Statusredegørelse vedrørende Affaldsplan 2004
Statusredegørelse vedrørende Affaldsplan 2004
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 17. juni 2002
8. Statusredegørelse vedrørende Affaldsplan 2004
MFU 208/2002 J.nr. 146/2002
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,
at udvalget tager statusredegørelsen vedrørende Affaldsplan 2004 til efterretning.
Den 7. december 2000 vedtog Borgerrepræsentationen den tredje affaldsplan –
Affaldsplan 2004 - som beskriver kommunens planer for affaldshåndtering til og med år 2004. Desuden redegøres der i planen for de mere langsigtede planer frem til år 2012. I forbindelse med planens behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget den 27. november 2000 ønskede udvalget, at der udarbejdes en årlig statusredegørelse med henblik på at følge målopfyldelsen.
I denne statusredegørelse beskrives initiativerne i affaldsplanens første år. Der er i redegørelsen særlig fokus på husholdningsaffaldsområdet. Det skyldes, at der i forbindelse med godkendelsen af planen blev besluttet en række nye initiativer for husholdningsaffaldet, herunder en del lokalforankrede forsøgsprojekter.
Baggrund
Den 7. december 2000 vedtog Borgerrepræsentationen den tredje affaldsplan –
Affaldsplan 2004 - som omhandler alt affald, dvs. husholdningsaffald, erhvervsaffald (herunder bygge- og anlægsaffald) samt restprodukter (fra kraftværker, forbrændingsanlæg og spildevandsrensning). Planen beskriver kommunens strategi for affaldshåndtering til og med år 2004. Desuden redegøres der i planen mere overordnet for initiativer i planperioden frem til år 2012. I forbindelse med planens behandling i Miljø- og Forsyningsudvalget den 27. november 2000 ønskede udvalget, at der udarbejdes en årlig statusredegørelse med henblik på at følge målopfyldelsen.
I statusredegørelsen beskrives de væsentlige initiativer i første år af planperioden. Redegørelsen bærer præg af en prioritering af husholdningsaffaldsområdet. Det skyldes, at der i forbindelse med planvedtagelsen blev iværksat nye initiativer for husholdningsaffald, herunder igangsat forskellige lokalt forankrede forsøgsprojekter.
Affaldsplanen indeholder også forslag til en række initiativer for det øvrige affald. Særligt for erhvervsaffald gælder det, at nye initiativer har en relativ lang implementeringstid, da der er tale om enten samarbejdsprojekter imellem flere parter eller særligt regulerede områder.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil i den kommende periode sætte særlig fokus på erhvervsaffaldet. Der er i første omgang udvalgt tre indsatsområder (elektronikskrot, glas og plast), hvor behandlingen og den tilknyttede regulering vurderes nærmere, med henblik på revision af såvel de nuværende modtageaftaler som de "Særlige bestemmelser" i erhvervsaffaldsregulativet.
De overordnede mål i kommunens affaldsplan
· Stigningen i affaldsmængderne skal reduceres
· Affaldets indhold af miljøfarlige stoffer skal mindskes
· Ressourcer i affaldet skal udnyttes bedre
· Mængden af affald der går til forbrænding skal mindskes
· Deponering af affald skal nedbringes til et minimum
Initiativerne over for affaldet kan deles i to kategorier:
1. Forebyggelse af affald og affaldets farlighed
2. Initiativer over for det dannede affald
Målsætningerne i kommunens affaldsplan lever op til såvel EU´s affaldshierarki som til den nationale affaldsplan "Affald 21". Affaldshierarkiet kan beskrives med affaldsforebyggelse som har højeste prioritet, herefter følger i nævnte rækkefølge genbrug - genanvendelse - nyttiggørelse (forbrænding) og deponering.
Desuden er der de seneste år fokuseret på den kvalitative behandling med særlig henblik på den kvalitative genanvendelse. Det er således ikke længere et mål i sig selv at f.eks. genanvende materialer for enhver pris, men derimod hele tiden at justere affaldssystemet så alt affald kan behandles på den optimale måde.
Uddybning af indstilling
Kommunikationsplan og -strategi
Af affaldsplanen fremgår, at kommunen ønsker at højne informationsniveauet og dermed at fremme kommunikationen med alle brugere og aktører i affaldssystemet.
Kommunikationsarbejdet foregår i et tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune samt med de fælleskommunale affaldsselskaber R98, I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding. Der er nedsat en arbejdsgruppe med parterne, der har til formål at udarbejde en fælles kommunikationsplan. Som en del af planen vil øvrige relevante aktører, f.eks. de Grønne Guider, blive inddraget i arbejdet efter behov, ligesom der løbende er kontakt med Miljøstyrelsen for at koordinere med statslige informationsinitiativer. Miljøkontrollen har indhentet forslag til hvorledes den egentlige kommmunikationsstrategi kan udformes.
1.
Forebyggelse af affald og affaldets
farlighed
Den højeste prioritet i affaldsplanens målsætninger er et fald eller blot reduktion i stigningen af affaldsmængderne. De stigende affaldsmængder i kommunen, på landsplan og i EU er et stort problem, som i høj grad hænger sammen med den økonomiske vækst. På kommunalt plan har vi begrænsede styringsmidler og er især henvist til at anvende de såkaldte bløde styringsmidler som information og oplysning. I affaldsplanen er der lagt op til, at kommunen dels skal have sin egen affaldsforebyggelsesstrategi og dels skal være en aktiv part i forbindelse med statslige initiativer på området. Fra statslig side er det muligt at anvende f.eks. økonomiske styringsmidler i form af afgifter og tilskud.
I forbindelse med behandlingen af affaldsplanen besluttede Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 27. november 2000, at man vil "arbejde for at få et direkte fald i affaldsmængderne ved at lægge pres på regeringen, Folketinget og EU om affaldsbegrænsende initiativer herunder fx miljømærkning og ved at fremme miljøstyring på virksomheder, feje for egen dør projekter mv."
Miljøkontrollen er ved at færdiggøre en affaldsforebyggelsesstrategi, rettet mod erhvervsaffaldet. De udpegede initiativer skal indarbejdes i arbejdsplanerne for de relevante kontorer i Miljøkontrollen. Der bliver tale om branchekampagner på områder, hvor der forekommer store eller let tilgængelige mængder affald (større produktionsvirksomheder og administrationer), og en specifik indsats over for det farlige affald.
De statslige initiativer har ikke helt fulgt de intentioner som Affald 21 (den nationale affaldsplan) lagde op til, men det forventes, at Miljøstyrelsen med nogen forsinkelse vil fremlægge en plan primo 2003. Miljøkontrollen har deltaget i de hidtidige drøftelser imellem aktørerne på området.
Når det gælder forebyggelse af husholdningsaffald, er etableringen af byttecentralerne på hhv. Vermlandsgade og Kulbanevejs genbrugsstationer de mest synlige initiativer. Interessen for disse byttecentraler tyder på, at folk gerne vil genbruge, og dermed være med til at hindre at der frembringes mere affald.
I forbindelse med Miljøfestivalen i sommeren 2001 arrangerede Miljøkontrollen en konference på Søpavillonen, hvortil der var inviteret en række oplægsholdere fra ind- og udland. Denne konference var med til at sætte fokus på den meget komplicerede diskussion, om hvordan dannelse af affald undgås og herunder hvordan vi kan være med til at tage ansvar for det affald, der frembringes andre steder i verden som følge af vores hjemlige efterspørgsel på varer.
2.
Initiativer
over for det dannede affald
Husholdningsaffald
En generel beskrivelse af Københavns ordninger vedr. husholdningsaffald fremgår af bilag 1.
Madaffald
Miljøkontrollen har deltaget i "Bioprojektet", hvor der samles data og erfaringer med indsamling af bioaffald fra ca. 10.000 husstande i et forsøgsområde på Amager. I projektet deltog endvidere seks andre kommuner i Hovedstadsområdet. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen med ca. 6 mio. kr. Den egentlige dataindsamling er afsluttet pr. 31. marts 2002, og projektgruppen skal afrapportere resultaterne til Miljøstyrelsen til september 2002.
Miljøstyrelsen har bebudet en statusredegørelse for organisk dagrenovation i december 2002/januar 2003. På baggrund af denne redegørelse skal der tages stilling til, hvorvidt der nationalt skal indføres obligatorisk 2-delt indsamling af husholdningsaffald.
Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i sit møde den 11. marts 2002, at 2-delt indsamling i forsøgsområdet foreløbigt fortsætter året ud. Udvalget vil i efteråret få forelagt en indstilling om eventuel fortsættelse af indsamlingsforsøget i 2003. Resultaterne af fuldskalaforsøget (bioprojektet) vil blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget, når afrapporteringen er afsluttet. På dette grundlag skal der ske en drøftelse af den fremtidige indsamling og behandling af organisk dagrenovation i kommunen.
Fælleskompostering i gårde
Ifølge Affaldsplan 2004 skal der samles op på erfaringerne fra forsøg med fælleskompostering i gårde med henblik på vurdering af muligheden for en udbredelse i resten af kommunen. Fælleskompostering i gårde skal ses i sammenhæng med en samlet plan for håndtering af organisk dagrenovation i kommunen, herunder en eventuel etablering af en indsamlingsordning for organisk affald til central behandling. Erfaringerne fra de gennemførte forsøg viser, at der – særligt i startfasen – er gener forbundet med fælleskompostering. Erfaringerne viser dog også, at problemerne i vidt omfang kan forebygges med praktiske løsninger, omhyggelig pasning af komposten samt uddannelse af fast ansatte ejendomsfunktionærer.
Fælleskompostering kan ikke fungere som metode til affaldshåndtering i alle gårde, fordi det helt basalt forudsætter, at der er plads til opstilling af kompostbeholdere, at der er personale til at forestå driften, at der blandt beboerne er interesse for og opbakning omkring affaldssorteringen, samt at der er grønne arealer til anvendelse af kompostproduktet som gødning. Fælleskompostering kan derfor ses som en supplerende metode til behandling af det vegetabilske husholdningsaffald i de ejendomme, hvor forudsætningerne er til stede. (Der henvises i øvrigt til bilag 2: Erfaringer med fælleskompostering i gårde, notat af 17. maj 2002).
Papir
I forbindelse med vedtagelsen af Affald 21 besluttede Miljøstyrelsen at stille krav til mere effektive indsamlingsordninger for pap og papir ved bl.a. at varsle tvungne henteordninger (på adressen) for papir. Miljøstyrelsen udsendte efterfølgende nogle kommunespecifikke måltal for indsamlede papir- og papmængder. Kommunerne skulle således indsamle hhv. 40% af potentialet i 2001, 55 % i 2002 og 60% i 2003.
I kommunens affaldsplan er målet i 2004, at der indsamles 70 % af papirpotentialet. Miljøstyrelsens potentialetal er imidlertid anderledes end tidligere forudsat, så omregnet til Miljøstyrelsens nye tal svarer målsætningen i affaldsplanen til en indsamlingseffektivitet på ca. 60 %. Resultatet for 2001 er en indsamling på 46,7 % omregnet til Miljøstyrelsens tal. For at sikre at de udmeldte mål nås, er der i samarbejde med R98 og Frederiksberg Kommune sat en række tiltag i gang. På informationsområdet er der bl.a. etableret et elektronisk kort indeholdende placering af beholdermateriel på R98´s hjemmeside, ligesom information om ordningen generelt skal styrkes. R98 er i gang med at opstille yderligere beholdermateriel hvor det er muligt. På overordnet niveau er der sammen med Vestforbrændings øvrige kommuner taget kontakt til Miljøstyrelsen med spørgsmål vedr. de udmeldte potentialetal. Således er de københavnske potentialetal steget med 11,9 % fra år 2001 til 2002.
Glas
Affaldsplanens mål for indsamling af glas er 10.500 tons i 2004, svarende til 70 % af potentialet. Data for 1999 viser, at der indsamledes 40 % af potentialet, mens der i 2001 er indsamlet 5.687 tons, svarende til 54 % af potentialet for 2004. Også for glas gælder det, at informationen skal styrkes, og f.eks. skal der lægges vægt på oplysninger om, at ordningen også omfatter almindelige emballageglas. Placeringen af beholdere kan også ses på R98´s hjemmeside. Generelt arbejdes der på at udforme beholdermateriel som er mere lydsvagt og hvor skårprocenten mindskes. Det er fortsat vanskeligt at finde egnede arealer til opstilling af materiel, men i forbindelse med etablering af kvartermiljøstationer forventes yderligere muligheder for opstilling af materiel, der vil øge indsamlingsmængderne.
Pap, PVC og
imprægneret træ
På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 29. april 2002 blev indstillinger vedr. hhv. indsamling af pap og indsamling af PVC og imprægneret træ tiltrådt. PVC og imprægneret træ har kunnet afleveres på genbrugsstationerne siden 1. april 2001, hvilket har været et statsligt krav. De tre fraktioner vil fremover kunne afleveres særskilt i forbindelse med storskraldsordningen for haveboliger. Der bliver ligeledes opstillet papbeholdere ved etageboliger. For PVC fra etageboliger gælder, at indsamlingsordningen i første omgang tilbydes til interesserede boligblokke, men forventes udbygget gradvist. Det er ikke vurderet at være relevant at etablere indsamlingsordning for imprægneret træ, når det gælder etageboliger. Fraktionerne kan fortsat afleveres på genbrugsstationerne.
Kildesorteringsforsøg
(Agenda 21 projekter på Nørrebro/ Kgs. Enghave)
Miljøkontrollen har fulgt to lokalt forankrede affaldsprojekter på henholdsvis Indre Nørrebro og i Kongens Enghave. Projekterne har til formål at sætte fokus på affaldsminimering, øget affaldssortering og genanvendelse.
Miljø- og Forsyningsudvalget fik fremlagt evalueringsnotater af henholdsvis Indre Nørrebro og Kgs. Enghave på sit møde den 3. juni 2002. Udvalget ønskede at drøfte erfaringerne fra de to projekter i sammenhæng med statusredegørelsen. Der henvises til de tidligere udsendte bilag til punkt 16C på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde d. 3. juni 2002. Materialet vil også være fremlagt under mødet. (bilag 3).
I 1998 startede forsøget på Indre Nørrebro. I projektperioden er der etableret lokale miljøstationer ved de enkelte karréer med udbredt sortering af husholdningsaffald i mange fraktioner. Ultimo 2001 var ca. 25% af alle karréer på Indre Nørrebro tilsluttet forsøgsprojektet. Projektet er gennemført af KMEK (Københavns Miljø- og Energikontor) i tæt samarbejde med gårdlaugene og med støtte fra R98 og Miljøkontrollen.
Affaldsprojektet i Kgs. Enghave er startet af et partnerskab, bestående af Kvarterløftsekretariatet i Kgs. Enghave, boligselskaberne AKB og 3B, bydelen Kgs. Enghave, R98 og Miljøkontrollen. Planlægningen og udviklingsarbejdet startede i 1999/2000, og de første boligblokke blev tilsluttet i begyndelsen af 2001. Projektet sigter ikke mod en væsentlig forøgelse i antallet af kildesorterede affaldsfraktioner, men i højere grad mod at forbedre sorteringens kvalitet.
Genanvendelsesprocenten på såvel Indre Nørrebro som i Kgs. Enghave lå før etableringen af forsøgsprojektet lidt lavere end gennemsnittet i hele København/Frederiksberg. Efter indførelsen af det udvidede kildesorteringssystem er genanvendelsesprocenten godt og vel fordoblet i begge områder.
I forbindelse med forsøgene er der udarbejdet en
"miljøeffekt"-beregning, som udtrykker den nødvendige takststigning per
lejlighed, for at genanvendelsen kan forøges med 1%. Det vil koste ca. 15 kr.
per lejlighed for Kgs. Enghave modellen og ca. 41 kr. per lejlighed for Indre
Nørrebro modellen. Det skal understreges, at sådanne nøgletalsberegninger er
forbundet med nogen usikkerhed. (Afrapportering vedr. de to affaldsprojekter er
fremsendt til Miljø- og Forsyningsudvalget juni 2002).
Farligt affald
Den københavnske affaldsmodel har flere ordninger for farligt affald fra husholdninger. Miljøbilen, farvehandlerordningen, apotekerne, genbrugsstationerne, kanyleordningen, batteriindsamlingen og - som den nyeste – viceværtordningen. Da der er tale om farligt affald, har det i forbindelse med affaldsplanlægningen været tilstræbt at dække området optimalt således at ordningerne supplerer hinanden, selv om der samlet set er tale om relativt små mængder affald. For apoteker- og kanyleordningen er der desuden tale om affald, der kræver en særlig håndtering.
Som en del af viceværtordningen tilbydes ejendommens vicevært kursus i håndtering af affaldet. Viceværten kan derefter modtage det farlige affald fra ejendommens beboere og er ansvarlig for håndtering og opbevaring af affaldet. Når der er indsamlet 25 kg, kontakter viceværten R98, der så afhenter det farlige affald. Viceværtordningen omfatter foreløbig ca. 2500 ejendomme, men R98 arbejder på at få flere tilmeldt ordningen.
Genbrugsstationer
I Affaldsplan 2004 forventes etablering af yderligere genbrugsstationer for at fremme sortering og genanvendelse, men det er yderst vanskeligt at finde egnede grunde. Primo 2002 er en ejendomsmægler i gang med at finde potentielt egnede grunde, specielt i Sundby Vest, Ydre Østerbro og/eller Brønshøj/Husum.
I erkendelse af at det er vanskeligt at finde egnede arealer, er Miljøkontrollen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og I/S Amagerforbrænding i gang med at udvikle et nyt koncept for mindre genbrugsstationer, der primært skal være attraktive for borgere. Konceptet skal tilpasses tætbyens særlige behov og inddrage æstetiske og pladsmæssige overvejelser. Etablering af nye genbrugsstationer skal ske efter miljørigtige principper, der bl.a. indebærer miljørigtig projektering og udvikling af støjsvagt materiel. I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding deltager i dette arbejde.
På nuværende tidspunkt vurderes det ikke hensigtsmæssigt at etablere egentlige erhvervsgenbrugsstationer, men undersøgelser af forskellige modeller i I/S Vestforbrændings opland følges. Affald fra erhverv vil foreløbigt stadig blive henvist til de eksisterende "store" genbrugsstationer.
Erhvervsaffald
Det københavnske system for erhvervsaffald, herunder bygge- og anlægsaffald, har eksisteret siden den første affaldsplan blev vedtaget i 1990. Systemet bygger på, at en række transportører og private behandlingsanlæg indgår aftale med kommunen om at servicere erhvervslivet i overensstemmelse med de kommunale regulativer. Hertil kommer de kommunalt ejede forbrændings- og deponeringsanlæg, der skal sikre at ikke-genanvendeligt affald bliver miljørigtigt behandlet. På trods af, at systemet i princippet skulle være selv-kontrollerende, bruges der en del tilsynsressourcer på området. Det fremgår også af affaldsplanen, at tilsyn med affaldsordningerne er en fortsat nødvendighed.
Erhvervsaffaldskonsulenter
I samarbejde med I/S Vestforbrænding påbegyndte Miljøkontrollen i april 2001 en forsøgsordning med fire erhvervsaffaldskonsulenter. Projektet har haft til formål at give en målrettet vejledning til specielt små og mellemstore erhverv med henblik på at forbedre kildesorteringen og sikre den størst mulige udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Desuden var der behov for at fjerne miljøfarlige stoffer fra affaldet til forbrænding. Denne gruppe virksomheder har erfaringsmæssigt begrænsede ressourcer til bl.a. affaldshåndtering hvilket betyder, at der kræves en relativ stor tilsyns- og informationsindsats på dette område. Samtidig viser det sig, at der er en del potentielt genanvendeligt affald inden for disse erhverv. Afrapportering af konsulentforsøget, der slutter til sommer, vil blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget samt Vestforbrændings bestyrelse i efteråret 2002.
Modtageaftaler
For at sikre at affaldsbehandlingen forløber på den mest miljørigtige måde, er der i forbindelse med Miljøkontrollens Miljøcertificering (ISO 14.001) udvalgt tre indsatsområder hvor den nuværende behandlingsteknologi vil blive vurderet nærmere i forhold til reguleringen. De udvalgte områder er kasserede elektriske og elektroniske produkter, plastic- og glasaffald. Ordningerne skal vurderes nærmere og modtageaftalerne gennemgås. Det skal sikres, på baggrund af en revision af de nuværende forhold, at de modtageanlæg, der har indgået aftale med kommunen, lever op til den bedst mulige behandlingsstandard. På dette grundlag skal der evt. også ske en revision af regulativerne. Evt. udkast til reviderede bestemmelser vil blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget i efteråret. Nye modtageaftaler forventes at træde i kraft ved årsskiftet.
Madaffald fra storkøkkener
En EU-forordning om animalske biprodukter, som skal bekæmpe BSE (kogalskab), forventes vedtaget inden længe. Forordningen vil medføre et forbud mod at anvende madaffald som dyrefoder, og derfor må den danske og dermed også den københavnske "Spise-til-grise" ordning ophøre. Miljøstyrelsen har varslet, at ordningen må forventes at ophøre til efteråret, og at der vil komme nærmere oplysninger om, hvad der derefter skal ske med indsamlingen af madaffald fra storkøkkener. Miljøkontrollen følger sagen nøje. Modtageaftalen med behandlingsanlægget Kambas i Ringsted er opsagt med henvisning til det forventede forbud imod anvendelsesformen.
Samarbejde
med Malmø Kommune
Samordningsplanen
I forbindelse med udarbejdelsen af Affaldsplan 2004 blev der også udarbejdet en Samordningsplan København – Malmø. Denne plan skal ses i en regional sammenhæng og har overordnet til formål at medvirke til at sikre opfyldelse af de to kommuners respektive affaldsplaner. Det er begge kommuners politik, at behandling af affald i Øresundsregionen skal ske på et højt miljøbeskyttelsesniveau.
Samordningsplanen
fastlægger indholdet af en række opgaver, som kan løses i samarbejde mellem de
to kommuner og en række andre aktører på begge sider af Øresund.
(Samordningsplanen forventes behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde
den 17. juni 2002).
Samarbejdsopgaver
Affaldssamarbejdet mellem Københavns Kommune og Malmø Kommune er genoptaget i slutningen af 2001. I første omgang gennemføres et projekt vedrørende den grænseoverskridende affaldstransport. (Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. april 2002, punkt 2.j).
Formålet med projektet er at etablere en fælles statistik over grænseoverskridende transport af affald i Øresundsregionen. Projektet skal belyse, om en øget transport af affald medfører, at affald behandles på en måde, som er i modstrid med kommunernes miljømæssige målsætninger. Endvidere skal det vurderes, om den lettere adgang til affaldseksport fører til øget transport af affald.
Forurenet jord
Miljøkontrollen har gennem de sidste år arbejdet med at etablere en generel affaldsordning for forurenet jord. Ordningen var oprindeligt tænkt etableret som en indsamlingsordning. På baggrund af at fyldjorden i store dele af kommunen er forurenet, var det hensigten at reguleringen skulle omfatte al jord, medmindre det ved analyse kunne dokumenteres, at jorden var ren.
I 2001 indhentede Miljøkontrollen en juridisk vurdering af, om der med jordforurenings- og affaldsreglerne var en klar hjemmel til at etablere en sådan ordning. På baggrund heraf blev det besluttet at udforme ordningen som en generel anvisningsordning for anmeldepligtig jord, dvs. forurenet jord og jord fra kortlagte arealer og offentlige vejarealer. Udkastet følger de samme principper og hovedtræk, som findes i de eksisterende kommunale ordninger inden for affaldsområdet.
Udkastet til regulativ blev forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 26. november 2001, hvor udvalget godkendte hovedelementerne i "ordning for forurenet jord" og besluttede, at udkastet skulle udsendes til en bred høring.
Det forventes, at regulativet kan forelægges udvalget og
Borgerrepræsentationen til efteråret til endelig godkendelse, således at
ordningen kan træde i kraft den 1. januar 2003.
MILJØVURDERING
Det
københavnske affaldssystem, og dermed også affaldsplanen, følger affaldshierarkiet.
Det vil sige:
·
affaldsforebyggelse
·
genbrug
·
genanvendelse
·
nyttiggørelse (forbrænding)
·
deponering
Det
forudsættes ved planens gennemførelse, at genanvendelsen stiger, og at forbrændingen
og deponeringen falder. Specialbehandlingen vil stige lidt, på grund af en
stadigt stigende mængde nye komplicerede sammensatte affaldsprodukter, hvortil
der endnu ikke kendes f.eks. genanvendelsesmuligheder. For at kunne foretage en
differentieret behandling kræves det, at affaldet er korrekt kildesorteret. Med
affaldshierarkiet som tilgang til affaldshåndteringen, er det til stadighed
målet at opnå den miljømæssigt bedste behandling.
Formålet
med affaldshierarkiet er, at håndteringen af affald løftes op på det højest
mulige miljømæssigt fornuftige
niveau. Som hovedregel er genanvendelse miljømæssigt bedre end forbrænding, og
forbrænding bedre end deponering. Der skal dog ske en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, da f.eks. genanvendelse kan være så ressourcekrævende i
indsamlings- og/eller behandlingsleddet, at udnyttelse af energien ved forbrænding
samlet miljømæssigt set er at foretrække. Ligeledes er der fraktioner, hvor der
i dag ikke er fundet genanvendelsemuligheder og som ikke er forbrændingsegnede.
Disse fraktioner skal fortsat deponeres, men der skal arbejdes på at finde
egnede genanvendelsesmuligheder hertil.
Farligt
affald har en central rolle i affaldssystemet, da det er særligt vigtigt at
dette affald indsamles og håndteres særskilt. Således er der i planen lagt vægt
på at sikre og forbedre viften af afleveringsmuligheder fra private
husholdninger. Der er ofte tale om små mængder farligt affald, som kommer i
vasken eller i skraldespanden, hvis der ikke er alternative
afleveringsmuligheder tæt ved boligen. Behandlingen af farligt affald følger i
princippet affaldshierarkiet, dvs. forebyggelse, genanvendelse, forbrænding
eller deponering. I forbindelse med forebyggelse af erhvervsaffald er det
vigtigt at undersøge muligheden for substitution (erstatning) af farlige
stoffer og produkter. Såfremt der kan anvendes mindre problematiske stoffer i
produktionen, vil den efterfølgende affaldsbehandling også være mindre
problematisk, og affaldet
kan
løftes op i hierarkiet og f.eks. blive genanvendt.
Affaldsforebyggelsesstrategien lægger op til en tæt dialog med en række
virksomheder, hvor der med udgangspunkt i farligheden af affaldet, affaldsmængderne
eller affaldets tilgængelighed, sættes initiativer i gang med henblik på forebyggelse
af affaldet eller affaldets farlighed.
Af
figur 1 ses de faktiske affaldsmængder fordelt på behandlingsformer i 2000 samt
måltallene ifølge affaldsplanen for hhv. 2002 og 2004 (jf. desuden bilag 4:
Tabel om affaldsmængderne fordelt på behandlingsformer).
Figur 1.
Af figur 2 ses de faktiske
mængder husholdningsaffald fordelt på behandlingsformer i 2000 og 2001 samt
måltal ifølge affaldsplanen for hhv. 2002 og 2004. Tal
for erhvervsaffald samt bygge- og anlægsaffald fordelt på behandlingsformer for
2001 foreligger desværre ikke på nuværende tidspunkt.
Figur 2.
ØKONOMI
Gennemførelse ad Affaldsplan 2004's initiativer har ikke haft direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, fordi omkostninger til affaldsområdet er gebyrfinansierede. En beskrivelse af affaldsgebyrerne i Københavns Kommune er vedlagt (bilag 5). Forhøjelse af renovationsgebyret som følge af affaldsplanens initiativer påvirker borgerne samt en del af kommunens virksomheder og institutioner på linie med andre affaldsproducenter.
For husholdningsaffald gælder:
Renovationsgebyret (det samlede provenu) er fra 2000 til 2001 steget med
7,0 % og heraf er 2,6 % (ca. 9 mio. kr.) begrundet i affaldsplaninitiativer,
f.eks. særskilt indsamling af hhv. PVC-affald, imprægneret træ samt
igangsætning af Agenda 21 projekter bl.a. i Kgs. Enghave.
Fra 2001 til 2002 steg
renovationsgebyret med 4,8 % og heraf er 2,7 % (ca. 10,5 mio. kr.) begrundet i
affaldsplaninitiativer, f.eks. indsamling af pap, ekstra indsats på papir- og
glasaffaldsområdet samt etablering af kvartermiljøstationer.
HØRING
Forslag til Affaldsplan 2004 var i offentlig høring i perioden 11. september til 6. november 2000. Denne statusredegørelse har ikke været i høring.
BILAG
1. Beskrivelse af Københavns ordninger vedrørende husholdningsaffald, (notat af 21. maj 2002).
2. Erfaringer med fælleskompostering i gårde, (notat af 17. maj 2002)
3. Afrapportering vedrørende affaldsprojekter på Indre Nørrebro og i Kgs. Enghave (udsendt til Miljø- og Forsyningsudvalgets møde d. 3. juni 2002, punkt 16C)
4. Tabel om affaldsmængderne fordelt på behandlingsformer
5. Affaldsgebyrer, (notat af 9. maj 2002).
Peter Elsman
/ Jørgen Høg