Miljø- ogForsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 16. juni 2003

5.      Statusredegørelsevedrørende Affaldsplan 2004

 MFU 132/2003

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

atMiljø- og Forsyningsudvalget tager statusredegørelsen vedrørendeAffaldsplan 2004 til efterretning.

RESUME

Den 7. december 2000 vedtog Borgerrepræsentationen dentredje affaldsplan –

Affaldsplan 2004 - sombeskriver kommunens planer for affaldshåndtering til og med år 2004. Desudenredegøres der i planen mere overordnet for initiativer i planperioden frem tilår 2012. I forbindelse med planens behandling i Miljø- og Forsyningsudvalgetden 27. november 2000 ønskede udvalget, at der udarbejdes en årligstatusredegørelse med henblik på at følge målopfyldelsen.

Den første statusredegørelse vedrørende Affaldsplan 2004blev taget til efterretning på Miljø- og Forsyningsudvalgets mødet den 17. juni2002 .

Der er i den nye redegørelse fokus på husholdningsaffald.Det skyldes, at der i forbindelse med planvedtagelsen blev besluttet en rækkenye initiativer for husholdningsaffaldet, og der blev igangsat en del lokalforankredeforsøgsprojekter.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 7. december 2000 vedtog Borgerrepræsentationen dentredje affaldsplan –

Affaldsplan 2004 -som omhandler alt affald, dvs. husholdningsaffald, erhvervsaffald (herunderbygge- og anlægsaffald)  samtrestprodukter (fra kraftværker, forbrændingsanlæg og spildevandsrensning).Planen beskriver kommunens strategi for affaldshåndtering til og med år 2004.Desuden redegøres der i planen mere overordnet for initiativer i planperiodenfrem til år 2012. I forbindelse med planens behandling i Miljø- og Forsyningsudvalgetden 27. november 2000 ønskede udvalget, at der udarbejdes en årlig statusredegørelsemed henblik på at følge målopfyldelsen. Det er således ikke lovpligtigt atudarbejde statusredegørelser.

I den foreliggende statusredegørelse beskrives udviklingenvedr. initiativer i affaldsplanen i det andet år af planperioden, og der læggesop til en drøftelse af hvordan der skal følges op på disse initiativer.Redegørelsen har fokus på husholdningsaffald. Det skyldes, at der i forbindelsemed planvedtagelsen blev besluttet en række nye initiativer forhusholdningsaffaldet samtidig med, at der blev igangsat en del lokalforankredeforsøgsprojekter. Affaldsplanen indeholder også forslag til en række initiativerfor det øvrige affald. For erhvervsaffald mv. gælder det, at nye initiativer oftehar en lang implementeringstid, da der er tale om samarbejdsprojekter imellemflere parter. F.eks. skal det sikres, at der er transportører og i særdeleshedbehandlingsanlæg, der kan opfylde kravene, der stilles i de kommunaleregulativer.

De overordnede mål i kommunens affaldsplan er:

·       Stigningen i affaldsmængderne skal reduceres

·       Affaldets indhold af miljøfarlige stoffer skal mindskes

·       Ressourcer i affaldet skal udnyttes bedre

·       Mængden af affald der går til forbrænding skal mindskes

·       Deponering af affald skal nedbringes til et minimum

Initiativerne over for affaldet  kan deles i to kategorier:

1.     Forebyggelse af affald og affaldets farlighed

2.     Initiativer over for det dannede affald

Målet med initiativerne er således reducering afaffaldsmængderne og forbedring af kildesorteringen med henblik pågenanvendelse, således at affaldsmængderne til forbrænding og deponeringbegrænses, og ligeledes at farligt affald bortskaffes på en hensigtsmæssigmåde.

Målsætningerne i kommunens affaldsplan lever op til såvelEU´s affaldshierarki som til Den nationale Affaldsplan "Affald 21".Affaldshierarkiet indebærer, at affaldsforebyggelse har højeste prioritet,herefter følger i nævnte rækkefølge genbrug – genanvendelse - nyttiggørelse(forbrænding) og deponering.

Desuden er der de seneste år fokuseret på den kvalitativebehandling med særligt henblik på den kvalitative genanvendelse. Det er såledesikke længere et mål i sig selv at fx genanvende materialer for enhver pris, menderimod hele tiden at justere affaldssystemet, så alt affald kan behandles påden optimale måde. Genanvendelse er således optimal, når de genanvendtematerialer går ind (helst 100%) og erstatter jomfruelige materialer. Vissefarlige stoffer som f.eks. kviksølv og CFC ønskes helt udfaset, altså ikkegenanvendt, ligesom de seneste års diskussion om bioaffald viser, atgenanvendelse ikke nødvendigvis samlet set er den optimale behandlingsløsning. 

Uddybning af indstilling

Kommunikationsplan og -strategi

Af affaldsplanen fremgår, at kommunen ønsker at højneinformationsniveauet og derm ed at fremme kommunikationen med alle brugere ogaktører i affaldssystemet.

Kommunikationsarbejdet foregår i vid udstrækning i et tætsamarbejde med Frederiksberg Kommune samt med de fælleskommunaleaffaldsselskaber R98, I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding. Der ernedsat en arbejdsgruppe med parterne, der har til formål at  udarbejde en fælles kommunikationsplan, forherigennem at styrke mulighederne for at nå målsætningerne i de kommunaleaffaldsplaner. Parterne er nået til enighed om et kommissorium hvis formållyder: "Det er formålet, at det igennem gruppens arbejde sikres at parterneskommunikationsinitiativer koordineres. Samtidig tilstræbes det, at derigangsættes et vist antal nye fælles kommunikationsinitiativer/-aktiviteter omåret".

Som en del af planen vil relevante aktører, fx de Grønneguider, blive inddraget i arbejdet efter behov. Der er desuden igangsat etsamarbejde med kvarterløft Nørrebro Park og Nord-Vest omkringaffaldsinformation for mindre butikker. Projektet er målrettet mod butiksejeremed anden etnisk baggrund end dansk. Dette projekt bygger bl.a. videre på eteksisterende projekt i Valby, der har samme målgruppe og som ligeledesfokuserer på korrekt affaldssortering. Miljøkontrollen har besluttet at anvendearbejdet med en kommunikationsstrategi til samtidig at lægge rammerne og formenfor borgerinddragelse i forbindelse med den kommende Affaldsplan.

Det er besluttet at lægge "erhvervsaffaldsmappen" på nettet,dette er sket som led i en fornyelse af Miljøkontrollens generelle hjemmeside.Den elektroniske "erhvervsaffaldsmappe" indeholder regulativer ogsorteringsvejledninger for affald samt oversigt over transportører ogmodtageanlæg, der har indgået aftale med kommunen. Formålet med denelektroniske "erhvervsaffaldsmappe" er at give brugerne, hovedsageligaffaldsproducenter samt transportører, et bedre overblik over affaldshåndteringenved fx at kunne gøre brug af søgefunktioner i de konkrete tilfælde. Desuden harden hidtidige abonnementsordning på mappen betydet, at mappen ikke har væretalment tilgængelig for brugerne, ligesom en papirudgave ikke kunne holdes løbendeopdateret. På sigt, og i samarbejde med R98, skal hjemmesiden vedr. husholdningsaffaldligeledes udvikles.

Blandt øvrige informationsaktiviteter kan nævnes, at der harværet særlig fokus på information vedr. glas og papirindsamlingen frahusholdninger. Som også nævnt under de enkelte fraktioner, er der på R98´shjemmeside udviklet et elektronisk kort, der tydeligt viser, hvor den nærmesteglas- og papirbeholder står. Skiltningen på papirbeholderne er blevet fornyetog i forbindelse med information om den nye papordning, er der også blevetinformeret om papirordningen. Desuden kan nævnes kompostkampagnen, der i årblev gennemført lige efter påske, og som dels sætter fokus på haveaffald ogkompost, men også generelt gør opmærksom på kildesortering og genanvendelse afaffald.

Miljøfestival

I ugerne op til Miljøfestival 2003 blev der, i lighed medåret før, gennemført en konkurrence mellem i alt 7 boligforeninger, en fra hveraf de i Miljøfestivalen deltagende bydele (Bispebjerg, Brønshøj-Husum,Christianshavn, Sundbyøster, Vestamager (Islands Brygge), Vesterbro og YdreNørrebro). Boligforeningerne skulle konkurrere om at udsortere mest muligtgenanvendeligt materiale inden for fraktionerne pap, papir og glas med detformål, at sætte øget fokus på det miljømæssigt fornuftige i at sortere sitaffald. Konkurrencen løb over 4 uger, og præmierne er blevet overrakt tilrepræsentanter for de deltagende boligforeninger på pressemødet den 21. maj,som markerede igangsætningen af Miljøfestival 2003.

Forebyggelse af affald og affaldets farlighed

Den højeste prioritet i affaldsplanens målsætninger ermindskelse eller blot reduktion i stigningen af affaldsmængderne. De stigendeaffaldsmængder i kommunen, på landsplan og i EU er et stort problem, som i højgrad hænger sammen med den økonomiske vækst. På kommunalt plan har vibegrænsede styringsmidler og er især henvist til at anvende de såkaldte blødestyringsmidler, som information og oplysning. I affaldsplanen er der lagt optil, at kommunen dels skal have sin egen affaldsforebyggelsesstrategi og delsskal være en aktiv part i forbindelse med statslige initiativer på området. Frastatslig side er det muligt at anvende fx økonomiske styringsmidler i form afafgifter og tilskud.

I forbindelse med behandlingen af affaldsplanen besluttedeMiljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 27. november 2000, at man vil "arbejdefor at få et direkte fald i affaldsmængderne ved at lægge pres på regeringen,Folketinget og EU om affaldsbegrænsende initiativer herunder fx miljømærkningog ved at fremme miljøstyring på virksomheder, feje for egen dør projekter mv."

Miljøkontrollen har udarbejdet en strategi for affaldsforebyggelsepå virksomheder i Københavns Kommune, hvor der er udpeget følgende indsatsområder:

·       Byggebranchen

·       Godkendelsespligtige virksomheder

·       Kommunale institutioner

·       Forbrændingsegnet affald

·       Farligt affald

Der er i 2002-2003 gennemført et projekt, hvor en rækkevirksomheder i samarbejde med Miljøkontrollen har foretaget frivilligaffaldskortlægning med henblik på forbedret affaldshåndtering og reduktion afaffaldsmængden. Erfaringerne fra projektet vil indgå i det videre arbejde medaffaldsforebyggelse.

Når det gælder forebyggelse af husholdningsaffald, eretableringen af byttecentralerne på hhv. Vermlandsgade og Kulbanevej´sgenbrugsstationer de mest synlige initiativer. Interessen for dissebyttecentraler tyder på, at folk gerne vil genbruge brugte ting, og dermed væremed til at hindre, at der frembringes mere affald.

Initiativer over for det dannedeaffald

Husholdningsaffald

Bioaffald

Miljøkontrollen har i 2001-2002 deltaget i "Fuldskalaforsøgmed indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation fraHovedstadsområdet" (Bioprojektet), hvor der blev samlet data og erfaringer medindsamling af bioaffald fra ca. 10.000 husstande i et forsøgsområde på Amager.I projektet har endvidere deltaget to affaldsselskaber og seks andre kommuner iHovedstadsområdet. Projektet blev støttet af Miljøstyrelsen med ca. 6 mio. kr.Dataindsamlingen i projektet ophørte pr. 31. marts 2002, og projektets resultaterer forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget den 11. november 2002.

Miljøstyrelsen sendte den 20. februar 2003 udkast tilstatusredegørelse om organisk dagrenovation i høring. Statusredegørelsenbaserer sig bl.a. på resultaterne af Bioprojektet og en række andrebiogas-projekter, herunder en miljøøkonomisk analyse af øget genanvendelse afbioaffaldet. Det konkluderes, at udgifterne til særskilt indsamling ogbehandling af bioaffald overstiger miljøgevinsten opgjort i kroner og øre. Detunderstreges dog i udkastet, at der er tale om en national vurdering, og at derkan være regionale forskelle, som gør at vurderingen lokalt falder anderledesud.

Håndteringen af bioaffald fra Hovedstadsområdet er blevetmiljøvurderet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for Miljøkontrollen, R98og I/S Vestforbrænding. Miljøvurderingen omfatter energiforbrug, drivhuseffektog genanvendelse af næringstoffer ved håndtering af bioaffaldet. Den viser, atder er en lille men usikker miljøgevinst ved bioforgasning fremfor forbrænding af bioaffaldet, mens lokalkompostering giver en langt mindremiljøgevinst end forbrænding eller bioforgasning. Resultaterne af miljøvurderingener forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget den 24. marts 2003.

Miljø- og Forsyningsudvalget vedtog ved mødet den 24. marts2003, at separat indsamling af bioaffald opretholdes i forsøgsområdet i Kgs.Enghave med henblik på levering til forsøgsanlægget Biovækst Audebo.

Indsamling af bioaffald i forsøgsområdet på Amager og iStefansgården på Nørrebro har været behandlet på Miljø- og Forsyningsudvalgetsmøder den 24. marts og 7. april 2003, på baggrund heraf fortsættesforsøgsindsamlingen indtil videre.

Fælleskompostering

Erfaringerne fra københavnske forsøg med fælleskomposteringblev forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget den 17. juni 2002.Fælleskompostering må ses som en supplerende metode til behandling afhusholdningsaffald i de ejendomme, hvor forudsætningerne for vellykket fælleskomposteringer til stede.

En vejledning i etablering af fælleskompostering er underudarbejdelse. Det overvejes, om den nuværende ordning, hvor der skal søges omtilladelse til fælleskompostering, evt. kan "afbureaukratiseres" og erstattesaf en anmeldeordning.

Papir og pap

I forbindelse medvedtagelsen af Affald 21 besluttede Miljøstyrelsen at stille krav til mereeffektive indsamlingsordninger for pap og papir ved bl.a. at varsle tvungnehenteordninger (på adressen) for papir. Miljøstyrelsen udsendte efterfølgendenogle kommunespecifikke måltal for indsamlede papir- og papmængder. Kommuner,der ikke har etableret henteordninger, skulle således indsamle mindst 40% afpotentialet i 2001, og mindst 55% de følgende år. Resultatet for 2001 forKøbenhavns Kommune var en indsamling på 46,7 % omregnet til Miljøstyrelsenstal.

I Kommunens Affaldsplaner målet i 2004, at der indsamles 70 % af papirpotentialet. Miljøstyrel sens nyepotentialetal er imidlertid højere sat end det, der anvendes i kommunensaffaldsplan, så omregnet til Miljøstyrelsens nye tal svarer målsætningen i affaldsplanentil en indsamling på ca. 60 % af Miljøstyrelsens potentiale.

I 2002, hvorindsamlingskravet var 55% af alt pap og papir, blev der indsamlet 40,5% iforhold til Miljøstyrelsens potentiale. Faldet i indsamlingsprocenten fra 2001til 2002 skyldes hovedsageligt, at potentialetallet steg med ca. 12% fra 2001til 2002. I faste tal er faldet på 550 tons fra 2001 til 2002, svarende til2,7%, jf. orientering til udvalget i mødet den 12. maj 2003.

For at øge indsamlingener der i samarbejde med R98 og Frederiksberg Kommune sat en række tiltag igang:

Papir

R98 har igangsat forsøgmed husstandsindsamling af papir fra villaejendomme i Frederiksberg Kommune forat undersøge effektivitet og omkostninger ved en sådan ordning. Når resultatetheraf foreligger, skal der tages stilling til eventuel etablering af en sådanordning.

På informationsområdeter der bl.a. på R98´s hjemmeside etableret et elektronisk kort overplaceringerne af beholdermateriel, ligesom der er informeret om ordningen iforbindelse med etablering af papordningen. Som eksempel kan nævnes informationstiltagetfra R98 " kom i en god rytme", der bl.a. ved lydeffekter sætter fokus på papir,pap og glasfraktionerne. R98 er også i gang med at opstille yderligere beholdermateriel,hvor det er muligt. 

Der har tidligere værettaget kontakt til Miljøstyrelsen via Vestforbrændingen vedr. de udmeldtepotentialetal uden resultat. På baggrund af 2002 indsamlingsresultatet samt enfornyet gennemgang af potentialetalberegningerne har Miljøkontrollen besluttetsammen med repræsentanter fra Frederiksberg Kommune og R98 at rette direktehenvendelse til Miljøstyrelsen for at drøfte kommende initiativer, jf. orienteringtil udvalget i mødet den 12. maj 2003.

Pap

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 29. april 2002blev indstilling vedr. indsamling af pap tiltrådt. I november 2002 blev ordningen for indsamling af pap fra etageejendommeigangsat, og på nuværende tidspunkt er ca. halvdelen af etageboligerne dækketaf ordningen. Iflg. Miljøstyrelsens potentialetal er der 25 kg pap pr.husstand.  Ordningen er relativ dyr seti forhold til de indsamlede mængder (forventet omkostning er 7.000 kr. pr.tons). Det er derfor besluttet i et samarbejde mellem kommunerne og R98 atrevurdere ordningen med henblik på en effektivisering.

Pap kan desuden, sammen med PVC og trykimprægneret træ,afleveres særskilt i forbindelse med storskraldsordningen for haveboliger, ligesom pap fortsat kan afleverespå genbrugsstationerne.

På genbrugsstationerne er afleveringsmulighederne forbedretved at øge kapaciteten af papcontainere og ved at placere dem ved siden afcontainerne til småt brændbart, hvor der ellers afleveres meget pap.

Glas

Affaldsplanens mål for indsamlingen af glas er 10.500 tons i2004, svarende til 70% af potentialet. I 2002 blev der indsamlet 5.924 tons,svarende til 39% af potentialet og 56% af indsamlingsmålet for 2004. Mængden afindsamlet glas stiger dermed jævnt (5.338 tons indsamlet i 1999), men liggerdog væsentligt under målet for 2004. Det undersøges p.t., i samarbejde med R98og Frederiksberg Kommune, hvor store mængder glasaffald fra husholdninger, derformodes at håndteres udenfor det kommunale system. Det drejer sig f.eks. ombeboerforeninger, viceværter m.fl., der selv forestår indsamling og salg afhele flasker. I forbindelse med sådanneordninger vil det øvrige emballageglas som oftest blive bortskaffet sammen meddagrenovationen.

For at øge indsamlingen af glas skal informationen styrkes,og fx skal der lægges vægt på oplysninger om, at ordningen også omfatteralmindelige emballageglas. På informationssiden er der allerede på R98´shjemmeside indlagt en funktion, hvor placeringen af glasbeholdere kan sesligesom det gælder for papirbeholdere.

Der arbejdes fortsat på at udforme beholdermateriel som ermere lydsvagt og hvor skårprocenten mindskes. Dette skal bl.a. undersøges iforbindelse med plastflaskeforsøget (se nedenfor), hvor glas og plast afleveresi samme beholder.

Plastflasker, dunke og dåser

Iflg. Affaldsplan 2004 skulle der gennemføres et forsøg medkildesortering af plastflasker og –dunke samt evt. dåser. Forsøget var planlagtigangsat i efteråret 2002, men blev foreløbig udsat på baggrund af udmeldingerfra Miljøstyrelsen om, at der ikke var nogen miljøgevinst forbundet medindsamling af især plastdunke, hvis de indeholdt selv mindre restmængder af detoprindelige indhold, fx ketchup. Desuden var det usikkert, om det er muligt atafsætte det indsamlede materiale til genanvendelse. I stedet har Miljøkontrolleni samarbejde med R98 undersøgt mulighederne for at indsamle drikkevareemballageraf plast sammen med glas i de eksisterende glaskuber. For denne affaldstype erder ikke de samme problemer med at rengøre for restindhold, og det tyder på, atdet er muligt at afsætte det indsamlede affald til genanvendelse. Desuden erdet en affaldstype, som mange borgere har ytret ønske om at sortere fra tilgenanvendelse. Det forventes at forsøget igangsættes ultimo 2003.Forsøgsresultatet kan indgå i forbindelse med udarbejdelse af den kommende affaldsplan.

Foruden fælles indsamling af plast- og glasflasker er detogså besluttet at lade dåser indgå i et sådant fælles indsamlingsforsøg. Detnye retursystem for dåser blev igangsat den 23. september 2002 af "DanskRetursystem", men omfatter ikke pant for "fremmede" dåser. I princippet kan"Dansk Retursystem" godt modtage ikke-pantbelagte dåser, men det vurderes ikke at det foregår i særligstor udstrækning i praksis. Ifølge Miljøstyrelsen skal det nye retursystem iløbet af et år sikre en returprocent på 90 på engangsemballager.

PVC og imprægneret træ

I 2002 blev der indsamlet 21,2 tons PVC til genanvendelse,mens der ikke er opgørelser for imprægneret træ og ikke-genanvendeligt PVC, dadet indgår i fraktionen deponeringsegnet affald.

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 29. april 2002blev indstillingen vedr. indsamling af PVC og imprægneret træ tiltrådt. Dermedkan de to fraktioner afleveres særskilt i forbindelse med indsamling afstorskrald fra haveboliger ligesom det gælder for pap. PVC og imprægneret træhar desuden kunnet afleveres på genbrugsstationerne siden 1. april 2001,hvilket har været et lovkrav.

For PVC fra etageboliger gælder, at indsamlingsordningen iførste omgang tilbydes til interesserede boligblokke, men ordningen forventesudbygget gradvist. Det er vurderet, at det ikke er relevant at etablereindsamlings­ordning for imprægneret træ fra etageboliger, da fraktionen kunforekommer i meget begrænsede mængder herfra.

Kildesorteringsforsøg og Fremtidens affaldssystem

I Kvarterløftområderne Kgs. Enghave, Holmbladsgade ogNordvest og på Indre Nørrebro har der siden 1998 været gennemført projekter,som havde til formål at øge affaldsminimering på en hensigtsmæssig måde, såvelmiljømæssigt som økonomisk.

Resultaterne af de lokale forsøg bidrager til at udviklemodellen og konceptet for "Fremtidens affaldssystem" forhusholdningsaffaldsområdet, som sker i et samarbejde mellem kommunerne og R98.Det er hensigten, at gøre affaldssystemet så flexibelt som muligt inden for degivne rammer. Fx er det målet, at affaldssystemet lokalt skal reflekterebrugernes ønsker og engagement i affaldssortering, ligesom udgifter til særligeydelser skal afholdes af brugerne. Som et element i dette arbejdevidereudvikles konceptet for gårdmiljøstationer og kvartermiljøstationer, somkan fungere i forskellige typer af boligområder.

Målet med gårdmiljøstationer og kvartermiljøstationer erbl.a. at:

·       Forbedre udsorteringsgraden og renheden af de eksisterendefraktioner, øge mængden af affald, der går til direkte genbrug, samt reduceremængden af restaffald.

·       Få mere farligt affald ud af restaffaldet.

·       Skabe rammer for at udsortere flere fraktioner, hvisdet bliver aktuelt.

Nye Agenda 21 affaldsprojekter og kvarterløftprojekter.

Miljøkontrollen ønsker at støtte og dermed fremme de lokaleaffaldsinitiativer, der kan udvikles fra de 3 nye Agenda 21 Centre, projekterfra Agenda 21 puljen og kvarterløftprojekter i fx Tingbjerg Utterslev huse. Detforventes, at der i 2003 og fremover vil blive iværksat en række initiativer,der både omfatter forbedringer inden for det nuværende affaldssystems rammer ogudvikling af nye koncepter. Især vil Miljøkontrollen gerne fremme projekter,der omhandler affaldsforebyggelse.

Farligt affald

Den københavnske affaldsmodel harflere ordninger for farligt affald fra husholdninger. Batteriindsamlingen,viceværtordningen, miljøbilen, apotekerne, kanyleordningen,farvehandlerordningen og genbrugsstationerne. Da der er tale om farligt affald,har det i forbindelse med affaldsplanlægningen været tilstræbt at dække områdetoptimalt, således at ordningerne supplerer hinanden, selv om der samlet set ertale om relativt små mængder affald. For apoteker- og kanyleordningrne er derdesuden tale om affal d, der kræver en særlig håndtering.

Batterier

Batteriindsamlingen i København har hidtil været foreståetaf bl.a. I/S Amagerforbrænding (opstilling af de grønne kasser i butikker). Derer ca. 700 butikker m.m. tilsluttet ordningen. R98 indsamler også batterier viaviceværtordningen, miljøbilen og genbrugsstationerne. R98 har afsluttet etforsøg med indsamling af batterier ved standpladserne i beboelsesejendomme.Omregnes den indsamlede mængde batterier fra ejendommene, der deltog i forsøget,til at omfatte hele kommunen, ville den totale indsamlede mængde batterierstige til knap en tredjedel af potentialet mod i dag ca. 21 %. På baggrund afforsøget påbegynder R98 primo 2004 at opsætte batteribokse ved papirbeholdernei villaområderne, og i etageområderne i de gårde, der i dag har særskilt papirbeholder.Papir og batterier skal således indsamles med samme bil. Indkøb af boksene skali udbud, og udbudsmaterialet foreligger pt. i udkast. Alle typer af batterierskal fortsat indsamles og efterfølgende sorteres.

Viceværtordningen

Viceværtordningen er den nyesteaf ordningerne. I dag er ca. 900 ejendomme (svarende til ca. 103.000lejligheder), hovedsageligt de større ejendomskomplekser, tilsluttet ordningen.(Tidligere har tallet "2500 ejendomme" været nævnt, men der var fejlagtigt taleom antallet af berørte ejendomsfunktionærer, som havde været på kursus). Dermangler stadig knapt ca. 60.000 lejligheder (primært beliggende i mindreejendomsfællesskaber). Bl.a. grundet pladsmangel benytter beboerne her genbrugsstationer,miljøbilen eller farvehandlerordningen. For at modtage det farlige affald fraejendommens beboere modtager viceværten et kursus i håndtering af farligt affald.Viceværten eller anden person i ejendommen, der er ansvarlig for indsamling ogopbevaring af det farlige affald, modtager alt farligt affald inklusivbatterier og lysstofrør, og når der er indsamlet 25 kg, kontaktes R98, som såafhenter. Foreløbig har det været en succes for de tilmeldte ejendomme, men detkunne være ønskeligt, om flere ejendomme blev tilsluttet ordningen.

R98 har sendt nyt og anderledes informationsmateriale ud tilejer/administrator af ikke tilsluttede ejendomme: Den sorte Viceværtklub. Idéenmed kampagnen har været, at alle viceværter, som ikke var tilmeldt ordningenautomatisk var medlem af R98's fiktive, sorte klub. Viceværterne har så kunnetmelde sig ud af klubben ved at tilmelde sig ordningen for farligt affald.Kampagnen modtog en Special Award ved Post Danmarks Direct Mail prisuddeling2003 for en anderledes og original kampagne.

Miljøbilen

Miljøbilsordningen er reduceretnoget i forbindelse med indførelse af viceværtordningen. Udover at modtagefarligt affald fungerer Miljøbilen også som et informationssted for de borgere,der henvender sig, både ved besvarelse af spørgsmål og uddeling af informationsmateriale.Indsamling af farligt affald via miljøbilsordningen skal fremover vurderes medhenblik på information, miljø og økonomi.

Miljøbilens omkostninger er påca. 23.000 kr./t, mens viceværtordninger er på ca. 14.000 kr./t ogfarvehandlerordningen på ca. 17.000 kr./t. Tidligere figurerede miljøbilensomkostninger som værende ca. 40.000 kr./t , da samtlige udgifter til informationom farligt affald fra husholdninger har været bogført som udgifter til miljøbilen.Disse er nu fordelt på de enkelte ordninger.

Apotekerordningen

Alle 30 apoteker i kommunenmodtager medicinrester fra private. Diabetikere og stofmisbrugere m.fl. kanligeledes aflevere brugte kanyler opbevaret i kanylebeholdere og kan samtidigfå udleveret nye kanylebeholdere. Apotekerordningens omkostninger er blevetreduceret. Der blev i 2002 indsamlet 10,2 tons medicinaffald fra apotekerne mod8,5 tons i 2001. Miljøkontrollen har sendt nyhedsbreve ud til samtlige apotekeri kommunen med information om ordningen. Samtidig er det understreget, atvirksomheder (læger, tandlæger m.m.) fortsat ikke må aflevere klinisk risikoaffaldpå apoteket, men selv skal være tilsluttet en indsamlingsordning.

Kanyleordningen

Der er nu ca. 40 gule kanylebeholdere opsat rundt omkring iKøbenhavn med hovedvægten på Vesterbro. Miljøkontrollen opsætter beholdereefter behov. Der blev i 2002 indsamlet ca. 2,7 tons kanyler (2,5 tons i 2001),hvilket formodes at være ca. 60-70 % af potentialet. Kanylerne er indsamlet frade gule beholdere, de offentlige toiletter, kanylebussen m.m.

Genbrugsstationer

I Affaldsplan 2004 forventes etablering af yderligeregenbrugsstationer for at fremme sortering og genanvendelse. Primo 2002 gik enejendomsmægler i gang med at finde potentielt egnede grunde, specielt i SundbyVest, Ydre Østerbro og Brønshøj/Husum. Det har imidlertid vist sig at væreyderst vanskeligt at finde egnede grunde, der samtidig var ledige. KøbenhavnsKommune har således stadigvæk kun 4 genbrugsstationer: Rentemestervej iNord-Vest, Kulbanevej i Valby, Vermlandsgade på Amager og Vasbygade vedVesterbro/Sydvest.

Nyt koncept for genbrugsstationer

I erkendelse af at det er vanskeligt at finde egnede grunde,har Miljøkontrollen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og I/SAmagerforbrænding udviklet et nyt koncept for mindre genbrugsstationer – ogsåkaldet nærgenbrugsstationer. Konceptet er tilpasset tætbyens særlige behov oginddrager æstetiske og pladsmæssige overvejelser. De nye genbrugsstationertænkes udviklet sammen med byttecentre, og tænkes bl.a. etableret i områder medny byudvikling.

I forbindelse med "konceptdiskussionen" er der blevet laveten definition af de forskellige genbrugsstationsbegreber; det drejer sig omalmindelige genbrugsstationer, nærgenbrugsstationer, kvartermiljøstationer  og gårdmiljøstationer (jf. indstilling omI/S Amagerforbrændings overtagelse af genbrugsstationer på Miljø- og Forsyningsudvalgetsmøde den 3. februar 2003).

Christianias Byggekontor har søgt Miljøkontrollen om miljøgodkendelseaf en nærgenbrugsstation, som erstatning for den miljøstation, de hidtil harhaft. Miljøkontrollen behandler for øjeblikket denne ansøgning, og stationenforventes at være i drift ultimo 2003. Kvartermiljøstationen i Gartnergade skalmoderniseres i 2003, og der arbejdes stadig på at finde et areal til enkvartermiljøstation eller en nærgenbrugsstation i Kgs. Enghave ogBrønshøj/Husum.

Det nye koncept betyder imidlertid ikke at planerne om atetablere flere "store" genbrugsstationer er opgivet. Der arbejdes stadigvækihærdigt på at finde arealer til etablering af sådanne snarest muligt – ikkemindst pga. Rentemestervejs usikre fremtid, som skyldes kvarterplanerne om atomdanne området til park og boliger.

Driftsoverenskomsterne for Rentemestervej har været underrevision. Begge overenskomster (mellem kommunen og R98 og mellem kommunen ogI/S Vestforbrænding) trådte i kraft ved årsskiftet 2002/2003.

Amagerforbrænding har med brev af 26. november 2002 anmodetom kommunens stillingtagen til, at Amagerforbrænding overtager hovedparten afansvaret for genbrugsstationernes etablering og drift. Miljø- ogForsyningsudvalget har den 3. februar 2003 givet forvaltningen bemyndigelse tilat indgå forhandlinger med Amagerforbrænding om en sådan overdragelse. Vestforbrændinger begyndt at overveje et forslag til en model svarende til Amagerforbrændings.

Byttecentre

Der er forsøgsvis etableret byttecentre på 2 af de 4eksisterende genbrugsstationer (Kulbanevej og Vermlandsgade). Af pladsmæssigeårsager kan der ikke etableres byttecentre på de resterende 2 stationer(Vasbygade og Rentemestervej). Amagerforbrænding har i en rapport evalueretbyttecentrene, og på denne baggrund er det besluttet, at byttecentrene i højeregrad skal integreres i den almindelige drift på genbrugsstationerne. Man håberdermed at kunne reducere omkostningerne, som er forbundet med ordningen. Miljøkontrollenvurderer, at byttecentrene bør fortsætte.

Erhvervsaffald

Det københavnske system for erhvervsaffald, herunder bygge-og anlægsaffald, har eksisteret siden den første affaldsplan blev vedtaget i1990. Systemet bygger på, at en række transportører og private behandlingsanlægindgår aftale med kommunen om at servicere erhvervslivet i overensstemmelse medde kommunale regulativer. Hertil kommer de kommunalt ejede forbrændings- ogdeponeringsanlæg, der skal sikre at ikke-genanvendeligt affald blivermiljørigtigt behandlet. På trods af, at systemet i princippet skulle væreselv-kontrollerende, bruges der en del tilsynsressourcer på området. Det fremgårogså af affaldsplanen, at tilsyn med affaldsordningerne er en fortsat nødvendighed.

Modtageaftaler

I forbindelse med Miljøkontrollensmiljøcertificering (ISO 14.001) blev modtageaftaleområdetvalgt til særligt fokusområde. Der er taget udgangspunkt i modtageaftalerne forhhv. glas-, plast- og elektronikaffald, hvor det forsøges nærmere vurderet,hvorvidt der foregår en optimal behandling i dag. Kravene til modtageanlæg, derønsker at indgå aftale med Københavns Kommune, skal fremgå af de særlige bestemmelserfor de respektive områder. Det er på denne måde tilstræbt at gøre aftalesystemetmere gennemskueligt. Desuden har det været ønsket at gøre modtageaftalernetidsbegrænsede til 4 år. I bestræbelserne på at stille miljømæssige skærpedekrav til genanvendelsesprocessen er et af problemerne, at den egentligeoparbejdning ikke foregår på de modtageanlæg, der er indgået aftale med, menofte i udlandet. Efter at der er udstedt et EU dire ktiv vedr.producentansvar på elektronikaffaldsområdet, forventesdet at blive en national ordning med ikrafttrædelse medio 2004 til afløsning afde kommunale særlige bestemmelser. Udkast til reviderede bestemmelser for hhv.glasaffald og plastaffald vil blive forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget iefteråret. Nye modtageaftaler forventes at træde i kraft ved årsskiftet2003-04.

I forbindelse med revisionen afmodtageaftalerne er det fundet nødvendigt at udføre nye potentialeberegningerfor de omfattede fraktioner. Der er etableret et samarbejde medAmagerforbrænding omkring udarbejdelsen af potentialetal for KøbenhavnsKommune. De nye potentialetal udregnes på baggrund af forsyningstal, erhverv oghusstande i kommunen, samt udviklingen i bruttonationalproduktet.

Transportøraftaler

Der opereres med standard aftaletyper for transport afaffald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. Den enkelte aftaletypeomfatter flere affaldsfraktioner, der kan indsamles med samme typekørselsmateriel. Pr. 31. december 2002 udløb 301 aftaler fordelt på 8aftaletyper og med 216 transportører. Aftalerne skulle fornyes hvistransportørerne fortsat ønskede at transportere affald.

Miljøkontrollen har foretaget en mindre revision afaftalerne, bl.a. er der i de nye aftaler medtaget vilkår om begrænsning af støjved afhentning i nattetimerne. Noget nyt er også, at der fra 1. juli 2004 skalvære partikelfilter på dieselkøretøjer som anvendes ved håndtering og transportaf affald. Aftalerne vil fremover blive 4-årige. Fornyelsen af aftalerne harværet i gang fra årsskiftet, og ultimo juni d.å. forventes aftalefornyelsernegennemført.

I forbindelse med udløb af aftalerne og kravet ompartikelfiltre på dieselkøretøjer, har Miljøkontrollen gennemført en væsentligøget informationsindsats overfor transportørerne med orienteringsbreve samt enrække orienteringsmøder med transportørerne og deres organisationer. Senest etstørre arrangement den 13. maj i "Trekanten", hvor formålet også var at gøretransportørerne bekendt med Miljøkontrollens nye adresse.    

Madaffald fra storkøkkener

Genanvendelse af madaffald som dyrefoder er forbudt pr. 1.november 2002 som følge af en EU-forordning om sundhedsbestemmelser foranimalsk affald.

Som reaktion på EU-forordningen valgte Miljøstyrelsen ogFødevaredirektoratet pr. 1. november 2002 at stoppe produktionen af svinefoderbaseret på madaffald, men opretholde kravet om indsamling af madaffald tilcentral varmebehandling. I en overgangsperiode, indtil fremtiden formadaffaldet er afklaret, leveres det varmebehandlede madaffald tilbioforgasning. Dette har medført en væsentlig prisstigning på behandlingen afmadaffaldet, og derfor er det indstillet til Borgerrepræsentationen at godkendeen takststigning på ca. 25% for madaffald fra storkøkkener.

I Miljøstyrelsens høringsudkast til national affaldsstrategi2005-2008 skitseres tre fremtidige muligheder for madaffald fra storkøkkener:en fortsat central indsamling, en decentral løsning eller en ophævelse afindsamlingskravet. Miljøstyrelsen har endnu ikke sendt udkast til nye regler ihøring.

PVC-affald fra erhvervsvirksomheder

Iflg. Affaldsplan 2004 skal der lægges særlig vægt på øgetkildesortering af PVC-affald fra erhverv, specielt fra bygge- oganlægsbranchen. Potentiale er tidligere sat til knapt 1000 tons per år, mensder kun er indsamlet ca. 170 tons fra erhverv i 2001. Det har derfor væretoplagt at undersøge dette område nærmere, dels i form af at få verificeret, omdet forventede potentiale er korrekt og dels i form af en kortlægning af omPVC-affald i modstrid med reglerne ender i forbrændingsanlæg. Derfor er der nuet projekt i gang som skal revurdere potentialet, og dette suppleres af entilsynskampagne i maj-juni på PVC. Kampagnen har til formål at screene en rækkebrancher som potentielle PVC-affaldsproducenter.

Samarbejde med Malmø Kommune

I forbindelse med udarbejdelsen af Affaldsplan 2004 blev derogså udarbejdet en Samordningsplan København – Malmø. Denne plan skal ses i enregional sammenhæng og har overordnet til formål at medvirke til at sikreopfyldelse af de to kommuners respektive affaldsplaner. Det er begge kommunerspolitik, at behandling af affald i Øresundsregionen skal ske på et højtmiljøbeskyttelsesniveau.

Samordningsplanen fastlægger indholdet af en række opgaver,som kan løses i samarbejde mellem de to kommuner og en række andre aktører påbegge sider af Øresund. (Samordningsplanen blev tiltrådt iBorgerrepræsentationens møde den 5. september 2002).

I slutningen af 2001 blev det besluttet at igangsætte etprojekt vedrørende den grænseoverskridende affaldstransportjf. Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. april 2002, punkt 2.j. Ensammenfatning af rapporten om affaldssamarbejdet mellem København og Malmø2002, blev taget til efterretning på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 12.maj 2003.

Formålet med projektet var at etablere en fælles statistikover grænseoverskridende transport af affald i Øresundsregionen samt atforetage en prissammenligning af hhv. brændbart affald samt affaldsbrændsler iregionen. Projektet viste, at der i øget omfang sker eksport af brændbartaffald fra Sjælland til Skåne, dette kan bl.a. skyldes forskellen ibehandlingspriser. Forskellen i behandlingspriser slår især igennem, når detdrejer sig om returflis (nedrivningsflis) som anvendes på de skånske varmeværker.I 2003 er det besluttet at fortsætte samarbejdet med Malmø vedr. opdatering afen import-/eksportstatistik, etablering af et kontaktnet samt at se nærmere påkonsekvenser af eksporten af affaldstræ fra Sjælland til Skåne.

Forurenet jord

Med henblik på at udvikle en fremtidig strategi for styringaf anmeldepligtig forurenet jord i kommunen, har der været arbejdet medmuligheden for at etablere en generel affaldsordning for forurenet jord.

I 2001 indhentede Miljøkontrollen en juridisk vurdering af,om der med jordforurenings- og affaldsreglerne var en klar hjemmel til atetablere en sådan ordning. På baggrund heraf blev det besluttet at udforme engenerel anvisningsordning for anmeldepligtig jord, dvs. forurenet jord og jordfra kortlagte arealer og offentlige vejarealer.

Udkast til regulativ blev forelagt Miljø- ogForsyningsudvalget på mødet den 26. november 2001, hvor udvalget godkendtehovedelementerne i "ordning for forurenet jord" og besluttede, atudkastet skulle udsendes til en bred høring. Udkastet følger de sammeprincipper og hovedtræk, som findes i de eksisterende kommunale ordninger indenfor affaldsområdet. Efterfølgende blev regulativet vedtaget af Borgerrepræsentationenden 19. september 2002 og trådte i kraft 1. marts 2003. Regulativets miljømæssigehovedmålsætning er, at forurenet overskudsjord så vidt muligt skal til rensningeller deponering på et godkendt anlæg.

I løbet af foråret har der, som led i implementeringen afden nye ordning, været afholdt en række informationsmøder, hvor de nye reglerer blevet gennemgået. Deltagelse i møderne har været tilbudt alle, der har eninteresse i området, så som transportører, rådgivere, bygherrer og modtageanlæg(deponier, jordrensere og karteringsanlæg). Mere end 250 personer har deltageti møderne.

MILJØVURDERING

Detkøbenhavnske affaldssystem, og dermed også affaldsplanen, følger affaldshierarkiet.Det vil sige, at indsatsens prioriterede mål er:

·       affaldsforebyggelse

·       genbrug

·       genanvendelse

·       nyttiggørelse (forbrænding)

·       deponering

Detforudsættes ved planens gennemførelse, at genanvendelsen stiger, og at forbrændingenog deponeringen falder. Specialbehandlingen vil stige lidt, på grund af enstadigt stigende mængde nye komplicerede sammensatte affaldsprodukter, hvortilder endnu ikke kendes fx genanvendelsesmuligheder. For at kunne foretage den differentieredebehandling kræves det, at affaldet er korrekt kildesorteret. Med affaldshierarkietsom tilgang til affaldshåndteringen, er det til stadighed målet at opnå denmiljømæssigt bedste behandling.

Formåletmed affaldshierarkiet er, at håndteringen af affald løftes op på det højestmulige miljømæssige fornuftigeniveau. Som hovedregel er genanvendelse miljømæssigt bedre end forbrænding, ogforbrænding bedre end deponering. Der skal dog ske en konkret vurdering i detenkelte tilfælde, da fx genanvendelse kan være så ressourcekrævende i  indsamlings- og/eller behandlingsleddet, atudnyttelse af energien ved forbrænding samlet miljømæssigt set er atforetrække. Ligeledes er der fraktioner, hvor der i dag ikke er fundetgenanvendelsemuligheder og som ikke er forbrændingsegnede. Disse fraktionerskal fortsat deponeres, men der skal arbejdes på at finde egnedegenanvendelsesmuligheder hertil.

Farligtaffald har en central rolle i affaldssystemet, da det er særligt vigtigt atdette affald indsamles og håndteres særskilt. Således er der i planen lagt vægtpå at sikre og forbedre viften af afleveringsmuligheder fra privatehusholdninger. Der er ofte tale om små mængder farligt affald, som kommer ivasken eller i skraldespanden, hvis der ikke er alternativeafleveringsmuligheder tæt ved boligen. Behandlingen af farligt affald følger iprincippet affaldshierarkiet, dvs. forebyggelse, genanvendelse, forbrændingeller destruktion/deponering. I forbindelse med forebyggelse af erhvervsaffalder det vigtigt at undersøge muligheden for substitution (erstatning) af farligestoffer og produkter. Såfremt der kan anvendes mindre problematiske stoffer iproduktionen, vil den efterfølgende affaldsbehandling også være mindre problematisk,og affaldet kan løftes op i hierarkiet og fx blive genanvendt. Affaldsforebyggelsesstrategienlægger op til en tæt dialog med en række virksomheder, hvor der medudgangspunkt i farligheden af affaldet, affaldsmængderne eller affaldetstilgængelighed, sættes initiativer i gang med henblik på forebyggelse afaffaldet eller affaldets farlighed.

Affigur 1. ses de faktiske affaldsmængder fordelt på behandlingsformer i 2001samt plantal (P) ifølge affaldsplanen for hhv. 2002 og 2004. Tal forerhvervsaffald samt bygge- og anlægsaffald fordelt på behandlingsformer for2002 foreligger ikke på nuværende tidspunkt.