Principper for lokal genanvendelse af forurenet overskudsjord
Principper for lokal genanvendelse af forurenet overskudsjord
Miljø- ogForsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 16. juni 2003
6.
MFU 133/2003
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningenindstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræderforvaltningens forslag til principper for lokal genanvendelse af forurenet overskudsjord.
RESUME
Der er både miljømæssige ogøkonomiske fordele ved at fremme genanvendelse af lettere forurenet jord iforbindelse med bygge- og anlægsarbejder.
Miljøkontrollen har hidtil fulgten meget restriktiv linie i sager, hvor man som led i bygge- og anlægsprojekterønskede at genanvende jord til terrænregulering og lignende.
Det er i dag Miljøkontrollensvurdering, at den hidtidige praksis for lokal genanvendelse af forurenetoverskudsjord generelt er velbegrundet, men at den i visse tilfælde er mererestriktiv, end der er miljømæssig baggrund for. Der er behov for en nuanceringaf principperne, og på visse punkter en lempelse. Samtidig har Miljøkontrollenefterhånden et erfaringsmateriale fra flere sager og et stort datagrundlag, sådet er muligt at opstille et mere udtømmende sæt af principper for behandlingenaf disse sager.
Miljøkontrollen har hidtiladministreret på baggrund af MFU-beslutning 26/99. Der fremlægges nu et mereudbygget sæt af principper, der sikrer, at en øget genanvendelse kan foregåinden for miljømæssigt forsvarlige rammer, så der ikke skabes nyeforureningsproblemer. Bl.a. åbnes der kun op for at genanvende jord, der erforurenet med immobile stoffer, som ikke kan skade grundvandet.
Øget genanvendelse vil nedbringeomkostningerne ved private og offentlige bygge- og anlægsprojekter og strækkekapaciteten på de særlige deponeringsanlæg for forurenet jord.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Ved de mange private ogoffentlige bygge- og anlægsprojekter i Københavns Kommune opstår der storemængder overskudsjord. Det meste af denne jord er forurenet, og jorden bliverderfor normalt sendt til rensning eller deponering på godkendte anlæg.
Københavns Kommune har gjort enstor indsats på dette område, dels ved at etablere rensnings- ogdeponeringsanlæg på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen, dels ved at indføre etregulativ for håndtering af forurenet jord, så bygherrer og entreprenører ividest muligt omfang fritages for at søge om tilladelser, men kan arbejde eftergenerelle regler.
Ud fra en miljømæssig betragtninger det imidlertid ikke al forurenet overskudsjord, der behøver blive kørt tilrensning eller deponering. I en del af jorden er forureningens grad og typeikke værre, end at det er forsvarligt at genanvende den i forbindelse med detpågældende bygge- eller anlægsarbejde.
I denne indstilling opstilles etsæt principper for, hvornår en sådan lokal genanvendelse kan tillades.
Uddybning af indstilling
Jordbalance - øget bæredygtighed -miljøkonsekvenser
Ved at anvende de nye principperkan der samtidig realiseres en række miljømæssige, ressourcemæssige ogøkonomiske fordele.
I dag opstår der ved et byggerinormalt et overskud af opgravet jord, som køres væk, fordi det er forurenet.Samtidig opstår der et underskud af jord til efterfyldning omkring fundamenterm.v. Derfor hentes der rene materialer ind til byggepladsen, især grus. Nårnoget af den forurenede overskudsjord må genbruges til efterfyldning, terrænreguleringosv., kan der opnås en bedre jordbalance i bygge- og anlægsprojekterne.
Mindre bortkørsel af forurenetjord aflaster deponeringsanlæggene, hvor kapaciteten er presset. Desuden er detrimeligt, at disse særligt indrettede anlæg så vidt muligt reserveres tilkraftigt forurenet jord og friholdes for den mindre forurenede del afoverskudsjorden, i det omfang den er genanvendelsesegnet.
Mindre behov for tilførsel afrene materialer som grus, sand og muld til bygge- og anlægsprojekterne aflasterpresset på råstofressourcerne.
Bedre jordbalance betyder, atbehovet for lastbilkørsel ud og ind af byen nedsættes.
Færre kørsels- ogdeponeringsomkostninger vil alt andet lige billiggøre bygge- oganlægsprojekterne tilsvarende.
Den øgede adgang til lokalgenanvendelse, fx ved omdisponering af diffust forurenet fyldjord, skal imodsætning til tidligere også være mulig i områder med grundvandsinteresser.For at opretholde et højt beskyttelsesniveau over for grundvandet er detnødvendigt, at kun jord, der er forurenet med immobile stoffer, tilladesgenanvendt. Desuden skal det i de konkrete tilladelser fortsat sikres, at menneskerikke kommer i kontakt med den forurenede jord. Endelig skal der altid foretagesen miljømæssig risikovurdering i hver enkelt sag, før tilladelse gives.
Under disse forudsætninger, somer indbygget i principperne, vil miljøvurderingen være positiv.
De aktuelle mængder af overskudsjord– potentialet for bedre jordbalance
Bl.a. som følge af stigendebyggeaktivitet er mængderne af forurenet overskudsjord steget voldsomt i deseneste år. Langt det meste af den forurenede overskudsjord fra KøbenhavnsKommune – 600-800.000 t på årsbasis – føres til deponeringsanlæg i København ogpå resten af Sjælland. Samtidig køres der årligt skønsmæssigt 700.000-800.000 trent grus, sand og muld ind til projekterne i København.
Potentialet for genanvendelse afforurenet overskudsjord inden for rammerne af de enkelte bygge- oganlægsprojekter kan forsigtigt anslås til 30-40.000 t årligt med det nuværendeaktivitetsniveau.
Kommunens hidtidige praksis
Først hen mod slutningen af1990'erne begyndte der at komme sager af betydning, hvor man som led i bygge-og anlægsprojekter ønskede at genanvende jord til terrænregulering og lignende.Miljøkontrollen har fulgt en meget restriktiv linie i disse sager, der afgøresefter en konkret vurdering.
Retningsgivende forMiljøkontrollens administration har især været en meget stor sag omomdisponering af jord i Ørestad, der blev afgjort med Miljø- og Forsyningsudvalgetstilslutning i 1999 (8. marts 1999, MFU 26/99). Der blev her givet tilladelsetil omflytning af 100.000 m3 (ca. 200.000 t) lettere forurenet jord med indholdaf immobile forureningskomponenter som tungmetaller, PAH-forbindelser ogtungere olier. Hovedvilkårene for denne afgørelse var:
Ved forelæggelsen blev detoplyst, at Miljøkontrollen forventede et øget antal sager i de kommende år, ogat Miljøkontrollen var indstillet på at medvirke til at genanvendeoverskudsjord lokalt, hvor det kunne lade sig gøre uden miljømæssige betænkeligheder.
Netop i de seneste år har detøgede byggeri i kommunen betydet, at bygherrernes ønske om lokal genanvendelsehar været behandlet i en række enkeltsager. Disse sager er blevet afgjort udfra de nævnte restriktive principper i Ørestadsafgørelsen, så bygherrernesønsker har langtfra altid kunnet imødekommes.
Den stigende interesse for atbeholde mest muligt forurenet jord på byggepladserne hænger sammen mederkendelsen af, at forurenet jord er så almindelig i Københavns Kommune, at detikke er realistisk at fjerne og rense al den diffust forurenede jord. Medjordforureningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, blev der desudenindført en del lempelser for byggeri på forurenede arealer, især for erhvervsbyggeri.
Det er i dag Miljøkontrollensvurdering, at den hidtidige praksis for lokal genanvendelse af forurenetoverskudsjord generelt er velbegrundet, men at den i visse tilfælde er mererestriktiv, end der er miljømæssig baggrund for. Der er behov for en nuanceringaf principperne, og på visse punkter en lempelse. Samtidig har Miljøkontrollenefterhånden et erfaringsmateriale fra flere sager og et stort datagrundlag, sådet er muligt at opstille et mere udtømmende sæt af principper for behandlingenaf disse sager.
I den forbindelse er det vigtigtat holde fast i, at der sagligt set er en væsentlig forskel på den almindeligtforekommende diffust forurenede jord i fyldlaget på den ene side, og på denanden side den jordforurening, der skyldes specifik forurening fra spild,utætte tanke, nedgravet kemikalieaffald osv. Det er den specifikke forurening,der udgør den største risiko, og det er derfor navnlig den jord, der skal tilrensning eller deponering.
Som en anden vigtig sondring mådet fremhæves, at der skal være et højere beskyttelsesniveau på steder, hvormennesker bor og opholder sig (arealer med følsom anvendelse), end i områderfor erhverv og veje m.v. (ikke-følsom arealanvendelse).
Principper for øget adgang til at genanvende forurenet overskudsjordlokalt
På denne baggrund foreslårMiljøkontrollen følgende nye sæt principper for, hvornår der kan givestilladelse til, at forurenet overskudsjord genanvendes i forbindelse med bygge-og anlægsarbejder. Principperne vises først i oversigtsform, derefter bliver deuddybet:
1.
2. Kun jord med immobil forurening må genanvendes lokalt.Forureningen er immobil, når den skyldes stoffer, der ikke fordamper ellerbevæger sig til underliggende ren jord eller grundvand. Det almindeligefyldlag, som findes overalt i København, er diffust forurenet med immobilestoffer som fx tungmetaller og tjærestoffer.
Derimod må jord, der er forurenet med mobile stoffer, fx let olie ogopløsningsmidler, ikke omdisponeres lokalt, men skal sendes tilrensningsanlæg.
3.
4.
5.
Sager, hvor principperne eropfyldt, vil blive afgjort administrativt af Miljøkontrollen.
Såfremt der bliver behov for atudbygge principperne yderligere, vil det blive forelagt for udvalget.
Uddybning af principperne
Lokal genanvendelse
Med "lokal genanvendelse" menes,at overskudsjorden flyttes og genanvendes inden for det areal, hvor detpågældende bygge- eller anlægsprojekt foregår. Forurenet overskudsjord, derikke kan finde anvendelse inden for projektets rammer, skal håndteres efterkommunens regulativ for håndtering af forurenet jord, dvs. at jorden normaltskal føres til et godkendt rensnings- eller deponeringsanlæg.
I forbindelse medledningsarbejder, vejarbejder og sporarbejder finder principperne om lokalgenanvendelse tilsvarende anvendelse for strækninger, der kan betragtes som etsamlet anlægsprojekt. Det samme gælder ved anlægsarbejder i lokalområder, derudvikles efter en samlet plan, fx når der sker omdannelse af tidligere havne-,industri- eller jernbanearealer.
Rensningsegnet ogdeponeringskrævende jord
Jord forurenet med mobile stofferbetragtes som rensningsegnet. Den slags jord kan ikke tillades omdisponeret,fordi det kan indebære en spredning af forurening til jord og grundvand. Den jordkan renses og skal sendes til et godkendt jordrensningsanlæg.
Jord, der er kraftigt forurenetmed immobile stoffer, betragtes som deponeringskrævende eller evt. rensningsegnet.Heller ikke den slags jord kan tillades genanvendt lokalt, fordi den kræversærlige sikringsforanstaltninger i relation til mennesker og til grundvandet.Den jord skal sendes til et særligt indrettet, godkendt deponeringsanlæg(specialdepot) eller rensningsanlæg.
Genanvendelse af lettere forurenet jord på arealermed følsom anvendelse
"Følsom arealanvendelse" er efterjordforureningsloven i første række anvendelse til bolig, børneinstitutioneller offentlig legeplads. Men også visse andre områder, hvor menneskeropholder sig, betragtes som følsom anvendelse. Det gælder rekreative områder,alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde og institutioner.
På sådanne arealer bør adgangentil genanvendelse være begrænset til lettere forurenet jord. Jorden kananbringes i fx støjvolde eller terrænhævninger, og den skal i så fald afdækkesforsvarligt, normalt med mindst 50 cm ren jord eller grus. Jorden kan ogsåanvendes under fx veje og parkeringsbåse, hvor en fast belægning afskærer frakontakt med den forurenede jord.
Miljøkontrollen vil sikre, at derikke sker en forøgelse af forureningsbelastningen på arealer med følsomanvendelse. Tværtimod bør det være et mål, at der i forbindelse med nyeaktiviteter tilstræbes en løbende miljøforbedring. Ved boligbyggeri ønsker viderfor ikke at tillade, at der placeres jord, der er mere end lettereforurenet, uanset om jorden stammer fra en opgravning på samme areal.
Genanvendelse af lettere og middel forurenet jordpå arealer med ikke-følsom anvendelse
"Ikke-følsom arealanvendelse" eranvendelse til erhverv, trafik, forsyningsformål m.m. Her bør der efter sagensnatur være noget friere rammer for lokal omdisponering af jord. Både lettere ogmiddel forurenet overskudsjord vil kunne genanvendes til terrænreguleringer, iledningsgrave, ved efterfyldning omkring fundamenter, under veje, stier,pladser, parkeringsarealer osv. Der må dog ikke ske en forøgelse afeksponeringen for mennesker, hvilket i givet fald kan imødegås ved krav om afdækningeller fast belægning.
De juridiske rammer
Genanvendelse af forurenet jordkræver normalt en tilladelse fra Miljøkontrollen i henhold tilmiljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.
En afgørelse efter § 19 skalgives efter en individuel vurdering af den enkelte sag. Det indebærer bl.a., atMiljøkontrollen ikke vil kunne give afslag i alle sager, hvor forurenetjord ønskes placeret på mindre forurenet jord eller på uforurenet jord. Meningenmed § 19 er tværtimod, at dette skal kunne lade sig gøre, nemlig hvis en miljømæssigvurdering af den konkrete sag viser, at dette er forsvarligt.
De principper, der er lagt op tili nærværende indstilling, respekterer kravet om en sådan konkret stillingtagen,eftersom der ikke er tale om ufravigelige regler. Principperne er desuden entydeliggørelse af de miljømæssige kriterier, der vil blive lagt til grund ikommende afgørelser om tilladelse efter § 19.
Tilladelse til lokalgenanvendelse af jord er kun en del af Miljøkontrollens myndighedsbehandling iforbindelse med et bygge- eller anlægsprojekt. Bl.a. skal Miljøkontrollen ogsågive tilladelse efter jordforureningslovens § 8 til bygge- og anlægsarbejder,hvor der er eller skal være følsom arealanvendelse. Normalt er Miljøkontrolleni løbende dialog med bygherre, entreprenør og rådgivere fra projekteringen tiljordarbejdernes afslutning, så alle nødvendige tilladelser efter miljøloven,jordforureningsloven og evt. vandforsyningsloven kan blive koordineret ogudstedt i takt med projektets fremdrift.
De nøjagtige oplysninger om, hvorder er efterladt forurenet jord vil fremgå af den afslutningsrapport, bygherrenskal afgive til Miljøkontrollen. Endelig bliver de arealer, der er berørt afjordforurening, kortlagt af Miljøkontrollen efter jordforureningslovens regler,bl.a. af hensyn til långivere og senere købere.
MILJØVURDERING
De nye principper for adgang tilat genanvende forurenet overskudsjord respekterer og fremmer kommunensmiljømæssige målsætninger inden for jord, affald, ressourcer og trafik, isærfordi principperne indebærer en øget genanvendelse.
Ved de fastsatte principper erder samtidig taget tilstrækkelige hensyn til sårbare forhold somgrundvandsinteresser og følsom arealanvendelse.
ØKONOMI
Øgetgenanvendelse af forurenet overskudsjord vil lette omkostningerne for bådeprivate og offentlige bygge- og anlægsprojekter, herunder kommunens egne arbejder.
HØRING
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
Ingen.
PeterElsman
&nb
sp;