Høring om betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002
Høring om betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 15. marts 2004
9. Høring om betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002
MFU 59/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller
at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender at Miljø- og Forsyningsforvaltningen tilkendegiver, at man ikke har bemærkninger til Økonomiforvaltningens forslag til betaling for nye IT-ydelser og kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002.
RESUME
Økonomiforvaltningen har udarbejdet et forslag til betaling for nye IT-ydelser, og herunder om kompensation til udvalgene for merudgifterne.
Når der ses bort fra udgifterne ved brugen af indkøbssystemet, som Økonomiforvaltningen i Indkøbsredegørelsen forudsætter finansieret af udvalgene, vurderes den foreslåede tillægsbevilling til Miljø- og Forsyningsudvalget at ville modsvare forvaltningens merudgifter. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har derfor ikke bemærkninger til indstillingen.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen
har anmodet om Miljø- og Forsyningsudvalgets bemærkninger til vedlagte udkast
til indstilling vedrørende betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for
merudgifter som følge af it-udbudet i 2002. Frist for bemærkninger er sa
t til
den 19. marts 2004.
Indstillingen
fastlægger principper for betaling for nye IT-ydelser og fordelingen af
kompensationen for merudgifter mellem kommunens udvalg. Betalingsordningen
følger principperne i den eksisterende betalingsmodel for IT-ydelser i
Københavns Kommune, som blev vedtaget i 2000 (BR 336/2000).
Som
forudsat i redegørelsen om Københavns kommunes indkøb (BR 268/03) skal brugen
af Indkøbssystemet fremover finansieres af udvalgene. På baggrund af tal fra
2003 vurderes den samlede udgift ikke at overstige 1 mio. kr.
Der fordeles 1 mio. kr. mellem udvalgene som kompensation i forbindelse med Help Desk, hvilket skønnes at betyde en merudgift for Miljø- og Forsyningsforvaltningen på 41.000 kr., der kompenseres med en tillægsbevilling til Miljø- og Forsyningsudvalget af samme størrelse.
Betaling for brug af
Indkøbssystemet og Help Desk får budgetmæssig virkning fra 1. januar 2004.
Økonomiforvaltningen
foreslår endvidere, at Miljø- og Forsyningsudvalget gives en tillægsbevilling
på 119.000 kr. som kompensation for, at udvalgenes betaling for Data Warehouse
stiger fra 150.000 til 269.000 kr. årligt.
Den øgede betaling for brug af KMD-programmel har ingen betydning for Miljø- og Forsyningsudvalget, da forvaltningen ikke anvender programmel fra KMD. Udvalget tildeles følgelig heller ikke kompensation for merudgifter brug af programmel eller specialblanketter.
Opgørelsen af udvalgenes budgetter til administration, jf. tabel 1 i Økonomiforvaltningens udkast til indstilling, vurderes ikke at være relevant for indstillingen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har forstået sagen således, at beløbet på 35 mio. kr. for Miljø- og Forsyningsudvalgets vedkommende omfatter forvaltningens budget for 2004 på konto 6.51.1, og at tallet således omfatter den samlede bevilling til Sekretariatet, puljer under Miljø- og Forsyningsudvalget samt Miljøkontrollens bevilling til bl.a. administration og husleje, fratrukket KE's rådhusbidrag. Beløbet angiver således ikke forvaltningens udgifter til IT eller tilsvarende.
ØKONOMI
Når der ses bort fra udgifterne ved brugen af indkøbssystemet, som Økonomiforvaltningen i Indkøbsredegørelsen forudsætter finansieret af udvalgene, vurderes den foreslåede tillægsbevilling på 160.000 kr. til Miljø- og Forsyningsudvalget at ville modsvare forvaltningens merudgifter.
MILJØVURDERING
-
BILAG
Økonomiforvaltningens høring, dateret februar 2004