Mødedato: 13.06.2000, kl. 13:00

Udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for det fusionerede kraftværksselskab

Udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for det fusionerede kraftværksselskab

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 13. juni 2000

 

5. Udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for det fusionerede kraftværksselskab

MFU 164/2000 J.nr. B 1450/00

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at der udpeges 2 bestyrelsesmedlemmer til det fusionerede kraftværksselskabs bestyrelse. Det ene medlem skal være medlem af Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion og det andet en person med erfaring fra det private erhvervsliv.

 

RESUME

Det fusionerede kraftværksselskab etableres med en bestyrelse, der som udgangspunkt har 6 medlemmer, hvoraf Københavns Kommune skal udpege 2 medlemmer. Det ene medlem skal være medlem af Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion, og det andet medlem en person med erfaring fra det private erhvervsliv.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Borgerrepræsentationens møde den 25. maj 2000 blev kraftværksfusionen mellem Københavns Energi og Sjællandske Kraftværker godkendt. Det blev i forbindelse hermed også godkendt, at det er Miljø- og Forsyningsudvalget, der udpeger de 2 medlemmer til det nye selskabs bestyrelse, idet det ene medlem skal være medlem af Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion og det andet en person med erfaring fra det private erhvervsliv.

Bestyrelsen for det fusionerede selskab vil, udover medarbejdervalgte repræsentanter, som udgangspunkt bestå af 6 medlemmer. Ud over de 2 medlemmer fra København udpeger NESA 2 og SEAS og NVE hver 1 medlem. I den periode, hvor Frederiksberg Kommune har en solidarisk og ubegrænset hæftelse for selskabets forpligtelser, kan Frederiksberg udpege et 7. medlem. Herefter vil Frederiksberg have ret til at udpege 1 observatør uden stemmeret til bestyrelsen. De 5 små aktionærer har ligeledes i den periode på 5 år, hvor aktierne ikke kan omsættes (karensperioden), ret til i fællesskab at udpege 1 observatør uden stemmeret til bestyrelsen.

Det er endvidere fastsat, at bestyrelsesmedlemmerne, skal være personer, der i samarbejdet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer besidder kvalifikationer til at medvirke til en forretningsmæssig ledelse af selskabet. Dette er baggrunden for, at Københavns ene medlem skal være en person fra Miljø- og Forsyningsforvaltningens direktion med særligt kendskab til energibranchen, og det andet medlem skal have særlig indsigt i forretningsmæssige forhold erhvervet gennem erfaring fra det private erhvervsliv.

ØKONOMI

-

 

 

Niels Juul Jensen

/ Peter Elsman

 

 

Til top