Drøftelse vedrørende tilslutningspligt til fjernvarme
Drøftelse vedrørende tilslutningspligt til fjernvarme
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 14. juni 2004
4. Drøftelse vedrørende tilslutningspligt til fjernvarme
MFU 128/2004
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter notat vedrørende status for tilslutningspligten til fjernvarmen og notat vedrørende dispensationer til ejendomme, og tager notaterne til efterretning.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2004
Udsat.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2004
Udsat.
RESUME
På udvalgets møde den 26. april 2004 var der fremlagt et orienteringsnotat vedrørende status for tilslutningspligten til fjernvarme pr. 31. december 2003.
I notatet redegør Københavns Energi, som opfølgning på tilslutningspligten til fjernvarme, for omfanget af de givne dispensationer fra tilslutningspligten. Der gives desuden en status for de ejendomme, der ikke har indgået en fjernvarmeaftale på nuværende tidspunkt og en begrundelse herfor.
Udvalget ønskede en supplerende beskrivelse af de ejendomme, som Københavns Energi vurderer muligvis skal ansøges undtaget fra tilslutningspligten.