fra salg af grunde til KE.

Ad 10: Ved en udskillelse af hele Københavns Energi vil Miljø- og Forsyningsudvalgets og Økonomiudvalgets budget – ekskl. korrektioner for gældsafdraget og rentelettelsen – forbedres med ca. 3,8 mia. kr. i 2005. I de følgende år vil budgetterne være påvirket af det manglende løbende bidrag fra Københavns Energi.

Ad 11: Kommunen opnår samlet en engangsbetaling på ca. 3,9 mia. kr. fra indfrielsen af Københavns Energis gæld, udbetalingen af de historiske tjenestemandspensioner samt indtægter fra salg af grunde.

Ad 12: Samlet vil kommunen få en rentelettelse på den langfristede gæld på 189,5 mill. kr., hvis engangsindtægterne anvendes til gældsafdrag.

Ad 13: Denne post opsamler effekterne af ændringer i forvaltningernes indtægter og udgifter. Heri indgår, at en række betalinger fra KE til kommunen, som kommunen hidtil har anvendt til afdrag på den ordinære gæld, forsvinder, når KE udskilles. Det drejer sig om KE's betaling for historiske og løbende pensionsforpligtelser samt KE's tilbagebetaling af gæld til kommunen. Endvidere indgår bl.a. ændringer i renteindtægterne og rådhusbidrag samt myndighedsopgaver. 

Renteindtægterne påvirkes af, at der pt. er forskel mellem niveauet for kommunens interne rente og niveauet for forrentningen af kommunens langfristede gæld. Da den interne rente pt. er højere end markedsrenten, er der et rentetab knyttet til straksindfrielsen af den del af gælden, der hidtil har været forrentet med den interne rente.

For at den totale påvirkning af kommunens (forvaltningernes) økonomi bliver neutral, er det forudsat, at der skal ske en justering af kommunens udgifter herunder nedsættelse af kommunens ordinære afdrag. Økonomiudvalget vil få forelagt en indstilling herom, når der er truffet beslutning om Københavns Energis fremtidige organisering. Mulige effekter fra ejerskabet af KE, fx udbytter eller salgsprovenu, er ikke inddraget

 

Øvrige økonomiske forhold

Der er en række andre forhold som skal afklares i forbindelse med selskabsudskillelsen i forholdet til Københavns Kommunes økonomi. Det drejer sig bl.a. om håndtering af forpligtigelser i forbindelse med arbejdsskader og håndtering af KE´s bidrag til faste udgifter til forskellige IT systemer. Der vil blive taget stilling til dette i forbindelse med den konkrete udskillelsessag

 

Påvirkning af lånerammen

Københavns Energis udskillelse påvirker kommunens låneramme. Hovedparten af kommunens låneadgang forsvinder således ved en aktieselskabsudskillelse af Københavns Energi. Hvis kommunen anvender provenuet fra Københavns Energis gældsafvikling, betaling af historiske tjenestemandspensioner og salg af grunde til gældsafvikling vil problemet imidlertid ikke opstå. Problemstillingen uddybes neden for.

Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang på forsyningsområdet. En udskillelse af Københavns Energi betyder, at kommunen fremover ikke har låneadgang til forsyningsområderne. Kommunens samlede låneramme i 2005 udgør 1.501 mill. kr., heraf kan 1.269 mill. kr. henføres til låneadgangen gennem forsyningsvirksomhederne.

Ved en udskillelse af hele Københavns Energi i aktieselskaber mister kommunen således 85 pct. af sin nuværende låneadgang. Hvis kun dele af Københavns Energi udskilles i aktieselskaber er det kun låneadgangen for det enkelte forsyningsområde, der forsvinder. Sammensætningen af kommunens låneramme fremgår af tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2 Sammensætning af kommunens låneramme 2005,

 

Mill. kr.

Pct. af samlede låneberettigede udgifter

Låneberettigede udgifter i alt

Heraf

- Vandforsyning

- Gasforsyning

- Elforsyning

- Varmeforsyning

- Spildevand

- Øvrige

1501

 

218

64

267

509

211

232

100

 

15

4

18

34

14

15

Kilde: BF 2005

 

I dag anvendes den del af låneadgangen, der er knyttet til forsyningsarterne under Københavns Energi til refinansiere kommunens langfristede gæld. Den reducerede låneramme betyder, at kommunen vil have mindre låneramme til refinansiering af gæld. Derfor bør kommunens gæld reduceres tilsvarende over en periode.

Behovet for at refinansiere Københavns Kommunes langfristede gæld fremgår af figur 2 nedenfor.

 


Figur 2

Behov for refinansiering og lånerammens størrelse ved en fuld aktieselskabsudskillelse af KE

 

 


 

 

Note: Det ordinære gældsafdrag på ca. 200 mill. kr. er ikke fratrukket de lån, der udløber i kommende år. Økonomiudvalget vil senere foreligge Borgerrepræsentationen en indstilling med oplægget til en revideret gældspolitik, såfremt Københavns Energi udskilles i aktieselskaber.

 

Søjlerne summerer værdien af de lån der udløber de enkelte år. Den horisontale linje er kommunens låneramme efter udskillelsen. I 2005 udløber der fx lån for 561 mill. kr., mens kommunens låneramme er på 232 mill. kr. Det betyder, at der er et refinansieringsbehov på 329 mill. kr. i 2005, der skal dækkes via træk på kommunens likviditet.

Tabellen opgør alene lån, der forfalder frem til 2011. Der vil også efter 2011 være lån, der forfalder til betaling.

Kommunen har ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse alene mulighed for at optage lån, der løber over 10 år. Nogle af de lån, der udløber i de kommende år, er lån optaget med mindre løbetid end 10 år. Det er muligt at udskyde afdragene på disse lån et par år ud i fremtiden. Men en udnyttelse af denne mulighed løser ikke kommunens problem med at refinansiere de lån, der udløber. Det udskyder alene problemet et par år.

En fuld aktieselskabsudskillelse af Københavns Energi forventes (jf. tabel 1) at give kommunen et provenu på 3.915 mill. kr. Hvis gælden afdrages med det beløb kommune modtager i forbindelse med udskillelsen, er der ingen problemer med refinansiere den resterende gæld inden for lånerammen.

Økonomiudvalget vil foreligge Borgerrepræsentationen en indstilling med oplægget til en revideret gældspolitik, såfremt Københavns Energi udskilles i aktieselskaber.

 

Miljøkontrollens budget:

Ved en fuldstændig udskillelse af KE vil det eneste takstfinansierede område i kommunen være affaldsområdet i Miljøkontrollen, der i forslag til budget 2005 har en negativ budgetramme på godt 10 mio. kr. Budgetrammen omfatter jorddeponeringsaktiviteterne på KMC og Prøvestenen og en række aktiviteter, finansieret af affaldsgebyret, som med udgangen af 2003 havde en udlægskonto på 89,5 mio. kr. i forbrugernes favør. En nedbringelse af denne udlægskonto kan fx ske ved at taksterne over en periode fastsættes lavere end udgifterne, hvilket kræver, at der fastsættes en positiv budgetramme.

En del af udlægskontoen vil kunne nedskrives, hvis ejerskabet til de grunde, som i dag benyttes til genbrugspladser, overgår til det takstfinansierede område.

Salget vurderes ikke at kunne vende udlægskontoen fra at være i brugernes til at være i kommunens favør, og kan altså ikke fjerne behovet for, at budgetrammen ændres fra at være negativ til at være positiv. Salget vil imidlertid gøre det muligt at fastsætte budgetrammen til et mindre beløb end det ellers vil være nødvendigt.

Når Miljøkontrollens takstfinansierede budgetramme fortsat er fastsat til et negativt beløb, selv om udlægskontoen er negativ, skyldes det, at Økonomiudvalget løbende har tilkendegivet, at Miljø- og Forsyningsudvalget har skullet betragte det takstfinansierede område under ét og at Miljø- og Forsyningsudvalget derfor har måttet foretaget den fordeling af budgetrammen mellem forsyningsarterne, der blev vurderet som mest hensigtsmæssig. Det har indgået i denne vurdering, at Københavns Energi i en række år har haft store ikke takstfinansierede anlægsinvesteringer som følge af byens udvikling, som udvalget har prioriteret til fordel for en nedbringelse af udlægskontoen på affaldsområdet.

Problemstillingen kan udtrykkes således, at KE har "lånt" budgetrammen af affaldsområdet med det sigte, at Københavns Energi på et senere tidspunkt, når anlægsbehovet atter faldt kunne overføre budgetramme i nogle år til affaldsområdet, således at udlægskontoen kunne nedbringes.

Såfremt Borgerrepræsentationen beslutter at udskille hele Københavns Energi fra den kommunale forvaltning vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen forud for udarbejdelse af budget 2006 finde en løsningsmodel, der håndterer denne problemstilling.

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

I den indstillede model holdes de udførende funktioner samlet i et selskab, herunder også de funktioner, som kunderne er i berøring med idag. Selskabsudskillelsen af vand, afløb, varme og gas kræver derfor ikke i sig selv ændringer i adgangen for og serviceringen af kunder og sætter heller ikke begrænsninger ift. at bevare takstniveauet. Den væsentligste forskel for kunderne vil være indirekte i kraft af at selskabsudskillelsen har til formål at underbygge bedre incitamenter og styring af virksomheden med henblik på øget effektivitet. Øget effektivitet vil betyde at kunderne får mere for hver krone, som KE har i omkostninger, enten i form af lavere takster, bedre serviceniveau eller bedre infrastruktur end i forhold til det nuværende omkostningsniveau.

 

Modellen sikrer en fleksibel håndtering af de gevinster, der måtte følge af kommende effektiviseringer, idet det vil være op til selskabernes ejere (dvs. kommunen) at disponere over disse gevinster. Det vil således kunne besluttes, at gevinster skal tilbageføres til forbrugerne via lavere priser, ligesom det vil kunne besluttes, at gevinsten skal tilfalde kommunen (ejeren) via udbytte og anvendes til skattefinansierede formål.

 

HØRING

Ingen

-

BILAG

Bilag 1: Beskrivelse af de mulige modeller for omorganisering af KE.

 

Peter Elsman                                                          Erik Jacobsen

 

 

 

 


 


Til top