Høring om EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet"

Miljø- og Forsyningsudvalget Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 14. juni 2004

5. Høring om EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet"

MFU 92/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter Miljø- og Forsyningsforvaltningens høringssvar til EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet".

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004

Udsat.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004

Udsat.

RESUME

Skov- og Naturstyrelsen har sendt EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet" i høring. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har den 19. marts 2004, på baggrund af en udtalelse fra Miljøkontrollen, fremsendt et høringssvar til temastrategien.

Det overordnede mål med temastrategien er, at forbedre miljøindsatsen og miljøets kvalitet i byområderne og skabe sunde livsbetingelser for beboerne i de europæiske byer.

Det indbefatter primært, at hovedstæder og byer med over 100.000 indbyggere udarbejder planer for forvaltning af bymiljøet og iværksætter passende miljøledelsessystemer for at sikre, at planerne føres ud i livet. Temastrategien vil blive rettet mod følgende fire tværgående temaer: Bæredygtig byforvaltning, bæredygtig transport, bæredygtigt byggeri og bæredygtig byplanlægning. Elementerne i temastrategien sendes til yderligere høring i løbet af 2004.

Meddelelsen er første fase i udarbejdelsen af den endelige strategi, der ventes fremlagt i sommeren 2005. Forvaltningen har i høringssvaret bedt om at blive hørt, når disse spørgsmål sendes i høring igen.

EU-kommissionen har bedt Eurocities om at udforme en skabelon for miljøledelse på byniveau. Miljøkontrollen har sagt ja til at indgå i projektet.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Skov- og Naturstyrelsen har med brev af 20. februar 2004 sendt EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet" i høring.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har den 19. marts 2004 fremsendt følgende høringssvar til EU's temastrategi for bymiljø:

"Skov- og Naturstyrelsen har med brev af 20. februar 2004 sendt EU-Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for bymiljøet" i høring.

På baggrund af en udtalelse fra Miljøkontrollen har Miljø- og Forsyningsforvaltningen nogle overordnede bemærkninger til en EU-strategi for bymiljø. Vi finder strategien yderst relevant.

Indledning

Det overordnede mål med temastrategien er, at forbedre miljøindsatsen og miljøets kvalitet i byområderne og skabe sunde livsbetingelser for beboerne i de europæiske byer. Dette skal ske gennem en styrkelse af det miljømæssige bidrag til en bæredygtig byudvikling og under hensyntagen til de tilknyttede økonomiske og samfundsmæssige aspekter.

Meddelelsen er første fase i udarbejdelsen af den endelige strategi, der ventes fremlagt i sommeren 2005. Forvaltningen ser Kommissionens meddelelse om temastrategien som en overordnet meddelelse, der ikke umiddelbart indeholder konkrete forslag eller forpligtelser. Meddelelsen er for upræcis til at kommunen konkret kan vurdere, hvordan strategien konkret skal udmønte sig i praksis samt hvor forpligtende strategien bliver.

Hensigten er, at EU skal bidrage til udviklingen af nogle rammer, der kan udmøntes i lokale initiativer baseret på bedste praksis, og at overlade det til de lokale beslutningstagere at vælge de konkrete løsninger og mål. Disse rammer indbefatter primært, at hovedstæder og byer med over 100.000 indbyggere (dvs. de 25 nuværende og kommende EU-landes 500 største byer) udarbejder planer for forvaltning af bymiljøet. Disse planer skal udarbejdes med henblik på at skabe et bæredygtigt bymiljø og iværksætter passende miljøledelsessystemer for at sikre, at planerne føres ud i livet. Disse spørgsmål sendes til yderligere høring i løbet af 2004.

Københavns Kommune ønsker at blive hørt, når disse spørgsmål sendes i høring igen.

Prioriterede temaer

Med udgangspunkt i det sjette miljøhandlingsprogram vil temastrategien blive rettet mod fire tværgående temaer. Temaerne er bæredygtig byforvaltning, bæredygtig transport, bæredygtigt byggeri og bæredygtig byplanlægning.

Bæredygtig byforvaltning

Kommissionen foreslår, at alle hovedstæder og andre byer med over 100.000 indbyggere bør indføre en miljøledelsesplan for hele byområdet og opstille mål for de vigtigste miljøpåvirkninger samt iværksætte et miljøledelsessystem, der gør det muligt at styre denne proces og realisere de pågældende målsætninger. Kommissionen mener, der kunne stilles krav herom på EU-niveau. Dette spørgsmål sendes til yderligere høring i løbet af 2004, bl.a. i en særlig arbejdsgruppe bestående af eksperter og aktører.

Disse planer harmonerer med den udvikling som er i gang i Københavns Kommune. København har bl.a. tilsluttet sig det kommunale miljøsamarbejde Dogme 2000, som er et forpligtende miljøsamarbejde, hvor også kommunerne Albertslund, Ballerup, Herning og Fredericia er med. Et af kravene er, at den enkelte kommune udarbejder en Agenda 21-plan for forbedring af miljøet. Deltagerne er forpligtet til at opfylde de aftalte mål, og en årlig ekstern revision kontrollerer, at det rent faktisk sker.

Kommunen har en samlet kommuneplanstrategi og kommuneplan som danner den overordnede ramme for byens udvikling, hvad fx angår forsyning, lokalisering af boliger, erhverv mv. København har ligeledes en samlet miljøpolitik, som gælder for hele kommunen og et forslag til en Agenda 21-plan som handler om at reducere ressourceforbrug og miljøbelastning fra erhvervsliv, borgere og kommunen som virksomhed. Dertil kommer en række sektorplaner som fx CO₂-plan, folkesundhedsplan etc. Københavns Kommune arbejder ligeledes på at miljøcertificere hele kommunen efter ISO 14001 eller EMAS.

Alt i alt finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen derfor ikke at et eventuelt krav på E U-niveau vil få betydning for kommunen, da vi allerede er i gang med denne udvikling. På baggrund af erfaringerne med Dogme 2000-arbejdet vil kommunen anbefale, at strategien bliver forpligtende og tager udgangspunkt i fælles mål samt sikrer opfølgning.

Forvaltningen vil dog godt pointere, at EU-strategien tager hensyn til de enkelte landes nuværende plansystemer og redskaber.
Bæredygtig transport

Kommissionen foreslår, at alle hovedstæder og byer med over 100.000 indbyggere bør udvikle, vedtage, iværksætte og løbende ajourføre en bæredygtig bytransportplan, hvori der opstilles mål på kort, mellemlangt og langt sigt. Kommissionen mener, der kunne stilles krav herom på EU-niveau. Dette spørgsmål sendes til yderligere høring i løbet af 2004, bl.a. i en særlig arbejdsgruppe bestående af eksperter og interesseparter.

Københavns Kommune udarbejdede i 1997 sin første samlede Trafik- og Miljøplan som pt. er ved at blive revideret. Forslaget til den nye Trafik- og Miljøplan bygger på en hovedmålsætning, som handler om at sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Det betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret.

Derfor vurderer forvaltningen, at et krav på EU-niveau ikke vil få betydning for byen. Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis EU presser på, for at få byerne til at leve op til en bæredygtig transportplanlægning.

Kommissionen er med baggrund i hvidbogen om den europæiske transportpolitik i færd med at udarbejde et direktiv med fokus på offentlige myndigheders indkøb af køretøjer, der bruger mindre energi og forurener mindre. Målet er at opfordre til, at der indkøbes mere miljøvenlige og energieffektive køretøjer, uden at fastsætte nye køretøjsstandarder eller gøre indgreb i de eksisterende skatteincitamenter for køretøjer.

Forvaltningen mener ikke, at det er tilstrækkeligt udelukkende at opfordre til at der købes mere miljøvenlige køretøjer. Kommunen mener, at det er nødvendigt at der på EU-niveau sættes miljømæssige krav til køretøjerne og at der benyttes økonomiske incitamenter.

Som led i strategien for alternative brændstoffer har Kommissionen til hensigt at foreslå en handlingsplan til fremme af markedsudviklingen for alternative brændstoffer, navnlig naturgas og hydrogen.

Forvaltningen finder det væsentligt, at Kommissionen med en konkret handlingsplan vil være med til at fremme brugen af alternative brændstoffer.
Bæredygtigt byggeri

Kommissionen nævner, at der er behov for udvikling af fælles metoder på europæisk plan, til vurdering af bygningers og anlægs generelle ydeevne hvad angår bæredygtighed og levetidsomkostninger.

Forvaltningen kan oplyse, at der er overvejelser om at udvikle et digitalt projekterings- og planlægningsværktøj (ABC-planer) specielt tilpasset kommunens behov. Et sådant værktøj skal sikre, at miljø er tænkt ind i hele projekteringsprocessen og at de trufne valg kan dokumenteres for efterfølgende at kunne afdække miljøeffekten. Hermed vil der fremover kunne foretages en reel miljøvurdering af kommunens byggerier og eventuelt en miljøklassificering af disse.

Kommissionen anfører, at der er behov for at der træffes en række andre foranstaltninger for at støtte den generelle anvendelse af bæredygtige teknikker. Mange medlemsstater har vedtaget programmer for bæredygtigt byggeri og handlingsprogrammer i tilknytning hertil. De lokale myndigheder skal tilsvarende fremme bæredygtigt byggeri. Medlemsstaterne og de lokale myndigheder er også nødt til at foregå med et godt eksempel i deres egne indkøbsregler, og når de afsætter offentlige midler til boligbyggeri og andre bygge- og anlægsopgaver. Dette blev understreget på den tredje europæiske ministerkonference om bæredygtige boliger.

For at styrke byøkologien og fremme bæredygtigt byggeri har Københavns Kommune udarbejdet retningslinier for miljøorienteret byggeri. Retningslinierne er forpligtende for alt byggeri, der støttes af Københavns Kommune: Byfornyelse, alment byggeri, støttet andelsboligbyggeri og byggeri hvor kommunen selv står som bygherre. Retningslinierne revideres løbende. I et forslag til Agenda 21-plan for København er det foreslået, at miljørigtig projektering anvendes til alt kommunalt og støttet byggeri samt anlægsarbejde inden udgangen af 2005. Kommunen har ligeledes en indkøbspolitik og en handlingsplan for miljøbevidste indkøb. Der indgås rammeaftaler, hvor i der er stillet miljøkrav.

Forvaltningen kan derudover tilslutte sig Kommissionens tanker om udvikling af fælles metoder til evaluering af bæredygtighed i bygninger og anlæg. Kommunen finder det ligeledes fornuftigt, at det bæredygtige byggeri tilskyndes med økonomiske incitamenter og med en form for miljømærkning af byggematerialer og byggerier.

Forvaltningen vurderer desuden, at EU-kommissionen bør stille krav, som f.eks. at fremme lavenergi-byggeri samt byggerier, som ikke indeholder miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer. Der bør tages højde for dette i EU's kemikaliepolitik.
Bæredygtig byplanlægning.

Kommissionen opfordrer alle medlemsstater til at sikre sig, at deres arealplanlægningssystemer gør det muligt at skabe bæredygtige bebyggelsesmønstre i byerne og tage højde for miljørisici, samt at foretage en vurdering heraf.

Byplanlægningen i København tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag, som blandt andet siger, at byen skal udvikles som et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag. Den bæredygtige byplanlægning sker overordnet i forbindelse med kommuneplanlægningen og mere konkret i forbindelse med lokalplanlægningen. Strategisk miljøvurdering vil fremover blive et væsentligt redskab til vurdering af, om byplanlægningen er bæredygtig.

Det er forvaltningens opfattelse, at der ved eventuelle nye tiltag som følge af temastrategien, bør tages hensyn til de enkelte landes nuværende plansystemer. Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for udvikling af flere planhierarkier.

Kommissionen opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at udvikle initiativer for at fremme genanvendelse af forladte grunde frem for anvendelse af nye byggegrunde, udarbejde nationale databaser over forladte grunde og opstille ambitiøse mål for genanvendelsen samt yde støtte til genanvendelse af tomme bygninger i byområderne. Medlemsstaterne opfordres også til at opstille mindstemål for befolkningstætheden for at højne arealudnyttelsen og begrænse byspredningen.

Københavns Kommune har i forvejen stor fokus på byfortætning i eksisterende boligområder og på udnyttelse af forhenværende erhvervs- og havnearealer til nye byudviklingsområder. Ligeledes sættes der fx i kommunens Folkesundhedsplan og Parkpolitik fokus på, at byens grønne åndehuller bevares og udvikles til gavn for borgernes livskvalitet og den biologiske mangfoldighed.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de følger, klimaændringerne vil få for deres byer, for at undgå, at der iværksættes uhensigtsmæssige projekter, og tage hensyn til de nye klimaforhold i arealplanlægningsprocessen.

Forvaltningen støtter op om at medlemsstaterne vurderer følger af klimaændringerne for byerne. Det er væsentligt at byerne selv arbejder med reduktion af CO₂-udledningen fra transport, opvarmning etc.

Københavns Kommune har på eget initiativ udarbejdet en CO₂-plan for byen, hvor hovedmålsætningen er at reducere CO₂-udledningen med 35 % i perioden 1990 – 2010. Ligeledes tages der hensyn til CO₂-udledningen ved brug af stationsnærhedsprincippet i planlægningen samt ved at sikre forsyning af kollektiv trafik i de nye byudviklingsområder.

Kommissionen vil udstikke retningslinjer for "tæt og blandet" fysisk planlægning og foreslå definitioner af forladte og nye byggegrunde. Kommissionen vil undersøge, om det er muligt at udarbejde andre retningslinjer for særlige aspekter af byplanlægningen.

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt at have nogle fælles retningslinier, men ønsker dog ikke at EU dikterer, hvad der er et ideelt bebyggelsesmønster, da byerne har forskellig bystruktur, borger- og erhvervssammensætning mv.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen i Københavns Kommune har ikke yderligere kommentarer. Sagen har ikke været forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget."

EU-kommissionen har bedt Eurocities om at udforme en skabelon for miljøledelse på byniveau. Miljøkontrollen har sagt ja til at indgå i projektet, som hedder "Liveable Cities". Projektet starter i september 2004 og varer 2,5 år.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljøkonsekvenser.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

Ingen.

Peter Elsman

/ Hjalte Aaberg

Til top