Mødedato: 15.04.2002, kl. 15:00

Ændringer i vedtægten for Renholdningsselskabet af 1898

Ændringer i vedtægten for Renholdningsselskabet af 1898

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 15. april 2002

 

14. Ændringer i vedtægten for Renholdningsselskabet af 1898

MFU 106/2002 J.nr. 80/2002

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til ændringer i vedtægten for Renholdningsselskabet af 1898 (R98) godkendes.

RESUME

På det konstituerende repræsentantskabsmøde i R98's repræsentantskab den 6. marts godkendtes en række mindre justeringer i R98's vedtægter. Justeringerne er nødvendiggjort af tilpasning til ordvalg i Årsregnskabsloven samt navneændring hos to af de organisationer, der udpeger medlemmer til repræsentantskab og bestyrelse. Der er derfor alene tale om ændringer af formel karakter.

 

SAGSBESKRIVELSE

R98 har med brev af 18. marts 2002 anmodet om Københavns Kommunes godkendelse af ændringer i selskabets vedtægt. I henhold til vedtægtens § 7, stk. 5, skal ændringer i vedtægten godkendes af Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune for at være gyldige.

Forslaget til ændringerne i vedtægten blev godkendt på det konstituerende møde i R98's repræsentantskab den 6. marts 2002. Ændringerne fremgår i vedlagte bilag, hvor tekst der slettes er overstreget, og ny tekst står i kursiv.

Nogle af ændringerne skyldes tilpasning til den nye Årsregnskabslov, der trådte i kraft den 1. januar 2002. Det drejer sig om ændringer i følgende bestemmelser: § 6 stk. 2 og stk. 4, § 17, § 18 stk. 1 og 2 samt § 19.

To af de organisationer, der udpeger medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab, har skiftet navne. Det drejer sig om Kjøbenhavns Grundejerforening som ændres til Københavns Grundejerforening, og Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København og omliggende kommuner ændres til Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København. Ændringerne sker i § 5 stk. 2 og i § 8 stk. 1.

Der er tale om ændringer af ren formel og teknisk karakter.

ØKONOMI

Ingen

BILAG

Forslag til vedtægtsændringer. Slettet tekst er overstreget og ny tekst er i kursiv.

 

 

Peter Elsman

/ Jens Purup

 

 

Til top