Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 9. august 2004

 

 

1.      Godkendelse af dagsorden

 MFU 166/2004

 

2.      Drøftelse af foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed

 MFU 91/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed på baggrund af et mundtligt oplæg af Hans Henrik Lindbo Larsen, Elkraft System.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2004

Udsat.

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget har ønsket at drøfte elforsyningssikkerhed på el-området på baggrund af et høringssvar på et direktivforslag om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastruktur, som udvalget fik en orientering om på udvalgsmødet den 15. marts 2004.

 

 

3.      Forslag til Affaldsplan 2008

 MFU 167/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til Affaldsplan 2008 som høringsudgave, og

at forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger fra 27. august til og med 22. oktober 2004.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen skal vedtage en ny affaldsplan for Københavns Kommune. Planen skal gælde for perioden 2005 til 2016 med særligt fokus på den første 4 års periode, fx ved beskrivelse af konkrete initiativer.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til Affaldsplan 2008 lægger op til følgende fem målsætninger for den kommende affaldsplanperiode 2005-2008:

-        Mindre affald og færre farlige stoffer i affaldet

-        Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering

-        Mest miljø for pengene

-        Et affaldssystem, der passer til byen

-        Et affaldssystem, der er logisk og velkendt

Særligt tre områder er prioriteret højt i Affaldsplan 2008: Affaldsforebyggelse, farligt affald og bedre muligheder for affaldssortering til genanvendelse.

Det fremgår af forslaget til affaldsplan, at der også igangsættes initiativer på andre områder end de tre ovennævnte. De tre områder er fremhævet, fordi det her foreslås, at der skal gøres en særlig indsats.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog den 7. december 2000 Affaldsplan 2004 med planperiode frem til udgangen af 2004. Det betyder, at der skal udarbejdes en ny affaldsplan for planperioden 2005-2008.

Affaldsplaner udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 47, og de nærmere regler for planens indhold er beskrevet i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 2. I september 2003 udsendte regeringen sin nationale affaldsstrategi 2005-2008. Kommunernes affaldsplaner udarbejdes også under hensyntagen til rammerne i denne strategi.

Miljøministeren nedsatte i foråret 2002 en arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af affaldsområdet. Arbejdsgruppen forventer at afrapportere i slutningen af 2004. I hvilket omfang dette får indflydelse på Københavns Kommunes Affaldsplan 2008 vides ikke på nuværende tidspunkt. 

Københavns Kommunes Affaldsplan 2008 er endvidere udarbejdet som en del af kommunens samlede indsats på miljøområdet. Planen er således udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i DOGME 2000-samarbejdet og koordineret med målsætningerne i Agenda 21-planen. 

Udarbejdelsen af affaldsplanen har været projektorganiseret ud fra bl.a. et ønske om større forankring af planen i såvel udarbejdelses- som implementeringsfasen. Projektgruppen har bestået af medarbejdere fra Miljøkontrollen og Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat, og styregruppen har bestået af Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion samt kontorchef Hans Lunde og chefkonsulent Jens Purup. 

Forud for udarbejdelse af forslag til affaldsplan har der været udarbejdet et idéoplæg, som skulle fungere som "appetitvækker" for det kommende planarbejde. Idéoplægget blev sendt til en lang række interessenter og lagt på Miljøkontrollens hjemmeside samtidig med, at der blev afholdt temamøder med forskellige grupper. Desuden har der været afholdt en række temamøder med Miljø- og Forsyningsudvalget, hvor forskellige emner med relevans for affaldsplanen blev diskuteret. Ved udarbejdelsen af forslaget til Affaldsplan 2008 har Miljø- og Forsyningsforvaltningen arbejdet videre med de ideer, der kom frem under processen. 

Den nye affaldsplan skal danne grundlag for de tiltag, kommunen vil gennemføre i perioden 2005-2008. Planen er ikke juridisk bindende. For en række af initiativerne gælder det således, at der skal ske en konkret politisk behandling, før initiativerne kan implementeres i form af fx nye regler, ordninger, investeringer eller lignende.

 

Uddybning af indstilling

Forslaget til Affaldsplan 2008 (bilag 1) tager udgangspunkt i den gældende Affaldsplan 2004 og det eksisterende affaldssystem, som i den kommende planperiode skal videreudvikles og effektiviseres. Planen beskriver således rammerne for, hvad der skal ske på affaldsområdet i Københavns Kommune de næste fire år, hvad kommunen forventer at gennemføre, og hvordan indsatsen skal prioriteres.

Affaldssystemet skal i planperioden videreudvikles og effektiviseres ud fra principperne om at:

-          Forebygge affaldsdannelsen, bl.a. ved at flere ting genbruges direkte

-          Forbedre graden af sortering og renheden af fraktionerne til genanvendelse

-          Få sorteret mere farligt affald ud af restaffaldet

-          Skabe rammerne for at sortere flere affaldsfraktioner

-          Imødekomme brugernes behov 

-          Begrænse transporten

Københavns Kommune har igennem mange år opbygget et velfungerende affaldssystem for både husholdninger og erhverv. En af grundtankerne i systemet er, at affaldet skal sorteres ved kilden, fordi det giver rene affaldsfraktioner til genanvendelse af høj kvalitet. Hvis affaldet først er blevet blandet sammen, er det svært at adskille fraktionerne og opnå et affaldsprodukt, der er rent nok til, at det kan genanvendes. 

En anden grundtanke er, at affaldet skal behandles "så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt". "Affaldshierarkiet" er en inddeling af affaldsbehandlings-former, som er fælles for alle EU-lande. Øverst i hierarkiet er affaldsforebyggelse og genbrug. Herefter kommer (i prioriteret rækkefølge) genanvendelse, specialbehandling, forbrænding til energiudnyttelse og nederst i hierarkiet deponering. Jo højere oppe i hierarkiet affaldet behandles, des bedre er det for miljøet.

Prioriteringen bør dog ikke ske ukritisk. Ofte vil det være nødvendigt at gennemføre  en miljøeffektvurdering for at kunne slå fast hvilken behandling, der ud fra lokale forhold og en samfundsøkonomisk vurdering er mest hensigtsmæssig. Der er således ingen garanti for, at det altid er bedre fx at genanvende en konkret affaldsfraktione end at forbrænde den med energiudnyttelse.

Der er opnået gode resultater ved affaldssystemet de seneste ca. 10 år. I 2002 blev 55 % af affaldet således genanvendt til nye materialer, mens 40 % blev udnyttet til produktion af elektricitet og fjernvarme. 5 % blev specialbehandlet, mens kun 3 % blev deponeret. Men der er stadig meget affald, der kan håndteres bedre, og det er dybest set, hvad Affaldsplan 2008´s målsætninger handler om. Målsætningerne udstikker retningen for kommunens konkrete initiativer på affaldsområdet i perioden 2005-2008.

 

Målsætning 1: Mindre affald og færre farlige stoffer i affaldet

Kommer der mindre affald, bliver belastningen af miljøet også mindre. Affald, der indeholder miljøbelastende stoffer - såsom bly, cadmium, kviksølv eller "freon" - kan give særlige miljøproblemer, når det behandles. Derfor skal det håndteres særligt forsigtigt, hvilket kan være både svært og dyrt. Affaldet - og behandlingen af det - kan blive mindre miljøbelastende, hvis der i produktionen vælges råvarer, som indeholder færre miljøbelastende stoffer.

Københavns Kommune vil gøre en forebyggende indsats for at begrænse dannelsen af affald og brugen af miljøbelastende stoffer. Kommunens muligheder på dette område er imidlertid begrænsede, da det hovedsageligt er reguleret af staten. Derfor kræver forebyggelsen af affaldsdannelsen i hovedstaden en aktiv og ofte frivillig indsats fra byens borgere og virksomheder. Der skal ændres vaner i hverdagen, så der indkøbes og forbruges med omtanke.  På arbejdspladsen kan forretningsgange og produktionsmetoder ændres, så mængden af affald mindskes eller affaldets miljøbelastende egenskaber reduceres.

For at nå målet arbejder Københavns Kommune blandt andet på at fremme kemikaliesubstitution i byens virksomheder, herunder også i de kommunale virksomheder. Direkte genbrug betragtes også som forebyggelse, og derfor tilstræber Københavns Kommune, at der etableres "byttehylder" på genbrugsstationer og kvartermiljøstationer.  

 

Målsætning 2: Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering

Københavns Kommune vil sikre, at ressourcerne i affaldet bliver udnyttet bedst muligt, og at mængderne til forbrænding og deponering minimeres. Affaldet skal sorteres, så det kan behandles på den mest miljørigtige måde. Det kan enten genanvendes som råvarer til nye produkter, eller ressourcerne i affaldet kan blive til fjernvarme og elektricitet ved forbrænding. Kun hvis affaldet hverken kan genanvendes eller brændes - og ikke kræver speciel behandling - skal det deponeres på losseplads.

 

Målsætning 3: Mest miljø for pengene

Københavns Kommune har som målsætning, at affaldet skal behandles på den bedste måde set ud fra både et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt (også kaldet "mest miljø for pengene"). Derfor vil Københavns Kommune løbende vurdere det eksisterende system ud fra hensynet til både miljø og økonomi, ligesom nye initiativer skal vurderes, før de sættes i gang. Vurderingens omfang vil afhænge af initiativet.

 

Målsætning 4: Et affaldssystem, der passer til byen

At udbygge affaldssystemet i København er en stor udfordring. Der er få villaer og mange etageejendomme, og boligkvartererne varierer meget fra egentlige villakvarterer over større boligblokke til tætliggende etageejendomme. Målet er at etablere lokale affaldsløsninger inden for de fælles rammer til gavn for alle københavnere. Kommunens ambition er netop at have et affaldssystem, som tager hensyn til den enkelte borger og virksomhed - men også til at København er en by fuld af liv hele døgnet.

For at nå målet vil kommunen fx etablere flere nærgenbrugsstationer og kvartermiljøstationer, der kan dække borgernes behov for aflevering af kildesorteret affald.

 

Målsætning 5: Et affaldssystem, der er logisk og velkendt

Københavns Kommune ønsker, at borgerne og virksomhederne i København har mulighed for at sortere affaldet på en nem og enkel måde. Kommunen lægger vægt på, at de rette informationer gives på den mest hensigtsmæssige måde til den rigtige målgruppe, således at principperne er velkendt for alle. 

 

De konkrete initiativer i planperioden 2005-2008

Da det er kommunens ambition, at bæredygtighed skal indgå som en væsentlig del af den samlede planlægning, kan Affaldsplan 2008 ses som en brik i opfyldelsen af denne ambition. I Agenda 21-planen er der - inden for affaldsområdet - sat fokus på de stigende affaldsmængder og det stigende ressourceforbrug. Affaldsplan 2008 konkretiserer og uddyber Agenda 21-planens visioner og mål på affaldsområdet via en lang række initiativer, der skal gennemføres i planperioden. Bilag 2 udgør en samlet liste over de initiativer, forslaget til Affaldsplan 2008 indeholder.

Initiativer inden for de tre områder Affaldsforebyggelse, farligt affald og affaldssortering er prioriteret højt i den kommende planperiode. Ud over initiativer inden for de tre fokusområder indeholder planen en lang række initiativer, der dækker bredt og retter sig mod alle, som har en rolle at spille, når det handler om bedre håndtering af affald i kommunen. Initiativerne omhandler alt lige fra bedre information til borgerne over større fokus på virksomhedernes affaldsproduktion til øget samarbejde med Agenda-centrene og løbende optimering af det eksisterende system - såvel økonomisk som miljømæssigt. Gennemførelsen af et initiativ vil medvirke til opfyldelsen af en eller flere af de overordnede målsætninger i planen.

 

Prognose og målsætninger

På baggrund af udviklingen i affaldsmængderne indtil nu, er der udarbejdet en prognose for, hvordan mængderne forventes at udvikle sig fremover, og hvor meget der forventes at gå til genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling.

Nedenstående basisfremskrivning "2008 P-basis" bygger bl.a.  på udvalgte økonomiske parametre, som erfaringsmæssigt er koblet til affaldsdannelsen i særlig grad. 2008 M er baseret på denne basisfremskrivnining samt de i planen beskrevne initiativer og udgør målsætningerne for Københavns Kommune.

Generelt kan det nævnes, at mængden til genanvendelse stiger, mængden til forbrænding falder mens mængden til deponering samlet set er uændret. Mængden til specialbehandling stiger en smule og dette skyldes bl.a.  planerne om øget indsamling af det farlige affald samt elektronikskrot.

 

Alt affald	2002 R	2008 P-basis	2008 M
Genanvendelse	55 %	54 %	57 %
Forbrænding	40 %	41 %	37 %
Deponering	3 %	3 %	3 %
Specialbehandling	2 %	2 %	3 %
Affaldsmængde	865.126 ton	886.759 ton	886.759 ton

 

Husholdninger	2002 R	2008 P-basis	2008 M
Genanvendelse	23 %	22 %	27 %
Forbrænding	75 %	75 %	68 %
Deponering	1 %	2 %	2 %
Specialbehandling	1 %	1 %	3 %
Affaldsmængde	223.722 ton	240.529 ton	240.529 ton

 

Erhverv	2002 R	2008 P-basis	2008 M
Genanvendelse	42 %	43 %	49 %
Forbrænding	51 %	50 %	44 %
Deponering	2 %	2 %	1 %
Specialbehandling	5 %	5 %	6 %
Affaldsmængde	268.121 ton	294.687 ton	294.687 ton

 

Bygge & anlæg	2002 R	2008 P-basis	2008 M
Genanvendelse	85 %	85 %	85 %
Forbrænding	11 %	11 %	11 %
Deponering	4 %	4 %	4 %
Specialbehandling	0 %	0 %	0 %
Affaldsmængde	373.283 ton	351.543 ton	351.543 ton

R = registrerede affaldsmængder, P-basis = prognose for fremskrivning af affaldsmængder med uændret aktivitet, M = målsætninger for planperioden.

 

Den samlede mængde affald forventes at stige med ca. 20.000 ton svarende til knap 3 % frem til 2008 på trods af kommunens målsætning 1 om mindre affald. Konkrete initiativer vedrørende affaldsforebyggelse ligger i høj grad på nationalt niveau, så selv om kommunen vil gøre en aktiv indsats for at forebygge og begrænse dannelsen af affald, er der i høj grad tale om information og dialog med borgere og virksomheder, hvor det ikke er muligt at fastsætte hvor meget affald, der kan reduceres som resultat af indsatsen.

 

 

Konsekvenser for borgerne

To af planens overordnede målsætninger retter sig specielt mod byens borgere, nemlig "affaldssystemet skal passe til byen" og "affaldssystemet skal være logisk og velkendt". En lang række af planens initiativer er således rettet imod indretning af et mere fleksibelt og logisk indsamlingssystem, som skal højne serviceniveauet over for den enkelte borger.

Planens initiativer over for byens virksomheder baserer sig i overvejende grad på udvikling af og oplysning om eksisterende ordninger via tættere samarbejde og dialog. Det kan medføre, at den enkelte virksomhed bliver mere bevidst om gældende regler eller ønsker at højne egen miljøprofil ved at gå ud over de gældende regler. Det må forventes, at nogle virksomheder vil opleve et større pres fra myndighedernes side til at udsortere mere affald. Andre virksomheder vil kunne spare penge eller kunne profilere sig som en "grøn virksomhed" ved at benytte sig af mulighederne for at sortere bedre og minimere virksomhedens affaldsdannelse.

 

ØKONOMI

De enkelte initiativer, som er indeholdt i planen, og som har økonomiske konsekvenser, vil, inden de iværksættes, blive forelagt til politisk godkendelse med dertil hørende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af det pågældende initiativ.

R98 har i 2005 afsat 2,5 mio. kr. til kommende initiativer på baggrund af forslaget til Affaldsplan 2008. Det forventes ikke, at de i planen foreslåede initiativer og revision af eksisterende affaldsordninger vil føre til større samlede omkostningsforøgelser og deraf følgende takststigninger i planperioden. Det forudsætter dog, at den almindelige pris- og lønregulering kan modsvares at tilsvarende effektiviseringer.

Miljøkontrollens administrative og tilsynsmæssige opgaver i forbindelse med sikring af gennemførelsen af de foreslåede initiativer i planen forventes at kunne gennemføres inden for den nuværende budgetramme.

Under hensyn til Københavns Kommunes ønske om at "feje-for-egen-dør" indeholder affaldsplanen et forslag til initiativ om, at der i samarbejde med kommunens syv forvaltninger i 2006 udarbejdes en plan for kommunens indsats for øget kildesortering af affald på kommunens institutioner. Udgifterne for de enkelte institutioner i den forbindelse er ikke ressourcesat i forslaget til Affaldsplan 2008.

 

MILJØVURDERING

Planens målsætninger for udviklingen i de fremtidige affaldsmængder, for genanvendelsesmængderne og for mængderne til forbrænding osv. bygger dels på en prognose og dels på en vurdering af effekten af de initiativer, der foreslås gennem ført i planperioden. På husholdningsområdet forventes gennemførelsen af initiativerne i planperioden således at øge genanvendelse fra 23 % i 2002 til 27% i 2008. Samlet set forventes gennemførelsen af initiativerne i planen at medføre at genanvendelsen øges fra 55 % til 57 % i planperioden. Når der ikke forventes større stigning i genanvendelsen af de samlede affaldsmænger skyldes det bl.a. fald i de forventede bygge- og anlægsaffaldsmængder, hvor genanvendelsen er højest.

 Ud over de kvantitative mål i planen bygger planens initiativer også på kvalitative mål, der handler om, at affaldet skal behandles på den mest hensigtsmæssige måde, dvs. populært sagt "mest miljø for pengene". Der skal således i planperioden gennemføres vurderinger af den miljømæssige gevinst ved de eksisterende ordninger for husholdningsaffald, ligesom  kommende nye initiativer skal miljøvurderes. Når den endelige beslutning om igangsætning af et nyt initiativ skal træffes, udarbejdes et mere detaljeret grundlag for vurderingen af konsekvenserne  for både miljø og økonomi, så beslutningen kan træffes på et gennemskueligt grundlag.

 

HØRING

Forud for udarbejdelse af forslag til affaldsplan blev der udarbejdet et idéoplæg bl.a. baseret på en række fokusgruppe-interviews, som havde til formål at klarlægge brugernes ønsker til affaldssystemet. Idéoplægget blev sendt til en lang række interessenter, lagt på Miljøkontrollens hjemmeside, og der blev afholdt temamøder i forskellige regi. Ved udarbejdelsen af forslaget til affaldsplan har Miljø- og Forsyningsforvaltningen arbejdet videre med de ideer, der kom frem under denne proces.   

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal affaldsplanen i offentlig høring i minimum 8 uger. Høring af forslaget til Affaldsplan 2008 foreslås at foregå i perioden 27. august til 22. oktober 2004. Til orientering er vedlagt "Kommunikationsplan for høringsperioden for Affaldsplan 2008" (bilag 3) og "Udkast til forside og layout for Affaldsplan 2008" (bilag 4).

Forslaget til affaldsplanen offentliggøres på Internettet og annonceres i lokale blade.  Desuden vil forslaget blive lagt på kommunens biblioteker, i Københavner Information samt blive sendt til høring hos en række interessenter fx borgergrupper, Agenda-centre, affaldsselskaber, relevante interesseorganisationer, kommunens øvrige samarbejdspartnere m.fl.

Forslaget til Affaldsplan 2008 sendes samtidig med offentliggørelsen til Hovedstadens Udviklingsråd, der skal udtale sig om, hvorvidt affaldsplanlægningen er i overensstemmelse med planforudsætningerne i regionplanen.

Efter høringen vil Miljø- og Forsyningsudvalget få forelagt Affaldsplan 2008 til vedtagelse med indstilling om indføjelse af de ændringer, som høringen giver anledning til. Herefter forelægges planen Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

BILAG

Bilag 1: Forslag til Affaldsplan 2008

Bilag 2: Initiativer i planperioden

Bilag 3: Kommunikationsplan for høringsperioden for Affaldsplan 2008

Bilag 4: Udkast til forside og layout for Affaldsplan 2008.

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         

 

                                                                 / Hans Lunde

 

 

4.      Drøftelse af forslag til Københavns Kommunes standpunkter i forhold til de fælleskommunale affaldsselskaber

 MFU 168/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter forslag til Københavns Kommunes standpunkter i forhold til kommunens interesser i I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding.

                     

 

RESUME

Københavns Kommune er i dag interessent i de to fælleskommunale affaldsselskaber I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding og har været det siden 1970. Betingelserne for selskaberne og kommunernes ansvar for affaldet har ændret sig meget i de senere år og man står foran nye store udfordringer.

Selskaberne har udviklet sig fra at være rene forbrændingsanstalter, til selskaber, der ud over at brænde og deponere affald, leverer en række ydelser på genbrugsområdet og producerer varme og el. Begge selskaber har i de senere år foretaget store investeringer i ny kapacitet og en bedre udnyttelse af energien i affaldet. I/S Vestforbrænding har desuden udvidet antallet af interessenter fra 14 til 29 kommuner dækkende et opland med 860.000 indbygger.

Betingelserne for selskaberne og kommunernes deltagelse i fælleskommunale affaldsselskaber har ændret sig over de senere år og der kan forventes nye ændringer fremover. Lovgivningen i f orbindelse med elreformen har medført øget fokus på anlæggenes rolle som energiproducent. Der kan komme ændringer i forbindelse med strukturreformen. Endelig kan det forventes, at reguleringen af affaldsområdet ændres som følge af anbefalinger fra Miljøministerens Arbejdsgruppe vedr. affaldssektorens organisering.

Hver for sig starter selskaberne en strategidiskussion i deres bestyrelser i efteråret 2004. Det er i den forbindelse vigtigt, at de deltagende kommuner forholder sig aktivt til diskussionen og de kommunale interesser i selskaberne.

Da Københavns Kommune deltager i to selskaber, der deler kommunen i to dele, har kommunen en særlig interesse i, at der en klar afgrænsning af hvilke opgaver selskaberne udfører, og at kommunen så vidt muligt får leveret en ensartet løsning. Det er derfor også væsentligt, at kommunen på centrale punkter har en erklæret politik over for de fælleskommunale affaldsselskaber. Nedenfor oplistet en række forslag til standpunkter der kan være centrale i kommunens politik, som Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter.

Det er i hovedpunkter:

·        Fortsat kommunalt ejerskab af forbrændingsanlæg og deponi.

Det er vigtigt, at der er et politisk ansvar for anlæggene og der er en politisk prioritering af opgaveløsningen. Der bør være kommunalt ejerskab af forbrændingsanlæg og deponier.

·        Klar arbejdsdeling mellem kommuner og selskaber

Der skal være en klar adskillelse mellem kommunens rolle som bestiller og selskabernes rolle som udfører. Det er den enkelte kommunalbestyrelse der fastsætter miljømål, serviceniveau og hvilke opgaver der skal udføres af fællesskabet.

·        Effektivitet og omkostningsægthed

Kommunen skal være en aktiv ejer i selskaberne og være med til at sikre øget effektivitet, større økonomisk gennemsigtighed og sammenhæng mellem pris og ydelse.

·        Demokratisk indflydelse

Det skal være kommunerne og kommunalbestyrelserne der sætter dagsordenen for selskaberne. Selskaberne må ikke have interesser,  der ikke stemmer overens med kommunernes.

·        Samarbejde mellem Amagerforbrænding og Vestforbrænding

Kommunen skal arbejde for, at selskaberne så vidt muligt arbejder efter de samme målsætninger og leverer en sammenhængende og ensartet opgaveløsning.

Kommunen skal arbejde for at fordele og ulemper ved en sammenlægning af de to selskaber kortlægges.

Kommunen skal sikres indflydelse i for hold til hæftelse.

                     

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

 

Selskaberne

I 1970 blev de to affaldsselskaber I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding stiftet af en række kommuner i hovedstadsområdet. Årsagen var, at der ikke længere var lossepladskapacitet til de stigende affaldsmængder, og ikke mindst at affaldsforbrænding var en mere effektiv og hygiejnisk måde at bortskaffe affaldet på end deponering på losseplads.

Københavns Kommune blev interessent i begge selskaber og kommunen er opdelt således, at en tredjedel af kommunen mod nordvest hører til I/S Vestforbrændings opland og to tredjedele mod sydøst hører til I/S Amagerforbrændings opland.

I/S Amagerforbrænding har 5 interessentkommuner med et samlet indbyggertal på omkring 526.000, heraf ca. 332.000 i København. Kommunerne hæfter i selskabet i forhold til indbyggertal og Københavns Kommunes hæftelse er derfor på omkring 63%. I/S Amagerforbrænding har siden 1999 investeret godt 250 mio. kr. i en modernisering af ovn- og energianlæg, som har givet større kapacitet og øget energiproduktion.

I/S Vestforbrænding har 29 interessentkommuner med et samlet indbyggertal på 878.000, heraf knap 170.000 i København. Københavns Kommunes hæftelse er på knap 19%. I/S Vestforbrænding har i de senere år investeret omkring 1,8 mia. kr. i nye ovnanlæg, røggasrensning og elturbiner. I 2003 optog fællesskabet 3 tidligere medlemmer af I/S VEGA og 4 kommuner der hidtil havde leveret affald på kontrakt. I/S Vestforbrænding overtog samtidigt VEGAs forbrændingsanlæg i Høje Tåstrup. I 2004 optog fællesskabet yderligere 6 kommuner som var tidligere medlemmer af AFAV I/S, samt Skibby Kommune.

De to selskaber tilbyder en række ydelser til kommunerne, herunder drift af genbrugsstationer, indsamlingsordninger mv., og de driver i fællesskab lossepladsen AV Miljø i Hvidovre.

Selskaberne er godkendt af tilsynsmyndighederne i henhold til styrelseslovens § 60. Det vil sige, at kommunerne ved etablering af selskaberne har afgivet en række opgaver til selskaberne. Der er således etableret en ny kommunal enhed, en såkaldt "specialkommune", der har ansvaret for løsningen af disse opgaver. Der har historisk set været få begrænsninger for, hvilke opgaver man kan overføre til kommunale fællesskaber, men Københavns Kommune har ikke afgivet andre opgaver end etablering og drift af forbrændings- og deponeringsanlæg, og de opgaver der naturligt hænger sammen hermed, f.eks. drift af genbrugspladser og salg af frasort eret genanvendeligt affald. Dvs. at der ikke er afgivet egentlig myndighedsudøvende kompetence iht. Miljøbeskyttelsesloven som f.eks. tilsyn, kontrol, affaldsplanlægning og affaldsregulativer.

 

Ændrede betingelser

Efter elreformen har de fælleskommunale forbrændingsanlægs rolle som energiproducenter fået en anden strategisk betydning for anlæggene både fsva. miljø, forsyning og samfundsøkonomi (varmeforsyningsloven, afsætningen af el på markedsvilkår mv.). Der er desuden en øget tilskyndelse til at øge produktionen, da energiindtægterne spiller en stadig større rolle i anlæggenes økonomi. I dag udgør energiindtægterne mere end halvdelen af anlæggenes indtægter.

Ud fra en miljømæssig betragtning er det fornuftigt at udnytte energien i affald, som ikke kan genanvendes ved forbrænding, da det erstatter fossile brændsler som kul og gas. Det er derfor en afvejning hvordan man optræder som affalds- , energi- og miljøvirksomhed, som skal sikre en forsvarlig bortskaffelse af affald. Selskaberne må aldrig se sig selv som en energiproducent i snæver forstand, der alene ønsker at øge produktion og afsætning.

Det er under alle omstændigheder en politisk afgørelse og prioritering i kommunerne, der fastsætter hvad der skal brændes. Det sker gennem den kommunale affaldsplanlægning og gennem anvisningen af affald. Det sikrer, at beslutningerne sker på baggrund af en overordnet miljømæssig prioritering og afvejning af fordele og ulemper.

I det foreliggende forslag til en strukturreform flytter tilsyn og miljøgodkendelse af forbrændingsanlæg og deponier til staten. Dvs. at Københavns Kommune efter 1. januar 2007 ikke er miljømyndighed for I/S Amagerforbrænding. Desuden flytter ansvaret for reservation af arealer til nye anlæg fra de nedlagte amter til staten. Derudover sker der tilsyneladende ikke ændringer i den opgavemæssige fordeling på affaldsområdet. Men man kan forestille sig, at kommunesammenlægninger kan føre til, at opgaver, som kommunerne før overlod til selskaberne fordi de ikke selv havde ressourcer nok, vil blive "taget hjem" af de nu større kommuner. I I/S Vestforbrændings opland er 13 af 29 kommuner mindre end de anbefalede 20.000 indbyggere.

I 2002 nedsatte Miljøministeren en arbejdsgruppe som frem til udgangen af 2004 skal analysere affaldssektoren og komme med anbefalinger til eventuelle ændringer. I forbindelse arbejdsgruppens arbejde har man drøftet mulighederne for en liberalisering af affaldsforbrænding og deponi. For arbejdsgruppen har Cowi og AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) lavet et projekt, som analyserer de organisatoriske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forskellige scenarier for liberalisering af affaldsforbrænding og deponi. Den færdige rapport peger på, at der ikke er entydige fordele ved at liberalisere affaldsforbrænding og kun en lille fordel ved at liberalisere deponi.

Der foreligger endnu ikke en anbefaling fra arbejdsgruppen, men der er enighed om, at det skal sikres, at den igangværende effektivisering af de offentlige affaldsselskaber skal fortsættes, og at man fremover bør supplere eller erstatte hvile-i-sig-selv-princippet med nye incitamentsinstrumenter for at sikre øget effektivitet.

Flere rapporter peger på, at det vil være vanskeligt at adskille husholdningsaffald til forbrænding og deponering fra erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Et af problemerne er, at hvis den ene type affald konkurrenceudsættes, kan det være vanskeligt at undgå krydssubsidiering mellem husholdninger og erhverv, og mellem affald og energi (det vil f.eks. sige, at priserne for husholdningsaffald sættes op for at få konkurrencedygtige priser på erhvervsaffald, eller at varmepriserne sættes op for at sætte behandlingspriserne ned).

Endelig peger en rapport, som Dansk Byggeri har fået lavet af 5 professorer, heriblandt professor Peter Pagh, på, at kommunerne fortsat bør have ansvaret for husholdningsaffald og derfor fortsat vil have brug for forbrændingsanlæg og deponier. Da disse anlæg er investeringstunge og der er behov for sikre tilførsel af affald, så taler dette for at opretholde disse anlægs eneret til at modtage affald fra erhverv til forbrænding og deponi. Men rapporten anbefaler også, at der fremover er en central anvisning af affald til de fælleskommunale anlæg.

KL og Renosam[1] anbefaler i forskellige udtalelser, at der fortsat er kommunalt ejerskab til forbrændingsanlæg og deponier bl.a. med henvisning til, at der er tale om en kompliceret forsyningsopgave der er forbundet med et stort samfundsmæssigt ansvar.

 

Centrale udsagn:

·        Fortsat kommunalt ejerskab af forbrændingsanlæg og deponi

I øjeblikket tyder det på, at kommunerne, uanset reformer på affaldsområdet, fortsat vil være ansvarlig for husholdningsaffald. Kommunen er derfor medejer af selskaberne for at varetage de offentlige interesser mht. forsyningssikkerhed, behandlingskapacitet og økonomi. Hertil kommer en sikring af, at selskabernes ydelser tilbydes alle på lige betingelser, at der er gennemsigtighed i økonomi og priser, og at der er offentlighed omkring selskabernes aktiviteter.

Der er i de senere år gennemført meget store investeringer i de fælleskommunale forbrændingsanlæg i hovedstadsområdet. Det er derfor vigtigt at sikre, at denne kapacitet bliver udnyttet til det forbrændingsegnede affald der er i selskabernes opland, og at investeringerne dermed udnyttes optimalt.

Samtidig er de fælleskommunale anlæg vigtige leverandører til varmenettet. De leverer således mere end 25% af den samlede varmeforsyning. Det er derfor væsentligt, at anlæggene er sikret tilførsel af affald fra eget opland. Manglende affald kan betyde underskud af varme i de dele af fjernvarmenettet der alene er forsynet af forbrændingsanlæg (Vestforbrænding har eget net udover leverancer til CTR og VEKS), eller at varmen erstattes af varme baseret på fossile brændsler.

Forbrænding af affald er et naturligt monopol og bør være offentligt kontrolleret af flere årsager: For det første kan man ikke etablere et forbrændingsanlæg i Danmark uden der samtidigt er en aftale om afsætning af affaldsvarmen til fjernvarmenettet. For det andet, er der ikke reel basis for etablering af konkurrence på forbrændingsområdet og et offentligt monopol vil derfor sandsynligvis blive afløst af et privat monopol ved en liberalisering. Offentligt ejerskab og kontrol forhindrer dog ikke, at man kan udlicitere selve driften af anlæggene, hvis man ønsker dette.

Anlæggenes hovedopgave er defineret pba. det kommunale ansvar for affaldsbortskaffelsen. Det er en politisk afgørelse og prioritering i kommunerne , der fastsætter hvad der skal brændes. Det skal ske gennem den kommunale affaldsplanlægning og gennem anvisningen af affald. Det sikrer, at beslutningerne sker på baggrund af en overordnet miljømæssig prioritering og afvejning af fordele og ulemper.

Omfanget af faktiske og potentielle miljøpåvirkninger fra de fælleskommunale affaldsanlæg er af et sådant omfang, at det er vigtigt at fastholde et offentligt ansvar og ejerskab.

Det er vigtigt, at der er et politisk ansvar for anlæggene og der er en politisk prioritering af opgaveløsningen. Der bør være kommunalt ejerskab af forbrændingsanlæg og deponier.

·        Klar arbejdsdeling mellem kommuner og selskab

Kommunerne skal løse de opgaver der er tæt på borgerne, og selskaberne skal løse de driftsopgaver, hvor der er betydelige stordriftsfordele. Det betyder, at den egentlige myndighedsudøvelse skal forblive i kommunerne.

Det er vigtigt, at kommunen fastholdes som den egentlige myndighed for affaldsområdet, og at selskabernes aktiviteter er tilpasset de politisk vedtagne målsætninger og planlægning, herunder sektorplanlægning. Kommunen skal fastholde de kompetencer som myndighed, der er nødvendige for, at kommunen kan varetage de hensyn og spille den rolle, som kommunen er tillagt efter lovgivningen.

Der skal være en klar adskillelse mellem kommunens rolle som bestiller og selskabernes rolle som udfører. Det er den enkelte kommunalbestyrelse der fastsætter miljømål, serviceniveau og hvilke opgaver der skal udføres af fællesskabet.

·        Demokratisk indflydelse

Det er væsentligt, at kommunernes indflydelse på affaldsselskaberne fastholdes. Selskaberne er en del af den kommunale verden og det skal sikres, at selskaberne ikke får interesser som bringer dem i modsætning til deres kommunale ejere. Det gælder bl.a. i forhold til miljø-, affalds- og energipolitik.

Der skal være øget åbenhed og gennemsigtighed i de fælleskommunale selskaber. Kommunalbestyrelserne skal informeres om alle væsentlige beslutninger, herunder fastsættelse af takster.

Selskabernes status som specialkommune med en politisk valgt ledelse skal opretholdes. De politisk valgte repræsentanter varetager i bestyrelsen i et fælleskommunalt selskab også deres egen kommunes interesser. Selskabernes status som specialkommune er en forudsætning for, at selskaberne fortsat reguleres i forhold til styrelsesloven, lov om offentlighed i forvaltningen mv. Det vil sige, at der er fuld åbenhed omkring selskabernes aktiviteter.

Det skal være kommunerne og kommunalbestyrelserne der sætter dagsordenen for selskaberne. Selskaberne må ikke have interesser, der ikke stemmer overens med kommunernes.

·        Effektivitet og omkostningsægthed

Hvile-i-sig-selv bør fastholdes som princip, men skal suppleres med incitamentsinstrumenter og benchmarking for at sikre størst mulig effektivitet. Benchmarking-undersøgelser har vist at I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding er blandt de mest effektive blandt de danske anlæg, men der kan sandsynligvis gøres meget mere for at effektivisere driften. De igangværende bestræbelser på at effektivisere virksomhederne skal derfor fortsættes.

Der skal også være en sammenhæng mellem omkostninger, ydelser og de takster som anlæggene opkræver. Der skal være selvstændige ordningsregnskaber og det skal være gennemsigtigt for borgere og virksomheder, hvad de betaler for. Både når de betaler ved afleveringen af affaldet på anlægget og når kommunerne opkræver bidrag til anlæggene over ejendomsskattebilletten.

Dette vil også medvirke til at forberede og tilpasse selskaberne til en verden i forandring, så det sikres, at kommunernes opgaver også i fremtiden kan løses på en økonomisk og miljømæssige hensigtsmæssig måde.

Kommunen skal være en aktiv ejer i selskaberne og være med til at sikre øget effektivitet, større økonomisk gennemsigtighed og sammenhæng mellem pris og ydelse.

·        Samarbejde mellem Amagerforbrænding og Vestforbrænding

Det skal sikres, at Amagerforbrænding og Vestforbrænding så vidt muligt arbejder efter de samme målsætninger. Samfundsøkonomisk er det uhensigtsmæssigt, hvis der sker en suboptimering af det enkelte anlæg på bekostning af helheden. Det kan også betyde øgede omkostninger til affaldsbortskaffelsen. Det kan derfor være forbundet med store fordele, hvis der er et tæt samarbejde omkring løsning af større opgaver, planlægning mv.

Københavns Kommune har en særlig interesse i et sådant samarbejde, da det kan være besværligt med to aktører på samme område. Bl.a. ønsker kommunen at kunne tilbyde borgere og virksomheder de samme ydelser overalt i kommunen, uanset hvilket anlæg der udfører opgaven. På en række områder kan der desuden være en række stordriftsfordele ved, at opgaverne løses i fællesskab.

I forhold til de ændringer der sker og fremover kan ske på affaldsområdet, vil det være en fordel, at selskaberne sammen står så stærkt som muligt.

Københavns Kommune kan derfor have en interessere i, at der sker en sammenlægning af de to selskaber. Der bør derfor igangsættes en analyse der kan afdække hvilke fordele og ulemper der vil være ved en sammenlægning af de to selskaber. Heri skal indgå en undersøgelse af hvordan der i et stort fælles selskab sikres fortsat gennemsigtighed, effektivitet og demokratisk indflydelse.

Endelig har det været vigtigt for kommunen, at man i selskabernes kompetente forsamlinger er sikret indflydelse i forhold til hæftelse.

Kommunen skal arbejde for, at selskaberne så vidt muligt arbejder efter de samme målsætninger og leverer en sammenhængende og ensartet opgaveløsning.

Kommunen skal arbejde for at fordele og ulemper ved en sammenlægning af de to selskaber kortlægges.

Kommunen skal sikres indflydelse i for hold til hæftelse.

 

Konsekvenser for borgerne

Ingen konsekvenser for borgerne.

 

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser

 

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser

 

 

Hjalte Aaberg

/ Jens Purup

 

5.      Evaluering af miljøbevidste indkøb i Miljø- og Forsyningsforvaltningen

 MFU 169/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tager evaluering af miljøbevidste indkøb for 2003 i Miljø- og Forsyningsforvaltningen til efterretning, og

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at forvaltningen indgår ny samarbejdsaftale med Elsparefonden.

                     

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede den 11. juni 2001, at forvaltningen årligt skal evaluere forvaltningens miljøbevidste indkøb. Hovedkonklusionerne for 2003 er, at indkøbene i forvaltningen er foretaget i overensstemmelse med handlingsplanerne. Dog er målene for indkøb af genbrugsmapper og tidsskriftskassetter ikke nået fuldt ud.

Vurderingerne er baseret på evaluering af Københavns Kommunes handlingsplan for miljøbevidste indkøb, Miljø- og Forsyningsforvaltningens egen handlingsplan samt Miljø- og Forsyningsforvaltningens transportplan.

Ved evalueringen for 2002 besluttede Miljø- og Forsyningsudvalget, at evalueringen for 2003 er den afsluttende evaluering af forvaltningens transportplan. Det er vurderingen, at forvaltningen har gennemført de vigtigste indsatsområder i transportplanen. Indsatsen videreføres fremover i regi af Agenda 21-planen.

Elsparefonden har ændret strategi, så der fokuseres mere på miljøeffekter end på de konkrete indkøb. Elsparefonden opfordrer derfor forvaltningen til løbende at offentliggøre elforbruget i større bygninger på Elsparefondens hjemmeside. Det foreslås, at forvaltningen tilslutter sig denne nye ordning.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

                     

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I juni 2001 behandlede Miljø- og Forsyningsudvalget et notat om forvaltningens indsats i forbindelse med miljøbevidste indkøb. Udvalget besluttede,

·      at det fortsatte arbejde med miljøbevidste indkøb følger kommunens kommende initiativer på området,

·      at der en gang årligt udarbejdes en status for Miljø- og Forsyningsforvaltningens arbejde med miljøbevidste indkøb og aftalen med Elsparefonden,

·      at institutionerne implementerer transportplanens anbefalede virkemidler, og

·      at der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra institutionerne, som kan koordinere eventuelle fælles tiltag på området (MFU 149/2001).

Borgerrepræsentationen vedtog efterfølgende i november 2001 en handlingsplan for miljøbevidste indkøb 2001-2003, som Miljø- og Forsyningsforvaltningen følger (BR 463/2001).

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

 

Status for miljøbevidste indkøb 2003 er udarbejdet på grundlag af:

 

1)  Implementering af Københavns Kommunes handlingsplan 2001-2003.

2)  Implementering af Miljø- og Forsyningsforvaltningens handlingsplan 1998-2000.

3)  Implementering af Miljø- og Forsyningsforvaltningens transportplan.

4)  Miljø- og Forsyningsforvaltningens samarbejdsaftale med Elsparefonden.

 

1)   Implementering af Københavns Kommunens handlingsplan

Formålet med kommunens handlingsplan for miljøbevidste indkøb 2001-2003 er at inddrage miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn inden for de udpegede indsatsområder ved at vælge miljørigtige produkter.

Miljøkontrollen har undersøgt indkøbet inden for indsatsområderne og vurderer, at indkøbene er foretaget i overensstemmelse med kommunens handlingsplan, da miljømæssige hensyn indgik i indkøbsaftalerne.

I juni 2003 tiltrådte Borgerrepræsentationen et forslag til en revideret indkøbspolitik, som gør det obligatorisk at benytte de fælles indkøbsaftaler for alle kommunens indkøbere (BR 268/03). Desuden gøres brugen af kommunens indkøbssystem (KØR2) ligeledes obligatorisk.

Miljøkontrollen vurderer, at de fælles indkøbsaftaler i 2003 blev anvendt i forvaltningen i overensstemmelse med intentionerne i den politiske beslutning om centraliseringen.

De indkøbsansvarlige har nævnt, at det dog er en barriere, at centraliseringen indebærer en omlægning af indkøbsrutiner, hvilket i praksis forudsætter tid og vilje. Derudover dækker de fælles indkøbsaftaler ikke alle produktområder, hvilket tvinger forvaltningen til at anvende sin egen indkøbsaftale.

Desuden er der et problem med hensyn til anvendelse af det nuværende KØR2-system. Aftaler, der indgår i varekataloget, har forskellig grad af "miljøvenlighed", og man kan ikke se, hvilke leverandører der opfylder kommunens minimumskrav, og hvilke der opfylder samtlige miljøkrav, som der er opstillet for den enkelte produktgruppe.

Kommunen kan derfor ikke med det nuværende KØR2-system dokumentere andelen og graden af "miljøvenlighed". Det foreslås derfor, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen videreudvikler KØR2 på dette område.

 

2)   Implementering af Miljø- og Forsyningsforvaltningens handlingsplan

Formålet med forvaltningens handlingsplan for miljøbevidste indkøb er at inddrage miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn inden for de udpegede indsatsområder (se vedlagte notat).

I april 2004 blev indkøb af mapper, tidsskriftkassetter, rør og kabler undersøgt i forvaltningen. Bortset fra Sekretariatets minimale indkøb viser undersøgelsen, at Københavns Energi ikke kunne nå det opsatte mål for mapper og tidsskriftkassetter. Københavns Energi begrunder det med, at indkøbet blev foretaget via den fælles indkøbsaftale, som savner dette aspekt. Miljøkontrollen har anvendt sin egen indkøbsaftale inden centraliseringen er trådt i kraft og dermed efterlevet målet.

Miljøkontrollen har været opmærksom på dette aspekt i forbindelse med udarbejdelse af kommunens EU-udbud for kontorartikler i 2004 og formuleret et krav om, at leverandører bl.a. skal kunne levere mapper og tidsskriftkassetter fremstillet af genbrugspap. Men økonomiforvaltningen har desværre af juridiske årsager måttet annullere udbuddet, og der forventes tidligst et nyt udbud i august/september 2004.

For så vidt angår indkøb af PVC-frie kabler lykkedes det for Københavns Energi at opfylde målet, der formelt først skal nås 1. januar 2005. Målopfyldelsen, der er blevet opnået både i 2002 og 2003, indikerer forankring af indsatsområdet og en kontinuerlig fastholdelse af PVC-krav til leverandørerne.

Københavns Energi har ligeledes opnået gode resultater i forbindelse med indkøb af PVC-frie rør. Det lykkedes Københavns Energi at nå 90% af målet, mens de resterende 10% vurderes at være vanskeligt at substituere. Indkøb af PVC-rør foretages hovedsagligt på el-området, hvor PVC-rør bedst lever op til de tekniske krav om vandtæthed, fleksibilitet (muffeanordning), styrke og holdbarhed.

Forvaltningens fremtidige PVC-indsats vil tage udgangspunkt i forslaget til Københavns Agenda 21-plan, hvor der stilles krav om, at kommunen ikke må købe produkter indeholdende PVC.

 

3)   Implementering af Miljø- og Forsyningsforvaltningens transportplan

Forvaltningen har udarbejdet en transportplan, hvori der er udpeget indsatsområder og anbefalede virkemidler. Miljø- og Forsyningsudvaqlget besluttede i forbindelse med evaluering af 2002, at evalueringen for 2003 skulle være en afsluttende evaluering (MFU 264/2003).

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har gennemført de mest markante tiltag inden for overflytning af transport til mindre energiforbrugende transportformer. Institutionerne har igangsat en række tiltag, såsom indkøb af flere cykler og cykelkampagner, kontrol af dæktryk og elektronisk bilreservation, hvor medarbejdere kan vælge passende bilstørrelse til det transporterede gods. Derudover har forvaltningen indarbejdet miljø- og energihensyn ved indkøb af biler, og miljørigtige biler vælges, hvor det er praktisk muligt.

Forvaltningens fremtidige indsats på transportområdet vil tage udgangspunkt i Agenda 21-planen. I Agenda 21-planen er formuleret en række målsætninger om fx medarbejdernes adgang til tjenestecykel, integration af transportområdet i miljøledelsessystemer, inddragelse af miljø- og energihensyn i alle udbud og aftaler m.fl.

 

4)   Miljø- og Forsyningsforvaltningens samarbejdsaftale med Elsparefonden

Samarbejdsaftalen mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Elsparefonden foreslås fornyet i 2004. Den nye samarbejdsaftale er ændret i forhold til den hidtil gældende. I lighed med tidligere forpligter samarbejdsaftalen fortsat Miljø- og Forsyningsforvaltningen til at sikre, at alle nyindkøb og nyinstallationer foretages i overensstemmelse med Elsparefondens indkøbsvejledninger. Men som noget nyt efterspørger Elsparefonden ikke længere årlige opgørelser over disse indkøb. I stedet opfordres Miljø- og Forsyningsforvaltningen til "at offentliggøre det løbende elforbrug" i større bygninger på Elsparefondens hjemmeside.

Det foreslås, at forvaltningen tilslutter sig aftalen og offentliggør det løbende elforbrug. Der er vedlagt notat med den nye og tidligere samarbejdsaftale med Elsparefonden.

 

 

Konsekvenser for borgerne

Indstillingen har i sig selv ingen konsekvenser for borgerne.

 

ØKONOMI

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Vedtagelsen af kommunens handlingsplan for miljøbevidste indkøb 2001-2003, udformning af indkøbspolitik, indgåelse af samarbejdsaftale med Elsparefonden og udarbejdelse af transportplanen, har tilsammen givet et godt grundlag for at sætte fokus på miljø- og energibevidste indkøb.

Det vurderes, at status for miljøbevidste indkøb 2003 indikerer en nedsættelse af miljø- og energibelastningen, da indkøbene foretages i henhold til kommunens og forvaltningens handlingsplaner. Derudover forventes implementeringen af transportplanens virkemidler medvirke til en yderligere reduktion af forvaltningens energibelastning.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indstillingen har ingen øvrige konsekvenser.

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

BILAG

Notat om "Evaluering af miljøbevidste indkøb 2003".

Notat om "Ny samarbejdsaftale med Elsparefonden"

 

Hjalte Aaberg

 

/Jørgen Lund Madsen

 

6.      Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand

 MFU 170/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at der gives en kapitalbevilling på 14,79 mio. kr. til udførelse af en række jord- og grundvandsoprensninger samt forureningsundersøgelser, herunder til oprydning af jordforurening på 3 udflytterinstitutioner, som er beliggende udenfor Københavns kommune.

 

 

RESUME

Den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003) vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget en ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening.

 

Med denne kapitalbevilling gennemføres følgende jord- og grundvandsoprensninger

samt forureningsundersøgelser i henhold til strategien:

 

·        indledende forureningsundersøgelser på 40 adresser (bilag 1), hvor det er vurderet, at der er risiko for forurening af indeklima og grundvand,

·        gennemførelse af to afværgeforanstaltninger, hvor der er indeklimaproblemer i boliger pga. underliggende jord- og grundvandsforureninger på adresserne Absalonsgade 26 og 28a og Smedegade 7-9/Åboulevarden 16-18,

·        forundersøgelser, tests og projektering af afværgeforanstaltninger overfor kraftig jord- og grundvandsforurening, som truer indeklimaet i boliger og grundvandet på adressen Gammel Kongevej 33,

·        projektering, tests og gennemførelse af afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforurening i et område med særlige drikkevandsinteresser på adresserne Enghave Plads 10, Flensborggade 24 og Flensborggade 61,

·        oprensning af forurenet jord på legearealer ved 4 institutioner og 2 dagplejere i Københavns Kommune (adresser i bilag 2),

·        oprensning af forurenet jord på dyrkningsarealerne i en skolehave på adressen Vigerslev Alle 10,

·        oprensning af forurenet jord på legearealer på 3 udflytterinstitutioner, som er beliggende udenfor Københavns Kommune (adresser i bilag 3).

 

Til disse aktiviteter anvendes 1,60 mio. kr. til gennemførelse af yderligere undersøgelser overfor flygtige og mobile stoffer, og 9,05 mio. kr. til gennemførelse af afværgeforanstaltninger overfor flygtige og mobile stoffer. Heraf anvendes 3,70 mio. kr. i 2004 og 5,35 mio. kr. i 2005. 

 

Ligeledes i overensstemmelse med strategien anvendes der i 2004 2,24 mio. kr. til oprensning af legearealer ved institutioner og dagplejere i Københavns Kommune samt til oprensning af dyrkningsarealer i en skolehave.

 

Endvidere vil der blive gennemført oprensning af jordforurening i 3 udflytterinstitutioner, som ligger udenfor Københavns kommune. Til dette anvendes 1,9 mio. kr. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003) vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget en ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening.

Af denne strategi fremgår det, at der vil ske en opprioritering af indsatsen overfor sikring af indeklimaet i boliger mod uacceptabel påvirkning fra jord- og grundvandsforurening. Derudover skal der på institutionsområdet forsat ske en oprydning af jordforurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier (det niveau der angiver, hvornår Miljøstyrelsen anbefaler, at kontakten med den forurenede jord afskæres). Herunder skal der også ske oprydning på legearealer ved dagplejere og i skolehaver. Der vil også forsat skulle ske oprydning af grundvandstruende forureninger med flygtige mobile stoffer i områder med drikkevandsinteresse og i beskyttelseszoner for vandforsyninger og nødvandforsyninger.

Som led i gennemførelsen af strategien øges undersøgelsesindsatsen overfor flygtige og mobile stoffer. Derfor anvendes 1,6 mio. kr. til gennemførelse af yderligere 40 i ndledende undersøgelser overfor flygtige og mobile på grunde, hvor der tidligere har været industrielle aktiviteter, som kan have medført jord- og grundvandsforureninger. En forurening med flygtige stoffer kan medføre indeklimaproblemer i bl.a. boliger samt forurening af grundvandet. I bilag 1 findes en liste med de 40 adresser, hvor der skal laves indledende forureningsundersøgelser.

Ligeledes som led i ovennævnte strategi sikres to ejendomme på Absalonsgade 26 og Absalonsgade 28a mod påvirkninger fra en jord- og grundvandsforurening, idet der i boliger i disse ejendomme er konstateret indeklimaproblemer på grund af forurening med klorerede opløsningsmidler. Der anvendes 0,8 mio. kr. til projekterne.

Der anvendes også 0,52 mio. kr. på udførelse af forundersøgelser, tests og projektering af et større afværgeprojekt på Smedegade 7-9 og Åboulevarden 16-18, hvor der er fundet en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, som udgør et problem i forhold til indeklimaet og grundvandet.

Endvidere gennemføres der projektering, tests og afværgeforanstaltninger overfor 3 grundvandsforureninger på hhv. Enghave Plads 10/Flensborggade 24, Flensborggade 61 og Gl. Kongevej 33. På alle adresser er der problemer med forurening med klorerede opløsningsmidler, og grundene ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og er dermed højt prioriteret jf. strategien. Til gennemførelse af disse projekter anvendes 7,73 mio. kr., hvoraf 2,38 mio. kr. anvendes i 2004 og 5,35 mio. kr. anvendes i 2005.  

Miljøkontrollen vil gennemføre oprydninger på 4 institutioner og 2 legearealer ved dagplejere i Københavns Kommune, samt ved 3 udflytterbørnehaver beliggende i hhv. Københavns og Frederiksborg Amt. På de pågældende legearealer er der fundet diffus jordforurening over Miljøstyrelsens afskæringskriterier. De legearealer, som er indstillet til oprensning, er angivet i bilag 2, hvor der også er angivet overslagspriser for de planlagte oprydninger. Da oprydninger på daginstitutioner, jf. jordforureningsloven, er en amtsopgave, har Miljøkontrollen spurgt de 2 amter, om de har prioriteret institutionerne til oprensning i den nærmeste fremtid. Dette er desværre ikke tilfældet, og for at stille alle børn i Københavns kommune lige, anvender Miljøkontrollen 1,90 mio. kr. på oprensning af de 3 udflytterinstitutioner og 1,5 mio. kr. til oprensning på de øvrige legearealer, som ligger i kommunen. I henhold til tidligere beslutning (MFU J.nr. M13/99), oprenses der hos dagplejere, der var ansat af Københavns Kommune før 1999.

Endvidere vil Miljøkontrollen anvende 0,74 mio. kr. til oprensning af dyrkningsarealerne i en skolehave beliggende på Vigerslev Alle 10. På disse dyrkningsarealer er der også fundet diffus jordforurening, som ligger over Miljøstyrelsens afskæringskriterier.

Med disse oprydninger er vi nået langt med strategien om oprensning af jordforurening i institutioner mv. Der resterer nu kun oprydninger på døgninstitutioner for børn, legepladser ved dagplejernes legestuer samt enkelte andre institutioner.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

 

Indledende undersøgelser:

De indledende forureningsundersøgelser overfor flygtige stoffer skal danne baggrund for udvælgelsen af grunde, hvor der findes problematisk forurening.

 

Indeklimasager:

På Absalonsgade 26 har der været flere forskellige aktiviteter, som kan have foranlediget forureningen med klorerede opløsningsmidler bl.a. forkromningsanstalt. I 2001 gennemførte Miljøkontrollen en delvis oprensning af den kraftigste jordforurening, samt etablerede en afværgepumpning for at sikre grundvandet. Denne afværgepumpning kører stadig. Det har dog ved ny undersøgelser vist sig, at der også er problemer i forhold til indeklimaet i de to ejendomme. 

Afværgeforanstaltningerne vil bestå af opbrydning af kældergulvet og genetablering af gulvet med indbygning af en diffusionstæt membran. Samtidig etableres ventilation i kældrene for at sikre, at evt. forurening, som sidder i væggene ikke damper op og påvirker lejlighederne i stueetagen.

På Smedegade 7-9 og Åboulevarden 16-18 er der fundet en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, som sandsynligvis stammer fra en sølvvarefabrik, der tidligere lå i Smedegade. Forureningen udgør et problem både i forhold til indeklimaet og for grundvandet. Det skal nu klarlægges, hvilken afværgestrategi der skal vælges til fjernelse af forurening. Der er derfor brug for at gennemføre flere tekniske undersøgelser for at finde den bedste metode til opgaven. Derudover vil der blive udarbejdet et detailprojekt for afværgeprojektet, når metoden er valgt. 

 

Grundvandssager:

Grundvandssagerne er beskrevet enkeltvis nedenfor, men fælles for alle sagerne er, at der er valgt afværgestrategier, som sigter mod en hurtig oprensning med lave driftsomkostninger.

 

Enghave Plads 10/Flensborggade 24:

Der har tidligere været renseri på både Enghave Plads 10 og Flensborggade 24, som er nabogrunde. Der er ved undersøgelser udført i 2003 og 2004 fundet forurening med både klorerede opløsningsmidler og olieprodukter i jord og grundvand. Som afværgestrategi er valgt dels at fjerne den olie, som ligger på det øvre grundvandsmagasin og dels at rense jorden og grundvandet i det øvre magasin med en metode, der kaldes kemisk oxidation. Dette er en metode, der fremmer den kemiske nedbrydning og dermed fjerner forureningen, uden det bliver nødvendigt at grave eller pumpe den op. Derudover er der en forurening med nedbrydningsprodukter fra klorerede opløsningsmidler i det nedre grundvandsmagasin. Denne forurening vil blive renset op ved at pumpe grundvand op, rense det på stedet og derefter pumpe det ned igen.

 

Flensborggade 61:

Der har tidligere været renseri på Flensborggade 61, og der er ved undersøgelser udført i 2003 og 2004 fundet forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluft og grundvand. Forureningen i det øvre grundvandsmagasin vil blive oprenset ved kemisk oxidation. Derudover er der en forurening med klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter fra disse i det nedre grundvandsmagasin. Denne forurening vil blive renset op ved at pumpe grundvand op, rense det på stedet og derefter pumpe det ned igen.

 

Gl. Kongevej 33:

Der er i 1999-2000 fundet en forurening med klorerede opløsningsmidler på grunden. Denne forurening stammer sandsynligvis fra de renseriaktiviteter, der har været på grunden. Miljøkontrollen har i 2000 gennemført et oprydningsprojekt overfor jordforureningen på grunden, men på dette tidspunkt var der ikke behov for gennemførelse af afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen, idet der fra begyndelsen af 2001 har været gennemført en kraftig grundvandssænkning i området i forbindelse med et byggeri ved Codan. Denne grundvandssænkning har sikret, at forureningen ikke har spredt sig mod vandforsyningen på Freder iksberg, men grundvandssænkningen er nu indstillet og grundvandsstanden er tilbage i normalt niveau. Derfor er der nu behov for tiltag overfor forureningen i det nedre grundvandsmagasin. Miljøkontrollens afværgestrategi er at anvende en oprensningsmetode, hvor den naturlige biologiske nedbrydning stimuleres ved tilsætning af næring til bakterierne i grundvandet, således at forureningen fjernes uden at grave eller pumpe den op.    

 

Legearealer:

På de legearealer på institutioner og ved dagplejere, som indstilles til oprydning i 2004, vil oprydningen som udgangspunkt bestå af afgravning af de øverste 0,5 m jord fra ubefæstede legearealer, der benyttes af de passede børn. Efter afgravningen udlægges et signalnet (plastnet til markering af overgangen mellem ren og forurenet jord), og der udlægges 0,5 m dokumenteret ren jord. Derefter retableres legearealerne til oprindelig stand med legeredskaber, rullegræs og beplantning samt sand og evt. faldunderlag.

 

Skolehave:

Til sikring af rene dyrkningsarealer i skolehaven Vigerslev Alle 10, vil der blive benyttet samme fremgangsmåde som ved legearealer. 

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

Aktiviterne vil på længere sigt medføre øget sundhed for borgerne, da det sikres, at der ikke findes forurenet jord på legearealer, at der ikke sker skadelig påvirkning af indeluften i boliger samt at grundvandet bliver renere.

Aktiviteterne i denne indstilling vil dog medføre begrænsede og midlertidige gener for borgerne i form af støj og støv samt øget kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner.

 

ØKONOMI

I budgettet for 2004 er der under Miljø- og Forsyningsudvalget afsat en ramme på 35,964 mio. kr. til oprensning af forurenet jord. MFU besluttede den 15. marts 2004 at overføre 4,64 mio. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til oprensning af forurenet jord i forbindelse med gennemførelsen af Børneplanen. Der er endvidere givet en kapitalbevilling til undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand den 13. maj 2004 på 13,87 mio. kr.(BR222/04).

Det er skønnet, at det i gennemsnit koster ca. 40.000 kr. at gennemføre en indledende forureningsundersøgelse (Bilag 1).

I bilag 2 er en liste over de legearealer, der foreslås oprenset i 2004 med angivelse af overslag over udgiften til oprensning på den enkelte adresse.

I bilag 3 er en liste over de legearealer i udflytterinstitutioner uden for Københavns Kommune, der foreslås oprenset i 2004 med angivelse af overslag over udgiften til oprensning på den enkelte adresse. Den samlede udgift til disse oprensninger er 1,90 mio. kr.

De 14,79 mio. kr., som oprydninger og undersøgelserne koster, er fordelt som angivet i nedenstående skema, hvor det også er angivet, i hvilket år beløbet forventes brugt:

 

Aktivitet/adresse	2004	2005	I alt
Indledende undersøgelser	1.600.000	0	1.600.000
Absalonsgade 26 + 28a	800.000	0	800.000
Smedegade 7-9/ Åboulevarden 16-18 (projektering mv.)	520.000	0	520.000
Enghave Plads 10/ Flensborggade 24	1.410.000	1.610.000	3.020.000
Flensborggade 61	650.000	2.060.000	2.710.000
Gl. Kongevej 33	320.000	1.680.000	2.000.000
Legearealer	1.500.000	0	1.500.000
Skolehave	740.000	0	740.000
Legearealer i udflytterbørnehaver	1.900.000	0	1.900.000
I ALT	9.440.000	5.350.000	14.790.000

 

Til dækning af udgifter vedrørende videreførte aktiviteter i 2005, jf. ovenstående tabel, vil der blive søgt overført 5,35 mio kr. fra funktion 0.81.3 til 2005 i forbindelse med overførselsproceduren. Overførsel af midler kommer på tale, da mange aktiviteter er længerevarende og teknisk omfattende.

Med nærværende indstilling om kapitalbevilling er der hermed disponeret over 33,30 mio. kr. af den samlede ramme afsat til oprensning af forurenede grunde i 2004, og der resterer således 2,664 mio. kr. Dette beløb vil blive søgt frigivet til yderligere 1-3 oprensningsprojekter i 2004.

Der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2004 under det på funktion 0.81.3 "oprensning af grunde", afsatte beløb.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen forventes at have væsentlige miljømæssige konsekvenser på de nedenfor beskrevne områder:

 

Sundhed: Brugerne af legearealer og skolehaven vil efter oprensningen kunne anvende legearealerne, dyrke jorden og spise afgrøderne uden restriktioner og sundhedsmæssig risiko fra jordforureningen. Desuden vil beboerne i de lejligheder, hvor der i dag er problemer pga. jord- og grundvandsforurening fremover kunne opholde sig i deres hjem uden risiko for sundhedsmæssige problemer pga. jord- og grundvandsforureningen.

 

Vand – grundvand: Grundvandsoprensningerne er alle beliggende i særlige drikkevandsområder og udføres for at sikre, at grundvandet fremover kan anvendes til drikkevand uden en kompliceret rensning. 

 

Støv og støj: Mens anlægsarbejderne udføres, vil der være et øget støjniveau og evt. støvdannelse. Entreprenøren vil blive pålagt at sprinkle området i eventuelle tørre perioder for at undgå støvdannelse. Gældende støjkrav vil blive overholdt.

 

Jord: Der skal bortskaffes en del forurenet jord. Denne vil blive håndteret i henhold til det gældende regulativ for anvisning af forurenet jord i Køb enhavns Kommune eller anvist konkret af Miljøkontrollen, hvis den ikke er omfattet af regulativet.

 

Trafik: I anlægsfasen må der påregnes en del trafik med tunge lastbiler til og fra de lokaliteter, som renses op. På alle dieselkøretøjer, der arbejder på arealerne, eller kører til og fra arealerne, vil der være monteret partikelfilter.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

HØRING

Ingen bemærkninger

 

BILAG

1.      Adresser, hvor der skal udføres indledende undersøgelser

2.      Legearealer i Københavns kommune, der er prioriteret til oprydning

3.      Udflytterinstitutioner, der er prioriteret til oprydning

 

 

 

 

Hjalte Aaberg                   

                                                                 /                      Henrik Winther Nielsen

 

7.      Regnskabsprognose for 2004 pr. 30. juni 2004

 MFU 171/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender regnskabsprognosen pr. 30. juni 2004.

                     

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet prognose for det forventede regnskab for 2004 og regnskab efter 2. kvartal 2004.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget	Korrig. budget	Forventet regnskab	Forventet afvigelse	Budget efter 2. kvt.	Regnskab efter 2.kvt.	Afvigelse 2. kvt.
	(1)		(2)			(2)
Skattefinansieret drift	128,1	122,1	6,0	61,8	56,4	5,4
Skattefinansieret anlæg	38,2	32,8	5,4	2,8	2,7	0,1
Skattefinansieret i alt	166,3	154,9	11,4	64,6	59,1	5,5
Takstfinansieret område drift	-1.024,9	-1.025,9	1,0	-702,9	-749,8	46,9
Takstfinansieret område anlæg	896,6	848,7	47,9	392,9	264,0	128,9
Takstfinansieret i alt	-128,3	-177,2	48,9	-310,0	-485,8	175,8
heraf Miljøkontrollen	18,3 -146,6	-13,0 -164,2	31,3 17,6	2,6 -312,6	-1,4 -484,4	4,0
heraf Københavns Energi						171,8
Rammebelagte områder i alt	38,0	-22,3	60,3	-245,4	-426,7	1 81,3
Lovbundne og finansposter	31,8	10,2	21,6	-41,0	294,8	-335,4
heraf Miljøkontrollen	5,1	3,4	1,7	0,0	9,1	-9,1
heraf Københavns Energi	26,7	6,8	19,9	-41,0	285,5	-326,5
Kassebevægelse i alt	69,8	-12,1	81,9	-286,4	-131,9	-154,1

(1) Det vedtagne budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2004

(2) negativt fortegn = merforbrug / mindreindtægt

 

Forventet regnskab 2004

På de rammebelagte områder forventes samlet en forbedring på 60,3 mio. kr., mens der på finansposterne forventes en nettomindreudgift på 21,6 mio. kr. som hovedsageligt vedrører afvigelser på finansposterne under KE. Der forventes således et samlet kassemæssigt mindreforbrug på 81,9 mio. kr. på Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetområder i 2004.

På de skattefinansierede områder forventes et mindreforbrug på 11,4 mio. kr., der vedrører forskydninger i udgifterne til projekter i Miljøkontrollen samt forskydninger i anlægsudgifterne til jordoprensning.

På de takstfinansierede områder forventes et mindreforbrug på 48,9 mio. kr. fordelt med henholdsvis 1 mio. kr. på drift og 47,9 mio. kr. på anlæg. Af mindreforbruget på driften tegner Miljøkontrollen sig for 27,8 mio. kr., hvorimod KE forventer nettomindreindtægter på 26,8 mio. kr.

Nettomindreudgiften  på 27,8 mio. kr. på Miljøkontrollens takstfinansierede områder, skyldes - trods et fald i de modtagne jordmængder - en effektivisering af håndteringen af forurenet jord samt et ikke anvendt overført mindreforbrug fra 2003 på 25,0 mio. kr.

KE forventer nettomindreindtægter på driften på 26,8 mio. kr., hvilket i det væsentlige skyldes mindre indtægter ved salg af varme pga. af en mild vinter samt mindreindtægter på vand og spildevand som følge af øget nettab. Heri modregnes merindtægter som følge af højere enhedspriser på vand til aftagerkommunerne samt mindreudgifter på gasforsyningen pga. ny naturgasaftale og mindre udgifter til produktion og vedligeholdelse.

På baggrund af en gennemgang af arbejderne på investeringsoversigten for 2004 forventer KE mindreudgifter på anlægsområdet på 44,4 mio. kr., som primært skyldes anlægsudskydelser samt omprioriteringer af anlægsprojekterne.

KE har i prognosen indarbejdet en række ønsker om tillægsbevillinger til nye anlægsbevillinger. Miljø- og Forsyningsforvaltningen og KE vil sammen vurdere, om det foreliggende forslag til investeringsplan for 2005 er rummeligt nok til, at der kan findes dækning for de anlægsudgifter, der ventes udskudt fra 2004 til 2005, eller om det er nødvendigt at udskyde et eller flere af de projekter, som ønskes påbegyndt i 2004.

På KE's finansposter forventes et samlet nettomindreforbrug på 19,9 mio. kr.

Heri indgår bl.a. en merindtægt vedr. udbytte fra E2 på 68,0 mio. kr. og en merudgift vedr. forbrugsdebitorer på 88,1 mio. kr. Øvrige afvigelser indebærer samlet forbedringer på 40,0 mio. kr.

 

Kvartalsregnskabet

Kvartalsregnskabet efter 2. kvartal udviser et mindreforbrug på 181,3 mio. kr. på udvalgets rammebelagte områder og på finansposterne på merforbrug på 335,4 mio. kr. I alt er kasseforbruget 154,1 mio. kr. større end det periodiserede budget for 1. halvår.

Merforbruget på finansposterne skal vurderes i lyset af, at KE har oplyst, at budgetlægningen på finansposterne ikke tager højde for de regnskabsmæssige periodiseringer, der foretages på såvel indtægts- som udgiftssiden, hvilket giver sig udslag i en forskydning på godt 400 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det beklageligt, at periodiseringen af budgettet mod forventning ikke gør det muligt umiddelbart at vurdere regnskabsprognoserne på baggrund af afvigelserne i kvartalsregnskabet, og har bedt KE sørge for at  indarbejde konsekvenserne af periodiseri ngen i finansposterne inden næste regnskabsprognose.

 

Mål- og resultatkrav

Der er i forbindelse med prognosen foretaget en afrapportering af forventningerne til målopfyldelsen for mål og resultatkrav.

KE forventer fortsat ikke at kunne overholde resultatkravene vedrørende faldet i gaskunder, konvertering af dampkunder og forsyningssikkerhed på højspændingsnettet. For sidstnævnte målsætnings vedkommende er der dog tale om en væsentlig forbedring i det forventede resultat i forhold til sidste prognose.  

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Regnskabsprognose for 2004

Økonomiforvaltningen har i brev af 10. marts 2004 bedt udvalgene om at indberette en regnskabsprognose med regnskab efter 2. kvartal 2004 og forventet regnskab for 2004 samt opfølgning på resultatkrav.

Prognosen med det forventede regnskab for 2004 tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2004 med tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2004.

 

Forventet regnskab for 2004:

På de rammebelagte områder forventes samlet en forbedring på 60,3 mio. kr.

På finansposterne forventes en nettomindreudgift på 21,6 mio. kr. som hovedsageligt vedrører afvigelser på finansposterne under KE. Der forventes således et samlet kassemæssigt mindreforbrug på 81,9 mio. kr. på Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetområder i 2004.

På det skattefinansierede driftsområde forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., der vedrører forskydninger i udgifterne til projekter i Miljøkontrollen, og på anlægsområdet et mindreforbrug på 5,4 mio.kr. pga. forskydninger i anlægsudgifterne til jordoprensning.

På de takstfinansierede områder forventes et mindreforbrug på 48,9 mio. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug i Miljøkontrollen på 31,3 mio. kr. og et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. i KE. For KE's vedkommende er mindreforbruget sammensat af nettomindreindtægter på 26,8 mio. kr. på driften, men til gengæld mindreudgifter på anlæg på 44,4 mio. kr.

Afvigelserne fordeler sig på institutionerne og bevillingsområderne som angivet i nedenstående tabel.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget	Korrig. budget	Forventet regnskab	Forventet afvigelse	Budget efter 2. kvt.	Regnskab efter 2.kvt.	Afvigelser
(mio. kr.)	(1)		(2)			(2)
Sekretariatet
Skattefinansieret drift	17,3	17,3	0,0	7,3	6,9	0,4
Puljer - Sekretariatet	14,9	14,9	0,0	0,0	0,0	0,0
Lovbundne og finansposter	0,0	0,0	0,0	0,0	0,2	0,2
Sekretariatet i alt	32,2	32,2	0,0	7,3	7,1	0,6
Miljøkontrollen
Skattefinansieret drift	95,9	89,9	6,0	54,5	49,5	5,0
Skattefinansieret anlæg	38,2	32,8	5,4	2,8	2,7	0,1
Takstfinansieret område drift	15,2	-12,6	27,8	2,6	-1,4	4,0
Takstfinansieret område anlæg	3,1	-0,4	3,5	0,0	0,0	0,0
Lovbundne og finansposter	5,1	3,4	1,7	0,0	9,1	-9,1
Miljøkontrollen i alt	157,4	113,0	44,4	59,9	59,9	0,0
Københavns Energi
Takstfinansieret område drift	-1.040,1	-1.013,3	-26,8	-705,5	-748,4	42,9
Takstfinansieret område anlæg	893,5	849,1	44,4	392,9	264,0	128,9
Lovbundne og finansposter	26,7	6,8	19,9	-41,0	285,5	-326,5
KE i alt	-119,9	-157,4	37,5	-353,6	-198,9	-154,7
Kassebevægelser i alt	69,8	-12,1	81,9	-286,4	-131,9	-154,1

(1) Det vedtagne budget samt tiltrådte tillægsbevillinger pr. 30. juni 2004

(2) negativt fortegn = merforbrug / mindreindtægt

 

De skattefinansierede områder, Sekretariatet og Miljøkontrollen

Sekretariatet forventer ingen afvigelser på det skattefinansierede områder.

 

Miljøkontrollen

Skattefinansierede områder

 

På det skattefinansierede driftsområde forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., der vedrører forskydninger i gennemførelsen af projekterne vedrørende:

·        lokal støjhandlingsplan jf. MFU 76/2004,

·        udskudte aktiviteter på økologiske fødevarer

·        reserverede midler til Solar City (BR 281/04)

·        økologi og sundhed

Mindreforbruget vil blive søgt videreført i 2005 til fortsættelse af projekterne.

 

Takstfinansierede områder

Der forventes et mindreforbrug på 27,8 mio. kr. på Miljøkontrollens takstfinansierede drift, hvoraf 21,5 mio. kr vedrører overførsel af mindreforbrug fra 2003. Resten af beløbet udgøres af et merprovenu på 6,3 mio. kr. fra deponeringen af jord på Prøvestenen og Kalvebod Miljøcenter. Aktivitetsforudsætningerne er ændret fra 720.000 tons jord til 500.000 tons, hvilket medfører et fald i indtægterne på ca. 20 mio. kr. Mindreindtægten opvejes imidlertid af, at der gennem det seneste år er sket en omlægning af driftsopgaverne. Frem for at benytte eksterne entreprenører satses der nu i højere grad på at opbygge egen driftsorganisation, hvor viden og erfaring vedrørende forurenet jord fastholdes. Samlet set har organisationsændringen sænket udgiftsniveauet for håndteringen af forurenet jord. Miljøkontrollen vurderer i øjeblikket om de lavere driftsomkostninger kan omsættes i takstnedsættelser.

Mindreforbruget på 3,5 mio. kr. på det takstfinaniserede anlægsområde vedrører ikke anvendte overførte midler fra 2003 til etablering af genbrugsstation. 

 

Finansposterne

På Miljøkontrollens finansposter forventes en mindreudgift på 1,7 mio. kr. pga. et fald i tilgodehavender vedr. indtægterne fra forurenet jord på 2,5 mio. kr. og merudgifter på 0,8 mio.kr. til renter som følge af øget udlæg.

 

Københavns Energi:

KE forventer på nuværende tidspunkt en nettomindreindtægt på de takstfinansierede driftsområder på i alt 26,8 mio. kr. samt mindreudgifter på anlægsområderne på 44,4 mio. kr.

KE har i sin følgeskrivelse til regnskabsprognosen, der er vedlagt som bilag 3, redegjort for afvigelserne.

De væsentligste forklaringer på mindreforbruget på 26,8 mio. kr. på KE's takstfinansierede driftsområde er i hovedposter pr. forsyningsart følgende:

 

-= merforbrug/ mindreindtægt

                                                                                                                           Mio. kr.

Gasforsyningen:                                                                                                     15,4

Mindreudgifter til naturgas som følge af ny fastprisaftale                                   7,5

Mindreudgifter til produktion og vedligeholdelse, som følge af

effektivisering og udskydelse af afskaffelser                                                        5,4

Mindre renteudgifter af mellemværendet m.v.                                                      2,5

 

Elforsyningen:                                                                                                        20,0

Mindreindtægter pga mindresalg og øget nettab (i alt 46 GWh)                      -14,7

Merindtægt pga. ændret periodiseringsmodel                                                     15,6

Mindreindtægt i form af  systemtariffer og PSO som følge af nettab             -35,2

Merindtægt vedrørende nytilslutninger og mindreudgifter til it                        10,0

Alle overstående bevægelser udlignes af forøget indtægtsramme og

dermed mindre overdækning                                                                                 23,6

 

Den reelle afvigelse stammer således fra:

Regulering af underdækning fra 2003                                                                    8,5

Mindreindtægt som følge af øget tab på debitorer                                               -4,4

Merudgift til dækning af indgået kontrakt med KE Partner pr. 31/3-04

vedr. overdragelsen af vagtstationen                                                                      -3,8

Mindreudgift i forbindelse med udbud af de ydelser, der hidtil har

været udført af KE Partner                                                                                       6,0

Merudgifter til fratrædelsesgodtgørelse                                                              -1,3

Mindreudgifter til renter pga. fald i udlæg                                                           15,4

Merudgifter til modernisering og konvertering til fjernvarme i

KE's ejendom i Ravnsborggade                                                                             -5,0

Nettomerindtægt – refusionsarbejder på Kvæsthusbroen m.v.                             4,6

 

Varmeforsyning                                                                                                    -28,7

Nettomindreprovenu (Salg –køb) ved mindresalg af varme pga. af mild

vinter. Graddagene i 2004 er 6 % lavere end normalåret, i alt

et mindresalg på 210 GWh                                                                                  -28,1

Merindtægt som følge af øget tilslutningseffekt                                                   3,6

Merindtægt vedr. lejeindtægt fra Amagerforbrænding                                          1,8

Merudgifter til renter pga. øget udlæg                                                                -10,9

Mindreudgift vedr. regulering af efterpostering til 2003                                     7,0

Mindreudgifter vedr. afgiftssagen                                                                         14,7

der ventes udlignet med en tillægsbevilling til øgede anlægsudgifter             -14,7

Øvrige mindreudgifter                                                                                              2,1

 

Vandforsyningen                                                                                                   -18,6

Mindreindtægt på grund af mindre vandsalg til København og

øget nettab, herunder regulering for 2003                                                         -16,4

Merindtægt med aftagerkommuner pga. af øget pris, men

et lille fald i aftaget. Modsvares af øget tilgodehavende                                    14,2

Besparelse efter udbud af kontrakt                                                                         5,5

Merudgifter til renter pga. øget mellemværende.                                              -21,9

 

Spildevand                                                                                                              -14,9

Mindreindtægt pga. faldende vandsalg og øget nettab                                       -14,6

Øvrige                                                                                                                       -0,3

 

Mindreforbruget på KE's anlægsområde på 44,4 mio. kr. skyldes primært anlægsudskydelser samt omprioriteringer af anlægsprojekterne. Der er i prognosen indregnet virkningen af en række forventede tillægsbevillinger. Disse vil blive forelagt udvalget særskilt, antageligt på mødet den 23. august 2004.

Mindreudgifter til gasforsyningen på 19,5 mio. kr. vedrørende naturgas-luft skyldes senere projektstart end forudsat ved budgetlægningen og et revurderet projektforløb.   

På elforsyningen er der mindreforbrug på 26,2 mio. kr. som hovedsageligt vedrører projektet vedr. udbygning af en transformerstation på Amager. Derudover er der mindreudgifter vedrørende endnu ikke igangsatte projekter, nemlig anskaffelse af it-udstyr til vagtstation som følge af, at vagtstationen er overdraget KE Partner, projektet vedr. kabellægning af 0,4 kV luftledninger, idet projektet er udskudt indtil videre, samt dokumentationsarkivering og tegningsregistrering, som følge af, at projektet er udskudt til 2005, hvor det fremtidige organisationsforhold forventes at være på plads.

Mindreforbruget på disse projekter modsvares af øget forbrug under de andre forsyningsarter – især vand. Beløbet er indregnet i prognosen som en forventet tillægsbevilling.

Forventningerne til varmeforsyningens anlægsbudget viser samlet ingen afvigelse, idet et forventet merforbrug til omlægning af ledninger, er dækket af forventet tillægsbevilling ved overførsel af mindreforbrug fra driften. Hertil kommer, at der er forventninger om mindreforbrug på de årlige kapitalbevillinger på 22,1 mio.kr. Beløbet forventes overført til og anvendt til dækning af merudgifter på spildevand. 

Under Vandforsyningen forventes en merudgift på 0,8 mio.kr, men det er under forudsætning af, at der overføres et mindreforbrug fra el til dækning af merudgifter til nye projekter bl.a renovering af Brønshøj Vandtårn, genopretning af forsyning i Havnetunnel, grundvandsanlæg Regnemark.

KE forventer ingen afvigelser på Spildevands anlægsbudget, igen dog forudsat, at forventede merudgifter til renovering af kloakker m.v. bliver dækket via tillægsbevillinger med overførsel af mindreforbruget under varmeforsyningen.

 

Finansposter: 

På KE's finansposter forventes et samlet nettomindreforbrug på 19,9 mio. kr.

Merindtægter på renter m.v. tegner sig for 82,9 mio. kr., hvoraf

udbytte fra E2 udgør                                                                            68,0 mio. kr.,

merindtægter af øget mellemværende                                                    9,2 mio. kr.

og

merindtægter vedr. renter af forbrugsregninger                                    5,7 mio. kr.

 

Forskydningen i tilgodehavende og gæld forventes at medføre nettomindreudgifter på 63 mio. kr., væsentligst som følge af øgede tilgodehavender på i alt 88,1 mio. kr. hos forbrugsdebitorerne og øgede tilgodehavender på 14,0 mio. kr. hos aftagerkommunerne, der fortsat tilbageholder en del af betalingen for vand. Herfra skal trækkes fald i tilgodehavenderne hos datterselskaberne og refusionsdebitorer.

Stigningen i forbrugsdebitorerne kan henføres til, at KE forventer en stigning i ikke-overforfaldne debitorer med 12 % ultimo året, beregnet på baggrund af den forventede stigning i faktureringen i november–december i forhold til året før. KE baserer forventningen på nye værktøjer og modeller, der har givet KE bedre indsigt i forbrugsdebitorernes indbetalingsmønstre. Der er således indarbejdet et lidt dårligere indbetalingsforløb, hvor færre indbetaler før forfald og flere indbetaler lidt for sent (umiddelbart efter forfald) end estimeret i tidligere prognoser.

Hertil kommer en forventning om en stigning i de overforfaldne debitorer på 39 mio. kr., hvori modregnes øget afskrivning af tab på debitorer med 20 mio. kr., som følge af et konstateret højere antal inkasso- og konkurssager.

KE har således i regnskabsprognosen indarbejdet en stigning i de overforfaldne forbrugsdebitorer med netto 19 mio. kr. Den nu forventede stigning er 4 mio. kr. større end den, der er indarbejdet i basiskalkulen for 2004 (jf. MFU 6/2004), ifølge hvilken det forventes, at de overforfaldne udeståender stiger med 15 mio. kr. i 2004; fra 333 mio. kr. ultimo 2003 til 348 mio. kr. ultimo 2004.

KE forventer merindtægter på finansposterne i form af et fald i den oparbejdede underdækning for elforsyningen på 5,1 mio. kr.

KE har som nævnt i tidligere regnskabsprognoser budgetlagt omsætningen på elforsyningen med indtægtsrammen og ikke med den faktiske fakturering, som er højere. Forskellen mellem den budgetterede omsætning og indtægtsrammen udgør KE's overdækning, der har været budgetteret til 37,2 mio. kr. Overdækningen har fejlagtigt ikke været budgetlagt på finansposterne og ville derfor - med uændret indtægtsramme - have givet en merindtægt på finansposterne på samme beløb.

Der er imidlertid med denne prognose foretaget en revurdering af elsalget og nettabet. Sammen med merindtægter vedrørende tilslutningsbidrag indebærer dette en forøgelse af indtægtsrammen og dermed mindre overdækning. Dette indebærer en mindreindtægt på finansposterne med 23,6 mio. kr. Hertil kommer, at der på driftsregnskabet for 2004 tillige er foretaget en regulering af underdækningen for regnskabet 2003 med 8,5 mio. kr., der også modsvares af en mindreindtægt på finansposterne. Derfor er merindtægten på finansposterne – den samlede overdækning - reduceret til (37,2-23,6-8,5=) 5,1 mio. kr.    

Endelig forventer KE en mindreindtægt vedrørende grundvandspulje på 10,6 mio. kr., der skyldes et øget aktivitetsniveau, jf. den status for puljen, der blev forlagt udvalget den 15. marts 2004, mens forskydningen i øvrige poster betyder merudgifter på 4,9 mio. kr.

 

Specielle forhold under KE:

KE henviser i følgeskrivelsen til,

- at der i februar 2003 var et omfattende havari på H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket, der har medført fejlvisninger, da målerblænderne blev udsat for flere hundrede bars tryk og blev deformerede. I forbindelse med årafslutningen 2003 blev effekten af havariet på køb og salg skønnet. Sagen er nu afsluttet og der vil ikke ske yderligere korrektioner af køb og salg som følge heraf.

- at KE gennem længere tid har haft en række udfordringer med at udtrække data fra afregningssystemet, SAP, til brug for periodisering af indtægterne løbende. Disse data er et kerneelement i de input-output modeller KE er i gang med at udvikle. Dette medfører en vis usikkerhed om de periodiserede indtægter generelt.

- at KE den 28. juni 2004 oplevede en eksplosion i en underjordisk kabelkasse på Vesterbro. Teknologisk Institut har nu klarlagt at årsagen til eksplosionen var en knækket metalambolt. Omkostningen til selve eksplosionen vurderes at beløbe sig til ca. 300 t. kr. og disse omkostninger forventes afholdt af driftsbevillingen. Teknologisk Institut vurderer p.t. forslag til yderligere forbedringer af sikkerheden. Hvis det måtte vise sig, at fortsat brug af disse underjordiske kabelkasser er for usikker vil der være behov for en omfattende udskiftning af disse. Denne udskiftning vurderes at kunne beløbe sig til omkring 300 mio. kr.

- at Told & Skat er kommet med forslag til afgørelse vedrørende afgiftsbetaling ved varmeproduktion på Varmeværket Avedøre2 (AVV2). Aftalen om varmekøb fra AVV2 er indgået mellem CTR henholdsvis VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S) og Energi E2. KE aftager en del af varmeproduktionen fra AVV2 via CTR. Det skønnes, at afgørelsen for KE i årene 2002-04 kan medføre en yderligere afgift på ca. 90 mio. kr. CTR har meddelt, at beløbet i givet fald forventes indregnet som et underskud, hvorfor varmepriserne evt. først vil stige i 2005. Der indregnes derfor ingen effekt i nærværende prognose.

- at ekspropriationskommissionen har afsagt kendelse vedrørende omlægning af ledningsanlæg i forbindelse med Metroens etape III. Kommissionen har fundet, at Københavns Energi skal betale den største del af omlægningerne. Da kendelsen er principiel har Københavns Energi valgt at anke kendelsen, hvorfor den endelige afgørelse af sagen endnu ikke kendes. Såfremt Kommissionens kendelse stadfæstes vil det betyde merudgifter for Københavns Energi på 27,4 mio. kr.

 

Vurdering af budgetoverholdelse

KE vurderer, at man i 2004 vil have merudgifter/mindreindtægter på driften på 26,8 mio. kr. i forhold til budgettet, mens man omvendt forventer mindreudgifter på anlægsbudgettet på 44,4 mio. kr. Da der herudover forventes en overdækning på 5,1 mio. kr. på elforsyningen, vurderes der på baggrund af prognosen - og med de gældende overførselsregler - at blive adgang til at videreføre i alt (-26,8+44,4+5,1 =) 22,7 mio. kr. til 2005.

Forbedringen på anlægsbudgettet kan i det væsentlige tilskrives forskydninger i anlægsudgifter som følge af forsinkelser i igangværende projekter. Det drejer sig om naturgas-luft-projektet, hvor der forventes en mindreudgift på 19,0 mio. kr., udbygningen af en 30/10 kV hovedtransformerstation på Amager, hvor der forventes en mindreudgift på 23,2 mio. kr. (hvoraf 6,5 mio. kr. dog kan henføres til merudgifter i 2003), samt en mindreudgift på 4,4 mio. kr. til dokumentationsarkivering og tegningsregistrering. Mindreudgifterne i 2004 skyldes efter det oplyste ikke, at de pågældende projekter er blevet billigere, men at udgifterne forventes først at falde i 2005 eller senere. Da de pågældende, udskudte anlægsudgifter næppe er indarbejdet i budgetforslaget for 2005, bør et tilsvarende beløb i alt (19,0+23,2-6,5+4,4=) 40,1 mio. kr. altså kunne overføres fra 2004 til 2005.

Umiddelbart vurderes den samlede forbedring på den rammebelagte del af KE's budget altså at være (40,1-22,7=) 17,4 mio. kr. for lille til at KE kan finde dækning for de forventede merudgifter til udskud te anlæg i 2005. Dette bør efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse give anledning til, at KE vurderer mulighederne for kompenserende besparelser i 2004 generelt eller eventuelt på anlægsbudgettet i 2005.

Prognosen er imidlertid udarbejdet ud fra den forudsætning, at en række indstillinger om tillægsbevillinger til stjernemærkede anlægsbevillinger og nye anlægsbevillinger, som – jf. KE's følgeskrivelse – var tænkt forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget den 9. august 2004, godkendes af Borgerrepræsentationen. I alt er der i regnskabsprognosen indarbejdet en forventning om, at det godkendes, at KE i 2004 udfører en række anlægsprojekter, som ikke i det senest godkendte budget har været forudsat gennemført i 2004, til et samlet beløb på 61,2 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens Sekretariat vil på den baggrund i samarbejde med KE vurdere, om igangsætningen af et eller flere af de pågældende, påtænkte projekter kan udskydes til 2005, eller om der alternativt skal ske en revurdering af forslaget til investeringsplan for 2005 i lyset af de anlægsarbejder, der foreslås igangsat nu. Det skal således enten sikres, at forbedringen på KE's anlægsbudget for 2004 bliver tilstrækkelig stor til, at der kan videreføres et beløb svarende til de anlægsudgifter, der er udskudt til 2005, eller omvendt at investeringsplanen for 2005 er rummelig nok til at der kan findes dækning for de anlægsudgifter, der udskydes fra 2004.Det forventes, at indstillingerne om kapitalbevillinger og tillægsbevillinger kan forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget den 23. august 2004.

 

Kvartalsregnskabet efter 2. kvartal

Kvartalsregnskabet efter 2. kvartal udviser et mindreforbrug på 181,3 mio. kr. på udvalgets rammebelagte områder og på finansposterne et merforbrug på 335,4 mio. kr., i alt et kasseforbrug, der er 154,1 mio. kr. mere end det periodiserede budget for 1. halvår.

Med hensyn til periodisering af finansposter oplyser KE i følgeskrivelsen, at KE i budgetlægningen på finansposterne har forsøgt at indarbejde de periodemæssige forskydninger, som følger den almindelige forretning. Dog er der ikke i budgetlægningen taget højde for de regnskabmæssige periodiseringer, der foretages på såvel indtægts- som udgiftssiden. Årsagen er, at datagrundlaget endnu var for usikkert da periodeopdelingen af budgettet blev foretaget, og at KE valgte ikke at indarbejde disse periodiseringer, da de totalt set over året går i nul. Den manglende periodeopdeling af finansforskydningerne giver sig i halvårsregnskabet udslag i en forskydning af periodemæssig karakter på godt 400 mio. kr.

Spørgsmålet om periodisering af finansforskydningerne har tidligere været centralt i vurderingen af KE's arbejde med regnskabsprognoserne.

I forbindelse med afrapporteringen af fremdriften i KE's handlingsplan til forbedring af økonomistyringen den 14. januar 2004 (forelagt MFU den 2. februar 2004, MFU 29/2004), oplyste KE, at man havde afsluttet arbejdet med modellen til vurdering af finansforskydninger. Den pågældende model skulle sikre, at der kunne foretages en månedsvis periodisering af finansposterne i budgettet for 2004, således at de konstaterede afvigelser i løbet af året mellem kvartalsregnskaberne og budgettet selvstændigt kunne bruges til at vurdere og kvalificere prognoserne for årets regnskabsresultat.

Allerede i forbindelse med afgivelsen af regnskabsprognosen i januar 2004 har KE oplyst, at der er foretaget en gennemgang af finansposterne og en særskilt vurdering af udviklingen hen over året, og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ikke tidligere været bekendt med, at den pågældende vurdering ikke omfatter virkningen af de regnskabsmæssige periodiseringer.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det beklageligt, at det nu viser sig, at det periodiserede budget alligevel ikke har en kvalitet, der gør det muligt umiddelbart at vurdere regnskabsprognoserne på baggrund af afvigelserne i kvartalsregnskabet.

KE oplyser, at man gennem en månedlig opfølgning på finansforskydningerne har fået et bedre grundlag for en kvalitativ vurdering af såvel konstaterede som forventede afvigelser. Med denne månedlige opfølgning er datagrundlaget væsentligt forbedret og derfor forventer KE gradvist at kunne indarbejde samtlige væsentlige forskydninger af periodemæssig karakter i den fremtidige budgetlægning.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har bedt KE om at sørge for, at konsekvenserne af de nævnte periodiseringer i driftsbudgettet indarbejdes også på finansposterne, således at regnskabsprognosen til oktober kan udarbejdes og vurderes med støtte i kvartalsregnskabet pr. 30/9 2004.

Regnskabet for efter 2. kvartal afgives med en mindre usikkerhed med hensyn til udgifterne til løn. Som det fremgår af KE's følgeskrivelse, har det ikke været muligt at verificere posteringer af lønudgifterne vedrørende de bagudlønnede fra det nye lønsystem som kommunen satte i drift i 1. juni 2004. KE varetager selv lønanvisningen men anvender Accenture's system, hvorimod lønanvisningen for Sekretariatet og Miljøkontrollen varetages af Accenture. Posteringen af lønudgifterne i KE 's økonomisystem er foretaget som en midlertidig postering svarende til en normal måned, som korrigeres når data kan er verificeres. Det har ejheller for Sekretariatet og Miljøkontrollen været muligt at efterkontrollere posteringerne fra systemet i KØR.

 

Fokusområder fra regnskabet 2003

I forbindelse med afgivelsen af regnskabet for 2003 den 15. marts 2004

anførte Miljø- og Forsyningsforvaltningen en række områder, der vil blive sat fokus på og søgt afklaret i forbindelse med afgivelse af prognoserne i 2004:

·          I regnskabsforklaringerne for 2003 var anført en difference mellem afregnede og opkrævede takster for system, transmission og PSO, hvor der i KE sker gennemfakturering i forhold til kunderne 1:1. Der var i regnskabet for 2002 en difference af tilsvarende størrelse, som ligeledes indebar en mindreindtægt for KE. KE anførte i følgeskrivelsen til sidste regnskabsprognose, at den forskel mellem afregnede og opkrævede takster, der har optrådt i KE's regnskab, skyldes nettabet, og derfor kan indregnes i indtægtsrammen. Reguleringsregnskabet for 2003 foreligger nu og der er fortaget en efterpostering i 2004 på 8,5 mio. kr. som følge af højere underdækning end indregnet i regnskabet for 2003. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har bedt KE om at redegøre for konsekvenserne for budget 2005.

·          Det fremgik af regnskabet for 2003, at der var usikkerhed om opgørelse af fordelingen af elsalget på de forskellige spændingsniveauer. I denne prognose er der anvendt en ny model, basere t på de historiske data fra Mantis-systemet (KE's gamle system), men stadig med en usikkerhed pga. af manglende udtræk fra SAP.

·          I sidste prognose anførte Miljø- og Forsyningsforvaltningen at man frem til næste regnskabsprognose i samarbejde med KE vil søge at tilvejebringe grundlaget for, at prognosen for regnskabsresultatet for varmeforsyningen udarbejdes på baggrund af selvstændige vurderinger af henholdsvis det konstaterede varmesalg og den aktuelle tilslutningseffekt. Der er indarbejdet sådanne selvstændige vurderinger i den vedlagte prognose for varmesalget. Der er dog stadig, jf. KE's bemærkninger om udtræk fra SAP, usikkerhed med hensyn til tilslutningseffekten. 

 

Opfølgning på mål og resultatkrav

Der skal i prognosen efter 2. kvartal indberettes opfølgning på mål og resultatkrav i form af afvigelsesrapportering.

KE har udarbejdet vedlagte opgørelse af mål og resultatkrav, hvoraf det fremgår, at der forventes afvigelser på resultatkravene vedrørende faldet i gaskunder, konvertering af dampkunder og kravet til forsyningssikkerhed for el.

Frafaldet af gaskunder forventes at blive på 2.457, godt 134 % højere end budgetteret, og alene i årets første halvår har frafaldet været 1475 kunder. Trods faldet i kunder har der været muligt at fastholde et gassalg, der ligger lidt over budgettet.

Resultatkravet om, at antallet af driftsforstyrrelser i højspændingsnettene reduceres fra ca. 70 i 1999-2002 til kun 50 driftsforstyrrelser årligt, kan ikke forventes opfyldt, idet der i 2004 forventes et fald til 58. KE har opgjort den forventede målopfyldelse ved årets udgang til 84 %, mens det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse, at målopfyldelsen må skulle opgøres som 60 %, da der forventes et fald på 12 i stedet for et fald på 20 driftsforstyrrelser. Der er tale om en væsentlig forbedring i det forventede resultat set i forhold til prognosen efter 1. kvartal, hvor der forventedes 80 driftsforstyrrelser i 2004. KE oplyser at det realiserede tal på 29 driftsforstyrrelser i 1. halvår analyseres med hensyn til årsag og mulighed for at forbedre mål opfyldelsen.

Der forventes kun konverteret 17 ejendomme fra damp til fjernvarmevand, mod et resultatkrav på 30. Det skal bemærkes, at der i budgettet var vedtaget et resultatkrav om konvertering på trods af, at det måtte opgives at afsætte en bevilling hertil i det oprindelige budgetforslag. Alle 17 ejendomme konverteres som et led i Kantorpark-projektet, som Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede på mødet den 26. april 2004, og hvor tilførelsen af økonomiske midler altså giver mulighed for øget målopfyldelse.

Miljøkontrollen forventer fuld målopfyldelse på nær 4 resultatkrav.

Resultatkravet på gennemførelse af omlægning til miljøledelse på 15 institutioner forventes opfyldt med 80 % idet der kun har været muligt at omlægge 12 institutioner inden for det fastlagte budget.

Resultatkravet om gennemførelse af omlægning til økologi i 150 af kommunens daginstitutioner forventes opfyldt med 117 %. Dette skyldes, at Miljøkontrollen har modtaget tilskud fra FødevareErhverv, hvorved det blev muligt at få omlagt til økologisk mad i yderligere 25 institutioner.

Med henblik på sikring af grundvandsinteresser, skal der være iværksat og afrapporteret fra undersøgelser på ca. 10 grunde, hvor der tidligere har været anvendt klorerede opløsningsmidler. Med en ny oprensningsstrategi har der været øget behov for at få klarlagt omfanget. Der forventes at være gennemført på 40 grunde og dermed en målopfyldelse på 400 % .

Sekretariatet forventer ingen afvigelse i de vedtagne resultatkrav. Det er dog som følge af tidligere beslutninger for enkelte resultatkravs vedkommende vanskeligt at opgøre målopfyldelsen.

 

Konsekvenser for borgerne:

Regnskabsprognosen vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for borgerne.

 

ØKONOMI

Afgivelsen af en regnskabsprognose har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regnskabsprognoserne sikrer imidlertid, at fagudvalgene har mulighed for at følge op på budgettet, og at Økonomiudvalget kan få et samlet overblik over kommunens økonomiske situation.

 

MILJØVURDERING

Regnskabsprognosen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

BILAG

1.      Miljø- og Forsyningsforvaltningens regnskabsprognose for 2004

2.      Miljøkontrollens følgeskrivelse

3.      KE's følgeskrivelse

4.      Aktivitetsopfølgning

5.      Mål og resultatkrav for MFF

6.      Enhedsomkostninger

 

 

 

 

Peter Elsman /

                                            Jens Balslev

 

 

 

8.      Ny budgetmodel i Københavns Kommune

 MFU 172/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar vedrørende en ny budgetmodel.

                     

 

RESUME

Økonomiudvalget har bedt om Miljø- og Forsyningsudvalgets bemærkninger til et forslag til en ny budgetmodel, der har til formål at skabe større gennemsigtighed og bedre økonomistyring ved at etablere en sammenkobling mellem udvalgenes bevillinger og efterspørgslen efter udvalgenes serviceydelser. De nye efterspørgselsstyrede bevillinger vil finde anvendelse på områder, der kan styres budgetmæssigt på baggrund af antallet af modtagere og et politisk fastsat serviceniveau i form af en enhedspris.

Den nærmere afgrænsning af det efterspørgselsstyrede serviceområde vil skulle ske med udgangspunkt i de områder, der i dag reguleres med demografimodellen. Der vil således ikke i udgangspunktet blive efterspørgselsstyrede bevillinger under Miljø- og Forsyningsudvalget. Det kan dog overvejes at indarbejde en tilsvarende budgetmekanisme i varmeforsyningens budget, som sikrer tillægsbevillinger til mer- eller mindreindtægter, der kan tilskrives vejrliget.

Det overvejes som et led i modellen at samle kommunens anlægsudgifter under en fælles pulje. En sådan pulje bør i givet fald ikke omfatte det takstfinansierede område, hvor det vil kunne opfattes som en overtrædelse af hvile-i-sig-selv-princippet, hvis takstindtægter, opkrævet med henblik på investeringer i f.eks. forsyningsvirksomhed, skal indgå i en prioritering på tværs af udvalgsområderne. Hertil kommer, at Økonomiforvaltningen ikke vil kunne opgøre størrelsen af kommunens låneberettigede investeringer på budgetlægningstidspunktet.

Den nye budgetmodel har herudover til formål at skabe øget gennemsigtighed i budgettet ved større brug af målbare kvalitets- og resultatkrav, enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger. På det rammebelagte område ligger dette i forlængelse af de igangværende bestræbelser under den nuværende budgetmodel. Udviklingen af bedre rapporteringsformer er ganske omfattende, og man vil næppe kunne fastlægge den rigtige form fra ét år til det næste. En ensidig fokusering på nøgletal og enhedsomkostninger indebærer en risiko for mindre – og ikke større – klarhed i budget- og rapporteringssammenhæng. Det bør derfor indgå i en overordnet afvejning, hvor mange ressourcer, der skal sættes ind på at udvikle, afrapportere og forklare enhedsomkostninger.

Det foreslås, at der af hensyn til gennemsigtigheden i budgetprocessen fremover udmeldes henholdsvis en takst- og en skattefinansieret ramme for Miljø- og Forsyningsudvalget.

                     

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget har sendt en principindstilling om en ny budgetmodel til høring i kommunens udvalg og anmodet om udvalgenes bemærkninger senest 26. august 2004.

Budgetregulering

Den nye budgetmodel har til formål at skabe større gennemsigtighed og bedre økonomistyring gennem en tættere sammenkobling mellem ressourceforbrug og aktivitetsniveau. Den væsentligste ændring i forhold til den nuværende budgetmodel er, at budgetterne inden for såkaldt efterspørgselsstyrede serviceområder skal fastsættes på baggrund af antallet af modtagere og et politisk fastlagt serviceniveau fastsat ved enhedspriser, og at der i forbindelse med budgetopfølgningen skal foretages efterregulering af budgetterne på baggrund af ændringer i efterspørgsel.

Det fremgår ikke klart af principindstillingen, om udvalgene med rette vil kunne forvente at få reguleret deres budgetter i forhold til ændringer i efterspørgslen, og således vil kunne lægge dette til grund i udvalgets egen budgetopfølgning – for det fremgår modsætningsvis af principindstillingen, side 12, at efterreguleringen skal ske på baggrund af en politisk prioritering.

Økonomiforvaltningen understreger i principindstillingen, at det er en forudsætning, at de af Borgerrepræsentationen vedtagne budgetter og Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler for budget- og regnskabssystemet overholdes. Dette indebærer umiddelbart, at et udvalg ikke kan disponere over budgetreguleringerne, før Borgerrepræsentationen faktisk har vedtaget disse. Det er ikke oplyst, om Indenrigs- og Sundhedsministeriets bevillingsregler fastlægger andre bindinger, der kan være til hinder for en konsekvent gennemførelse af den nye budgetmodel.

Det fremgår af omtalen af budgetmodellens styringsniveauer (principindstillingens side 6), at der i den politiske beslutningsproces kun skal indgå få, relevante oplysninger i beregningen af de ressourcer, der afsættes, mens der forudsættes anvendt et mere detaljeret datagrundlag i det styringsniveau, som vedrører forvaltning og institutioner.

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens umiddelbare opfattelse, at det vil være vanskeligt konsekvent at gennemføre en budgetmodel, hvor der lægges andre og flere parametre for budgetreguleringen til grund på forvaltnings- og institutionsniveau end på det politiske niveau, hvor udvalgets ressourcetildeling fastlægges. Når der ikke benyttes samme beregningsgrundlag for tildelingen af ressourcer, kan beregningen af den budgetregulering, der skal komme udvalget til del, tænkes at give et andet resultat end beregningen af den regulering, som udvalget skal foretage i forvaltningens og institutionernes budgetter. Uden et konsekvent valg af parametre vil modellen uvægerligt komme til enten at over- eller underkompensere udvalgene for udviklingen i efterspørgslen.

Afgrænsningen af det efterspørgselsstyrede område

Budgettet er i dag opdelt i dels et rammebelagt, dels et lovbundent område - hvortil kommer budgettet for bevægelserne på finansposterne, som ikke påvirkes af den foreslåede ny budgetmodel. Bortset fra netop finansposterne falder alle udgifter og indtægter på Miljø- og Forsyningsudvalgets budget inden for det rammebelagte område. Det rammebelagte område vil med den nye budgetmodel vil blive delt mellem henholdsvis det nye, efterspørgselsstyrede serviceområde og et rammestyret område, hvor budgetmodellen indebærer, at der – som i dag – gives en rammebevilling, fastsættes mål- og resultatkrav og hvor mer- eller mindreudgifter afholdes af udvalget.

De efterspørgselsstyrede serviceområder defineres som områder, hvor den budgetmæssige styring kan ske på baggrund af antallet af modtagere og et politisk fastsat serviceniveau, som afspejles i prisen pr. enhed. Det fremgår af principindstillingen, at ydelserne under det rammebelagte område typisk vil være administration eller offentlige goder, dvs. ydelser som ikke er afhængige af antallet af brugere, og miljøområdet nævnes som et af flere eksempler på ydelser på det (fortsat) rammebelagte område, hvor styringsprincipperne vil være uændrede. Den nærmere afgrænsning af de efterspørgselsstyrede serviceområder foreslås at skulle ske med udgangspunkt i de områder, der i dag reguleres med demografimodellen.

Der er således ikke i udgangspunktet serviceydelser eller bevillinger inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets område, der vil falde ind under et nyt efterspørgselsstyret område.

Forsyningsområdet er nok efterspørgselsstyret, men da området samtidig er takstfinansieret, er der på de fleste områder en tilstrækkelig god sammenhæng mellem udgifter og indtægter til, at det politisk fastsatte niveau for bl.a. kundeservice, forsyningssikkerhed og miljø kan fastholdes uafhængigt af efterspørgslen. En undtagelse er fjernvarmeområdet, hvor eventuel svigtende efterspørgsel på grund af vejrliget ikke i tilstrækkelig grad modsvares af lavere driftsomkostninger (men hvor et mersalg som følge af en kold vinter til gengæld vil give et væsentligt merprovenu). Her bør det efter Miljø- og Forsyningsforvaltningens opfattelse overvejes at erstatte den nuværende budgetmodel, der i princippet pålægger udvalget at finde kompenserende besparelser eller merindtægter inden for det pågældende år, med en budgetmekanisme, som sikrer tillægsbevillinger til de mer- eller mindrenettoindtægter, som kan henføres til, at vejret i fyringssæsonen har været koldere eller varmere end normalt.

Anlægsbevillinger

Økonomiforvaltningen har i indstillingen til Økonomiudvalget foreslået, at det overvejes at samle anlægsudgifterne i en fælles pulje i stedet for at lægge anlægsudgifterne ud til udvalgene.

En sådan samlet anlægspulje måtte – i givet fald – ubetinget etableres for det skattefinansierede område for sig, og altså holde det takstfinansierede område uden for en prioritering på tværs af udvalgsområderne. Miljø- og Forsyningsudvalget skal som bekendt selv finansiere anlægsarbejderne på det takstfinansierede område gennem fastsættelse og opkrævning af takster, der ikke alene skal finansiere driftsudgifter, tjenestemandspensioner og afdrag på kommunens tidligere udlæg til forsyningsvirksomheden, men også finansiere årets anlægsudgifter til investeringer og reinvesteringer.

Det vil kunne opfattes som en overtrædelse af hvile-i-sig-selv-princippet, hvis disse anlægsmidler skal indgå i en prioritering på tværs af udvalgene og der således ikke ved vedtagelsen af budgettet er klarhed over, hvorvidt midlerne anvendes på det takst- eller skattefinansierede område.

Hertil kommer, at hvis der ikke er klarhed om størrelsen af anlægsbudgettet for kommunens forsyningsvirksomhed, når Miljø- og Forsyningsudvalget afleverer sit budgetbidrag, vil Økonomiforvaltningen ikke være i stand til at opgøre størrelsen af kommunens låneberettigede investeringer og dermed vurdere, om disse er tilstrækkeligt store til at kommunen kan refinansiere de lån, der forfalder til betaling i det kommende budgetår, og som ikke kan dækkes af det budgetterede afdrag på gælden.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen ser imidlertid også svagheder ved en fælles anlægspulje inden for det skattefinansierede område alene. Væsentligst er, at drifts- og anlægsbudgetterne ikke bør ses isoleret; dels vil det således ofte bero på et skøn, om mindre projekter søges finansieres af en anlægs- eller en driftsbevilling, dels kan det give anledning til en mindre hensigtsmæssig anvendelse af kommunens budgetmidler, såfremt udvalgene ikke selv kan råde over et budget til anlægsarbejder, hvis gennemførelse f.eks. kunne give anledning til lavere, fremtidige driftsomkostninger til vedligeholdelse.

Forslaget om at samle anlægsbevillingerne i en fælles pulje skal i øvrigt ses i sammenhæng med overvejelserne om at kommunen skal overgå til omkostningsbudgettering (jf. ØU 243/2004), som vil kunne indebære ændringer i kommunens måde at håndtere bevillinger til anlægsinvesteringer. Når investeringer ikke længere skal udgiftsføres fuldt ud i det år, hvor investeringen foretages, men afskrives over investeringens levetid, vil det være tænkeligt, at også den hidtidige opdeling i et drifts- og et anlægsbudget vil blive ændret. Disse overvejelser afspejles ikke i indstillingen om den nye budgetmodel.

Større gennemsigtighed i budgettet

Ud over at etablere en budgetmekanisme, der sikrer bedre overensstemmelse mellem bevillinger og efterspørgsel, har den nye budgetmodel til formål at skabe øget gennemsigtighed i budgettet ved større brug af målbare kvalitets- og resultatkrav, enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger. På det rammebelagte område skal opgørelsen af aktivitetsforudsætninger og enhedsomkostninger skabe information til det politiske (og administrative) niveau om serviceniveauet – i modsætning til det efterspørgselsstyrede område, hvor disse opgørelser anvendes til decideret budgetstyring (og antagelig -regulering).

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i, at det bør tilstræbes at skabe øget gennemsigtighed i budgettet, men kan ikke af indstillingen se, hvorledes den nye budgetmodel på det kommende, rammebelagte område adskiller sig fra de igangværende bestræbelser herpå under den nuværende budgetmodel. Det skal understreges, at arbejdet med at indarbejde kvalitets- og resultatkrav, enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger i budgettet er omfattende og formentlig fortsat vil skulle ske gradvist, idet man næppe vil være i stand til at udvikle den rigtige rapporteringsform fra ét år til det næste.

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens erfaring, at ensidig fokusering på nøgletal og enhedsomkostninger indebærer en risiko for mindre – og ikke større - gennemsigtighed og klarhed i budget- og rapporteringssammenhæng. Som eksempel kan nævnes opgørelsen af enhedsomkostninger til f.eks. vedligeholdelse af ledningsnet. Vedligeholdelsesudgiften afhænger ikke eller kun i begrænset omfang af, hvor meget energi eller vand, kunderne aftager. Når enhedsomkostningerne til vedligeholdelse opgøres i relation til salget, vil udgifterne til vedligeholdelse – som i faktiske tal kunne være fuldstændig uforandrede – fremstå som lavere i år, hvor salget er stigende, men som højere i de år, hvor salget er lavere end normalt.

Opgørelsen af enhedsomkostninger kan således ikke stå alene, og det bør indgå i en overordnet afvejning, hvor mange ressourcer, der skal sættes ind på at udvikle, afrapportere og forklare enhedsomkostninger.

Særskilt opgørelse af den takstfinansierede ramme

Overgangen til en ny budgetmodel vil indebære, at Økonomiudvalget skal udmelde flere forskellige rammer for udvalgenes budgetbidrag. Hidtil har Økonomiudvalget i indkaldelsescirkulæret kun udmeldt én samlet ramme for Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetbidrag, og den nye model ændrer ikke umiddelbart ved dette.

I praksis er Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme dog opdelt i en takst- og en skattefinansieret ramme. Det må nemlig antages, at Økonomiudvalget ikke ville tillade, at Miljø- og Forsyningsudvalget ved at skaffe sig en merindtægt gennem takstforhøjelser på det takstfinansierede område indarbejdede en merudgift på det skattefinansierede område. For selv om Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetbidrag formelt opfyldte den udmeldte budgetramme, ville en sådan disposition indebære et øget afdrag på forsyningsvirksomhedens gæld til kommunen og dermed fremskynde det tidspunkt, hvor forsyningsvirksomheden er gældfri og muligheden for fortsat at fastsætte en negativ budgetramme ikke længere er til stede. Beslutningen om anvendelsen af et sådant øget afdrag på for syningsvirksomhedens gæld til kommunen skal i sagens natur tages på baggrund af en samlet, politisk prioritering, og ikke i Miljø- og Forsyningsudvalget alene.

Denne skarpe adskillelse mellem det skatte- og det takstfinansierede område genfindes i reglerne om overførsel mellem budgetår, jf. bevillingsreglerne, hvor udlægskontoområderne i overførselssager vurderes særskilt i forhold til fagudvalgets øvrige rammebelagte udgiftsområder. Miljø- og Forsyningsudvalget kan således heller ikke overføre et mindreforbrug på det takstfinansierede område i ét budgetår til det skattefinansierede område i det næste budgetår.

Da Miljø- og Forsyningsudvalgets respektive takst- og skattefinansierede ramme således i praksis fastlægges i indkaldelsescirkulæret skal det af hensyn til gennemsigtigheden i budgetprocessen foreslås, at der fremover udmeldes henholdsvis en takst- og en skattefinansieret ramme for Miljø- og Forsyningsudvalget.

Spørgsmål, som ØU ønsker besvaret:

Økonomiudvalget har anmodet udvalgene om i høringssvaret at forholde sig til nedenstående spørgsmål om den ny budgetmodel:

 

a)      hvordan sikres det, at det er den politisk besluttede service der leveres til borgerne ?

b)     hvordan vil den ny budgetmodel påvirke udvalgets muligheder for at sikre budgetoverholdelse ?

c)     hvordan vil den ny budgetmodel påvirke udvalgets muligheder for at prioritere mellem områder/aktiviteter i udvalgene ?

d)     hvordan vil den ny budgetmodel påvirke mulighederne for at prioritere mellem udvalgene ?

e)     hvordan vurderer udvalget at den ny budgetmodel vil medvirke til at sikre gennemsigtighed i forhold til:

                                                              I.      hvad ydelserne koster

                                                           II.      hvad produceres/leveres

                                                         III.      sammenligning med andre kommuner ?

f)      hvordan vil den ny budgetmodel medvirke til at sikre udvalget en effektiv ressourceudnyttelse ?

g)     hvordan vil udvalget tilrettelægge styringen indenfor den ny budgetmodel, således at den politisk besluttede service kan leveres inden for den afsatte økonomiske ramme ?

h)     hvordan vil forvaltningen tilrettelægge styringen (af f.eks. institutioner) indenfor den ny budgetmodel, således at den politisk besluttede service kan leveres inden for den afsatte økonomiske ramme ?

Endelig har Økonomiforvaltningen bedt udvalgene om at angive omkostningerne forbundet med omstillingen til en ny budgetmodel i forvaltningen.

Det foreslås, at spørgsmål a) om, hvordan den politisk besluttede service sikres leveret, besvares med henvisning til at en fælles anlægspulje i givet fald ikke skal omfatte det takstfinansierede område, og at der bør etableres en budgetmekanisme, der sikrer, at mer- eller mindresalg af fjernvarme som skyldes vejrliget og som således er uden for udvalgets kontrol, ikke medfører, at udvalget pålægges at finde kompenserende besparelser eller merindtægter inden for det pågældende år.

Spørgsmål b)-d) og f)-h) foreslås besvaret med henvisning til, at Miljø- og Forsyningsudvalget ikke ses at blive omfattet af den foreslåede budgetreguleringsmekanisme for det efterspørgselsstyrede serviceområde.

Spørgsmål e) om, hvordan den nye budgetmodel vil sikre gennemsigtighed, foreslås besvaret med henvisning til, at udvalget er enigt i, at der skal sikres øget gennemsigtighed i budgettet, men at det ikke af principindstillingen fremgår, hvorledes den nye budgetmodel på det rammebelagte område adskiller sig fra de igangværende bestræbelser herpå under den nuværende budgetmodel.

Endelig foreslås det, at udvalget som svar på spørgsmålet om omkostningerne ved omstillingen til en ny budgetmodel anfører, at dette vil afhænge af, hvilke krav, der stilles til fremtidige opgørelser a f aktivitetsforudsætninger og enhedsomkostninger. Ved en gradvis udvikling og indarbejdelse af kvalitets- og resultatkrav, enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger i den fortsat rammebelagte del af budgettet vil Miljø- og Forsyningsudvalgets omstilling til en ny budgetmodel kunne finde sted inden for de nuværende økonomiske rammer, forudsat at det efterspørgselsstyrede serviceområde afgrænses som foreslået.

Konsekvenser for borgerne

På Miljø- og Forsyningsudvalgets område vurderes den nye budgetmodel ikke at indebære konsekvenser for borgerne.

 

ØKONOMI

Ved en gradvis udvikling og indarbejdelse af kvalitets- og resultatkrav, enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger i den fortsat rammebelagte del af budgettet vil Miljø- og Forsyningsudvalgets omstilling til en ny budgetmodel kunne finde sted inden for de nuværende økonomiske rammer.

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Økonomiforvaltningens høringsskrivelse af 25. juni 2004

Økonomiudvalgets principindstilling om en ny budgetmodel

Udkast til Miljø- og Forsyningsudvalgets høringssvar

 

 

 

Peter Elsman                     /                     Jens Balslev

 

9.      Omplacering af midler i budget 2004

 MFU 173/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der i konsekvens af tidligere beslutninger om udmøntning af puljer under Miljø- og Forsyningsudvalget omplaceres budgetmidler til Miljøkontrollen som angivet i nærværende indstilling,

at aktivitetstallene vedrørende levering af vand i budget 2004 ændres som anført,

at der til budgettet for 2004 meddeles en tillægsbevilling i form af en indtægtsbevilling til Miljø- og Forsyningsudvalgets budget under KE, funktion 1.40.1 Kloakforsyning på 1,5 mio. kr. og en tillægsbevilling til Bygge og Teknikudvalget, Vej & Park, funktion 2.11.1 på ligeledes 1,5 mio. kr., og

at der indarbejdes et teknisk ændringsforslag i forslag til budget 2005 vedrørende en øget indtægt på 1,5 mio. kr. under Miljø- og Forsyningsudvalget, KE, funktion 1.40.1 Kloakforsyning og en øget udgift til Bygge og Teknikudvalget under Vej & Parks udgiftsbevilling på funktion 2.11.1 ligeledes på 1,5 mio.kr. og at budgetrammerne i efterfølgende år ændres som angivet.

                     

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremsendt forslag om omplacering af bevillinger i konsekvens af udvalgets tidligere beslutninger om udmøntningen af Miljøpuljen og Puljen til bl.a. Agenda 21, således at de kan blive indarbejdet i det korrigerede budget for 2004.

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede den 2. februar 2004 en indstilling om omplaceringer i KE's budget for 2004, og det fremgik ikke af indstillingen, at der var forudsat en ændring af aktivitetstallene vedr. KE's salg af vand. Miljø- og Forsyningsforvaltningen anmoder derfor om, at denne ændring godkendes særskilt.

Endelig foreslås det, at der sker korrektion af henholdsvis Miljø- og Forsyningsudvalgets og Bygge- og Teknikudvalgets budgetter for 2004 ved omplacering samt at der foretages korrektion af rammene i 2005 og de efterfølgende år. Korrektionerne foretages i konsekvens af det ændringsforslag, der blev stillet i BR den 9. juni 2004 i forbindelse med behandlingen af BR 306/04 Forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten, og i overensstemmelse med Økonomiforvaltningens, Miljø- og Forsyningsforvaltningens og Bygge- og Teknikforvaltningens fælles notat af 7. juni 2004, der blev omdelt under behandlingen af punktet.

                     

SAGSBESKRIVELSE

I tilknytning til regnskabsprognosen for 2. kvartal 2004 vil Økonomiforvaltningen  udarbejde en redegørelse til Borgerrepræsentationen om kommunens økonomi for 2004.

I forbindelse med redegørelsen kan udvalgene fremsætte eventuelle forslag om tillægsbevilling med dækning inden for udvalgenes egne rammebevilliger (omplaceringer m.v.) med henblik på overholdelse af udvalgenes enkelte rammebevillinger. Formålet hermed er at få opdateret budgettet med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt styringsgrundlag for anden halvdel af 2004.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har den 27. juli 2004 fremsendt forslag til Økonomiforvaltningen vedrørende omplacering af midler, med forbehold for Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse.

Teknisk omplacering

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremsendt forslag om omplacering af bevillinger mellem puljerne under udvalget og Miljøkontrollens driftsbevilling, således at omplaceringerne kan indgå i det korrigerede budget for 2004. Forslagene om omplacering er i overensstemmelse med udvalgets tidligere beslutninger om udmøntningen af Miljøpuljen og Puljen til bl.a. Agenda 21.

 

Ændring af aktivitet

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede den 2. februar 2004 en indstilling om en række omplaceringer i KE's budget for 2004, der senere – den 25. marts 2004 – blev godkendt af Borgerrepræsentationen. Det fremgik fejlagtigt ikke af indstillingen, at der med omplaceringen af budgettet var forudsat en ændring af aktivitetstallene vedr. KE's salg af vand, hvorved salget i København forøges med 0,5 mio. m3 og salget til omegnskommunerne nedsættes med 0,5 mio. m3. Miljø- og Forsyningsforvaltningen anmoder derfor om, at denne ændring godkendes særskilt.

 

Aktivitet                                                      Vedtaget                           Korrig. 

Mio. m3

Vandsalg København                                         33,5                              34,0

Vandsalg omegnskommuner                            26,5                              26,0

 

KE har i vedlagte notat redegjort for ændringerne. 

 

Omplacering af midler vedr. vejafvandingsbidrag

Der stilles endelig forslag om omplaceringer mellem KE's bevilling til spildevand og Bygge- og Teknikudvalgets bevilling til vejafvandingsbidrag under Vej og Park.

Ændringsforslaget stilles i konsekvens af det ændringsforslag, der blev stillet i BR den 9. juni 2004 i forbindelse med behandlingen af BR 306/04 Forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten. Beslutningsprotokol er vedlagt som bilag 1.

I forbindelse med behandlingen af kapitalbevillingen vedrørende forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten gjorde Bygge- og Teknikforvaltningen Miljø- og Forsyningsforvaltningen opmærksom på, at fremrykningen af projektet til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten vil indebære merudgifter til vejafvandingsbidrag i årene 2004-6, men tilsvarende mindreudgifter i de følgende år. Dette betyder at KE ville få merindtægter og Vej og Park merudgifter.

Som det fremgår af vedlagte notat fra Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen af 7. juni 2004 ville der efterfølgende blive stillet konkret forlag om korrektion af udvalgenes budgetter og budgetrammer. 

Det foreslås med denne indstilling, at der sker korrektion af henholdsvis Bygge- og Teknikudvalgets og Miljø- og Forsyningsudvalget budget for 2004 via omplacering af midler i 2004 samt de efterfølgende år som anført i nedenstående tabel.

 

Udvalg	Bevilling (mio. kr.)	Funktion	2004 1)	2005 2)	2006	2007 3)	2008 3)	2009 3	2010
MFU	KE – Spildevand	1.40.1	-1,5	-1,5		1,0	1,0	1,0
BTU	Vej og Park	2.11.1	1,5	1,5		-1,0	-1,0	-1,0

1)     Omplacering i 2004

2)     Teknisk ændringsforslag til 2005

3)     Korrektion af budgetrammer

 

Konsekvenser for borgerne

Indstillingen vurderes ikke at have konsekvenser for borgerne

 

ØKONOMI

Omplacering i 2004 mellem udvalg

Udvalg	Bevilling	Funktion	Beløb (i 1000 r.)	Forklarende tekst Forklaring af omplaceringen indholdsmæssigt)
MFU	KE – Spildevand	1.40.1	-1.500	Ændringsforslag til BR 306/04 om tillægsbevilling til merindtægt vedr. vejafvandingsbidrag i KE modsvaret af tillægsbevilling til Vej & Park
BTU	Vej og Park	2.11.1	1.500	Tillægsbevilling til dækning af merudgifter til vejafvandingsbidrag

 

Tekniske omplaceringer:

Udmøntning af puljer besluttet af MFU, inden for MFU's budget            

Bevilling	Funktion	Beløb (i 1000 kr.)	Forklarende tekst (forklaring af omplaceringen indholdsmæssigt)
Sekretariatet – puljer	6.51.1	-900	Besluttet af MFU 262/03 8. december 2003 udmøntning af Miljøpuljen (3 mio. kr.) overføres til Miljøkontrollen 0.89.1
Miljøkontrollen skattefinansieret	0.89.1	900	Til miljønetværk
Sekretariatet – puljer	6.51.1	-2.762	Udmøntning af Agenda 21 puljen (10 mio. kr.) MFU 100/04 26. april 2004 overføres til Miljøkontrollen 0.80.1
Miljøkontrollen skattefinansieret	0.80.1	2.762	Fire miljøtiltag
Sekretariatet – puljer	6.51.1	-106	Jf. MFU 112/03 24. maj 2004 Miljøpuljen (3 mio. kr.) overføres til 0.80.1
Miljøkontrollen skattefinansieret	0.80.1	106	Synliggørelse af farligt affald

 

Overførsler i budget 2005 og overslagsårene og rammekorrektioner 2005-10

 

Udvalg	Bevilling	Funktion	2005	2006	2007	2008	2009	2010
MFU	KE – Spildevand	1.40.1	-1,5		1,0	1,0	1,0
BTU	Vej og Park	2.11.1	1,5		-1,0	-1,0	-1,0

 

 Overførslerne vil indebære følgende rammekorrektioner:

	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Rammekorrektion, MFU	-1,5	1,5	1,0			-1,0
Rammekorrektion, BTU	1,5	-1,5	-1,0			1,0

 

MILJØVURDERING

-

 

HØRING

Omplaceringen mellem udvalg sker i overensstemmelse med Økonomiforvaltningens, Miljø- og Forsyningsforvaltningens og Bygge- og Teknikforvaltningens fælles notat af 7. juni 2004.

Bevilling og funktion under Bygge- og Teknikudvalget er fastlagt efter drøftelse med Bygge- og Teknikudvalget.

 

BILAG

         Beslutningsprotokol for mødet den 9. juni 306/04

         Notat af 7. juni om afledte konsekvenser af bevilling til forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten

         KE's notat af 26. april 2004 om ændring i budgetterede afsætningsmængder på vand

 

 

Peter Elsman

                                            /                     Jens Balslev

                     

 

10.      Omstilling af bygasforsyningen til naturgas/luft (Bygas2): Udformning af kompensationsordning til kunder ved udskiftning af gamle gasapparater

 MFU 174/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter og godkender, 

at der gives økonomisk kompensation til udskiftning af gasapparater på:

­       2.000 kr. til komfurer og andre kogeapparater i husholdninger.

­       5.000 kr. pr. gasradiator og vandvarmer og 15.000 kr. pr. gaskedel til billigste funktionelle løsning. 

­       15.000 kr. pr. apparat til erhvervskunder og institutioner til billigste funktionelle løsning.

at kompensationen gives i forbindelse med indkøb og installation af et nyt gasapparat, der har samme formål og funktion som det gamle.

at der kan ydes kompensation af samme størrelsesorden til køb og installation af apparater med anden forsyning, hvis ikke der på markedet findes et nyt gasapparat, der kan anvende Bygas2.

at der ikke ydes kompensation til løst udstyr der kan tilsluttes slangehaner hos erhvervskunder og institutioner.

at der i konkrete enkeltstående tilfælde kan ydes en større økonomisk kompensation, hvis forvaltningen skønner, at ovennævnte rammer for økonomisk kompensation fører til, at en forbruger stilles i en urimelig situation, der adskiller sig væsentligt fra andre sammenlignelige tilfælde.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen traf på sit møde den 18. september sidste år (BR430/03) beslutning om en kapitalbevilling på 195 mio. kr. til omstilling af bygasforsyningen i København fra spaltgas til naturgas/luft (Bygas2). I den forbindelse blev Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiget til at træffe beslutning om udformningen af en kompensationsordning til udskiftning af gamle gasapparater, der ikke kan anvende den nye gas-type.

Kompensationen gives som kompensation til tre hovedkategorier: Komfurer og kogeapparater, gasradiatorer og vandvarmere samt erhvervskunder og institutioner.

Kompensationen ydes til gasapparater, der købes i perioden 1. oktober 2004 til 1. juni 2007, og sker kun mod dokumentation for, at det nye gasapparat er installeret sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at det gamle apparat er skrottet.

Alle gaskunder vil blive orienteret pr. brev om omstillingen, og de kunder, der skal have udskiftet apparater, vil få særskilt information herom. Berørte erhvervskunder vil få tilbud om målrettet rådgivning. For at lette udskiftningen mest muligt er det hensigten, at KE vil formidle "pakkeløsninger", der omfatter køb, installation, skrotning samt udbetaling af kompensation mod dokumentation.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 18. september 2003 (BR 430/03) at der gives en kapitalbevilling på 195 mio. kr. til omstilling af bygasforsyningen i København fra spaltgas til naturg as/luft, og at der gives kompensation til kunder i KE til udskiftningen af gamle komfurer mv. på op til 2000 kr. og til udskiftning af gasradiatorer mv. på op til halvdelen af anskaffelses- og installationsprisen. Borgerrepræsentationen besluttede på samme møde at bemyndige Miljø- og Forsyningsudvalget til at træffe beslutning om den endelige udformning af kompensationsordningen.

For at lette kommunikationen til kunderne om naturgas/luft har KE valgt at ændre navnet naturgas/luft til Bygas2. Derfor anvendes i det følgende ordet Bygas2. Navnet vil blive anvendt i al kommunikation med kunderne.

Omlægningen af bygasforsyningen fra spaltgas til Bygas2 sker med et varsel til kunderne på 2½ år. Alle kunder, som skal udskifte gamle gasapparater, vil modtage rådgivning og information fra KE. kompensationen gives  til de kunder, som har installationer med bygasbrændere, og som derfor ikke kan anvende Bygas2. Alle apparater købt efter ca. 1970 har algasbrændere og kan uden omstilling anvendes til Bygas2.

I forslaget til udformning af kompensation er der lagt vægt på følgende kriterier (i prioriteret rækkefølge):

-         Sikkerhed. Sikkerheden omfatter såvel gasapparaternes kvalitet som installationerne.

-         Kundehensyn. Kompensationsordningen skal være udformet, så den er så enkel som mulig for kunden at håndtere.

-         Korrekt udbetaling af kompensation. Det skal sikres, at kompensationen kun udbetales til fysiske og juridiske personer, der er berettiget til at få kompensation.

-         Administration. Det skal sikres, at kompensationsordningen er så enkel som muligt.

 

Gasapparater, der kan udskiftes med kompensation

Der gives kun kompensation til apparater hos kunder, der er registreret som bygaskunder i KE.

Der gives kun kompensation til udskiftning af tilsluttede gamle gasapparater, der ikke kan anvendes til Bygas2. Konkret er der tale om gasapparater med bygasbrændere. Der er ikke produceret gasapparater med bygasbrændere efter ca. 1970. Alle nyere gasapparater har algasbrændere, der uden videre kan bruges til Bygas2.

Der gives kun kompensation til  anskaffelse af fabriksnye gasapparater. Det giver dels størst sikkerhed, da alle nye gasapparater er forsynet med flammesikring, og dels svarer det til de krav om flammesikring på alle komfurer, der installeres efter 1. september 2004, som Sikkerhedsstyrelsen har indført.

Der gives kun kompensation til indkøb og installation af et nyt gasapparat, der har samme formål og funktion som det gamle.

Da der for visse gamle gasapparater ikke findes et nyt gasapparat på markedet, der kan anvende Bygas2, og dermed kan erstatte det gamle, ydes der efter en nøjere vurdering i disse tilfælde kompensation til køb og installation af apparater med anden forsyning. Det gælder primært varmeinstallationer og vandvarmere (se bilag 3, hvor den alternative forsyning er nærmere beskrevet).

For erhvervskunder vil den målrettede rådgivning definere hvilke, løsninger der kan anbefales og dermed danne grundlag for kompensationen.

 

Kompensationsstørrelse

Der gives kompensation ved udskiftning af gasapparater (primært komfurer) i private hjem på 2.000 kr. pr. kogeinstallation. Det betyder, at der ydes kompensation til én "komfurinstallation" pr. køkken, uanset om der er flere gasapparater, fx tre enkeltblus og en fritstående gasovn. Hvis der ved samme gasinstallation (gasmåler) er flere køkkener, ydes der kompensation til hver kogeinstallation.

Der gives kompensation til udskiftning af gasradiatorer i private hjem på 5.000 kr. pr. radiator baseret på billigste løsning og til udskiftning af gaskedler på 15.000 kr. pr. apparat. Kompensationen må dog ikke overstige 50% af udgiften til køb og installation af nyt gasapparat til rumopvarmning.

Der gives  kompensation til erhvervskunder og institutioner på 15.000 kr. pr. apparat, baseret på billigste løsning, som kompensation for de gener udskiftningen medfører. Kompensationen  må dog ikke overstige 50% af udgiften til køb og installation af nyt gasapparat. Køkkeninstallationer håndteres som for husholdningskunder, undtagen erhvervskøkkener. Erhvervskunder og institutioner vil også blive tilbudt gratis målrettet rådgivning i forbindelse med ombygning, alternativt udskiftning, af gasapparatur med henblik på at minimere omkostningerne for kunden.

I de tilfælde, hvor kompensationen sker på grundlag af en konkret vurdering, sker denne under hensyn til, at kunden ikke samlet set ved kompensationen må opnå en berigelse. Dvs. hvis kunden opnår en bedre installation mv. efter udskiftningen, sker der ikke kompensation for udgiften, som kan henføres til denne forbedring.

 

Registrering af gasapparater

Ifølge Gasreglementet skal samtlige gasapparater registreres, så det sikres, at alle gasapparater, der ikke kan anvendes til Bygas2 er udskiftet inden omstillingen i 2007. KE skal derfor have adgang til alle gaskunder for at få konstateret, om det tilsluttede gasapparat kan anvendes til Bygas2 eller ej.

Registreringen foretages distrikt for distrikt i perioden 1.10.2004 -1.9.2006. Registreringen afsluttes i 2006, så alle kunder, som har givet adgang, har mindst et år til at få udskiftet de gamle gasapparater.

Hvis en kunde fx pga. en planlagt renovering har behov for at få registreret sit gasapparat på et bestemt tidspunkt, er der mulighed for at aftale dette ved henvendelse til KE.

Kunder med varmeinstallationer og industrikunder besøges primært af gasteknikere. Komfurkunder besøges af medarbejdere, der er uddannet til registreringen og til kundekontakt. Alle oplysninger om gasinstallationerne registreres direkte på pc og indsamles  i en database. 

 

Nødvendig dokumentation før kompensationen udbetales

Københavns Energi skal have dokumentation for, at det nye gasapparat er installeret sikkerhedsmæssigt forsvarligt og på den adresse, hvor det gamle apparat er registreret.

Konkret indebærer det, at kompensationen  kan udbetales, når:

-         KE har registreret, at det pågældende gasapparat ikke kan anvendes til Bygas2 og meddelt dette til kunden.

-         Der er indsendt dokumentation til KE for, at et nyt apparat, der erstatter det gamle apparat, er korrekt installeret på kundens adresse. Dokumentationen omfatter:

o       kvittering for køb af fabriksnyt gasapparat

o       kvittering for udført installation

o       færdigmelding af installation, hvorpå det pågældende apparats fabrikat, type og godkendelsesnummer er anført. Installationen skal være foretaget af en autoriseret VVS-installatør

o       kundeerklæring om, at kompensationen evt. skal udbetales til nærmere angivet hvidevareforretning eller installatør.

-         Der er indsendt dokumentation til KE for, at det gamle apparat er skrottet, dvs. en skrotningsattest, hvorpå det gamle apparats fabrikat er anført.

 

Det bør samtidig sikres, at kunderne får så lidt besvær som muligt med at få udbetalt kompensation. Hensigten er derfor at tilbyde kunderne en "pakkeløsning" med et samlet tilbud på køb og installation af nyt gasapparat og skrotning af det gamle i samarbejde med leverandører.

KE vil på forhånd etablere aftaler med et antal leverandører, der kan tilbyde en pakkeløsning til kunderne. Pakkeløsningen skal omfatte tilbud med rimelige priser på apparater og installation, og leverandøren skal påtage sig at håndtere hele forløbet fra køb til installation, skrotning og indsendelse af dokumentation til KE samt en evt. finansieringsløsning. Aftalen mellem KE og de pågældende leverandører går på, at KE formidler en liste over de leverandører, der kan tilbyde kunderne en pakkeløsning. KE står alene for formidling af aftaler. KE (Forsyning) sælger ikke apparater til kunden, og KE har ingen økonomisk interesse i aftalen.

Kunden har også mulighed for at få kompensation, hvis vedkommende selv aftaler køb, installation, skrotning samt står for indsendelse af dokumentation.

 

Modtagere af kompensation

Kompensation gives til udskiftning af bygasapparater og udbetales til ejeren af det gasapparat, der skal udskiftes. Kunden, der bruger gas, er ikke nødvendigvis den samme, som ejer gasapparatet. Det gælder fx i lejligheder, hvor lejeren er KE's kunde, men hvor boligselskabet ejer komfuret.

Kompensationen  udbetales til den person eller evt. boligforening, der indsender dokumentation for køb og installation af det nye apparat samt for skrotning af det gamle apparat.

Hvis kunden vælger en pakkeløsning, hvor køb, installation og skrotning varetages af en hvidevareforhandler, kan kundens kompensation  udbetales til kunden via hvidevareforhandleren eller installatøren.

Udbetaling og administration af kompensationen

Kompensation kan udbetales fra den 1. oktober 2004 til den 1. juni 2007.

Kompensation ydes kun til gasapparater, der er købt i denne periode.

KE etablerer en administrativ enhed, der er ansvarlig for tildeling og vurdering af kompensationer. Denne enhed placeres under KE's gasforsyning. Enheden vil samarbejde med andre relevante afdelinger i KE.

KE udarbejder et administrationsgrundlag, der bl.a. sikrer, at ordningen administreres i overensstemmelse med forvaltningsloven.

 

Information til kunderne

Alle gaskunder bliver informeret pr. brev om omstillingen til Bygas2, herunder om baggrunden for omstillingen og registreringen af gasapparater. Udover information pr. brev vil kunderne blive informeret via informationsmateriale, hjemmeside og annoncer i lokale medier.

Alle gaskunder vil efter registrering af deres gasapparater indenfor få dage få direkte besked om, hvorvidt deres gasapparat skal udskiftes eller ej.

Alle gaskunder, der skal have skiftet gasapparat, får supplerende information om, hvorfor de skal have skiftet komfur, hvordan de kan gøre det nemmest, og hvordan de kan få kompensation i forbindelse med  udskiftningen.

Konsekvens for borgerne

Kompensationsordningen skal medvirke til at sikre, at så få kunder som muligt skifter til elforsyning med en deraf stigende miljøbelastning. Kompensationsordningen er tilrettelagt således, at omstillingen bliver så enkel som muligt for gaskunderne. Ydermere vil omstillingen til Bygas2 øge sikkerheden, da Bygas2 ikke indeholder kulilte, og alle nye gasapparater får flammesikring.

 

ØKONOMI

Der er afsat 80 mio. kr. til kompensation ved udskiftning af gamle gasapparater.

Københavns Energi har i maj-juni 2004 gennemført en stikprøveundersøgelse blandt 1.300 gaskunder for at få et aktuelt estimat over antallet af gamle gasapparater, der skal udskiftes. På baggrund af undersøgelsen estimeres det, at 33.000 gasapparater skal udskiftes. Heraf skønnes ca. 1.000 at være gasradiatorer og –kedler (varmeapparater).

De afsatte 80 mio. kr. fordeles derfor overordnet set således:

-         Kompensation til udskiftning af 33.000 gasapparater: 66 mio. kr.        

-         Kompensation til udskiftning af 1.000 gasradiatorer/vandvarmere/-kedler mv.: 10 mio. kr.

-         Kompensation til ombygning/udskiftning af installationer hos erhvervskunder og institutioner: 4 mio. kr.

KE kan ikke fratrække moms af beløbene overfor Told og Skat.

En af de økonomiske forudsætninger for gasomstillingen er, at antallet af gaskunder ikke falder væsentligt som følge af omstillingen. En opdateret opgørelse over kundefrafald, herunder spørgsmålet om de såkaldte nulforbrugere, er vedlagt (bilag 2). Opgørelsen viser, at antallet af komfurkunder er reduceret, men at antallet af varmekunder er større end forventet. Det vurderes ikke, at de økonomiske forudsætninger er ændret væsentligt.

 

Kundernes økonomi

Ændringen i bygasforsyningen udmeldes med 2½ års varsel. Det betyder, at kunderne kan tilrettelægge en eventuel udskiftning i denne periode. Ydermere ydes der rådgivning, især til de mere komplicerede erhvervskunder og institutioner.

En typisk husholdning, som er komfurkunde, vil have en udgift på ca. 4.000 kr. ved valg af den billigste løsning. Kompensationen fra KE vil blive på 2.000 kr. En typisk varmekunde i en lejlighed med to radiatorer vil have en udgift på 20.000 kr. Kompensationen fra KE vil være på 10.000 kr. Erhvervskunder og institutioner modtager en kompensation på 15.000 kr. per apparat. Erhvervskunder er meget forskellige, og KE vil målrette rådgivningen med henblik på at reducere kundernes omkostninger. Det tilstræbes i første omgang at fokusere på ombygninger I konkrete enkeltstående tilfælde kan der ydes en større økonomisk kompensation, hvis forvaltningen skønner, at rammerne for økonomisk kompensation fører til, at en forbruger stilles i en urimelig situation, der adskiller sig væsentligt fra andre sammenlignelige tilfælde.

Som udgangspunkt er offentlige tilskud skattepligtige, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen. Der er ingen lovgivning der omhandler de af indstillingen omfattede tilskud, så det vil derfor være op til de lokale ligningsmyndigheder at beslutte, hvordan man skal forholde sig til spørgsmålet.

Københavns Energi vil tage kontakt til de centrale skattemyndighederne (Ligningsrådet) med henblik på at sikre en afklaring af spørgsmålet om skattepligt og med henblik på at sikre, at alle kunder behandles ens uanset bopælskommune.

 

Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg Forsynings deltagelse er af betydning for økonomien i omstillingen til Bygas2. Teknik- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har på et møde i juni førstebehandlet omstillingen til Bygas2, og tager endelig stilling i august. Det vurderes som sandsynligt, at Frederiksberg går med i omstillingen.

 

MILJØVURDERING

Omstillingen til Bygas2 indebærer, at bygassen bliver mere miljørigtig, da energitabet i produktionsanlægget forsvinder. Kompensationsordningen skal medvirke til at sikre, at så få kunder som muligt skifter til elforsyning med en deraf stigende miljøbelastning. Ydermere vil omstillingen til Bygas2 øge sikkerheden, da Bygas2 ikke indeholder kulilte, og alle nye gasapparater får flammesikring.

 

 

BILAG

Bilag 1: Apparattyper og Bygas2 løsninger

Bilag 2: Kundefrafald

Bilag 3: Kompensation til andre forsyningsarter

 

 

Niels Juul Jensen     

/     Jörgen Edström

 

11.      Betinget driftsbevilling til etablering af fjernvarme og moderniseringer på ejendom i Ravnsborggade

 MFU 175/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der meddeles Københavns Energi en betinget driftsbevilling på 5 mio. kr. til fjernvarmekonvertering m.v. på ejendommen Ravnsborggade 13-15, København.

 

 

RESUME

Københavns Energi ejer beboelsesejendommen Ravnsborggade 13-15. Ejendommens opvarmning samt varmtvandsforsyning er utidssvarende, hvorfor der søges midler til at modernisere ejendommen.

Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises på Københavns Energis driftsbevilling for 2004 under bevilling 01.02.01 Elforsyning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Det daværende Københavns Belysningsvæsen erhvervede i 1920 ejendommen Ravnsborggade 13-15 samt arealet bag ejendommen. Ejendommen blev erhvervet, da der var behov for at etablere en transformerstation i området. Købet af ejendommen var begrundet i hensyn til forsyningssikkerheden.

Ravnsborggade 13 har 6 etager inkl. kælder og tagetage. Der er i alt 10 boliglejemål.

Ravnsborggade 15 har 7 etager inkl. kælder og tagetage. Der er i alt 14 boliglejemål og 2 butikslejemål.

Københavns Energi har ønsket at afhænde ejendommen, og beboerne i ejendommen har været interesseret i at overtage den. På grund af krav om lovbestemt friareal til ejendommen og krav til serviceareal omkring transformerstationen har det hidtil ikke været muligt at overdrage ejendommen til beboerne. Københavns Energi ejer den således fortsat, og der bør nu ske modernisering af utidssvarende installationer. Det foreslås derfor med denne indstilling, at ejendommen moderniseres. Ejendommen er i en forholdsvis pæn stand, dog med gennemtærede faldstammer og fugtproblemer. Installering af centralvarme/fjernvarme vil give en ensartet varme, der sikrer en bedre opvarmning af bygningen og dermed reducerer fugtproblemerne. 

Ejendommen i Ravnsborggade opvarmes i dag med  brændeovne, oliekaminer og el-radiatorer. Varmevandsforsyningen sker via gas- og elvandvarmere. Ejendommen er ikke omfattet af tilslutningspligten til fjernvarme, da den ikke har fælles centralvarmeanlæg.

Moderniseringsprojektet omfatter etablering af fjernvarmeinstallation med fuldt radiatornet. Der skal ikke betales tilslutningsbidrag, hvilket ikke opkræves for ejendomme, der ikke har centralvarme i hele ejendommen.

Eksisterende varmekilder demonteres Der vil blive etableret anlæg til opvarmning af brugsvand og varmtvandsfremføring til alle lejemål og der tilsluttes ny koldtvandsledning. Elinstallationer renoveres/fjernes i den udstrækning det er nødvendigt. Herudover sker der udskiftning af afløbsinstallationer og udskiftning af sanitet..

Arbejdet afsluttes inden varmesæsonstart i november 2004 og sker i et samarbejde mellem Københavns Energi, installationsentreprenør og ekstern rådgiver.

 

KONSEKVENSER FOR BORGEREN

Som følge af forbedringen er der varslet en foreløbig forbedringsforhøjelse af huslejen overfor beboerne. Denne træder i kraft 1. december 2004. Huslejestigningen udgør 155 kr. pr. m2. For en gennemsnitslejlighed på 91 m2 vil huslejestigningen medføre, at lejeren skal betale ca. 14.105 kr. mere i husleje om året.

 

MILJØVURDERING

Arbejdet i forbindelse med moderniseringen vurderes at have følgende miljømæssige konsekvenser:

Affald:                                Skrottede koldtvandsstigestrenge & ledninger, skrottede brændeovne, oliekaminer og elradiatorer samt gas- og elvandvarmere, ledninger og installationer, skrottede faldstammer og evt. skrottet sanitet. Affaldet bortskaffes i overensstemmelse med Københavns Kommunes regler herom.

Luftforurening:                 Støv fra arbejde i murværk

Støj:                                   Støj fra gennemboring/skæring og det øvrige moderniseringsarbejde

Andet:                                Beboerne vil i byggeperioden blive forsynet med midlertidige installationer af vand med tappemulighed på hver etage, ligesom der vil blive opsat tørklosetter, der vil blive tømt og renset dagligt af entreprenøren

Indeklima:                          Den nye opvarmningsform forventes at forbedre indeklimaet i de berørte lejemål.

Vandforbrug:                     Udskiftning og reparation af defekte toiletter og blandingsbatterier vil have en reducerende effekt på ejendommens vandforbrug. Set i forhold til energimærkning 2001 er bygningens vandforbrug pr. m2 lavt sammenlignet med gennemsnitsnøgletal for hele landet for etageboliger.

 

Det vurderes, at der med den plan der er lagt for arbejdet vil være truffet tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af gener samt til sikring af miljøet i byggefasen.

Som nævnt er ejendommen i dag forsynet med så mange forskellige opvarmningskilder (brændeovne, oliekaminer og el-radiatorer) så en evt. reduktion af CO2 uds lip er ikke opgjort.

 

ØKONOMI

Den samlede udgift til projektet er anslået til:

Fjernvarmekonvertering:                                                                           3,7 mio. kr.

Akut ejervedligehold                                                                                  1,3 mio. kr.

Samlet udgift                                                                                               5,0 mio. kr.

Ud over ovennævnte udgifter vil der være udgifter til lejervedligehold i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. Disse udgifter vil blive afholdt af de af lejerne indbetalte beløb til indvendigt vedligehold og får således ikke udgiftsmæssig konsekvens for KE.

Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises på Københavns Energis driftsbevilling for 2004 under bevilling 01.02.01 Elforsyning. Udgiften på 5,0 mio.kr er indarbejdet i prognosen pr. 30. juni, og forventes således afholdt indenfor driftsrammen for bevilling 01.02.01  Elforsyning.

Lejen holdes inden for huslejestigningen på155 kr. pr. m2 (Ejendommens samlede bruttoareal udgør 2.460 m2) da KE ellers har en genhusningspligt under iværksættelsen af forbedringerne.

Dette bevirker en ekstraindtægt i 2005 og efterfølgende år på381 t.kr.

 

HØRING

Ingen

 

 

 

Niels Juul Jensen             

/  Jörgen Edström

                     

 

 

12.      Københavns Kommunes høringssvar vedrørende idekatalog til effektivisering af fjernvarmesektoren

 MFU 176/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter og godkender, 

at vedlagte høringssvar vedrørende idekatalog til effektivisering af fjernvarmesektoren fremsendes til Energistyrelsen

                     

 

RESUME

Regeringen ønsker at fremme liberalisering af energiforsyningen og skabe bedre rammer for effektivisering. I den forbindelse er et idekatalog til effektivisering af fjernvarmesektoren sendt i høring. Idekataloget fokuserer på 4 indsatsområder: flere aktører i sektoren, muligheder for et mere frit forbrugervalg, prisincitamenter og regelforenkling. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar, der tager udgangspunkt i, at fjernvarmesektoren ikke egner sig til en liberalisering svarende til den, der er gennemført på el- og naturgasområdet, at sektoren fremover stadig skal betragtes som et naturligt monopol samt at fjernvarmekunderne skal beskyttes mod liberaliseringen i elsektoren. Overordnet set indeholder idekataloget ikke nogen forslag, der vil skabe fundamentale ændringer i sektoren, men skal snarere ses som et oplæg til videre diskussion om sektorens udvikling. Samtidig kan visse forslag dog godt få væsentlige konsekvenser, f.eks. kan forslag om flere aktører i sektoren føre til at forsyningspligten for producenterne ændres. Ligeledes kan fremme af frit forbrugervalg på sigt få indflydelse på kundernes forblivelsespligt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat en koncernprojektgruppe med deltagelse fra Energistyrelsen, Konkurrencestyrelsen og departementet, der er kommet med forslag til tiltag indenfor fjernvarmeforsyningsområdet, som kan give effektiviseringer, og dermed på sigt lavere varmepriser. Der er d. 7. juni udsendt et idekatalog (sammenfattet i bilag 2) med tilhørende baggrundsrapport om mulige tiltag til effektiviseringer, som er sendt i høring.

Initiativerne koncentrerer sig om at skabe mulighed for flere aktører (varmeproducenter), frit forbrugervalg og incitamenter i prisreguleringen til at effektivisere. Endelig medtages forslag til regelforenkling.

Hovedpunkterne i Københavns Kommunes høringssvar (bilag 1) er:

·        at fjernvarmesektoren i ikke egner sig til en liberalisering svarende til den der er gennemført på el- og naturgasområdet, hvor der er fuld konkurrence på salgs- og produktionssiden. KK er enige i at der skal arbejdes hen i mod en regulering som fremmer effektiviseringer i fjernvarmesektoren, og at der fortsat skal sikres beskyttelse af fjernvarmeforbrugerne i forhold til liberaliseringen indenfor elområdet.

·        at det er en misforståelse at gælden i fjernvarmenettene er betalt eller vil blive betalt. Alle fjernvarmeselskaber har brug for et efter de langsigtede investeringsbehov passende kapitalbehov til reinvesteringer.

·        at det er vigtigt at der fremmes konkurrence på producent-siden, hvor det er muligt, hvis denne konkurrence også kommer fjernvarmeforbrugerne til gode.

·        at ophæve tilslutningspligten til eksisterende bygninger og nybyggeri principielt ikke er den rigtige vej at gå af hensyn til det samlede fjernvarmeprojekt, og af hensyn til beskyttelse af fjernvarmeforbrugerne.

·        at forslaget om ens regnskabsregler og kontoplan er fornuftigt.

·        at rapporten fastslår, at det generelt er dyrere at lægge og vedligeholde fjernvarmerør i større byområder og især i Københavnsområdet.

·        at de fremlagte analyser, som identificerer et effektiviseringspotentiale er mangelfulde og ikke giver et retvisende billede af fjernvarmesektoren.

·        at omkostningsbestemte priser fortsat er fundamentet for varmeprisfastsættelsen. Parterne bør dog have mulighed for at aftale effektivitetsfremmende incitamenter og indbygge disse i varmeaftalerne. Endvidere bør afgiftslovene justeres i den forbindelse.

·        at projektforslag om mindre udvidelser af forsyningsnettet vil kunne godkendes efter en procedure, hvor de samfundsøkonomiske vurderinger m. v. baseres på gennemsnits- eller nøgletal for fjernvarmeforsyningen i kommunen sammenholdt med et alternativ.

 

Konsekvenser for borgerne

Idékataloget indeholder forskellige initiativer, der har til formål at fremme effektivisering og skabe mere konkurrence i fjernvarmesektoren. Initiativerne vil - hvis de gennemføres - have forskellige konsekvenser for borgerne. I Københavns Kommunes høringssvar er det forudsat, at der fortsat skal sikres beskyttelse af fjernvarmeforbrugerne i forhold til liberaliseringen inden for elområdet, og at initiativerne kun skal gennemføres, hvis de er til fordel for fjernvarmekunderne.

 

Initiativer, der sigter mod at få flere aktører til at skabe konkurrence på produktionssiden og initiativer om prisincitamenter vil give lavere priserne på fjernvarme til gavn for borgerne. Initiativer, der sigter mod et mere frit forbrugsvalg, giver på sigt den enkelte borger større valgfrihed mht. opvarmningsform. Det kan dog være til ulempe for de borgere, der bibeholder fjernvarmen som opvarmningsform. Således vil en ophævelse af forblivelsespligten i København medføre et behov for kompensation fra de kunder, der vælger at springe fra, da det oprindelige tilslutningsbidrag ikke svarer til den faktiske udgift men betales over de fremtidige varmetariffer. Ellers vil der opstå en situation hvor de eksisterende fjernvarmekunder må betale herfor, samtidig med at der vil være færre kunder til at betale de faste omkostninger. Dette vil derfor medføre højere fjernvarmepriser for borgerne.

 

En fortsat høj grad af udnyttelse af fjernvarmenettet vil have gunstige miljøeffekter, også lokalt, som vil være til gavn for borgerne i København."

 

ØKONOMI

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Bilag 1          Høringssvar vedrørende "Effektivisering af fjernvarmesektoren"

Bilag 2          Sammenfatning af "Effektivisering af fjernvarmesektoren, Idékatalog, udkast, 2004"

 

 

 

Peter Elsman                                           /                     Niels Juul Jensen

 

 

13.      Fremlæggelse af kvartalsredegørelse nr. 13 for KE Forsyning og de 100% ejede selskaber samt Energi E2

 MFU 177/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter kvartalsredegørelsen og tager redegørelsen til efterretning.

 

 

RESUME

På udvalgets møde den 19. marts 2001 tiltrådte udvalget en indstilling om dets kompetence i relation til aktieselskaberne i Københavns Energi, herunder at udvalget vil få en kvartalsredegørelse med status for arbejdet i selskaberne for løbende at kunne følge selskabernes virke. Redegørelse nr. 13 for 2. kvartal 2004 foreligger nu.

                     

SAGSBESKRIVELSE

Af kvartalsredegørelsens (bilag 1) resume side 1 til 2 fremgår de hovedsagelige begivenheder i Københavns Energi i 2. kvartal 2004.

 

MILJØVURDERING

 

ØKONOMI

 

BILAG

1.      Kvartalsredegørelse nr. 13 for aktiviteterne i KE Forsyning og i de 100% ejede selskaber

2.      Kvartalsredegørelse nr. 13 Energi E2

 

 

 

/Peter Elsman                                                               Niels Juul Jensen

                     

 

14.      Mødeplan for Miljø- og Forsyningsudvalget for kalen deråret 2005

 MFU 178/2004

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender forslag til mødeplan og

at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, hvis der ikke er tilstrækkeligt med sager.

                     

 

RESUME

Forslaget indebærer, at der normalt holdes møde hver 14. dag i Miljø- og Forsyningsudvalget. Undtaget er de større ferieperioder. Møderne holdes om mandagen som hovedregel fra kl. 14.30 til 17.00.

                     

SAGSBESKRIVELSE

I medfør af § 20, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, skal Miljø- og Forsyningsudvalget for hvert regnskabsår træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal holdes.

Det skal på denne baggrund foreslås, at der for kalenderåret 2005 berammes følg­ende 20 ordinære mødedage:

Mandag, den 10. januar

Mandag, den 24. januar    

Mandag, den 7. februar                          

Mandag, den 28. februar med budgetseminar inden udvalgsmødet, kl. 8.30 – 14.30

Mandag, den 7. marts, med 1. behandling af budget 2006

Mandag, den 4. april

Mandag, den 11. april

Mandag, den 25. april, med 2. behandling af budget 2006

Mandag, den 9. maj

Mandag, den 23. maj

Mandag, den 6. juni 

Mandag, den 15. august

Mandag, den 29. august

Mandag, den 12. september

Mandag, den 26. september

Mandag, den 10. oktober

Mandag, den 31. oktober

Mandag, den 14. november

Mandag, den 28. november

Mandag, den 5. december

 

Møderne afholdes fortrinsvis på Rådhuset i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødesal, 1. sal, indgang vær. 57.

Forslaget indebærer, at der som normalt holdes møde hver 14. dag. Dog ikke i ferieperioderne samt i perioderne omkring påske og jul/nytår.

Møderne holdes som hovedregel i tidsrummet kl. 14.30 – 17.00. Møderne kan eventuelt forlænges med en time efter behov, således at møderne starter kl. 13.30. Det varsles senest ved mødeindkaldelsen.

Det foreslås, at borgmesteren bemyndiges til at aflyse møder, hvis der ikke er tilstrækkeligt med sager.

 

Konsekvenser for borgerne

Ingen.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

MILJØVURDERING

Ingen.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG

Ingen.

 

Peter Elsman

                                                  / Michael Lilja-Nielsen

 

 

15.       MFU 179/2004

 

16.      Sager til orientering

 MFU 180/2004

INDSTILLING

Til orientering vedlægges følgende:

a.       Københavns Energi's afrapportering vedrørende forbrugsdebitorer, juni 2004.

b.      Notat af 24. juni 2004 fra Miljøkontrollen om Øresundsvandsamarbejdet.

c.      Notat af 13. juli 2004 fra Miljøkontrollen vedrørende Lynettefællesskabets klage over Miljøkontrollens godkendelse til produktion af et nyt antibiotikum.

d.      Notat af 13. juli 2004 fra Miljøkontrollen om information til etniske grupper om miljø og energi.

e.      Notat af 19. juli 2004 fra Miljøkontrollen om mulig udfordring på miljøtilsyn.

f.       Notat af 21. juli 2004 fra Miljøkontrollen vedrørende bidrag til I/S Vestforbrænding i 2005.

g.      Notat af 22. juli 2004 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen om redaktionelle ændringer af Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetbidrag.

h.      Notat af 26. juli 2004 fra Miljøkontrollen vedrørende omstruktureringen i R98.

i.        Notat af 3. august 2004 fra Københavns Energi vedrørende ejerskab af KE's grunde og bygninger.

j.        Notat af 3. august 2004 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen om grundvandssænkning ved Gammelholm.

 

17.      Meddelelser fra borgmesteren

 MFU 181/2004

 

18.      Meddelelser fra den administrerende direktør

 MFU 182/2004

 

19.      Eventuelt

 MFU 183/2004