Medlemsforslag vedrørende boykot af handel med de amerikanske olieselskaber
Medlemsforslag vedrørende boykot af handel med de amerikanske olieselskaber
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 14. maj 2001
6. Medlemsforslag vedrørende boykot af handel med de amerikanske olieselskaber
MFU 108/2001 J.nr. M 1781-1/01
INDSTILLING
Borgerrepræsentant Lars Hutters (L) har stillet følgende forslag til drøftelse:
"Københavns Kommune boykotter de amerikanske olieselskaber ved alle indkøb til Københavns Kommunes forvaltning - indtil USA har ratificeret Kyoto-aftalen.
Samtidig opfordrer Borgerrepræsentationen regeringen, Folketinger og samtlige danske kommuner og amtskommuner til en lignende boykot af amerikanske olieselskaber."
Motivering:
Københavns Kommune har i sit værdigrundlag besluttet at arbejde for et bæredygtigt samfund. Kyoto-aftalen er en central international aftale, som er et vigtigt instrument for at opnå målet: Et bæredygtigt samfund. Københavns Kommune må derfor tage de nødvendige midler i anvendelse for at Kyoto-aftalen kommer til at fungere. En verdens-kongres for Grønne Partier / Miljø Partier har opfordret til international boykot af amerikanske olieselskaber, indtil USA har ratificeret Kyoto-aftalen.
SAGSBESKRIVELSE
Udsat fra mødet den 30. april 2001.