Principper for ekstern kommunikation i Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Principper for ekstern kommunikation i Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Miljø- og Forsyningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 13. november 2000
9. Principper for ekstern kommunikation i Miljø- og Forsyningsforvaltningen
MFU 240/2000 J.nr. F 1700-2/00
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,
at Miljø- og Forsyningsudvalget tager vedlagte redegørelse om forvaltningens eksterne kommunikation til efterretning.
RESUME
Københavns Kommunes kommunikationspolitik er et fælles afsæt for forvaltninger, bydele og institutioner. Den blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. september 1999.
Kommunikationspolitikken omfatter bl.a. en fælles presse- og mediepolitik, og det er de centrale principper herfra, Miljø- og Forsyningsforvaltningen ser som væsentlige og benytter i sin eksterne kommunikation.
Forvaltningen ser det som sin opgave at sørge for en seriøs, faglig formidling af de sager, Miljø- og Forsyningsudvalget behandler. Den eksterne kommunikation skal bidrage til at højne offentlighedens viden om aktuelle miljø- og forsyningsfaglige spørgsmål.
I sin eksterne kommunikation benytter forvaltningen:
- Pressemeddelelser
- Målrettet informationsmateriale i fbm. større miljøplaner, der sendes i offentlig høring
- Markedsføring og informationsarbejde i forbindelse med større eksterne arrangementer som Miljøfestivalen og Miljøtrafikugen
- Borgerrettede kampagner som f.eks. den batterikampagne, som Miljøkontrollen gennemførte i samarbejde med R98 i foråret.
- Information til borgerne f.eks. om KE's miljøregnskab for det lokale varmeværk.
- Profilskabende ekstern kommunikation om f.eks. Miljøkontrollens rådgivende rolle i forhold til de københavnske virksomheder.
ØKONOMI
-
HØRING
-
BILAG
1. Principper for ekstern kommunikation i Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Niels Juul Jensen
/ Helle Fritze