Høring om EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet"
Høring om EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet"
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 19. april 2004
15. Høring om EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet"
MFU 92/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter Miljø- og Forsyningsforvaltningens høringssvar til EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet".
RESUME
Skov- og
Naturstyrelsen har sendt EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi
for bymiljøet" i høring. Miljø- og
Forsyningsforvaltningen har den 19. marts 2004, på baggrund af en udtalelse fra
Miljøkontrollen, fremsendt et høringssvar til temastrategien.
Det overordnede mål
med temastrategien er, at forbedre miljøindsatsen
og miljøets kvalitet i
byområderne og skabe sunde livsbetingelser for beboerne i de europæiske byer.
Det indbefatter
primært, at hovedstæder og byer med over 100.000 indbyggere udarbejder planer
for forvaltning af bymiljøet og iværksætter passende miljøledelsessystemer for
at sikre, at planerne føres ud i livet. Temastrategien vil blive rettet mod
følgende fire tværgående temaer: Bæredygtig byforvaltning, bæredygtig
transport, bæredygtigt byggeri og bæredygtig byplanlægning. Elementerne i
temastrategien sendes til yderligere høring i løbet af 2004.
Meddelelsen er første fase i udarbejdelsen af den endelige strategi,
der ventes fremlagt i sommeren 2005. Forvaltningen har i høringssvaret bedt om
at blive hørt, når disse spørgsmål sendes i høring igen.
EU-kommissionen har
bedt Eurocities om at udforme en skabelon for miljøledelse på byniveau.
Miljøkontrollen har sagt ja til at indgå i projektet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Skov- og
Naturstyrelsen har med brev af 20. februar 2004 sendt EU-Kommissionens
meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet" i høring.
Uddybning af indstilling og evt.
alternativer hertil
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen har den 19. marts 2004 fremsendt følgende
høringssvar til EU's temastrategi for bymiljø:
"Skov- og Naturstyrelsen har med brev af 20.
februar 2004 sendt EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for
bymiljøet" i høring.
På baggrund af en
udtalelse fra Miljøkontrollen har Miljø- og Forsyningsforvaltningen nogle
overordnede bemærkninger til en EU-strategi for bymiljø. Vi finder strategien
yderst relevant.
Indledning
Det overordnede mål
med temastrategien er, at forbedre miljøindsatsen og miljøets kvalitet i
byområderne og skabe sunde livsbetingelser for beboerne i de europæiske byer.
Dette skal ske gennem en styrkelse af det miljømæssige bidrag til en bæredygtig
byudvikling og under hensyntagen til de tilknyttede økonomiske og
samfundsmæssige aspekter.
Meddelelsen er
første fase i udarbejdelsen af den endelige strategi, der ventes fremlagt i
sommeren 2005. Forvaltningen ser Kommissionens meddelelse om temastrategien som
en overordnet meddelelse, der ikke umiddelbart indeholder konkrete forslag
eller forpligtelser. Meddelelsen er for upræcis til at kommunen konkret kan
vurdere, hvordan strategien konkret skal udmønte sig i praksis samt hvor
forpligtende strategien bliver.
Hensigten er, at EU
skal bidrage til udviklingen af nogle rammer, der kan udmøntes i lokale
initiativer baseret på bedste praksis, og at overlade det til de lokale
beslutningstagere at vælge de konkrete løsninger og mål. Disse rammer
indbefatter primært, at hovedstæder og byer med over 100.000 indbyggere (dvs.
de 25 nuværende og kommende EU-landes 500 største byer) udarbejder planer for
forvaltning af bymiljøet. Disse planer skal udarbejdes med henblik på at skabe
et bæredygtigt bymiljø og iværksætter passende miljøledelsessystemer for at
sikre, at planerne føres ud i livet. Disse spørgsmål sendes til yderligere
høring i løbet af 2004.
Københavns
Kommune ønsker at blive hørt, når disse spørgsmål sendes i høring igen.
Prioriterede
temaer
Med udgangspunkt i
det sjette miljøhandlingsprogram vil temastrategien blive rettet mod fire
tværgående temaer. Temaerne er bæredygtig byforvaltning, bæredygtig transport,
bæredygtigt byggeri og bæredygtig byplanlægning.
Bæredygtig byforvaltning
Kommissionen
foreslår, at alle hovedstæder og andre byer med over 100.000 indbyggere bør
indføre en miljøledelsesplan for hele byområdet og opstille mål for de
vigtigste miljøpåvirkninger samt iværksætte et miljøledelsessystem, der gør det
muligt at styre denne proces og realisere de pågældende målsætninger.
Kommissionen mener, der kunne stilles krav herom på EU-niveau. Dette spørgsmål
sendes til yderligere høring i løbet af 2004, bl.a. i en særlig arbejdsgruppe bestående
af eksperter og aktører.
Disse planer
harmonerer med den udvikling som er i gang i Københavns Kommune. København har
bl.a. tilsluttet sig det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000, som er et
forpligtende miljøsamarbejde, hvor også kommunerne Albertslund, Ballerup, Herning
og Fredericia er med. Et af kravene er, at den enkelte kommune udarbejder en
Agenda 21-plan for forbedring af miljøet. Deltagerne er forpligtet til at
opfylde de aftalte mål, og en årlig ekstern revision kontrollerer, at det rent
faktisk sker.
Kommunen har en
samlet kommuneplanstrategi og kommuneplan som danner den overordnede ramme for
byens udvikling, hvad fx angår forsyning, lokalisering af boliger, erhverv mv.
København har ligeledes en samlet miljøpolitik, som gælder for hele kommunen og
et f
orslag til en Agenda 21-plan som handler om at reducere ressourceforbrug og
miljøbelastning fra erhvervsliv, borgere og kommunen som virksomhed. Dertil
kommer en række sektorplaner som fx CO2-plan, folkesundhedsplan etc.
Københavns Kommune arbejder ligeledes på at miljøcertificere hele kommunen
efter ISO 14001 eller EMAS.
Alt i alt finder
Miljø- og Forsyningsforvaltningen derfor ikke at et eventuelt krav på EU-niveau
vil få betydning for kommunen, da vi allerede er i gang med denne udvikling. På
baggrund af erfaringerne med Dogme 2000-arbejdet vil kommunen anbefale, at
strategien bliver forpligtende og tager udgangspunkt i fælles mål samt sikrer
opfølgning.
Forvaltningen vil
dog godt pointere, at EU-strategien tager hensyn til de enkelte landes
nuværende plansystemer og redskaber.
Bæredygtig
transport
Kommissionen
foreslår, at alle hovedstæder og byer med over 100.000 indbyggere bør udvikle,
vedtage, iværksætte og løbende ajourføre en bæredygtig bytransportplan, hvori
der opstilles mål på kort, mellemlangt og langt sigt. Kommissionen mener, der
kunne stilles krav herom på EU-niveau. Dette spørgsmål sendes til yderligere
høring i løbet af 2004, bl.a. i en særlig arbejdsgruppe bestående af eksperter
og interesseparter.
Københavns
Kommune udarbejdede i 1997 sin første samlede Trafik- og Miljøplan som pt. er
ved at blive revideret. Forslaget til den nye Trafik- og Miljøplan bygger på en
hovedmålsætning, som handler om at sikre et velfungerende transportsystem til
betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Det
betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af
kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret.
Derfor vurderer
forvaltningen, at et krav på EU-niveau ikke vil få betydning for byen.
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis EU presser på,
for at få byerne til at leve op til en bæredygtig transportplanlægning.
Kommissionen er med
baggrund i hvidbogen om den europæiske transportpolitik i færd med at udarbejde
et direktiv med fokus på offentlige myndigheders indkøb af køretøjer, der
bruger mindre energi og forurener mindre. Målet er at opfordre til, at der
indkøbes mere miljøvenlige og energieffektive køretøjer, uden at fastsætte nye
køretøjsstandarder eller gøre indgreb i de eksisterende skatteincitamenter for
køretøjer.
Forvaltningen
mener ikke, at det er tilstrækkeligt udelukkende at opfordre til at der købes
mere miljøvenlige køretøjer. Kommunen mener, at det er nødvendigt at der på
EU-niveau sættes miljømæssige krav til køretøjerne og at der benyttes
økonomiske incitamenter.
Som led i strategien
for alternative brændstoffer har Kommissionen til hensigt at foreslå en
handlingsplan til fremme af markedsudviklingen for alternative brændstoffer,
navnlig naturgas og hydrogen.
Forvaltningen
finder det væsentligt, at Kommissionen med en konkret handlingsplan vil være
med til at fremme brugen af alternative brændstoffer.
Bæredygtigt
byggeri
Kommissionen nævner,
at der er behov for udvikling af fælles metoder på europæisk plan, til
vurdering af bygningers og anlægs generelle ydeevne hvad angår bæredygtighed og
levetidsomkostninger.
Forvaltningen
kan oplyse, at der er overvejelser om at udvikle et
digitalt projekterings- og planlægningsværktøj (ABC-planer) specielt tilpasset kommunens behov. Et sådant værktøj skal
sikre, at miljø er tænkt ind i hele projekteringsprocessen og at de trufne valg
kan dokumenteres for efterfølgende at kunne afdække miljøeffekten. Hermed vil
der fremover kunne foretages en reel miljøvurdering af kommunens byggerier og
eventuelt en miljøklassificering af disse.
Kommissionen
anfører, at der er behov for at der træffes en række andre foranstaltninger for
at støtte den generelle anvendelse af bæredygtige teknikker. Mange medlemsstater
har vedtaget programmer for bæredygtigt byggeri og handlingsprogrammer i tilknytning
hertil. De lokale myndigheder skal tilsvarende fremme bæredygtigt byggeri. Medlemsstaterne
og de lokale myndigheder er også nødt til at foregå med et godt eksempel i deres
egne indkøbsregler, og når de afsætter offentlige midler til boligbyggeri og
andre bygge- og anlægsopgaver. Dette blev understreget på den tredje europæiske
ministerkonference om bæredygtige boliger.
For at styrke
byøkologien og fremme bæredygtigt byggeri har Københavns Kommune udarbejdet
retningslinier for miljøorienteret byggeri. Retningslinierne er forpligtende
for alt byggeri, der støttes af Københavns Kommune: Byfornyelse, alment
byggeri, støttet andelsboligbyggeri og byggeri hvor kommunen selv står som
bygherre. Retningslinierne revideres løbende. I et forslag til Agenda 21-plan
for København er det foreslået, at miljørigtig projektering anvendes til alt
kommunalt og støttet byggeri samt anlægsarbejde inden udgangen af 2005.
Kommunen har ligeledes en indkøbspolitik og en handlingsplan for miljøbevidste
indkøb. Der indgås rammeaftaler, hvor i der er stillet miljøkrav.
Forvaltningen kan
derudover tilslutte sig Kommissionens tanker om udvikling af fælles metoder til
evaluering af bæredygtighed i bygninger og anlæg. Kommunen finder det ligeledes
fornuftigt, at det bæredygtige byggeri tilskyndes med økonomiske incitamenter
og med en form for miljømærkning af byggematerialer og byggerier.
Forvaltningen
vurderer desuden, at EU-kommissionen bør stille krav, som f.eks. at fremme
lavenergi-byggeri samt byggerier, som ikke indeholder miljø- og sundhedsskadelige
kemiske stoffer. Der bør tages højde for dette i EU's kemikaliepolitik.
Bæredygtig
byplanlægning.
Kommissionen
opfordrer alle medlemsstater til at sikre sig, at deres arealplanlægningssystemer
gør det muligt at skabe bæredygtige bebyggelsesmønstre i byerne og tage højde
for miljørisici, samt at foretage en vurdering heraf.
Byplanlægningen i
København tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag, som blandt andet siger,
at byen skal udvikles som et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk
vækst på et bæredygtigt grundlag. Den bæredygtige byplanlægning sker overordnet
i forbindelse med kommuneplanlægningen og mere konkret i forbindelse med
lokalplanlægningen. Strategisk miljøvurdering vil fremover blive et væsentligt
redskab til vurdering af, om byplanlægningen er bæredygtig.
Det er
forvaltningens opfattelse, at der ved eventuelle nye tiltag som følge af
temastrategien, bør tages hensyn til de enkelte landes nuværende plansystemer.
Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for udvikling af flere
planhierarkier.
Kommissionen
opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at udvikle initiativer for at fremme
genanvendelse af forladte grunde frem for anvendelse af nye byggegrunde,
udarbejde nationale databaser over forladte grunde og opstille a
Københavns
Kommune har i forvejen stor fokus på byfortætning i eksisterende boligområder
og på udnyttelse af forhenværende erhvervs- og havnearealer til nye byudviklingsområder.
Ligeledes sættes der fx i kommunens Folkesundhedsplan og Parkpolitik fokus på,
at byens grønne åndehuller bevares og udvikles til gavn for borgernes livskvalitet
og den biologiske mangfoldighed.
Kommissionen
opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de følger, klimaændringerne vil få for
deres byer, for at undgå, at der iværksættes uhensigtsmæssige projekter, og
tage hensyn til de nye klimaforhold i arealplanlægningsprocessen.
Forvaltningen
støtter op om at medlemsstaterne vurderer følger af klimaændringerne for
byerne. Det er væsentligt at byerne selv arbejder med reduktion af CO2-udledningen
fra transport, opvarmning etc.
Københavns
Kommune har på eget initiativ udarbejdet en CO2-plan for byen, hvor
hovedmålsætningen er at reducere CO2-udledningen med 35 % i
perioden 1990 – 2010. Ligeledes tages der hensyn til CO2-udledningen
ved brug af stationsnærhedsprincippet i planlægningen samt ved at sikre
forsyning af kollektiv trafik i de nye byudviklingsområder.
Kommissionen vil
udstikke retningslinjer for "tæt og blandet" fysisk planlægning og foreslå
definitioner af forladte og nye byggegrunde. Kommissionen vil undersøge, om det
er muligt at udarbejde andre retningslinjer for særlige aspekter af
byplanlægningen.
Forvaltningen
finder det hensigtsmæssigt at have nogle fælles retningslinier, men ønsker dog
ikke at EU dikterer, hvad der er et ideelt bebyggelsesmønster, da byerne har
forskellig bystruktur, borger- og erhvervssammensætning mv.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen i Københavns Kommune har ikke yderligere kommentarer.
Sagen har ikke været forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget."
EU-kommissionen har
bedt Eurocities om at udforme en skabelon for miljøledelse på byniveau.
Miljøkontrollen har sagt ja til at indgå i projektet, som hedder "Liveable Cities".
Projektet starter i septe
MILJØVURDERING
Indstillingen har
ingen miljøkonsekvenser.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske
konsekvenser.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
Ingen.
Peter Elsman
/
Hjalte Aaberg