Mødedato: 20.09.1999, kl. 14:15

9-8-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Dagsorden

9-8-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Dagsorden

9-8-99 Miljø- og Forsyningsudvalget: Dagsorden for det 14. møde den 9. august 1999 kl. 14.15-16.15 i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal i udvalgsværelse D, 1. sal vær. 104. 1. Godkendelse af dagsorden 2. Elreformen 3. M 38/99 Forslag til budget 2000 for Miljø- og Forsyningsforvaltningen[#3] 4. M 81/99 Redegørelse om forventet regnskab for 1999 for Miljø- og Forsyningsforvaltningen pr. 20 juli 1999[#4] 5. M 82/99 Overdragelse af opfyldt askeopfyldning ved Amagerværket fra ELKRAFT til Københavns Belysningsvæsen[#5] 6. M 83/99 Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999[#6] 7. M 84/99 Levering af el samt drift og vedligeholdelse af gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg m.m.[#7] 8. M 85/99 Opførelse af hovedtransformerstation i Ørestad[#8] 9. M 86/99 Tillægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen[#9] 10. M 87/99 Ændring af den mellemkommunale udgiftsfordeling for driften af afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland[#10] 11. M 88/99 Vandområdeplan for De Indre Søer i København[#11] 12. M 89/99 Omflytning af forurenet jord på Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen[#12] 13. M 90/99 Orientering om:[#13] a. Indstilling til Borgerrepræsentationen om udpegning af repræsentanter til nævnet vedr. autorisation af gas-, vand og sanitets- og kloakmestre. b. Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen vedr. kommunale virksomheder. c. Svar til Karin Storgaard på spørgsmål om COMET. d. Svar fra Miljøminister Svend Auken på borgmesterens henvendelse om totalt forbud mod brugen af pesticider. e. Metro-byggeriet, - tilladelse til bortledning og reinfiltrering af grundvand ved Søpavillonen 14. Meddelelser fra borgmesteren 15. Eventuelt Lukket dagsorden 16. M 91/99 Omflytning af jord på affaldsdepot 17. M 92/99 Revisionsprotokollat nr. 14/98 18. M 93/99 Revisionsprotokollat nr. 25/98 19. M 94/99 Revisionsprotokollat nr. 26/98 20. M 95/99 Revisionsprotokollat nr. 34/98
3. J.nr. M 38/99 3. behandling af forslag til budget 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender budgetforslag 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender ønskeliste til budgetforslag 2000. RESUMÉ På baggrund af Økonomiudvalgets indkaldelse af budgetbidrag af 26. januar 1999 og udmeldingen af reviderede budgetrammer godkendt af Økonomiudvalget den 22. juni 1999, har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet forslag til budget 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget. Forslag til budget 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget samt forslag til udvalgets ønskeliste er vedlagt denne indstilling. SAGSBESKRIVELSE 1. Baggrund Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 26. januar 1999 økonomiske rammer for udvalg og forsøgsbydele. På den baggrund blev Miljø- og Forsyningsudvalget anmodet om at udarbejde et budgetbidrag indenfor en samlet nettodrifts- og anlægsramme på -340 mill. kr. Efterfølgende er forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomiske vilkår for 2000 afsluttet. Dette har medført en ny rammeudmelding, som blev godkendt på Økonomiudvalgets møde den 22. juni, hvorefter Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme udgør -290,3 mio.kr.. Dette er en forhøjelse af rammen med ca. 50 mio.kr. Institutionerne under Miljø- og Forsyningsudvalget har på denne baggrund udarbejdet et fornyet budgetbidrag. Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetforslag 2000 har været 1. behandlet på udvalgets møde den 12. april 1999 og 2. behandlet på mødet den 20.april 1999. 2. Sagsfremstilling Forskellen mellem den først udmeldte budgetramme på -340.281.000 kr og den nye ramme på -290.318.000 kr., i alt 49.963.000 kr. er detaljeret forklaret i vedlagte bilag 1. Følgende ændringer skal fremhæves: - Levnedsmiddelkontrollens overgang til staten medfører en reduktion i den samlede ramme på 27,214 mio.kr.. - Tilbageføringen af de sparede anlægsinvesteringer på 67,794 mio.kr. betyder, at budgetrammen bliver forhøjet med dette beløb. Forslaget indebærer, at beløbet ikke er tilbageført på præcis de projekter, de blev sparet fra. Der er således fra Miljøkontrollens ønskeliste (bilag til indstillingen vedrørende 2. behandlingen af budgetforslaget den 20. april) optaget et beløb på en nyoprettet investeringsplan for Miljøkontrollen på 17 mio.kr. til rensning af overfladejord i forbindelse med daginstitutioner, offentlige legepladser og lignende. Hertil kommer oprydning/afværgeforanstaltninger på gasværksgrundene. Ligeledes er der fra ønskelisten optaget et beløb på 1 mio.kr. på Miljøkontrollens drift til kontrol af de allerede etablerede afværgeanlæg på affaldsdepoter. Der er ligeledes fra de tilbageførte anlægsmidler indregnet et beløb på 1,5 mio.kr. til en styrkelse af Sekretariatet med 3 personer jfr vedlagte bilag 2. For Københavns Belysningsvæsen's vedkommende er der også som et nyt projekt optaget et beløb på 10,1 mio.kr. som et rammebeløb vedrørende vedvarende energi. Det er tanken, at rammebeløbet skal udmøntes i konkrete projekter i løbet af den kommende tid. Ellers er der til fjernvarmeforsyningen tilbageført de sparede 15 mio.kr. og til Københavns Vand de sparede 23,2 mio.kr.. For sidstnævntes vedkommende er fordelingen på de forskellige projekter dog lidt anderledes end oprindeligt. - Der er optaget et beløb på netto 4,9 mio.kr. til en energipulje, som skal administreres af Miljø- og Forsyningsudvalget og som alle udvalg bortset fra forsøgsbydelene bidrager til. Puljen er på 5 mio.kr. og Miljø- og Forsyningsudvalgets andel er 91.000 kr. Beløbet skal anvendes til energibesparelsesprojekter. - Der er ligeledes indregnet en pesticidpulje på 3 mio.kr. i budgetforslaget, som Miljø- og Forsyningsudvalget skal administrere udmøntningen af. Puljen skal anvendes til merudgifter som følge af stop for brug af pesticider i de forskellige udvalgs områder. - Der er tilført Miljøkontrollen i alt 1 mio.kr. vedrørende 2 DUT-sager. Det drejer sig om bekendtgørelse vedrørende spildevandstilladelser samt ændring af VVM-bekendtgørelsen. Beløbet skal modvirke de merudgifter Miljøkontrollen får i forbindelse med bekendtgørelserne. - Alle øvrige ændringer er tekniske ændringer f.eks. vedrørende pris- og lønfremskrivningen Med baggrund i ovenstående har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet budgetforslag 2000 vedlagt som bilag til nærværende indstilling. Der er heri indføjet de redaktionelle ændringer, som er en konsekvens af ændringerne i budgetrammen. Endvidere er udover allerede omtalte bilag vedlagt investeringsoversigter, takstbilag og revideret ønskeliste til budget 2000. I forbindelse med Miljø- og Forsyningsudvalgets 2. behandling af budgetforslaget den 20. april blev der givet en udførlig redegørelse for ændringer i forhold til det vedtagne budget for 1999. Suppleret med nedenstående oversigt over ændringerne fra 2. behandlingen til nærværende 3. behandling fås et samlet overblik over forskellene fra budget 1999 til budgetforslaget for 2000: Specifikation af rammekorrektionerne: (i 1000 kr) Sekretariatet: 9.404 - Puljer 8.000 - Ændring af prisskøn 83 - Bidrag til energipulje -31 - Husleje -148 - Styrkelse af sekretariatet 1.500 Belysningsvæsnet: 24.382 - Aer 712 - Tilbageførsel af anlæg (varmeforsyning) 15.000 - Tilbageførsel af anlæg (vedvarende energi) 10.094 Miljøkontrollen: 19.659 - Ændring af prisskøn/p-fremskrivning -204 - Bidrag til energipulje -60 - Husleje 923 - DUT-sager 1.000 - Tilbageførsel af anlæg (investeringsplan) 17.000 - Kontrol af afværgeanlæg 1.000 Københavns Vand 23.732 - Tilbageførsel af udskudte anlæg (kloak) 9.200 - Tilbageførsel af udskudte anlæg (vand) 14.000 - Husleje 532 Levnedsmiddelkontrollen -27.214 - Overført til staten Forslag til budget 2000 indebærer herefter følgende netto drifts- og anlægsrammer for institutionerne under Miljø- og Forsyningsudvalget: Oversigt over nettodrifts- og anlægsramme for budgetbidrag 2000, i 1000 kr. Budget 2000- ved 2.-behandlingen 20. april 1999 Rammekor- rektioner Endeligt Budgetforslag for 2000 Miljø- og Forsyningsudvalget -340.281 49.963 -290.318 -Sekretariatet 10.843 9.404 20.247 -Belysningsvæsnet -394.943 24.382 -370.561 -Københavns Vand -42.538 23.732 -18.806 -Miljøkontrollen 59.143 19.959 78.802 -Levnedsmiddelkontrollen 27.214 -27.214 0 BILAG VEDLAGT - Forslag til budget 2000 for Miljø- og Forsyningsudvalget - Investeringsoversigt 2000-2003 for Miljø- og Forsyningsudvalget - Takstbilag for Miljø- og Forsyningsudvalget - Ønskeliste til budget 2000 - 1) Ændringer i Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetforslag for 2000 - 2) Notat om forøgelse af rammen med 1,5 mio. kr. til styrkelse af sekretariatet. Niels JuuI Jensen /Jette Heintz
4. J.nr. M 81/99 Redegørelse om forventet regnskab 1999 for Miljø- og Forsyningsforvaltningen pr. 20. juli 1999 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelse om forventet regnskab 1999 til efterretning. RESUMÉ Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet forventet regnskab 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget. Det forventede regnskab viser en samlet netto mindreudgift på 65,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 1999 SAGSBESKRIVELSE Vedlagt er forventet regnskab 1999 (kalkule) for Miljø- og Forsyningsudvalget med en specificering af forventede afvigelser. Kalkulen er udarbejdet på baggrund af faktisk forbrug i 2. kvartal af 1999. Der forventes en samlet forbedring (mindreudgift/merindtægt) i forhold til korrigeret budget 1999 for Miljø- og Forsyningsudvalget på 65 mio. kr. Den samlede forbedring i forhold til korrigeret budget 1999 er fordelt mellem institutionerne som vist i tabel 1. Tabel 1. Forventet regnskab 1999 (mio. kr.) Korrigeret budget 1999 Forventet regnskab 1999 Afvigelse* Sekretariatet 11,7 11,7 0,0 Belysningsvæsnet (KB) -364,4 -442,3 77,9 Københavns Vand -20,7 -4,7 -16,0 Miljøkontrollen 79,3 76,2 3,1 Levnedsmiddelkontrollen 27,9 27,9 0 I alt -266,2 331,1 65,0 * - angiver merudgift/mindreindtægt I vedlagte oversigt over forventet regnskab er den samlede afvigelse specificeret på de enkelte områder. I hovedposter er den forventede afvigelse sammensat som følger: - Mindre nettoindtægt i Københavns Belysningsvæsen vedr. gassalg på 5,5 mio. kr., grundet lavere salg af gas end forventet. - Netto merindtægt i Københavns Belysningsvæsen vedr. el på 17,8 mio. kr., sammensat af diverse afvigelser i indtægter og udgifter (se specifikation). - Netto merindtægt i Københavns Belysningsvæsen vedr. varme på 33,3 mio. kr., hovedsageligt pga. mindreudgift som følge af lavere effektafgift betaling til CTR. - Mindreudgift på 3 mio. kr. i Københavns Vand vedr. vandforsyningen, hovedsageligt som følge af besparelser i lønbudgettet svarende til 11 stillinger. - Merudgift i Københavns Vand på 17 mio. kr. vedr. kloakforsyning, primært grundet øget bidrag til Lynettefællesskabet som følge af etablering af nye røggasanlæg. - Mindreudgift i Miljøkontrollen vedr. flytning af genbrugsstationen på Vermlandsgade, beløbet vil blive søgt overflyttet til år 2000. De forventede afvigelser på forsyningsområderne vil påvirke mellemværendet mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, således der sker en øget nedbringelse af kommunens nettotilgodehavende i 1999. BILAG Oversigt over forventet regnskab, 1999, juli 1999. Niels Juul Jensen /Jette Heintz
5. J.nr. M 82/99 Overdragelse af opfyldt flyveaskedepot ved Amagerværket fra ELKRAFT til Københavns Belysningsvæsen INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender overdragelsen af et opfyldt flyveaskedepot ved Amagerværket fra ELKRAFT til Københavns Belysningsvæsen. RESUMÉ I 1992 blev der indrettet et depot for flyveaske fra Belysningsvæsnets værker i et område ved Amagerværket ud mod Øresund. ELKRAFT har haft ansvaret for depotets etablering og opfyldning. Depotet på 71.000 m2 er nu fyldt op, og det foreslås overført til Københavns Belysningsvæsen. SAGSBESKRIVELSE For at skaffe plads til deponering af flyveaske fra de kulfyrede kraftvarmeværker i København søgte ELKRAFT om tilladelse til etablering af et depot i et område i Øresund ud for Amagerværket. I 1986 fik ELKRAFT miljøgodkendelse af Hovedstadsrådet og i 1992 godkendte Miljøkontrollen et revideret projekt. Depotet, som blev etableret i 1992, er vist på bilag 1. Det har et rumfang på 575.000 m3 og dækker et areal på 71.000 m2. Mod Øresund er etableret en dobbelt spunsvæg. Efterhånden som depotet er fyldt op, er det overskydende vand under løbende kontrol for forurening ledt ud i Øresund. Da projektet blev udarbejdet, var det et stort problem at skaffe plads til deponering af den flyveaske, som fremkommer fra de kulfyrede værkers elfilter. Det er siden lykkedes at genanvende størstedelen af flyveasken til beton- og cementfremstilling. I dag er al flyveaske fra Amagerværkets tre blokke godkendt (certificeret) til brug for betonfremstilling. ELKRAFT har haft ansvaret for depotets etablering og drift. Den 1. januar 1993 ændredes ELKRAFT´s regler, således at depoter med restprodukter inden for andelshavernes (Sjællandske Kraftværker og Belysningsvæsnet) område skulle overføres til værkerne. Med henblik på at fastholde en enkel og sikker organisering af miljøansvaret blev det imidlertid aftalt, at depotet først skulle overtages af Københavns Belysningsvæsen, når det var fyldt op. ELKRAFT har med brev af 1. december 1998 anmodet Miljøkontrollen om at overføre miljøgodkendelsen af depotet til Belysningsvæsnet, idet depotet var færdigopfyldt. Belysningsvæsnet har med brev af 18. juni 1999 anmodet Miljøkontrollen om overdragelse af ansvaret for overholdelsen af vilkårene i miljøgodkendelsen. Miljøkontrollen har i skrivelse af 20. Juli 1999 bekræftet, at miljøgodkendelsen er overført til Belysningsvæsnet. Hele arealet er i foråret 1999 dækket med et lag ikke støvende materiale i henhold til miljøgodkendelsen. På arealet er opført en askesilo og et gipslager, og der vil blive opført et ammoniaklager. Endelig vil en del af området blive inddraget til lagerplads. Økonomi De hidtidige omkostninger ved depotet er afholdt af ELKRAFT, og det overdrages til Belysningsvæsnet uden betaling. De fremtidige omkostninger ved drift og vedligeholdelse af området vil blive optaget i Belysningsvæsnets budget. Bilag vedlagt Bilagt 1. Placering af flyveaskedepotet fra Miljøkontrollens Miljøgodkendelse fra 1992. Niels Juul Jensen / Ole Bilde
6. J.nr. M 83/99 Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager nærværende status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999 til efterretning, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ I vedlagte "Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999" gives en status for tilslutningen af fjernvarmekunder pr. 1. januar 1999 samt en orientering om Varmeforsyningens virksomhed gennem de seneste to år. Tilslutningen af kunder følger planerne, og med udgangen af 1998 mangler der kun mindre udbygninger på hoved- og fordelingsledningsnettet for fjernvarme. Alle bebyggede områder i Københavns Kommune kan nu forsynes med fjernvarme med rimelig kort varsel. Med olieprisernes fald i løbet af 1998 og de forøgede afgifter til staten er fjernvarmens konkurrenceevne elimeneret. Dette er uheldigt, fordi der nu primært mangler at blive tilsluttet ejendomme, hvor ejerne endnu ikke har besluttet sig for at skifte til fjernvarme af økonomiske årsager. I efteråret 1998 blev tilskudsordningen til installation af centralvarme i ejendomme uden centralvarme forbedret. Dette har øget interessen for installation af centralvarme i de 17.000 boliger, som er uden denne opvarmningsform. Ændrede regler for beregning af afgifter på fjernvarme betyder, at der ikke er økonomisk baggrund for en hurtig konvertering af fjernvarmenettet for damp til et tilsvarende net for varmt vand. Konverteringen foretages derfor kun, hvor ledningerne er uegnede til fortsat drift, eller hvis forsyningen til kunderne bliver vanskelig eller umulig, og konverteringen forventes derfor først afsluttet omkring 2025. Der er ikke foretaget udbygning af de dampforsynede områder. Tilslutning af ny kunder i disse områder sker via damp/vand vekslerstationer, så kunderne slipper for at investere i dyre dampanlæg til deres egen varmecentral. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I henhold til § 10 i varmeforsyningsloven påhviler det kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal Københavns Belysningsvæsen hvert andet år forelægge Borgerrepræsentationen en redegørelse om udviklingen i tilslutningen. I overensstemmelse hermed fremlægges Belysningsvæsnets status for tilslutningen pr. 1. januar 1999, og samtidig gives der en orientering om de væsentligste dele af Varmeforsyningens virksomhed i de seneste to år. Den godkendte status skal fremsendes til Energistyrelsen Den forrige redegørelse pr. 1. januar 1997 blev forelagt i Borgerrepræsentationens møde den 20. marts 1997 og taget til efterretning i mødet den 28. august 1997 (BF. 1997, s. 657-65 og s. 2150-51). Uddybning af indstilling Se vedlagte "Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999". Energistyrelsen har ønsket standardskemaer udfyldt i forbindelse med redegørelsen. Skemaerne er vedlagt. BILAG VEDLAGT "Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999". Energistyrelsens standardskemaer i forbindelse med redegørelsen.(Fremlægges på udvalgsmødet). Redegørelse for fjernvarmens konkurrenceevne i forhold til opvarmning med olie. Niels Juul Jensen / Ole Bilde
7. J.nr. M84/99 Levering af el samt drift og vedligeholdelse af gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg m.m. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at der indgås en 3-årig kontrakt med Bygge- og Teknikforvaltningen, hvorefter der fra den 1. januar 2000 leveres elektricitet til gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg m.m. i Københavns Kommune samt drift og vedligeholdelse af gadebelysningsanlæg i de samme 3 år mens aftalen kun dækker drift og vedligeholdelse af trafikreguleringsanlæg i år 2000. RESUMÉ Gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg ejes i Københavns Kommune af Bygge- og Teknikforvaltningen. Etablering samt drift og vedligeholdelse af anlæggene er gennem mere end 100 år udført af Københavns Belysningsvæsen, idet anlæggenes etablering er tæt knyttet til Belysningsvæsnets forsyningsanlæg bl.a. ved at der i stor udstrækning er anvendt samme master til ophængning af lyskilder og forsyningsledninger. Den netop vedtagne energireform kræver aktiviteter som dem Belysningsvæsnet udfører for Vej & Park udskilt i et særligt selskab. For at opretholde en driftsikkerhed og for at få omlægningen gennemført på en god måde for de 35 personer, der er involveret i området, har der fra Københavns Belysningsvæsens side været et ønske om at opnå en flerårig aftale. Dette vil gøre det muligt at aktiviteten på området sammenholdt med personaleantallet kan tilpasses over en årrække. SAGSBESKRIVELSE Energireformen kræver at aktiviteter som tidligere er udført af distributionsselskaberne, men som ikke er en direkte aktivitet relateret til elforsyningsvirksomheden, udskilles. Det vurderes at de arbejder som Belysningsvæsnet udfører for Bygge- og Teknikforvaltningen i relation til gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg m.m. , som ejes af Bygge- og Teknikforvaltningen, falder indenfor denne gruppe. Etablering samt drift og vedligeholdelse af anlæggene er gennem mere end 100 år udført af Københavns Belysningsvæsen, idet anlæggenes etablering er tæt knyttet til Belysningsvæsnets forsyningsanlæg bl.a. ved at der i stor udstrækning er anvendt samme master til ophængning af lyskilder og forsyningsledninger. Belysningsvæsnet har gennem årene udviklet og tilpasset såvel personale som materiel for at kunne løse opgaven, at etablere og vedligeholde et energieffektivt og til enhver tid tidssvarende belysningsanlæg i landets hovedstad. Også trafikreguleringsanlæggenes energieffektivitet er en aktivitet, der løbende har været under observation. Belysningsvæsnets udgifter i forbindelse med arbejder for Vej & Park samt betalingen for de kWh der medgår til gadebelysnings- og trafikanlæg, afholdes af Vej & Park efter regning fra Belysningsvæsnet. Belysningsvæsnets udgifter til arbejder på gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg skal afholdes af Vej & Park, hvorfor der gennem årene har været en løbende dialog mellem Vej & Park og Belysningsvæsnet ved Elforsyningen for at få fastlagt såvel omfanget af nyanlæg som niveauet af eftersynsarbejderne. Herefter har Bygge- og Teknikforvaltningen søgt Borgerrepræsentationen om den nødvendige bevilling for at de aftalte aktiviteter kan gennemføres. Herudover har Bygge- og Teknikforvaltningen årligt ansøgt om en bevilling til dækning af udgiften til elektricitet til såvel gadebelysning som trafiksignaler. Udgiften er et resultat af den installerede effekt, brændetimer samt den af Borgerrepæsentationen besluttede tarif for gadebelysning som i forbindelse med den årlige budgetbehandling indstilles af Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Det samlede energiforbrug til gadebelysning- og trafikreguleringsanlæg m.m. er mere end 20 Gwh pr. år, hvorfor det i forbindelse med det forestående frie elmarked vil være ønskeligt at have vished for at forbruget fortsat købes af Belysningsvæsnet. Dette sammenholdt med overvejelser i Vej & Park om en udbudsrunde omkring drift og vedligeholdelse af anlæggene i samme periode, hvor der i Belysningsvæsnet skal foretages andre ret omfattende omlægninger, gjorde det ønskeligt at opnå en periode hvor alle kunne tilpasse sig den nye situation. Den aftale der med forbehold for Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse er indgået mellem Bygge- og Teknikforvaltningen / Vej & Park og Belysningsvæsnet / Elforsyningen giver således sikkerhed for energileveringen i en 3-årig periode samt drift og vedligeholdelse af gadebelysningsanlæg i den samme periode i hvilken vedligeholdelsesniveauet reduceres. Endvidere indeholder aftalen drift og vedligeholdelse af trafikreguleringsanlæg i år 2000, en aftale som vil kunne forlænges. Den 3-årige kontraktperiode vil gøre det muligt at opretholde en driftsikkerhed og tilpasse behovet for medarbejdere og materiel. Samtidig vil de 35 personer, der p.t. er beskæftiget på området, kunne gennemføre effektiviseringer og således blive mere konkurrencedygtige. Dette giver Elforsyningen gode muligheder for at bevare arbejdet, såfremt dette senere måtte blive udbudt. ØKONOMI Forslaget forventes ikke at påvirke Belysningsvæsnets økonomi, idet reduktionen i betalingerne fra Bygge- og Teknikforvaltningen er et udtryk for en effektivisering af arbejdsindsatsen samt en faldende betaling for forbrugte kWh som en følge af Belysningsvæsnets generelle prisnedsættelser. Kontrakten vil over den treårige periode give Belysningsvæsnet en indtægt på ca. 110 mio. kr. BILAG Kontrakt, Drift og Vedligeholdelse af gadebelysnings- og trafikreguleringsanlæg m.m. Niels Juul Jensen / Ole Bilde
8. J. nr. M 85/99 Opførelse af hovedtransformerstation i Ørestad INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 101 mio. kr. til opførelse af en ny hovedtransformerstation i den nye Ørestad og etablering af kabelforbindelser til forsyning fra Amager koblingsstation ( station og kabelforbindelser klar til drift ved årsskiftet år 2001/2 ), og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ For at sikre elforsyningen til den kommende Ørestad billigst muligt foreslås en kapitalbevilling på 101 mio. kr. til en 30 kV hovedtransformerstation i Ørestad med en driftskapacitet på 20 MVA (megavoltampère) og 2 stk 30 kV kabelforbindelse til Amager Koblingsstation til delvis dækning af elforsyningen i Ørestad. Det er økonomisk fordelagtigt at påbegynde opførelse af stationen allerede nu i samarbejde med Ørestadsselskabet, inden området bliver bebygget. Samtidig sikres den optimale placering af transformerstationen. De kortsigtede stigninger i elbelastningen i Ørestad forsynes fra den eksisterende Sundbyvester Transformerstation, som imidlertid ikke har kapacitet til at dække forsyningen til hele Ørestad på lidt længere sigt (a. 2 år). Den ny hovedtransformerstation, som i første udbygning foreslås bestykket med 1 driftstransformer og 1 reservetransformer, forventes ifølge den seneste prognose for belastningsudviklingen i området at kunne dække effektbehovet i de næste 5 år. For at sikre en hurtig og billig udvidelsesmulighed på længere sigt ( ca. 5 år fra nu ), vil hovedtransformerstationen blive udført med plads til endnu to driftstransformere, som hurtigt vil kunne installeres, såfremt der bliver behov for det. Baggrund Beskrivelse af den etablerede forsyningsstruktur på Amager. Den elektricitet, som forbruges i København, produceres på Belysningsvæsnets 3 kraftvarmeværker Amagerværket, H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. Elproduktionen fordeles via 132 kV nettet til Belysningsvæsnets nuværende 6 stk. 132 kV ( 132000 V ) koblingsstationer. Koblingsstationerne, forbindelserne til Frederiksberg og NESA samt det af Elkraft etablerede net ( Hovedstadsprojektet ) er vist på bilag A. Amager forsynes fra koblingsstationen på Amagerværket, Amager Koblingsstation på Gyldenrisvej, og i løbet af sommeren 1999 også fra Kastrup Koblingsstation ved Lufthavnen. Koblingsstationerne forsyner 30/10 kV transformerstationerne via 3 - 4 stk. 30 kV kabler pr. station. 30/10 kV transformerstationerne på Amager med tilhørende 30 kV kabler, er vist på bilag B, hvor også Ørestaden Transformerstation er medtaget. 30/10 kV transformerstationerne forsyner via 10 kV kabelforbindelser et stort antal 10/0,4 kV transformerstationer, som på 400/230 V niveau har forbindelse til de enkelte forbrugere. Der er således, rent elektrisk, lang vej - og mange spændingsniveauer - mellem produktion og forbruger. De mange spændingsniveauer er nødvendige fordi overførsel af en given energimængde over en bestemt strækning kan effektueres med mindre tab og mindre spændingsfald jo højere overføringsspænding, der benyttes. Når overføring af en given energimængde mellem to knudepunkter i nettet planlægges, vælges overføringsspændingens størrelse som den økonomisk optimale, under hensyntagen til overføringsafstande, tab, og spændingskvalitet. Hvis overføringsafstandene ved et givet spændingsniveau bliver for store, giver dette,foruden forøgede nettab, anledning til belastningsafhængige spændingsvariationer hos forbrugerne, som i størrelse afhænger af forskellen mellem døgnets maksimum - og minimumsbelastning på overføringen. Da forsyningsspændingen hos kunderne ifølge normerne for spændingskvalitet skal ligge inden for visse grænser, er det vigtigt, at forbruger og forsyningspunkt ikke ligger for langt fra hinanden. Koblingsstationen på Amagerværket dækker belastningen på den nordlige del af Amager. Effekten fordeles i dag via 30 kV kabler til Renseanlæg Lynetten, Amagerforbrænding og AGA (producent af flaskegas, ilt, brint m.v.) samt til områdets 2 stk. 30/10 kV transformerstationer:Amagerstrandvej og Kløvermarken. Amager Koblingsstation dækker belastningen på den sydlige del af Amager. Effekten fordeles i dag via 30 kV kabler til Bellacentret og Lufthavnen samt til områdets 4 stk. 30/10 kV transformerstationer: Amager, Kastrup, Sundby og Dragør. Kastrup Koblingsstation, som er under idriftsættelse, skal forsyne Banestyrelsens kørestrømsanlæg, Øresundsforbindelsen og overtage forsyningen af Lufthavnen fra Amager- og Kastrup transformerstationer. De Fysiske forhold i Ørestad For at sikre den optimale placering af transformerstationen i den centrale del af Ørestad er det vigtigt, at stationen indgår i planlægningen tidligst muligt. På et møde den 11. juni 1999 med deltagelse af Belysningsvæsnet, Ørestadsselskabet, Rambøll og ARKKI orienterede Ørestadsselskabet om byplanlægningen for Ørestaden. Ørestadsselskabet arbejder med et koncept, hvor forskellige tekniske faciliteter integreres i samme bygninger. Belysningsvæsnets kommende transformerstation planlægges indbygget i et parkeringshus evt. med R 98 (affaldssorteringsanlæg) som nabo. Bygningen påtænkes placeret på arealet mellem Center Boulevard og Slusevejs forlængelse, som i lokalplansforslaget betegnes City NV. Belastningsforhold i Ørestad I begyndelsen af 1997 godkendte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling til etablering af en koblingsstation ved Københavns Lufthavn (BR 1997 s298-302,632-35). Heri er fremhævet de mange nye aktiviteter, der er igangsat i København, og som vil give et øget behov for elforsyning. Specielt er elforsyningsstrukturen på Amager beskrevet og den kommende Ørestads effektbehov er anslået til 30 - 50 MVA. Som beskrevet i Københavns Kommuneplan 1997, vil Ørestad kunne rumme ca. 10.000 boliger og 50.000 arbejdspladser. Den forventes udbygget i etaper over 30 år. Ørestad er prioriteret udviklingsområde, når Metroen inklusive kontrol- og vedligeholdelsescentret er idriftsat, og Øresundsbanen og den faste forbindelse til Sverige er åbnet. I dag er der flere virksomheder og offentlige institutioner, der har købt grunde i Ørestad, og flere vejstrækninger er og vil blive anlagt inden udgangen af år 2001. Endvidere forventes flere elforbrugende anlæg - til bl.a. regnvands- og kloakpumpestationer, til pumpestationer og renseanlæg ved kanaler og vandområder, og til almindelig vej- og stibelysning - at være i brug ved udgangen af år 2001. Nordlige del af Ørestad, Sundby transformerstation De kortsigtede stigninger i elbelastningen fra den nordlige del af Ørestad med bl.a. Universitetet, NCC Rasmussen & Schiøtz og Rigsarkivet, som skal forsynes fra den eksisterende Sundbyvester Transformerstation, forventes at give følgende belast-ning i vinteren år 2001/02: Enkelkundelast 8,8 MVA (Metroen og Rigsarkivet) Områdelast 7,1 MVA (Øvrige kunder udover enkeltkunder) Belastningsstigning i alt: 15,9 MVA Max. last år 1998/99 26,0 MVA (normal vinter) Tillæg for streng vinter 3,0 MVA Forventet max. last 44,9 MVA Sundbyvester Transformerstations driftskapacitet er 40 MVA. Øvrige del, ny transformerstation De kortsigtede stigninger i belastningen i den øvrige del af Ørestad fra Bella Centret til Kalvebod Sti med bl.a. Telia A/S, Ferring A/S, TK Foras og Steen & Strøm, som skal forsynes fra den foreslåede nye hovedtransformerstation i Ørestad, forventes at give følgende belastning i vinteren år 2003/04: Enkeltkundelast og områdelast er her vurderet sammenlagt til: Max. last år 2003 21,2 MVA (normal vinter) (last fra år 2001 - 2003) Tillæg for streng vinter 1,4 MVA Forventet max. last 22,6 MVA Forslag til udbygning Til dækning af denne belastning foreslås etableret en ny transformerstation, Ørestad Transformerstation med en driftskapacitet på 20 MVA. Det fremgår, at begge hovedtransformerstationer kan blive overbelastet ved en streng vinter, idet driftskapaciteterne overskrides, men da belastningsstigningerne er skønnede, kan denne mindre teoretiske overbelastning accepteres. Overskrides driftskapaciteterne engang i fremtiden, skal der foretages en udbygning, som beskrevet nedenfor. Stationen opføres i overensstemmelse med Ørestadsselskabets planlægning indbygget i et parkeringshus i Ørestad City NV. Stationens areal, skal være på ca. 2000 m 2 ( 1000 m 2 kælder og 1000 m 2 stueetage). På grund af indbygningen i parkeringshuset udføres stationen bygningsmæssigt som en fuldt udbygget transformerstation (3 driftstransformere, 1 reservetransformer og 4 stk. 10 kV fordelingsanlæg mv.) med alle nødvendige kabeltracéer i jord uden for selve bygningen. Fra starten bestykkes stationen kun med én driftstransformer, én reservetransformer og 2 stk. 10 kV sektioner. Når/hvis der opstår behov for en fuldt udbygget transformerstation, vil den kunne etableres hurtigt og med lave omkostninger. Økonomi Den samlede udgift til etablering af den nye hovedtransformerstation med det ovenfor beskrevne omfang og indhold er opgjort til 101 mio kr. Anlægsudgiften fremkommer således: Køb af grund 4.000.000 kr. Arealindretning og bygningsarbejder 24.700.000 kr. Elektriske anlæg 16.900.000 kr. Kabelanlæg 3.500.000 kr. Entreprenørudgifter og montagearbejder; Elektriske anlæg 2.800.000 kr. Nedgravning af kabler, entreprenørudgifter m.v 31.500.000 kr. Uforudseelige udgifter 6.100.000 kr. Projektering og tilsyn 11.500.000 kr. I alt 101.000.000 kr. Udgifter på i alt 24,7 mio kr til arealindretning og bygningsarbejder dækker: - byggemodning - råhusentreprise - bygningsinstallationer - terrænarbejder efter byggeri Udgifter på i alt 16,9 mio kr til elektriske anlæg dækker indkøb og opstilling af 30/10 kV transformere, 10 kV koblingsanlæg samt diverse hjælpeanlæg. Udgifter på i alt 3,5 mio kr til kabelanlæg dækker indkøb af 30 kV kabler, men ikke nedlægning af disse. Endvidere er medtaget indkøb af interne 10 kV kabler mellem 30/10 kV transformere og 10 kV koblingsanlæg. Udgifter til nedlægning af kabler og entreprenørudgifter m.v. på i alt 31,5 mio kr vedrører gravearbejde m.v. i forbindelse med nedlæggelse af kabelanlægget. Der skal i alt nedgraves ca. 10 km kabel, som erfaringsmæssigt koster fra 3.000 kr pr meter kabel. Projekterne gennemføres ved EU-udbud eller udbydes i licitation. Anlægsudgiften er baseret på prisniveauet pr. 1. april 1999 og regnes at komme til udbetaling således: 1999 15.000.000 kr. 2000 31.000.000 kr. 2001 50.000.000 kr. 2002 5.000.000 kr. I alt 101.000.000 kr Udgiften for 1999 er indeholdt i investeringsoversigt 1999-02 under kontonummer 01.22.02.3.67. Kassemæssig dækning for de efterfølgende år vil blive søgt optaget på konto 01.22.02.3.67 på investeringsplanerne for disse år. BILAG VEDLAGT Bilag A: Principskitse over koblingsstationerne, forbindelserne til Frederiksberg og NESA og ELKRAFT's forsyningsnet. Bilag B: 30/10kV transformerstationerne på Amager med tilhørende 30kV kabler. Niels Juel Jensen / Ole Bilde
9. J.nr. M 86/99 Tillægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til dækning af merudgifter til behandling af forurenet jord i bevillingen fra 1996 til udførelse af foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen gives en tillægsbevilling på 8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,8 mio. kr. til Københavns Vand, at bevillingen ajourføres fra 1996 til 1999 priser, at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Den 24.10.1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling på 142 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 50 mio. kr. til et projekt til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen. Den samlede udgift kan nu i 1999-prisniveau anslås til at stige med 18 mio. kr. til i alt 160 mio. kr. og indtægten vil stige med 6,8 mio. kr. til i alt 56,8 mio. kr. svarende til Frederiksberg Kommunes andel på 35,5 pct. Den reelle merudgift andrager ca. 8 mio. kr. til dækning af væsentligt højere udgifter end forventet til håndtering af såvel forurenet jord som ren jord. I lyset af den store bevilling findes det hensigtsmæssigt samtidig at ajourføre bevillingen til 1999-prisniveau, hvilket indebærer en - teknisk - forhøjelse af bevillingen med 10 mio. Merudgiften finansieres ved kompenserende besparelser på Kloakforsyningens investeringsramme. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I vandområdeplanen "Københavns vandområder, delplan havn og kyst", som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. april 1993, er vandkvaliteten i Sydhavnen udlagt med generel målsætning. Målsætningen indebærer, at Sydhavnens dyre- og planteliv skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandsudledning, og der skal være gode hygiejniske forhold. Da målsætningen for vandområdet ikke er generelt opfyldt, bevilgede Borgerrepræsentationen den 24.10.1996 (BF 1996, s. 2131-35 og 2779-83), 142 mio. kr. til en række foranstaltninger, som har til formål at nedbringe mængderne af opspædt regn- og spildevand, som under regn udledes til havnen fra kloaksystemet. Frederiksberg Kommune deltager i betaling af udgifterne, idet en del af deres kloaksystem er tilsluttet det københavnske kloaksystem. Frederiksberg Kommunes andel vil være 35,5 %, hvilket er baseret på fordelingen af vandmængder fra de to kommuner. Projektet, som er under udførelse, består i store træk af en hjælpeledning i Sønder Boulevard mellem Halmtorvet og Sigerstedgade, et underjordisk bassin på 15.000 m3 beliggende ved H.C. Ørstedsværket samt omdannelse af 2 eksisterende hjælpeledninger i Kalvebod Brygge til bassiner. Projektet forventes færdiggjort ved udgangen af dette år. Uddybning af indstilling I projektet indgår opgravning og deponering af meget store jordmængder. Efter bevillingen blev givet i 1996 er der sket en ændring af reglerne for håndtering af opgravet jord i Københavns Kommune. I februar måned 1997 formulerede amterne på Sjælland incl. Københavns og Frederiksberg Kommune i fællesskab regler for bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland. Det overordnede mål hermed er, at forurenet jord håndteres og bortskaffes optimalt under hensyntagen til beskyttelse af vores grundvandsressourcer og arealanvendelse. På grundlag af reglerne er der indgået en aftale med Miljøkontrollen om jordhåndteringen. Aftalen har medført en væsentlig forøgelse af prøvetagning og analyser af den opgravede jord i modsætning til tidligere praksis, hvor der kun blev reageret på synlige og/eller lugtbare tegn på forurening. Under arbejdets udførelse er der fundet større mængder forurenet jord, end hvad der kunne forventes udfra de forundersøgelser og erfaringer med forurenet jord, der i foråret 1996 lå til grund for udarbejdelsen af kapitalbevillingen. Det var endvidere aftalt med Miljøkontrollen, at en del af den forurenede jord måtte genanvendes ved tilfyldningen over rørene. På grund af den våde sommer i 1998 blev meget af jorden så blød, at den ikke kunne komprimeres tilstrækkeligt til at den kunne genanvendes. Den forurenede jord måtte derfor køres til deponering til en meget højere pris, end hvis den kunne have været genanvendt. I de direkte anlægsomkostninger var oprindeligt indbygget en skønnet udgift til forurenet jord på 3,8 mio. kr. samt afsat 5 mio. kr. til mulige ekstraudgifter i forbindelse med forurenet jord. Efter ca. 90% af jordarbejdet er udført, må det nu forventes, at de samlede udgifter til jordhåndteringen vil blive på ca. 18,3 mio. kr., d.v.s 9,5 mio. kr. mere end de afsatte beløb. 1,5 mio. kr. vil kunne findes i det rådighedsbeløb, som i den oprindelige bevilling var afsat til uforudsigelige ekstraarbejder, men for at kunne udføre projektet som planlagt, vil det være nødvendigt at tilføre projektet yderligere 8 mio. kr. på grund af den dyrere jordhåndtering. I lyset af bevillingens størrelse (142 mio. kr.) findes det hensigtsmæssigt samtidig at foretage en prismæssig ajourføring af bevillingen. Bevillingen er givet i januar 1996 prisniveau, og der er i forhold til prisniveau januar 1999 sket en prisstigning for bygge- og anlægsarbejder på i alt 8,5 procent. En prismæssig ajourføring af bevillingen indebærer dermed en forhøjelse med 10 mio., idet der samtidig er taget hensyn til at der allerede er afholdt 105 mio. kr. Ændringen er alene en teknisk tilpasning, der normalt ellers ville blive regnskabsforklaret, og indebærer ingen aktivitetsmæssig ændring. Indtægtsbevillingen fra Frederiksberg kan på samme måde opgøres til en forøgelse med ca. 2,8 mio. kr. som følge af den forøgede forurening af jorden samt ca. 4 mio. kr. som prismæssig ajourføring. Frederiksbergs samlede andel udgør herefter 56,8 mio. kr. svarende til 35,5 pct. af 160 mio. kr. Økonomi Der er af bevillingen i 1997 afholdt 15,9 mio. kr., i 1998 74,6 mio. kr. og i 1999 ca. 15 mio. kr. Projektet forventes at blive afsluttet i 1999. Nettoudgiften på 11,2 mio. kr. finansieres i henhold til "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyningen" over vandafledningsbidraget. Der anvises dækning indenfor Kloakforsyningens samlede investeringsramme ved kompenserende besparelser. Københavns Kommunes andel af prisreguleringen på netto ca. 6,2 mio. kr. er løbende indarbejdet i Kloakforsyningens anlægsbudget. Det resterende nettobeløb på ca. 5 mio. kr. vil i 1999 blive dækket ind ved udskydelse af en del af de arbejder, der i 1999 var planlagt udført på bevillingsprojektet på 28,5 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup Sø til år 2000. Høring Kapitalbevillingsforslaget har været forelagt Frederiksberg Kommune som har tiltrådt forslaget, herunder udgiftsfordelingen. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
10. J.nr. M 87/99 Ændring af den mellemkommunale udgiftsfordeling for driften af afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland INDSTILLING Miljø- og forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder forslaget om ændring pr. 1. januar 2000 af den mellemkommunale udgiftsfordeling for afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland, således at udgifterne fordeles efter spildevandsmængden og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til beslutning i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Der foreslås indgået en ny aftale vedrørende den mellemkommunale udgiftsfordeling for driften af afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland. Aftalen omfatter Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Københavns Kommuner. Fordeling af driftsudgifter for anlæggene i oplandet afregnes på nuværende tidspunkt efter faste procentsatser, udregnet udfra gamle, skønnede indbyggertal og spildevandsmængder. Fordelingen af indbyggere mellem de berørte kommuner er ændret væsentligt, hvilket bevirker, at det nuværende afregningsprincip ikke svarer til dagens forhold. Derfor foreslås udgifterne fremover fordelt efter spildevandsmængden. Spildevandsmængden opgøres som vandforbruget i det opstrøms liggende opland til det berørte anlæg, svarende til det princip, der anvendes til fordeling af driftsudgifterne på renseanlæg Lynetten. SAGSBESKRIVELSE Udgifter til drift og vedligehold af afløbssystemet og pumpestationer i Strandvængets opland afregnes i dag efter faste procentsatser ud fra overenskomster fra 1934 og 1936. De omfatter Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Københavns Kommuner. Samtidig findes der i dag ikke regler for, hvordan udgiften til drift og vedligehold af nyanlæg skal fordeles. Oplandet for Strandvænget udgøres i det væsentlige af Brønshøj, Utterslev, Ydre Nørrebro, Ydre Østerbro, det nordlige Frederiksberg, det østlige Gladsaxe og det vestlige Gentofte. Udgifterne til drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg er tæt forbundet med den spildevandsmængde, der belaster anlægget. Derfor foreslås disse udgifter fordelt efter spildevandsmængden. Det foreslås, at spildevandsmængden opgøres efter vandforbruget i det opland, der leder spildevand til det berørte anlæg. Dette svarer til den måde, som spildevandsmængden opgøres til renseanlæg Lynetten og tilhørende anlæg. Ved at indføre denne opgørelsesmetode forenkles fordeling af driftsudgifterne mellem kommunerne. I dag bruges forskellige afregningsmetoder, som er aftalt for de enkelte anlæg. Den foreslåede udgiftsfordeling skal gælde for både eksisterende og fremtidige anlæg i Strandvængets opland. De registrerede omkostninger tillægges et administrationsbidrag på 10 % til Københavns kommune, der forestår driften. Økonomi Gennemførelse af forslaget vil medføre en årlig reduktion i driftsudgifterne for København på ca. 790.000 kr. og for Gentofte på ca. 150.000 kr. Udgifterne vil tilsvarende blive øget for Gladsaxe med ca. 450.000 kr. og for Frederiksberg med ca. 490.000 kr. Høring Forslaget har været fremsendt til Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Alle 3 kommuner har tiltrådt udgiftsfordelingen. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft
11. J.nr. M 88/99 Vandområdeplan for De Indre Søer i København INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder vedlagte forslag om vandområdeplan for De Indre Søer i København: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen tager kontakt til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på, at der i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af bredderne arbejdes for, at de gøres mere naturlige. at en gennemførelse af de i vandområdeplanen foreslåede tiltag, i størrelsesordenen 10 mio. kr., iværksættes når Spildevandsplan 2000 er vedtaget at sagen vidersendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. RESUMÉ Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. november 1997 (BF 1997 s.3201-3204) indstilling om at vedtage forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København og at sende forslaget i offentlig høring i 3 måneder før endelig vedtagelse. Høringen resulterede i 3 høringskommentarer. Fra Vesterbro Lokalråd, Bydelsrådet på Indre Østerbro og Danmarks Naturfredningsforening. Kommentarerne er alle positive overfor det generelle sigte med vandområdeplanen, men påpeger hver især forhold, som de mener bør forbedres. På baggrund af forslagene og kommentarerne har Miljøkontrollen udarbejdet vedlagte plan hvori der er foretaget en enkelt faktuel rettelse, vedrørende oplysninger om udbredelse af bunddække i relation til sigtdybde. Derudover indstiller Miljø- og Forsyningsforvaltningen, på baggrund af forslag fra Indre Østerbro Bydelsråd, at der tages kontakt til Bygge- og Teknikforvaltningen for at drøfte mulighederne for at gøre søbredderne mere naturlige. Der er i "Ideoplæg til Spildvandsplan 2000" afsat økonomiske midler til finansiering af tiltag til forbedring af vandkvaliteten i De Inde Søer. På den baggrund indstiller Miljø- og Forsyningsforvaltningen at aktiviteter indeholdt i vandområdeplanen iværksættes i takt med vedtagelsen af Spildevandsplan 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. november 1997 indstilling om, at vedtage optrykte forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København, af september 1997, herunder at udlægge De Indre Søer med generel målsætning, og at sende forslaget i offentlig høring i 3 måneder før endelig vedtagelse (BF. 97 s. 3201-3204). Der indkom i høringsperioden kommentarer fra henholdsvis Vesterbro Lokalråd, Bydelsrådet på Indre Østerbro samt Danmarks Naturfredningsforening. Høringsskrivelserne er vedlagt som bilag. Nedenfor vil de væsentligste elementer fra høringsskrivelserne blive kommenteret: Kommentarerne er alle positive overfor det generelle sigte med vandområdeplanen, men påpeger hver især forhold som de mener bør forbedres. På den baggrund har Miljøkontrollen udarbejdet vedlagte plan hvori der er foretaget en enkelt faktuel rettelse vedrørende udbredelse af bunddække i relation til sigtdybde. 1. Vesterbro Lokalråd a) Vesterbro Lokalråd finder den generelle (basis) målsætning acceptabel og understreger, at der bør tilstræbes et natursystem som fremstår stabilt uden tilførsel af ekstern energi. Miljøkontrollens bemærkninger: Vandområdeplanen er et plangrundlag, der først og fremmest har til formål at fastsætte et mål for vandkvaliteten og miljøtilstanden i De Indre Søer. De i planen foreslåede tiltag til opfyldelse af en generel målsætning for vandområdet vil - især i anlægsfasen - både være energi- og ressourcekrævende. Imidlertid skal det påpeges, at forslag til tiltag er stillet udfra det klare mål, at de i forbindelse med deres gennemførelse vil være centrale i at lede søerne tilbage til en naturtilstand, som er økologisk stabil og dermed uafhængig af tilførte eksterne energiressourcer. b) Vesterbro Lokalråd foreslår, at den foreslåede mekaniske iltningsproces bør undgås som kortsigtet tiltag, mens de langsigtede rensningsforanstaltninger antages at være utilstrækkelige. Miljøkontrollens bemærkninger: Mængden af overfladevand, der er til rådighed for Københavns Kommunes ferske recipienter er begrænset. Men i forbindelse med De Indre Søer er det primært indholdet af næringsstoffer i indløbsvandet (Ladegårds Å) som er medvirkende til den nuværende miljøtilstand i søerne, og kun i mindre udstrækning vandmængden som sådan. En nedsættelse af næringsstofbelastningen af De Indre Søer er det væsentligste miljøproblem, som skal afhjælpes, før søerne kan indtræde i stabil økologisk ligevægt. I den forbindelse har Københavns Kommune besluttet at opstille et vandbehandlingsanlæg ved Emdrup Sø. Dette anlæg opstilles, så det kan rense vandet, der løber til Ladegårds Å og dermed til De Indre Søer. Desuden kan anlægget anvendes til at rense vandet i Emdrup Sø samt forbedre gennemstrømningsforholdene i Søborghusrenden. Driftsudgiften til betjening af et sådant anlæg er til fulde opvejet af de miljømæssige forbedringer, som brugen af anlægget vil afstedkomme på de tre recipienter. Især da andre former for alternativ rensning har vist sig ikke at være funktionelle på denne lokalitet. c) Vesterbro Lokalråd foreslår, at der skabes en rensningszone (i form af kalk og sandbassiner) i Skt. Jørgens Sø nordlige afsnit, hvortil alt vandet fra Ladegårdsåen skal tilledes, således at åvandet skal gennemstrømme dette anlæg før udløbet i Skt. Jørgens Sø. Dette vurderes samtidig at ville skabe en ensrettet vandbevægelse gennem søsystemet med en deraf forbedrende effekt på miljøet i søerne. Miljøkontrollens bemærkninger: I forbindelse med at vandkvaliteten fra det tilstrømmende vand fra Ladegårds Å forbedres, vil der blive gennemført en omlægning af indløbsstedet til søerne, fra det nuværende udløbsrør i Peblinge Sø til et indløbsrør i den nordlige del af Skt. Jørgens Sø. Ændringen vil ske via et eksisterende bygværk ved Åboulevarden. Det ændrede indløb af vand med lav næringsstofkoncentration vil medføre en forbedret miljøtilstand for hele søsystemet, som foreslået af Vesterbro Lokalråd. Miljøkontrollen vurderer dog - på baggrund af erfaringen med rodzoneanlægget i Utterslev Mose - at effekten af et alternativt rense-/nedsivningsanlæg i Skt. Jørgens Sø vil være begrænset, hvis anlægget ikke skal have uhensigtsmæssigt store dimensioner. d)Vesterbro Lokalråd foreslår, at der langs Lygte Å, Grøndals Å og Ladegårds Å etableres en separat opsamling af regnvand fra de større samlede bebyggelser. Regnvandet skal efterfølgende ledes til å systemet. Lokalrådet mener, at vandmængden ved disse foranstaltninger øges i en sådan grad at Ladegårds Å åbnes ved Åboulevarden og at Rosenåen åbnes igennem Vesterbro. Vandtilførslen til Damhussøen, Utterslev Mose og Emdrup Sø ønskes endvidere stabiliseret. Miljøkontrollens bemærkninger: En separat opsamling af regnvand med efterfølgende tilledning til søsystemet vil være en oplagt mulighed, som bør udnyttes i fremtiden, under forudsætning af at vandets kvalitet er i orden. Miljøkontrollen finder, at en retablering af byens å-systemer er interessant, men vurderer at forslaget ligger udenfor vandområdeplanen. e) Vesterbro Lokalråd vurderer, at kommunens forslag om iltning af bundvandet udover anlægsfasen vil være for energikrævende. Og i forbindelse med kommunens forslag om pleje og/eller biomanipulation af fiskebestanden finder Vesterbro Lokalråd det ikke nødvendigt at foretage ændringer i den fysiske udformning af bredzonen, idet det vurderes ikke at have den tilsigtede effekt på miljøet. Derimod vurderes manipulation af fiskebestanden som en nødvendighed. Miljøkontrollens bemærkninger: For så vidt angår iltning af bundvand samt ændring af bredzonen/manipulation af fiskebestanden skal det bemærkes, at disse tiltag skal ses i sammenhæng med reduceringen af næringsstoffer i indløbsvandet fra Ladegårds Å. Nationale data, fra bl.a. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram for ferskvandssystemer, har klart vist, at økosystemet i en sø ofte reagerer trægt på en reduktion i næringsstoftilførslen. Især er afgivelsen af næringsstoffer fra bunden, en svagt udviklet bredzone samt en uhensigtsmæssig sammensætning af fiskebestanden årsag til den træge respons. De nævnte tiltag skal derfor gennemføres, så effekterne af den reducerede eksterne næringsstoftilførsel ses hurtigst muligt. Indeholdt i dette ligger, at begge tiltag ikke er varige, men kun pågår indtil søerne er nået til en økologisk balance. For De Indre Søer vil dette tage en begrænset årrække - anslået til ca. 5 - 7 år fra tiltagenes ikrafttræden. 2. Bydelsrådet på Indre Østerbro a) Bydelsrådet på Indre Østerbro har udtrykt tilfredshed med, at en reduktion af fosforbelastningen til De Indre Søer er fremhævet som et hovedelement i den fremtidige udvikling af søernes kvalitetstilstand. Bydelsrådet finder det nødvendigt, at der foreligger en overordnet strategi for at begrænse kilderne til yderligere fosfortilledning. Bydelsrådet efterlyser samtidig, at der i materialet fokuseres på, hvordan der skal sættes ind overfor den fortsatte udledning fra kloaksystemet. Miljøkontrollens bemærkninger: De Indre Søer modtager i dag hverken spildevand eller overløbsvand fra direkte udledninger til søerne. Den eksterne næringsstoftilførsel til De Indre Søer stammer fra Ladegårds Å, som samler vandet fra de opstrøms beliggende recipienter - primært Harrestrup Å, Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrende og Emdrup Sø. De 4 førstnævnte modtager overløbsvand (fortyndet spildevand) under større regnhændelser. Der er gennemført en række tiltag, der i betydelig grad begrænser belastningen af afløbssystemet under disse hændelser, og Miljøkontrollen kan oplyse, at der i de kommende år vil blive iværksat yderligere tiltag, således at aflastningerne fra afløbssystemet bliver reduceret i et omfang, som er teknisk og planlægningsmæssigt muligt. Indgrebene vil bl.a. blive præsenteret i forbindelse med den kommende vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup Sø samt i Spildevandsplan 2000. b) Bydelsrådet på Indre Østerbro peger endvidere på, at det ville være af stor rekreativ betydning, såfremt man inden for en 5 års periode kunne opnå badevandskvalitet i Sortedams Søs nordlige bassin. Bydelsrådet foreslår derfor, at der skal indføjes en målsætning, således at der skal opnås badevandskvalitet i Sortedams Sø indenfor en periode på 5 år. Dette sker under henvisning til Sortedams Søs nordligste bassins forholdsvis gode miljømæssige tilstand. Miljøkontrollens bemærkninger: For så vidt angår bademuligheder i de nordlige bassin af Sortedams Søen, vil dette forslag indebære, at Sortedams Søens nordligste bassin udlægges med skærpet målsætning. Badevandskvalitet er formelt ikke indeholdt i en generel målsætning. Badning i De Indre Søer er behæftet med en række operationelle og æstetiske betænkeligheder. De i vandområdeplanen fremlagte forslag vil medføre, at miljøet i søsystemet som helhed vil blive forbedret, således at de i første omgang vil kunne opfylde en generel målsætning. Indtil denne målsætning er opfyldt, vil vandkvaliteten variere i de enkelte søbassiner og påvirke hinanden indbyrdes, især i nedstrøms retning, hvilket vil umuliggøre badning i Sortedams Søs nordlige bassin. Selv om der opnås en generel målsætning for søsystemet, er det højst sandsynligt, at der i perioder vil være en række toksiske stoffer (primært afgivet fra algerne i vandet), som vil forhindre badning. Endvidere vil søernes rige fugleliv påvirke mulighederne for badning i negativ retning, da deres ekskrementer vil medføre høje bakteriekoncentrationer i vandet. Et forhold der kendes fra Damhussøen, hvor badning af samme årsag er udelukket - til trods for at søen har opfyldt en generel målsætning over en årrække. Det foreslås, at mulighederne for badning revurderes, når De Indre Søer opfylder en generel målsætning, men vurderingen vil betinge en række intensive bakteriologiske og toksikologiske undersøgelser. c) Bydelsrådet foreslår endvidere, at kommunen, som del af vandområdeplanen, overvejer en opblødning af bredderne således at de kommer til at fremstå med skrånende kanter og sivbevoksning, hvilket vil øge områdets rekreative værdi for borgerne, samtidig med at livsbetingelser for dyreliv forbedres. Miljøkontrollens bemærkninger: I vandområdeplanen er der stillet forslag til ændring i den fysiske udformning af bredzonen samt biomanipulation. Forslaget er stillet med særlig henblik på forbedring af den biologiske struktur i søerne. Forslaget fra Østerbro Indre Bydel om en opblødning af bredderne til gavn for både mennesker og dyr finder Miljøkontrollen hensigtsmæssig, og anbefaler at Miljøkontrollen tager kontakt til Parkafdelingen, som har ansvaret for bredderne, for at undersøge om en opblødning af bredderne vil kunne indpasses i den løbende vedligeholdelse. 3. Danmarks Naturfredningsforening a) Danmarks Naturfredningsforening finder at den foreslåede generelle målsætning for De Indre Søer er realistisk. I henvendelsen peger Danmarks Naturfredningsforening på det principielt hensigtsmæssige i, at der forelå et planlægningsgrundlag til en forbedring i hele det samlede sø- og å-system, og at de miljøforbedrende tiltag burde påbegyndes opstrøms. I forlængelse af dette beklager Danmarks Naturfredningsforening, at der ikke er valgt en strategi mod at rense vandet i Harrestrup Å opstrøms Damhussøen for derved at tilvejebringe yderligere vand af god kvalitet. Miljøkontrollens bemærkninger: Forslaget til vandområdeplan for De Indre Søer er den første formelle vandområdeplan for kommunens ferske recipienter, efter at Stadsgraven den 1.januar 1998 er omdefineret som marin recipient og dermed underlagt planlægningen for det marine område. Københavns Kommune har endnu ikke udarbejdet formelle vandområdeplaner for de opstrøms liggende recipienter. Det skal dog fremhæves, at Københavns Kommune har gennemført en lang række tiltag og anvendt meget betydelige ressourcer til forbedring af vandmiljøet i disse recipienter siden 1990, bl.a. gennem begrænsning af overløb fra Afløbssystemet. Midlerne hertil er blevet bevilget af Københavns Borgerrepræsentation i form af kapitalbevillinger. Bevillingerne er ikke blevet udløst på baggrund af formaliserede vandområdeplaner, men er blevet stillet på grundlag af et ønske om at forbedre forholdene på lokaliteter, hvor der har været særligt iøjnefaldende problemer. Desuden er der gennemført nogle projekter for naturgenopretningsmidler fra Skov- og Naturstyrelsen. København Kommune arbejder med at færdiggøre et forslag til en formel vandområdeplan for det samlede vandsystem: Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup sø. Til Danmarks Naturfredningsforenings forslag vedrørende rensning og anvendelse af vandet i Harrestrup Å, kan det oplyses, at der i 1994 blev gennemført en omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem aflastninger fra afløbssystemet og vandkvaliteten i Harrestrup Å. Formålet var at undersøge investeringsbehovet for at kunne opfylde åens målsætning som egentligt vandløb.Den videre gennemførelse af projektet vil åbne for en række muligheder, der forventes at kunne imødekomme Danmarks Naturfredningsforenings ønske om tilvejebringelse af yderligere vand af bedre kvalitet. På nuværende tidspunkt afventer projektets gennemførelse imidlertid en afklaring mellem Københavns Kommune og en række omegnskommuner vedrørende ressourcemæssige og administrative forhold. b) Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at der i forslaget til vandområdeplanen ikke er overensstemmelse mellem målsætningskravene til en sigtdybde på 1,5 m og en arealmæssig dækningsgrad af undervandsvegetation på 25%. Dette sker under henvisning til at bundarealet i Peblinge og Sortedams Sø under en dybde på 1,5 m er mindre end 25%. Miljøkontrollens bemærkninger: Med hensyn til den manglende overensstemmelse mellem vandplanternes arealmæssige dækningsgrad og en dybdeudbredelse på 1,5 m. er dette forhold revideret i den endelige vandområdeplan, således at der kommer overensstemmelse mellem de to målsætningskrav. c) Endelig ønsker Danmarks Naturfredningsforening at blive informeret om, hvordan det mobile rensningsanlæg er udformet samt en nærmere uddybning af termen optimering i forbindelse med vandtilførslen. Miljøkontrollens bemærkninger: Det vurderes ikke, at der i vandområdeplanen skal foreligge tekst og tegning om vandbehandlingsanlæggets udformning, idet materiale foreligger i forbindelse med pågældende kapitalbevilling. Miljøkontrollen har fremsendt baggrundsmateriale til Danmarks Naturfredningsforening der beskriver anlægget, og vil endvidere tage initiativ til, at der holdes et møde, hvori Københavns Vand orienterer om anlæggets opbygning og drift. Økonomi Der er i "Ideoplæg til Spildevandsplan 2000" afsat økonomiske midler til finansiering af tiltag til forbedring af vandkvaliteten i De Indre Søer. Ideoplægget er taget til efterretning af Miljø- og Forsyningsudvalget i januar 1999 (M 95/99). BILAG VEDLAGT · Forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. Der har ved sagens behandling foreligget følgende høringsforslag: · Skrivelse af 1. marts 1998 fra Vesterbro Lokalråd · Skrivelse af 25. februar 1998 fra Bydelsrådet på Indre Østerbro · Skrivelse af 26. februar 1998 fra Danmarks Naturfredningsforening Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
12. J.nr. M 89/99 Omflytning af forurenet jord på Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder at der gives tilladelse efter affaldsdepotlovens § 5, stk. 2 og § 17, stk.1, til omflytning af i alt 20.000 tons forurenet jord på Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen. RESUMÉ Kampsax Consult A/S har på vegne af H. Hoffmann & Sønner A/S anmodet Miljøkontrollen om tilladelse til omflytning af i alt 20.000 tons forurenet jord med indhold af immobile forureningskomponenter på arealet Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen. Jorden opgraves og indbygges på grunden i forbindelse med etableringen af boligbyggeri på Halvtolv. H. Hoffmann & Sønner A/S ønsker herved at reducere mængden af forurenet jord, der skal bortkøres til deponering eller rensning. Parcellen er registreret som affaldsdepot nr. 101-294. Det indstilles, at der gives tilladelse efter affaldsdepotlovens § 5, stk. 2 og § 17, stk.1, til omflytning af i alt 20.000 tons forurenet jord på Arsenaløen, Halvtolv, Holmen. Tilladelsen kan ikke påklages. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Holmen, som parcel Halvtolv udgør en del af, har været anvendt af Flådestation København. Forsvaret er fraflyttet det meste af området og Holmen sælges ud af Freja ejendomme A/S i mindre parceller. Undersøgelser har vist, at størstedelen af Holmen i dag er forurenet med tungmetaller, olie og tjærestoffer (PAH-forbindelser). Kampsax Consult A/S har på vegne af H. Hoffmann & Sønner A/S i marts 1999 ansøgt om frigivelse af Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen til en fremtidig anvendelse som beboelse og rekreativt område. Miljøkontrollen har 12. maj 1999 givet tilladelse hertil på baggrund af en række retningslinier til sikring af arealanvendelsen. Miljøkontrollen har den 28. maj 1999 under nærmere vilkår givet tilladelse til genanvendelse af 7-8000 tons forurenet jord på grunden. Efterfølgende har Miljøkontrollen den 11. juni 1999 modtaget en ansøgning om genanvendelse af i alt 20.000 tons jord fra Kampsax Consult A/S. Grunden er i juli 1999 registreret som affaldsdepot nr. 101-294. Området har været et militært areal med depoter for kugler og skyts, værftsaktivitet, våbenværksted samt brændstof- og kemikalieoplag. Ved undersøgelser udført i perioden 1993 til 1998 er der fundet jordforurening med tungmetaller, olie og tjærestoffer. Tungmetalforureningen består primært af bly (Pb), kviksølv (Hg) og zink (Zn). Der er målt gennemsnitlige koncentrationer på henholdsvis 415 mg Pb/kg, 1,7 mg Hg/kg og 464 mg Zn/kg. Der er fundet PAH-forbindelser i jorden på gennemsnitlig 8 mg/kg. Disse gennemsnitlige forureningsindhold i jorden ligger 2-10 gange over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 6, 1998. Oprydning på forurenede lokaliteter., og under eller lige omkring Miljøstyrelsens afskæringskriterier1. Jordkvalitetskriterierne angiver det niveau, hvorunder jorden kan anvendes frit til den mest følsomme anvendelse. Afskæringskriterierne angiver det niveau, hvor det er nødvendigt at foretage total afskæring af al kontakt med jorden, hvis området skal anvendes til meget følsom anvendelse. Kampsax Consult A/S anmoder i forbindelse med byggeprojektet om tilladelse til at omflytte 20.000 tons jord med indhold af immobile forureningskomponenter på arealet, således at mængden af forurenet jord, der skal bortkøres til deponering eller rensning, bliver reduceret. Der er tale om tungmetaller og PAH-forbindelser (tjærestoffer). Omflytning og nyttiggørelse af jord er i overensstemmelse med den almindelige praksis som Miljøkontrollen anvender ved genanvendelse af jord med immobile stoffer. Genanvendelsen ønskes foretaget i områder, der har samme eller højere forurenings-grad med tungmetaller og PAH-forbindelser. Følgende genanvendelsesmuligheder påtænkes anvendt: · Ved opfyldninger i ledningstracéer. · Ved opfyldninger langs fundamenter, indvendigt og udvendigt. · Ved kælderfundamenter. · Under udendørs fællesarealer. · Ved opfyldning langs nye bolværker og under stier. · Under befæstede veje og parkeringsarealer. Over den genindbyggede forurenede jord vil der blive udlagt 50 cm ren jord eller fast belægning. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Kuben Byg A/S, der har valgt H. Hoffmann & Sønner A/S som totalentreprenør, har købt parcellen Halvtolv af Freja ejendomme A/S. Kuben Byg A/S ønsker i forbindelse med etableringen af boligbyggeri på Halvtolv at omflytte 20.000 ton jord forurenet med immobile stoffer inde på selve parcellen. Miljøkontrollen indstiller, at der gives tilladelse til ovennævnte omflytning af jord efter affaldsdepotlovens § 5, stk. 2 og § 17, stk.1. Tilladelsen kan ikke påklages. Miljøkontrollen har opstillet følgende forudsætninger for tilladelsen: · Ved at nyttiggøre overskudsjorden indenfor parcellen undgås transport til eksterne anlæg samtidig med at overskudsjorden erstatter tilført materiale. · Der er ikke grundvandsinteresser i området. · Der vil ikke blive tale om en øget udvaskning af de miljøfremmede stoffer. Vilkårene i den forbindelse vil være: · Der må ikke placeres mere forurenet jord på mindre forurenede arealer. · Der skal afsluttes med fast belægning eller signalnet og 50 cm ren jord på de områder, hvor den forurenede jord udlægges. Alternativet til at håndtere de store mængder fyldjord indenfor eget område er at køre jorden til rensning eller ekstern deponering på Margretheholm, Kalvebod Miljøcenters specialdepot, Hovedstadens Jordrens eller K.K. Miljøteknik i Rødby, afhængig af forureningsniveauerne, samt at der skal tilkøres ren fyldmateriale udefra. BILAG VEDLAGT · Situationsplan, Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen · Tilladelse til omflytning af jord på Halvtolv, parcel AR2B, Arsenaløen, Holmen, affaldsdepot nr. 101-294. Miljøkontrollen, Udkast. · Forvarsel om registrering samt vilkår for etablering af boligbyggeri på Arsenaløen, parcel AR2B (Halvtolv) på Holmen. Miljøkontrollen, den 12. maj 1999. Niels Juul Jensen / Annette Egetoft
13. M 90/99 Orientering om: a. Indstilling til Borgerrepræsentationen om udpegning af repræsentanter til nævnet vedr. autorisation af gas-, vand og sanitets- og kloakmestre. b. Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen vedr. kommunale virksomheder. c. Svar til Karin Storgaard på spørgsmål om COMET. d. Svar fra miljøminister Svend Auken på borgmesterens henvendelse om totalt forbud mod brugen af pesticider. e. Metro-byggeriet, - tilladelse til bortledning og reinfiltrering af grundvand ved Søpavillonen. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager orienteringen til efterretning. BILAG VEDLAGT a. Bygge- og Teknikforvaltningens og Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 25. juni 1999, vedr. medlemmer til nævnet vedrørende autoriserede gas-, vand- og sanitets- og kloakmestre. b. Miljøkontrollens brev af 15. juli 1999 vedr. miljøtilsyn i 1998 med kommunalt ejede virksomheder og virksomheder, hvor kommunen har særlig indflydelse. c. Miljø- og Forsyningsforvaltningens brev af 29. juni 1999 til Karin Storgaard vedr. besvarelse af spørgsmål til ansøgning fra COMET om vandudledning til De Indre Søer. d. Miljø & Energi ministerens brev af 11. juni 1999 vedr. total forbud mod brugen af pesticider. e. Eftersendes. Niels Juul Jensen /Pia Jacobsen
Til top