Luftforureningsmålinger og luftprognoser i København

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 15. april 2002

15. Luftforureningsmålinger og luftprognoser i København

MFU 111/2002 J.nr. 81/2002

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager nærværende redegørelse til efterretning.

Miljøkontrollen fik i 1990 til opgave at koordinere et luftmåleprogram for hele hovedstadsregionen. I den forbindelse er der over en årerække foretaget målinger af luftkvaliteten på bl.a. H.C. Andersens Boulevard samt af baggrundsniveauet i København. Luftmålingerne er sket i tæt samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som har det overordnede ansvar for luftmåleprogrammet i Danmark.

Luftsamarbejdet i hovedstadsregionen mellem København, Roskilde og Frederiksborg amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner ophørte i 2001, fordi det ikke var muligt at tilgodese de forskellige parters ønsker om lokal luftovervågning inden for den eksisterende budgetramme.

Ophøret af luftsamarbejdet, større kvalitetskrav fra EU til luftovervågningen, herunder information til offentligheden, samt et nu løbende behov for udskiftning af op til 10 år gamle måleinstrumenter, har medført en stigning i de samlede driftsudgifter på luftområdet, så disse nu andrager 2.1 mio. kr. årligt. Der er indarbejdet en nettoudgift på 950.000 kr. i budget 2002.

Miljø- og Forsyningsudvalget fik på mødet den 10. december 2001 forelagt en redegørelse vedrørende ændringerne i luftsamarbejdet, og den heraf ændrede økonomiske situation. I redegørelsen blev det ligeledes nævnt, at Københavns Amt havde anmodet om nye forhandlinger i løbet af 2002 vedrørende et økonomisk forpligtende luftsamarbejde. Efter forhandlingerne med Københavns Amt ville forvaltningen vende tilbage med et nyt forslag til finansiering. Redegørelsen blev taget til efterretning.

På mødet med Københavns Amt den 3. januar 2002 har amtet tilkendegivet, at man fortsat er interesseret i et økonomisk forpligtende samarbejde på luftområdet. Amtet har reserveret 400.000 kr. til målingerne på H.C. Andersens Boulevard for løbende at kunne modtage luftdata fra et tæt trafikeret byområde.

Frederiksberg Kommune har ligeledes tilkendegivet, at man er positivt indstillet på et fortsat luftsamarbejde, og bidrager i den sammenhæng med 100.000 kr. til luftmålingerne på H.C. Andersens Boulevard.

De nye forhandlinger har medført en forbedring af den samlede økonomi i forhold til situationen den 10. december 2001 således, at der i øjeblikket mangler 650.000 kr. til dækning af måleaktiviteter samt udarbejdelse af luftprognoser.

Forvaltningen foreslår, at denne udgift i 2002 søges dækket ved overførsel af mindreforbrug fra 2001. Miljø- og Forsyningsudvalget forventes på mødet den 29. april 2002 at få forelagt en indstilling om overførsel af uforbrugte midler fra 2001 til 2002.

For 2003 og følgende år vurderes merudgiften på 650.000 kr. at kunne finansieres ved interne omprioriteringer inden for Miljøkontrollen samlede budget.

Luftkvaliteten i København er målt siden 1967, og er dermed den længste måleserie i Danmark. Miljøkontrollen fik i 1990 til opgave at koordinere et luftmåleprogram for hele hovedstadsområdet i samarbejde med København, Roskilde og Frederiksborg amter samt Frederiksberg Kommune. I den forbindelse er der bl.a. foretaget målinger af luftkvaliteten på H.C. Andersens Boulevard samt af bybaggrundsniveauet i København. Luftmålingerne sker endvidere i tæt samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, der har det overordnede ansvar for luftmålingerne i Danmark.

Miljø- og Forsyningsudvalget fik på mødet den 10. december 2001 forelagt en redegørelse om, at luftsamarbejdet mellem amterne og kommunerne i hovedstadsregionen var ophørt. Det skyldes, at det ikke længere var muligt at tilgodese de forskellige parters behov og interesse for luftovervågning indenfor den eksisterende budgetramme. Luftovervågningen havde betydet udgiftsstigninger som følge af øgede kvalitetskrav fra EU til luftmålinger. Dertil var opstået et behov for løbende udskiftning af op til 10 år gamle nedslidte måleinstrumenter.

I redegørelsen blev Miljø- og Forsyningsudvalget oplyst om, at udskiftning af nedslidte instrumenter, luftforureningsmåling efter EU´s nye kvalitetskrav, løbende orientering til borgerne om luftkvaliteten samt udarbejdelse af prognoser ville medføre yderligere udgifter i størrelsesordenen 1,15 mio. kr.

Det blev i redegørelsen anbefalet, at dækningen af de øgede udgifter for 2002 sker via overførsel af mindreforbrug for 2001. Hvis der mod forventning ikke kunne ske en overførsel af mindreforbrug til 2002 ville udgifterne søges dækket inden for Miljøkontrollens budget gennem en kombination af kompenserende besparelser og / eller en reduktion af det samlede program.

Det nævnes endvidere, at Københavns Amt havde anmodet om nye forhandlinger den 3. januar 2002, som eventuelt ville kunne ændre på økonomien. Forvaltningen ville vende tilbage til udvalget med nyt forslag til finansiering, når drøftelserne med Københavns Amt og Frederiksberg Kommune var ført.

Miljø- og Forsyningsudvalget tog redegørelsen til efterretning på mødet den 10. december 2001.

På efterfølgende møde mellem Miljøkontrollen og Københavns Amt den 3. januar 2002 tilkendegav amtet, at man forsat var interesseret i et økonomisk forpligtende samarbejde omkring luftovervågning i hovedstadsområdet. Kernen i samarbejdet skal være et økonomisk bidrag til luftmålingerne på H.C. Andersens Boulevard således, at parterne løbende kan modtage data vedrørende den aktuelle tilstand af luftkvaliteten i et tæt trafikeret byområde.

Amtet har for år 2002 reserveret 400.000 kr. til måleresultater fra H.C. Andersens Boulevard.

Frederiksberg Kommune har den 26. november 2001 tilkendegivet, at man er positivt indstillet på et fortsat luftsamarbejde. Det er senere aftalt, at Frederiksberg Kommune i 2002 betaler 100.000 kr. for luftmålinger.

Miljøkontrollen foreslår, at Københavns Kommune fortsætter med de nuværende måleaktiviteter på H.C. Andersens Boulevard kombineret med bybaggrundsmålinger. Herved opnår man både information om luftforurening i trafikerede områder samt områder svarende til baggårde, tagniveau eller boligområder med mindre trafik. EU-direktiverne foreskriver, at der både skal måles i gadeniveau og bybaggrund.

Formålet med målingerne er, at måle udviklingen i luftkvaliteten, dokumentere forureningsniveauet i relation til grænseværdier, opnå baggrundsviden til vurdering af effekter på mennesker og miljø, samt følge effekterne af trafikudviklingen, renere teknologi – herunder Borgerrepræsentations beslutning i 1999 vedr. katalysatorer og partikelfiltre på dieselkøretøjer. Endvidere foreskriver EU-direktiverne, at man er forpligtiget til at udarbejde handleplaner, såfremt det ikke er muligt at overholde EU's skærpede grænseværdier.

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 66 er amtsrådet forpligtiget til at føre tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne. I Danmark er det besluttet, at Miljøministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) varetager den nationale forpligtigelse i henhold til EU-direktiverne om luftovervågning, men at det skal ske i tæt samarbejde med lokale myndigheder. Københavns Kommune har etableret et samarbejde med DMU om luftovervågning i kommunen, hvor DMU måler på Jagtvej og Miljøkontrollen måler på H.C. Andersens Boulevard. Igennem dette samarbejde opfyldes EU's minimumskrav til antal målestationer i en forureningszone som Storkøbenhavn. Luftmålingerne i København afrapporteres bl.a. til EU-kommissionen.

København har meldt ud, at man ønsker at være Europas miljøhovedstad. Dertil har Øresundsregionen en målsætning om at være Europas reneste storbyregion. I den sammenhæng er det vigtigt, at byen har en god luftkvalitet, da det er et emne som optager og berører mange borgere i byen.

Langt hovedparten af luftforureningen kommer fra trafikken. Det er således kommunens overordnede målsætning at begrænse trafikkens udslip af luftforurenende stoffer (bl.a. NO₂, kulbrinter og partikler) mest muligt med henblik på at medvirke til at opfylde nationale målsætninger. Endvidere skal det sikres, at den københavnske befolkning udsættes for den lavest mulige påvirkning fra trafikken, således at de samlede negative konsekvenser for sundheden reduceres.

Luftkvaliteten i København er målt siden 1967 og er dermed den længste måleserie i Danmark. I den periode har indholdet af bly, svovldioxid og kulilte været faldende og ligger nu langt under grænseværdierne.

Derimod ligger niveauet af kvælstofdioxid og partikler (PM₁₀) over EU's kommende skærpede sundhedsrelaterede grænseværdier, og det er tvivlsomt, om grænseværdien for partikler kan overholdes til de varslede tidspunkter for skærpelse.

Luftmålingerne er anvendt i et samarbejde mellem bl.a. Embedslægeinstitutionen og Miljøkontrollen, hvor der blev set på luftforureningens indflydelse på københavnernes sundhed. Her viste det sig, at specielt partikelforureningen medfører forringelse af sundhedstilstanden. På baggrund af de aktuelle forureningsniveauer i København og WHO's anbefalinger til luftkvalitet blev det beregnet, at partikelforureningen årligt medfører mellem 100-300 for tidlige dødsfald og 200-500 ekstra indlæggelser i Storkøbenhavn.

Adskillige videnskabelige undersøgelser viser, at partiklerne er det største sundhedsmæssige problem inden for luftforurening. I den sammenhæng er opmærksomheden specielt rettet mod de mindste partikler, der synes at indikere de største effekter. Ultrafine partikler menes overvejende at komme fra lokal vejtrafik. Viden omkring partiklerne og, hvad der forårsager de negative effekter er stadig meget mangelfuld. Derfor påbegyndte Miljøkontrollen i 2001 måling af ultrafine partikler. En afrapportering af disse målinger vil ske i løbet af 2002 i samarbejde med DMU.

Det er vigtigt, at partikelmålingerne kombineres med måling af andre forureningsparametre – specielt NO₂ der er relateret til diesel- og benzinbiler, samt CO, der er relateret til benzinbiler. Måling af luftforurenende stoffer giver bl.a. mulighed for at følge fremtidens køretøjers bidrag til partikelforureningen. EU har indtil nu kun stillet krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer fra 2006. Partiklerne kommer imidlertid også fra varebiler, dieseldrevne personbiler samt benzinbiler.

Luftmålingerne er senest offentliggjort i pjecerne "Støj og luftkvalitet i København – trafikkens påvirkning, 2001" samt "Bli'r man syg af luften i Storkøbenhavn?, 1999"

Luftmålingerne ligger til grund for de luftmeldinger, Miljøkontrollen i dag udsender via Københavns Radio. Luftmeldingerne er imidlertid ikke tilfredsstillende, da de ikke opfylder intentionen i EU's nye luftdirektiver "1999/30/EF af 22. april 1999" og "2000/69/EF af 16. november 2000". Direktiverne foreskriver, at borgerne løbende skal have adgang til information om forureningssituationen – om muligt hver time. Endvidere er luftmeldingerne ikke ajourført med EU's nye sundhedsrelaterede grænseværdier.

Miljøkontrollen foreslår, at der sker en fornyelse af luftmeldingerne, for at forbedre servicen over for byens borgere og for at følge intentionen i EU's nye luftdirektiver omkring beskyttelse af befolkningens sundhed og information til offentligheden.

Det kan i den sammenhæng nævnes, at Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet en prognose, hvor det er muligt at forudsige luftforureningen de næstkommende tre dage. Miljøkontrollen er i gang med at udarbejde en hjemmeside, hvor det er muligt at se luftprognoser for København samt resultater fra målestationerne på H.C. Andersens Boulevard, Jagtvej og en bybaggrundsstation København. Med den nye hjemmeside, der kombinerer luftprognoser med øjebliksmålinger, vil Miljøkontrollen kunne yde en væsentlig bedre service overfor borgerne, idet f.eks. personer med luftvejslidelser og børnefamilier får mulighed for at tage eventuelle forholdsregler. Informationerne kan endvidere bringes i medierne.

For at yde bedst muligt service over for brugerne af prognoserne, har Miljøkontrollen været i dialog med Embedslægeinstitutionen samt Astma-Allergi Forbundet. Begge parter har været positivt stemte for initiativet.

Hjemmesiden opbygges således, at den både tilgodeser behovet for hurtig og overskueligt information om den generelle luftkvalitet i København samt behovet hos visse brugere for en mere uddybende information.

Luftprognoserne vil gælde for København generelt, men også i mere detaljeret form for 11 trafikerede gadestrækninger. Prognosen vil omfatte de forskellige luftformige forureninger (kvælstofdioxid, samlede kvælstofoxider, kulmonoxid, ozon og benzen). DMU arbejder på, at luftudsigten på sigt også kan omfatte partikelforureningen i trafikerede gader. Her resterer endnu en del forskning.

Prognosemodellen, som blev nævnt på Miljø- og Forsyningsudvalgsmødet den 11. december 2000, er over en årrække blevet testet med luftmålinger på Jagtvej i København. Modellen har høj driftssikkerhed, og der har været en god overensstemmelse mellem luftprognoserne og aktuelle måleresultater.

Det kan i den sammenhæng oplyses, at Borgerrepræsentationen den 27. oktober 1994 tiltrådte redegørelsen for den daglige information om luftforurening i København. I redegørelsen står bl.a.: "Såfremt prognoserne viser sig at have stor pålidelighed, kan modellen indgå i et nyt fremtidigt dagligt informationssystem fra Miljøkontrollen".

Luftprognoserne bliver inddelt i 5 forureningsniveauer:

1. Varsling (svarende til EU's varslingsgrænser)
2. Høj (svarende til EU-grænseværdier, hvor de eksisterer)
3. Over middel (statistisk beregning)
4. Middel (statistisk beregning)
5. Under middel (statistisk beregning)

Niveauerne "over middel", "middel" og "under middel" er baseret på statistisk fordeling af det gennemsnitlige forureningsniveau i 11 gadestrækninger. Det svarer til de gader, hvor der udføres prognoser og / eller målinger. Den statistiske fordeling er sket på baggrund af data fra 1999 og 2000 og beregnet således, at gennemsnittet af forureningsniveauet for de 11 gadestrækninger i 25 % tilfælde vil ligge på "over middel" i 50 % tilfælde på "middel" og i 25 % tilfælde "under middel". Den statistiske fordeling betyder, at nogle gadestrækninger i højere grad vil ligge "over middel" og andre gadestrækninger i højere grad "under middel". Der bør med ca. et par års mellemrum foretages en statistisk genberegning af de tre nederste forureningsniveauer, for at løbende at kunne følge variationerne i luftforureninge n fra dag til dag.

Håndteringen af luftmålinger og -prognoser er ikke forbundet med direkte væsentlige miljøeffekter.

Derimod er luftprognoserne en væsentlig serviceforbedring for borgerne i København, da det giver dem mulighed for at foretage eventuelle forholdsregler – hvilket ikke er muligt i forhold til de nuværende luftmeldinger.

Luftmålingerne giver kommunen mulighed for at følge udviklingen i luftkvaliteten, dokumentere om EU's grænseværdier overholdes, følge effekterne af trafikudviklingen, renere teknologi samt miljømæssige beslutninger.

Generel information om luftkvaliteten er med til at give en positiv adfærdsændring i befolkningen.

Endvidere øges troværdigheden af luftprognoserne ved samtidig at vise aktuelle målinger.

Den samlede udgift til luftmålingerne er 2.1 mio. kr. årligt. Der er indarbejdet en nettoudgift på 950.000 kr. i budget 2002 på konto 0.89.1 Øvrig planlægning, undersøgelser tilsyn mv.

I redegørelsen den 10. december 2001 blev udvalget orienteret om, at de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af en opsigelse af det regionale luftsamarbejde ville betyde en forøgelse af omkostningerne i 2002 på 1,15 mio. kr. Miljøkontrollen foreslog at disse meromkostninger blev dækket ved hjælp af overførsler fra mindreforbrug på de skattefinansierede poster i 2001.

På baggrund af de gennemførte forhandlinger med Københavns Amt og Frederiksberg Kommune, hvor det blev aftalt, at parterne tilkøber sig adgang til on-line data for henholdsvis 400.000 kr. og 100.000 kr., er behovet for overførsel fra 2001 til 2002 reduceret til 650.000 kr.

Overførslen vil blive indarbejdet i det samlede forslag om overførsel af mindreforbrug fra 2001 til 2002, som ventes forelagt udvalget på mødet den 29. april 2002.

For 2003 og de følgende år vurderes merudgiften på 650.000 kr. at kunne finansieres ved interne omprioriteringer inden for Miljøkontrollens samlede budget. Merudgiften er således indarbejdet i budgetforslaget for 2003.

Der er ikke foretaget høring.

Der er ikke andre konsekvenser.

1. Pjecen "Støj og luftkvalitet i København – trafikkens påvirkning, 2001" er tidligere fremsendt og fremlægges under mødet.
2. Pjecen "Bli'r man syg af luftforurening i Storkøbenhavn?, 1999"
3. Beslutningsprotokol fra Miljø- og Forsyningsudvalgsmødet den 10. december 2001.
4. Tilkendegivelse fra Frederiksberg Kommune om fortsat deltagelse i luftsamarbejde.
5. Tilkendegivelse fra Københavns Amt om fortsat deltagelse i luftsamarbejdet.

Peter Elsman

/Jørgen Høg