Anke af Vestre Landsrets afgørelse i kraftvarmeafgiftssagen

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 15. april 2002

12. Anke af Vestre Landsrets afgørelse i kraftvarmeafgiftssagen

MFU 109/2002 J.nr. 78/2002

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Københavns Energi støtter de øvrige byer i "6-by samarbejdet" i en anke af Vestre Landsrets dom til Højesteret, herunder betaler en andel af omkostningerne forbundet hermed i størrelsesordenen 350.000 kroner.

at sagen sendes til orientering i Økonomiudvalget.

Vestre Landsret har den 7. marts 2002 i en retssag anlagt af Elsam mod Skatteministeriet givet Skatteministeriet medhold i lovligheden af ministeriets cirkulære fra 1998 som fastlægger, at den fordel, der opnås ved at producere el og varme sammen (kraftvarmefordelen) skal beskattes.

I samarbejdet i "6-byerne" som omfatter Aalborg, Århus, Odense, Esbjerg, Randers og København er der på embedsmandsplan enighed om, at dommen skal ankes til Højesteret, og at omkostningerne forbundet med en ankesag skal fordeles de 6 byer imellem i forhold til, hvor meget varme de aftager fra kraftvarmeværkerne.

Retssagen er rejst i 1999 af Elsam mod Skatteministeriet med påstand om, at det såkaldte "Stavad-cirkulære", som Skatteministeriet udstedte i august 1998, er en nyfortolkning af afgiftslovene samt en ændring af den administrative praksis, der har været anvendt siden 1982, – og dermed ikke lovligt.

Elsam producerer el og fjernvarme med produktion på centrale og decentrale kraftvarmeværker og vindmøller i Jylland og på Fyn.

Elsam har under retssagen anført, at kun det merbrændsel, der er nødvendigt for den kombinerede produktion af el og varme er afgiftspligtigt. Det er den afgiftspraksis, der tidligere er blevet anvendt.

Vestre Landsret har den 7. marts 2002 givet Skatteministeriet medhold i, at cirkulæret er i overensstemmelse med lovgivningen og ikke udtryk for en nyfortolkning.

Cirkulæret fastlægger, at også den fordel, der opnås ved at producere el og varme sammen (kraftvarmefordelen) skal beskattes, hvis fordelen deles mellem el og varmesiden.

Kraftvarmefordelen er udtryk for den brændselsbesparelse, der er ved at producere el og varme sammen, set i forhold til at producere el på et rent elværk og producere varme på et rent varmeværk.

Det har været praksis, at varmesiden har fået hele kraftvarmefordelen ved at producere el og varme sammen de første 10-12 år af værkets levetid. Efter den periode er brændselsfordelen blevet delt mellem el og varmesiden. Herefter har varmesiden betalt for merbrændselsforbruget samt halvdelen af den brændselsbesparelse, der udgør kraftvarmefordelen.

Brændsel brugt til elfremstilling er afgiftsfritaget i produktionsleddet. El er nemlig pålagt en elafgift pr. kWh i forbrugsleddet. oprindeligt beregnet i forhold til det brændselsforbrug, der under alle omstændigheder skulle bruges til at producere en kWh. Brændsel brugt til varmeproduktion er derimod afgiftsbelagt i produktionsleddet.

I cirkulæret fastsættes det, at kraftvarmeværker kan bruge afgiftspligtigt brændsel uden at skulle betale afgift, hvis brændslerne medgår til fremstilling af elektricitet og forbruget indregnes i elprisen.

Da varmesiden hele tiden har betalt afgift af det reelle merbrændselsforbrug ved samproduktion mellem el og varme, er en beskatning af kraftvarmefordelen i princippet en beskatning af et "ikke eksisterende brændselsforbrug". Da elproduktionen bliver beskattet pr. kWh hos forbrugeren, og da varmen bliver beskattet af det reelle merbrændselsforbrug, vil en yderligere beskatning ift. kraftvarmefordelen være udtryk for en dobbeltbeskatning.

Sagen om Stavadcirkulæret drejer sig meget principielt om, hvorvidt der skal betales afgift af et "fiktivt" forbrug, dvs. af et ekstra forbrug, som varmesiden ville have brugt, hvis man ikke havde købt varmen fra kraftvarmeværket.

I 1998 blev det skønnet, at Stavadcirkulæret årligt ville medføre en afgiftsstigning på Amagerværkets blok 1 + 2, hvor kraftvarmefordelen på daværende tidspunkt blev delt, svarende til ca. 100 mio. kr.

Cirkulæreperioden varede 9 måneder. Herefter blev der i 1999 vedtaget en midlertidig lov, der hævede cirkulæret til lov. Denne lov er stadig gældende for varme produceret på de centrale kraftværker.

Embedsmænd fra de 6 byer har på et mødet med deltagelse af Elsams advokat givet opbakning til dennes indstilling om at anke sagen.

Advokatens notat om retssagen og begrundelserne for at anke dommen vedlægges som et fortroligt bilag. Fortrolighed om begrundelserne for en anke af dommen anses for at være væsentlig for advokatens muligheder for at procedere i sagen.

Et samlet omkostningsbeløb forbundet med en ankesag vurderes at beløbe sig til ca. 1 mio. kroner.

I 6-bysamarbejdet er det anset for mest rimeligt, at omkostningerne deles i et forhold, der svarer til de enkelte byers varmekøb ab værk. Det forventes for Københavns Energi at ville beløbe sig til ca. 350.000 kroner. Der forventes, at Københavns Energi´s andel af omkostningerne skal afholdes inden for de næste to år. Beløbet vil blive afholdt på KEs driftsbudget på kontonr. 1.03.1 Varmeforsyning.

Fortroligt notat af 13. marts fra advokat Jørgen Holst

Peter Elsman

/ Niels Juul Jensen